Stol på din ruteplanlægger - eller ...

Dagens bedste humør-indslag kunne læses på #sslug (IRC-kanal på EFNet) hvor Jesper Nyerup havde lavet en rute fra Southhampton til new York ved brug af Google Maps. Læs selv hans rute plan her. Det er især punkt 15 som er interessant :-)

Illustration: Privatfoto

Historien er ikke helt ny, men den er sjov og det er ikke den eneste gang digital kortplanlægning går i skoven...

Jeg har selv haft flere personer for et par år siden, som lavede en bil-rute til mit hus i Greve på www.degulesider.dk hvilket også fint fik personen ført til et sted med 350 meter fra mit hus, men der var en tog-bane imellem og vejen var blind :-)
Den fejl er dog rettet nu....

Har du selv testet GPS-dåser eller online ruteplanlægning som har ført dig på afveje, så skriv gerne nedenfor.

/pto

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Alexander Frederiksen

For mange, mange år siden, da DSBs rejseplan endnu var et Windows-program og ikke en webservice, skulle min søster og jeg fra København til Nørre Uttrup. Det er teknisk set bare toget til Ålborg og så bybussen over broen og lidt til. Rejseplanen havde dog bedre planer.

Til og med Ålborg gik det fint, men så skulle vi jo fra banegården til bybussens stoppested ved rutebilstationen. Det kunne vi passende komme ved at tage rutebilen mod Hjørring fra banegårdspladsen og til Brønderslev, hvorfra vi så fire timer senere kunne tage en bus til, så vidt jeg husker Vodskov, og herfra en bus til Ålborg rutebilstation. Fra rutebilstationen kunne vi så tage bybussen til Nørre Uttrup.

Teknisk set benyttede den bybus vi gerne ville med samme stoppesteder i Nørre Uttrup som rutebilen til Hjørring, og vi valgte altså også den nemme løsning og gik fra banegården til rutebilstationen. Det tog to minutter, så vi sparede otte timer i forhold til rejseplanens bud.

På de vel efterhånden mere end ti år der er gået er rejseplanen blevet noget bedre til at finde vej, og jeg har ikke oplevet andre fejlskud af samme kaliber fra den kant.

  • 0
  • 0
Kristian Larsen

I nyere tid er det oftest vejarbejde som gør at GPS og ruteplanlægning kikser.
Jeg var ude for at en GPS boks insisterede på at køre ind på en vej som var lukket i begge retninger grundet vejarbejde, og man kunne ikke "force" den til at udelade den vej.

  • 0
  • 0
Anonym

Prøv vha Rejseplanen at planlægge en rejse fra Korsør Station til Nyborg Station, men fravælg brug af tog. Det utrolige er, at Rejseplanen faktisk finder en løsning.
Have fun
Knud Henrik Strømming

  • 0
  • 0
Peter Makholm Blogger

Det er vel helt ventet at den bringer en lidt omkring. Men en lille sjov detalje ved en af løsningerne:

Man kan komme ud for at skulle skifte fra bus 800 ved stopstedet Kværndrup, A9/Nyborgvej til bus 920 ved stopstedet Kværndrup, Nyborgvej/A9. Det er ifølge rejseplanen en gåtur på 5 minutter. Jeg tænkte at det nok bare var i et kryds på hhv A9 og Nyborgvej på samme måde som der er 5 minutters gang fra busholdepladsen til togholdepladsen på de fleste stationer. Men klikker jeg på kort-funktionen så er der 1,5 kilometer mellem de to stopsteder.

Jeg har muligvis på et eller andet tidspunkt krydset af at jeg gik hurtigt og gerne gik langt, men 18 kilometer i timen, er måske lige lidt over hvad jeg kan klare.

Det der egenligt undrer mig mest ved google-maps tingen er at de overhovedet har en transport-funktion der hedder 'Svøm'. Jeg kan ikke forestille mig noget som helst tidspunkt hvor den var relevant - måske lige bortset fra hvis de planlægger at lave en 'iron man'-funktion.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere