Henrik Fladkjær bloghoved

Stilhed før stormene

Udfordringer i det nye år.

Der har desværre været lidt stilhed i mit bogprojekt, men jeg glæder mig fortsat over de mange positive tilkendegivelser, jeg har fået. Jeg følger op på dem alle i starten af januar.

Det er som altid – fristes man til at sige – hårde og udfordrende tider for universitetssektoren. Ikke nok med at vi bliver ramt af forskellige begrænsende eller regulerende tiltag, vi bliver desværre også, synes jeg, ramt af dårlig dataregistrering, dårlige analysegrundlag eller skiftende mål.

Dimensionering

Lad mig give et par eksempler herpå – de er for egen regning, men jeg er ret sikker på, at de er korrekte. Uddannelsen Humanistisk Informatik på mit søster fakultet, Humaniora, bliver ramt af det nye sort hos politikerne nemlig begrebet ”Dimensionering”. Det betyder, at uddannelser der i en årrække har haft en overledighed skal dimensioneres. Det kan umiddelbart lyde fornuftigt nok. Vi skal ikke systematisk uddanne til ledighed, men det gør vi heller ikke. Hvis der ikke er arbejde plejer de studerende hurtigt at finde bedre græsgange og bedre fremtidsudsigter – det hedder markedskræfter.

Dimensioneringen medførte i første omgang, at det udvalg, der arbejder med dimensionering valgte helt at nedlægge uddannelsen indtil de opdagede, at der vist var nogle forhold, der ikke var ordentlig belyst. Det betyder, at afgørelsen er udsat til det nye år. Der er ikke tvivl om, at uddannelsen har haft sine udfordringer, men helt at nedlægge uddannelsen er vist en meget voldsom beslutning. Det skal også ses i lyset af det, jeg kalder et dårligt analysegrundlag. Analysen af om studerende på en uddannelse har overledighed eller ej vurderes på ledighedstallene for 3. – 7. kvartal efter de studerende har afsluttet deres uddannelse. Var 8. kvartal medtaget var de studerende på Humanistisk informatik på niveau med andre studerende. Det er da en irriterende form for tilfældighed.

Færdige på normeret tid

Jeg mærker den samme tilfældighed i relation til mine cand. merc. studerende. Mantraet har hele tiden været, at det gælder om at få de studerende gjort færdige på normeret tid. For at understøtte det, får mit fakultet en færdiggørelsesbonus, for hver studerende, der bliver færdig til tiden. Vi har altid arbejdet på at få de studerende færdige til tiden. Det er en kvalitet i sig selv og det har vi altid tilstræbt både før og efter færdiggørelsesbonussen. Nu kommer der så pludselig en analyse af, hvilke studerende der får deres første job hurtigst efter de har bestået deres kandidat eksamen. Mit kendskab til det her siger mig, at dem der ligger i top af den analyse er de institutioner, hvor de studerende ikke afleverer deres speciale før de har et job på hånden. De er selvfølgelige hurtige til at få et job, men langsomme til at blive færdige med deres studie. Mine studerende, der bliver færdige i slutningen af juni måned, finder selvfølgelig ikke så mange job i juli og august måned. Selv om målet skifter tror jeg dog fortsat, at vi er i der i årevis har haft fokus på at gøre vores studerende færdige til tiden står bedst når det næste sort ”gennemførelsesreformen” bliver indfaset.

Gennemførelsesreformen

Gennemførelsesreformen er kommet til verdenen for, at de studerende skal igennem studiet på normeret tid. Betyder det noget for os, når vi i forvejen gør de studerende færdige til tiden? Ja det gør det og jeg er sikker på, at det bliver til den dårlige side. I dag skal de studerende tilmelde sig den ordinære eksamen og de skal møde op til den ordinære eksamen for at få lov til at gå til reeksamen, hvis de dumper. Fremover bliver de studerende automatisk tilmeldt både den ordinære eksamen og reeksamen og der er ingen krav om, at de skal have deltaget i den ordinære eksamen for at kunne gå til reeksamen. Det får den konsekvens for os, at vi kan risikere at halvdelen af et hold udebliver til skriftlig eksamen – det har jo ingen konsekvens. De studerende får tre uger mere til at forberede sig. Det er hvad det er, det betyder ”bare” større omkostninger end nødvendigt til halleje, eksamensvagter osv. I forhold til de mundtlige eksaminer bliver det sikkert meget værre. Her kan vi risikere, at der bliver store huller i vores eksamensplanlægning, så eksaminator og censor kommer til at vente forgæves på studerende, der ikke dukker op, men venter til reeksamen. Ellers kommer de studerende til at sidde og vent i uvished på, hvornår de kan komme op i løbet af en eksamensdag.

Institutionsakkreditering

Den sidste større opgave er vores institutionsakkreditering. Vi søger om at blive institutionsakkrediteret. Det har nogle store fordele, men der ligger meget arbejde forud. Her er jeg ikke negativ :). Vi er en institution, der er vokset meget de seneste år, så vi har rigtig godt af at få vores procedurer og fremgangsmåder dokumenteret ordentligt. På Erhvervsøkonomi er vi eksempelvis på studenteroptaget vokset fra 159 studerende i 2010 til 347 studerende i 2014 og vi har i dag en bestand på ca. 1.000 studerende. Vi har altid haft en rigtig god kvalitetskultur, så jeg er ikke bange for vores kvalitet – den er meget langt hen af vejen i top. Der hvor udfordringerne ligger er, at vi får dokumenteret det vi reelt gør. Det er ikke så slemt. Det er stort et stykke arbejde, der skal gøres. Det var langt værre, hvis vi ingen kvalitet havde og tillige ingen dokumentation heraf. Da havde vi være ilde stedt.

Som sagt i indledningen glæder jeg mig rigtigt meget til at få gang i skriveriet i det nye år.

Glædelig jul og godt nytår.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere