Martin Ernst bloghoved

Statens brug af business cases

Med det store mediefokus, der er på kuldsejlede statslige projekter, må jeg som ekspert stille spørgsmålet: Har staten glemt at skrive en business case? Og særligt, når de glimrer ved deres fravær, når det kommer til at dele de gode eksempler.

Siden 2012 har jeg i regi af egen virksomhed gennemført en årlig undersøgelse af såvel den private som offentlige institutioners brug af business cases og deres evne til at realisere de beskrevne gevinster. Et af fokusområderne har været på statens brug af business cases, herunder den statslige business case.

De senere år har den statslige brug af business cases været præget af, at man for projekter over 10 mio. kr. skulle indsende en business case, som skulle vurderes af Statens it-råd, der ligger under Digitaliseringsstyrelsen. Og i Digitaliseringsstyrelsen er der et løbende arbejde med at viderudvikle hele processen fra vurdering til effektuering. Og om denne (forbedret) brug (kontrol) har ført til reelle besparelser og velgennemført gevinstrealisering, kan jeg ikke få svar på - og ovennævnte undersøgelse giver desværre heller ikke svaret. Men umiddelbart ser det ud til, at ”business as usual” fortsætter - så heller ikke i det offentlige er der sket en udvikling de seneste snart 10 år.

Illustration: F35.com

Billedet ovenfor viser en af de statslige business cases, der har lidt under kritisk journalistik. Men måske er den slet ikke så dårlig endda, men hvad ved jeg. Vi mangler at se den samlede business case og de forventede positive gevinster, såvel økonomiske som storpolitiske, ved dette indkøb.

Business cases er ikke tilstrækkelige

En af de store udfordringer, som jeg ser på baggrund af undersøgelsen, men også i den daglige praksis, jeg opererer i, så er de offentlige business cases, som jeg er blevet præsenteret for gennem årene, ikke af en kvalitet, hvor det har været muligt at realisere de forventede gevinster.

Vi kan kun håbe på at de business cases, som jeg har stiftet bekendtskab med, ikke er repræsentative for det samlede billede i den offentlige sektor. Men da vi i sensommeren sidste år rakte ud mod det offentlige, herunder særligt Statens It-råd og Digitaliseringsstyrelsen, for at give dem muligheden for at indlevere en eller flere af de offentlige business cases til Danmarks Bedste Business Case, var svaret: > Vi kan ikke udlevere det. I kan altid søge om aktindsigt hos de relevante organisationer ...

Men kan det virkelig passe, at det er nødvendigt at søge om aktindsigt for at vurdere, om de business cases, som staten sidder med, virkelig er gode?

Så det store spørgsmål er, om der overhovedet eksisterer gode business cases i det offentlige?
De burde være skrevet, da de skal udarbejde en for hver af de projekter, som er over 10 mio. kr., men hvor bliver de af?

Og hvad med gevinstrealiseringen?

Jeg ved, og det ved alle, der arbejder professionelt med såvel offentlige som private projekter, at der efterfølgende skal afleveres en rapport - en gevinstrealiseringsrapport. Men ofte er de gevinster, som kommer med i afrapporteringen til Statens It-råd grebet ud af den blå luft, da projektet for længst er afsluttet, projektteamet opløst og videre på nye opgaver. Så det ender typisk med, at afdelingsdirektøren eller kontorchefen rundt og leder efter nogen, som kan skrive en rapport. Og da de ikke lykkedes med at finde nogen, der kendte baseline, var med i projektet og kan beskrive gevinsterne og helt grundlæggende repræsenterer den kollektive hukommelse, som der burde eksistere, hyrer de private konsulenter ind til at løse opgaven.

Er det godt nok?

Jeg har lavet en række anbefalinger og forslag til, hvordan vi kan blive bedre til at samarbejde, beskrive de gode business case og høste gevinsterne.

  • Udfordring: Journalisterne har primært fokus på negative vinkler, når projekterne skal omtales i medierne
  • Anbefaling: At der sker en fokuseret og prioriteret indsats for at vise de gode business cases i det offentlige.

  • Udfordring: Rapporteringsregimer i den offentlige giver et forkert billede til beslutningstager herunder Statens it-råd

  • Anbefaling Der skal ske en kulturforandring for at det offentlige skal blive bedre til at gevinstrealisere.

Jeg opfordrer det offentlige til at bruge denne udstrakte hånd og være med til at vise omverdenen, at der faktisk er rigtig gode projekter i det offentlige? Så kan vi sammen vise, at der er masser af positive ting at skrive om offentlige projekter og de fundne og vundne gevinster.

Relateret indhold

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Aksel Koplev

Dette er vel den helt grundlæggende udfordring.

Lad os tage Skat som et eksempel: Skats opgave er at påligne borgere og virksomheder skatter og senere opkræve dem. Borgerne forventer at ligningen både er og opleves som retfærdig og gennemskuelig. Korrekthed er her en væsentlig parameter. Der skal pålignes efter love og regler, og ikke tilfældige skøn. Få skal kunne krybe udenom, at betale skyldig skat og ingen skal pålignes en uretfærdig skat.

Når du laver en business case er nogle forhold lettere at kvantificere end andre: Projektomkostningerne er vel de letteste, de er de regninger, som du får, samt dit interne resurseforbrug ved implementeringen. Drift besparelser, det være sig på indkøbte ydelser eller intern drift, kan vel også nogenlunde opgøres.

Det svære er, at der jo næsten aldrig er nogle indtægter: Borgere og virksomheder betaler jo ikke individuelt for skatteligning og opkrævning. De væsentlige parametre, som er nævnt ovenfor, er det praktisk taget umuligt at kvantificere på en rimelig måde. Hvad er værdien af, at den enkelte oplever skatteligningen som rimelig? Hvad er værdien af at minimere skattesnyd i forhold til folks lyst til at betale skat?

  • 4
  • 0
#2 Nis Schmidt

Eller i hvert fald de fleste. Læsset vælter let, når gevinstrealisering kommer før besparelserne - og bår disse udebliver. Eliten har mange steder - og her - malet sig op i et hjørne: gratis uddannelse + dobbelt løn = mere social skævhed. Var det mon derfor Henry Ford fik den idé, at give sine arbejdere råd til at købe produktet? (Der er vel ingen her, som vil finde på at kalde HF "socialist" og det tror jeg heller ikke, at han var.)

  • 0
  • 0
#3 Jan Heisterberg

Jeg er lidt træt af ordet "gevinstrealisering" som synonym, eller siamesisk tvilling, for "business case".

Jeg ser en business case som en beskrivelse af projektets indtægter og udgifter i bredeste forstand - ikke nødvendigvis kun monetære termer og ikke nødvendigvis med forkus på et overskud ("gevinst").

Som anført, så er der projekter som "bare" gennemføres - e.g. det nævnte skatteprojekt. Eller grænsekontrol-projektet, eller "betalingsprojektet" for Storebælt, Øresund eller senest Frederikssund. Ingen af disse realiserer en økonomisk gevinst. De kan alle gennemføres på forskellige måder, med deraf forskellige omkostninger. Måske er der en gevinstrealisering ved det minst omkostningskrævende ?

Selvom det er ordleg, så foretrækker jeg f.eks. "resultatrealisering" eller bare resultat, måske udfald.

Tag lige et par (virtual reality) briller på: hvilket resultat opnås med betalingsanlægget på Storebælt ? Opkrævning med gennemsnitlig 20 sekunders forsinkelse over døgnet på normal arbejdsdag til en anlægspris af kr.xx mio, og en overenskomstreguleret driftsudgift på kr.yy mio/år i 19zz priser.

  • 0
  • 0
#4 Martin J. Ernst Blogger

Hvad er værdien af, at den enkelte oplever skatteligningen som rimelig? Hvad er værdien af at minimere skattesnyd i forhold til folks lyst til at betale skat?

Jeg tror grundlæggende vi er enig. Dog er vi uenig om hvad en business case er. Jeg mener at det offentllige skal behandles med den respekt, som de bør. Dvs. respekt for den ”forretning”, som de nu en gang er. Nogle vil også kalde det en organisation. Uanset hvordan så organisationen er udformet, så kan man fint skrive en business case. Det vil sige skrive det man gerne vil have ud af det – hvad man forventer det så kan være. Det er min klar holdning, at det ikke nødvendigvis skal være omsat til kroner. For det kan man nogle gange ikke gøre. Men så kan det være andre måleenheder. En business case kan fint via en investering sikre en mere præcis sagsgang. Og det måles før og efter, så man kan se det virker.

  • 1
  • 0
#5 Martin J. Ernst Blogger

Jeg er lidt træt af ordet "gevinstrealisering" som synonym, eller siamesisk tvilling, for "business case".

Men gevinstrealisering hænger sammen med business casen. Det er ikke et ord jeg har valgt, men er blevet det danske ord for ”benefit realization”. Uanset hvad vi kalder det, så skal realiseringsdelen ses som en aktiv fase. Business casen er kun et artefakt, hvor intentionen nedfældes.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere