Gæstebloggen

Standardsystemer er ofte noget rod

'Standardsystem' er ofte et hurraord, når Det Offentlige Danmark skal vælge it-system. Logikken synes at være, at standard må være nemt, billigt og hurtigt, fordi systemet jo allerede er udviklet og blot skal tilpasses den pågældende organisations arbejdsgange og lovgrundlag.

Den logik holder dog ikke i virkeligheden. Langtfra.

Alt for ofte er logikken nærmest modsat: Standardløsningerne bliver ekstremt besværlige at tilpasse, og konsekvenserne bliver voldsomme budgetoverskridelser og store forsinkelser.

Og bliver standardsystemet endeligt 'færdigt', er det så knudret, at det går ud over effektiviteten og produktiviteten i organisationernes arbejdsgang – det stik modsatte af, hvad formålet i første omgang var med systemet.

Her ligger problemet

Leverandører til offentlige udbud bliver valgt efter scoringsmekanismer, hvor der næsten altid bliver givet højere point for 'standard' end for 'udvikling'. Statens It-råd, der følger alle større it-projekter i det offentlige, har et udbud for Slots- og Kulturstyrelsen, som de ynder at vise frem som det gode eksempel.

Lad os prøve at se lidt nærmere på det: Formålet med projektet var at få implementeret et fælles it-system, der kunne samle alle kunstgenstande på landets museer i ét samlet system. En stor ambition med et kolossalt forarbejde fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Udbuddet endte med valg af en standard-løsning fra Axiell ALM. Her mere end fire år senere er der stadig ikke implementeret en standard-løsning, men It-rådet har markeret løsningen som 'grøn' (som i alt ok!) i deres rapport.

Og projektet står som topscorer over It-rådets projekter, hvor der er høstet den største gevinst – dette med 16,5% bedre i forhold til oprindeligt budget.

Christian Hoffmanns, CEO, Nine A/S Illustration: Privatfoto

Det virker helt ude i skoven. Det er jo åbenlyst et projekt, der er mere end to år forsinket, og som slæber et tungt spor af merudgifter efter sig.

For ikke at tale om omkostningerne internt i Slots- og Kulturstyrelsen.

Derudover har en lang række museer – blandt andet næsten alle malerisamlinger – meldt ud, at de slet ikke kan bruge den funktionalitet, der er i standardløsningen.

Et projekt, der burde være knaldrødt i funktionalitet, tid og økonomi, er græsgrønt hos Statens It-råd.

Min erfaring siger mig, at det er blevet værre de senere år: Der er kommet flere standardløsninger i det offentlige, og der vil komme endnu flere til, hvis ikke scoringsmekanismerne bliver lavet om. Jeg har set rigtig mange it-løsninger, der er bygget på standard software.

De ender med at blive spaghetti-tæpper af kode, der er viklet ind i andet standard-software, og så er der typisk kodet noget selvstændigt fiksfakseri på.

Det er fuldstændigt uoverskuelige løsninger, som ingen har det fulde overblik over, og som er meget svære at fejlsøge og udvikle på. Derudover er den samlede omkostning ved at drive disse systemer typisk markant højere end ved alle andre løsninger.

Her er løsningen

Løsningen er at revidere scoringsmekanismerne for offentlige udbud, så man ser mere på det samlede billede af et it-system. Helt konkret tænker jeg:

  • At have langt større fokus på de totale omkostninger i et udbud – fx også den interne belastning og omkostning en forsinkelse medfører for den offentlige institution.
  • At fokusere på brugen af moderne open source, hvor der er et højt udviklingstempo.
  • At løsningen har vidde rammer for tilpasning – at man bliver belønnet for at kunne være specifik.
  • At det bliver nemmere at skifte leverandør, så man ikke sætter ulven til at vogte får, hvis noget går galt.
  • At man vurderer kvaliteten af det udviklede – fx via tredjeparter, der bedømmer kodearbejdet.

Bevares, der findes også projekter, hvor standardsystemer er den helt rigtige løsning. Men It-rådet er nødt til at være med til at få revideret måden at score på, så den bliver langt mere nuanceret end i dag.

Kun på den måde kan vi undgå de pinlige skandalesager, der koster skatteyderne urimelige penge og forringelse i service.

Vi skal have systemer, der løser opgaven, men som også overholder aftalerne mellem leverandører og de offentlige institutioner.

Relateret indhold

Kommentarer (13)
Jørgen Elgaard Larsen

Det kommer i høj grad an på, hvad man mener med standardsystem. Et godt standardsystem kunne for eksempel være et system designet helt fra bunden til det danske sygehusvæsen - men som til gengæld blev brugt i flere regioner.

Desværre er de fleste løsninger baseret på et "standardsystem" mere at sammenligne med at man bestiller en mejetærsker og ender med at betale for at en standard-malkemaskine bliver bygget om til at kunne behandle korn: Løsningen er mærkelig, kompliceret, dyr, forsinket og virker dårligt. Og man skal betale for leje af malkemaskinen.

Magnus Jørgensen

Ideen er god nok. Problemet er bare at dem der skal vælge standard løsningen er ledere. De er oftest CBS'er, jurister, politikere eller ingeniører der ikke har forståelse for IT. Deres eneste mulighed for at sortere skidt fra kanel er ved hyre nogle konsulenter som kan skrive en rapport. Disse konsulenter har ofte en interesse i hvilken løsningen der bliver valgt. Hvis ledelsen skulle finde på at lytte til teknisk kompetente folk i virksomheden, så lytter de oftest til folk fra IT driften. Udviklerene, hvis virksomheden overhovedet har sådanne folk ansat, er oftest dårligt klædt og snakker et sprog der er endnu mere uforståeligt end drift folkene.
Problemet er at dem der skal tage beslutningen på intet tidspunkt får rådført sig med dem der rent faktisk skal skræddersy løsningen. Af denne årsag kan beslutningstageren vælge SAP, Sharepoint, Epic eller lignende og tænke at der nu har gjort et godt valg.

Når udviklerene så skal begynde på arbejdet er alle de tekniske beslutninger der er vigtige at tage allerede taget i valget af det standard produkt ledelsen har valgt. Når de skal vælge løsninger er de derfor bundet på hænder og fødder. Der er altid nogle ting som standard løsningen ikke lige er designet til, så derfor laver man nogle frygtelige hacks her og der. Ting som er såre simple hvis man selv kunne vælge den tekniske løsning er pludselig utrligt sværre at implementere.

Hans Nielsen

Hvis man i stedet for "standard system" brugte frit og åbne software som basis.,

Her under OS, Databaser, Værktøjer, og dokumentformater.

Så kunne andre lande og museer bruge vores løsninger, og vi kunne bruge deres, herunder tilretninger og udvidelser. Samt data formater og konvertering ville være tilnærmelser ens.

Hvis man er store nok, og det må man jo formode den Danske stat, så kunne man godt kræve af producenter. At det man betaler for at få lavet, bliver frit og åbent tilgængeligt,.

Det vil også gøre flytning, tilretning og valg af leverandør meget nemmere, hvis det skete på basis på af en fuld åben kode og dataformat basis.
Man kunne måske komme så langt, At man slet ikke skulle have nye systemer jævnligt, men bare kunne udvikle og rette på noget bestående som var robust og modet gennem mange år. Direkte tilpasset Danske forhold og lovgivning.

Tænk hvor langt man kunne komme, bare med krav om GPL/MIT/BSD til software og dataformater. Og en lidt længer tidshorisont, end udbetaling af bonus, eller næste valg .

Eller Beerware hvad siger PHK til det .-)

Peter Valdemar Mørch

At den business logic der skal implementeres er alt for kompliceret (og ofte ulogisk da den stammer fra politiske kompromiser) og ændrer sig alt for ofte.

I skats tilfælde var der så vidt jeg husker er projekt med over 200 ændringer om året vedtaget politisk uden hensyn til om de kunne håndteres af den valgte løsning.

Med de betingelser tror jeg man får en fiasko ligegyldigt hvad man gør.

Christian Nobel

Et godt standardsystem kunne for eksempel være et system designet helt fra bunden til det danske sygehusvæsen - men som til gengæld blev brugt i flere regioner.

Der er sundhedsplatformen jo et stjerneeksempel på hvordan et "standardsystem" kan udvikle sig til en katastrofe.

Det er meget muligt et Epic har lavet et udmærket faktureringssystem, men da det man skal bruge i det danske sygehusvæsen er et system for patienternes ve og vel, ikke et debitorbogholderi, så falder et økonomisystem til jorden med et hult brag.

Valget af sådanne ubrugelige systemer, som koster skatteyderne rigtig mange penge, og sætter vores velfærd under pres, kan imo ikke kan være baseret på objektive betragtninger, men må tage udspring i mere dunkle motiver om personlig berigelse.

Et eksempel på dunkle motiver kan f.eks. være som i Gribskov kommune, hvor der nu skal spares mange millioner på ældreplejen, alt mens fire forvaltningschefer har fået udbetalt bonus'er på over 600.000 kr i forbindelse med Attendo skandalen:
http://gribskov.lokalavisen.dk/nyheder/2018-06-01/-Trods-Attendo-skandal...

Hvor kunne vi have et godt land, hvis man droppede kassetænkningen, ideen om "selskabsgørelse" af alle funktioner, og i stedet begyndte at trække på samme hammel, og dele med hinanden inden for det fællesoffentlige samvær vi alle burde være en del af.

jane Kjær

Er det bedre at hver myndighed får et specialudviklet system, som passer netop til deres behov?

Overvej:

  • Hvad koster det i kroner og øre, og hvad er vedligeholdsudgifterne ved dette?

  • Er der videndeling at hente fra andre myndigheder i forhold til systembrug?

  • Hvordan sikrer et specialudviklet system at digitalisering bliver standardiseret og udfordrer myndigheder i om deres arbejdsgang reelt bør forbedres/ændres?

Jeg er enig i at udvikle på standardsystemer kan give nogle udfordringer i forhold til vedligeholdelse . Men at tilskynne udvikling er ikke et ønske fra min side.

Jeg synes at standardsystemer skal blive mere og mere konfigurerbare og det offentlige skal stoppe med at udvikle unødigt på deres standardsystemer, fordi de har nogle "kerneinteressenter" som ønsker dit og dat. Det er der det går galt.

Når man som offentlig myndighed køber et standardsystem, så må man indse, at der er forretningsgange som må ændres - måske endda til det bedre.

Itsallaboutpeople

Leverandørene skal leve op til ønsket om mere modulerbare systemer og mulighed for konfiguration.

Over and out :)

Christian Nobel

Er det bedre at hver myndighed får et specialudviklet system, som passer netop til deres behov?

Jamen hvorfor skal hver myndighed få udviklet sit eget system?

Det er jo allerede her filmen knækker, for i et latterligt lille land som Danmark (der er over 50 byer globalt set, som har flere indbyggere end dette land) har man fem regioner, der partout skal have hvert sit eget patientjournalsystem - det er jo helt til grin, i stedet for der blev udviklet et system, og så kunne alle regionerne benytte det.

Og bekostede en region så en tilføjelse, så skulle de andre regioner selvfølgelig også kunne bruge dem - og tilsvarende for kommunerne.

Hvad koster det i kroner og øre, og hvad er vedligeholdsudgifterne ved dette?

Præcis, og det er så den overvejelse der åbenbart IKKE er gjort fsva. Sundhedsplatformen.

Er der videndeling at hente fra andre myndigheder i forhold til systembrug?

Hvis viljen er der, så absolut ja.

Hvordan sikrer et specialudviklet system at digitalisering bliver standardiseret og udfordrer myndigheder i om deres arbejdsgang reelt bør forbedres/ændres?

Uagtet hvad der gøres, så starter man med at specificere hvad man skal have - ikke omvendt hvor man køber et system med hovedet oppe i r...., for efterfølgende at prøve at vride virkeligheden til det dyrt indkøbte standardsystem.

Jeg er enig i at udvikle på standardsystemer kan give nogle udfordringer i forhold til vedligeholdelse . Men at tilskynne udvikling er ikke et ønske fra min side.

Nu er du helt ny debattør her, så hvad er lige dit ønske?

Jeg synes at standardsystemer skal blive mere og mere konfigurerbare og det offentlige skal stoppe med at udvikle unødigt på deres standardsystemer, fordi de har nogle "kerneinteressenter" som ønsker dit og dat. Det er der det går galt.

Og hvorfor denne interesse i det?

Når man som offentlig myndighed køber et standardsystem, så må man indse, at der er forretningsgange som må ændres - måske endda til det bedre.

Nåeh, så som at det danske sygehusvæsen skal til at fakturere - det er måske det der fra politisk side har været agendaen hele vejen igennem, og som så kan luskes igennem vha. Sundhedsplatformen.

Itsallaboutpeople

Ahaaah, så dit indlæg er i virkeligheden reklame.

Leverandørene skal leve op til ønsket om mere modulerbare systemer og mulighed for konfiguration.

Nej, det offentlige skal have fuldt ejerskab over offentlige systemer og data, og interfaces skal være veldefinerede og åbne.

Gert Madsen

Når man som offentlig myndighed køber et standardsystem, så må man indse, at der er forretningsgange som må ændres - måske endda til det bedre.


Det kommer alt sammen an på behovet. Polsag var jo et eksempel på et standard-system, som var rigtig godt til andre formål end Politiets behov.
Har man brug for en skruetrækker, så hjælper det ikke meget at træne og lægge forretningsgange om, uanset hvor standardiseret en hammer, ledelsen har indkøbt.

Hans Nielsen

Nej, det offentlige skal have fuldt ejerskab over offentlige systemer og data, og interfaces skal være veldefinerede og åbne.


Ja du har ret. Et Alternativ baseret på dette, vil være bedre. og det burde være en lovgivet om dette, ligesom om dokumentstandarder.

Man kan starte med at alt nyt software som det offentlige bekoster, SKAL være udviklet på frie og åbne systemer og standarder. Betaling og brug af andet gøres så løben ulovligt. De firmaer som ikke vil indordnet sig under det, har så bare ingen handel med det offentlige.

Helt konkret kan man udvikle, eller tilrette OS, databaser og meget andet Man kunne starte helt fra bunden, selv om det ville være tåbeligt, med de beløb vi bruger bare på licenser.
De meget specielle steder som enheder i sygehusvæsenet, hvor probitære systemer er udbredte. Der kunne man stille producenter i udsigt, at de kunne bliver sidste valg, hvis deres software er for lukket. og ikke har et åbent/frit og ikke licenseret interface .

Jarnis Bertelsen

Jeg mener godt at man kan slippe godt fra at vælge og tilpasse et standardsystem hvis:
a) Standardsystemet understøtter al den forretningslogik man ønsker digitaliseret, eller har nogle meget åbne grænseflader til at tilføje funktionalitet og integrationer til andre systemer
b) Minimum 90-95% af ens forretningslogik matcher måden standardsystemet gør tingene på. Hvis ikke edt er tilfældet skal man være instillet på at ændre sine forretningsgange til at passe til standardsystemet, og ikke omvendt.

Jeg har i nogle år arbejdet med webshops baseret på standardsystemet Hybris. Fælles for de fleste af dem var at forretningen ikke var villige til at ændre deres forretningslogik til at passe hybris hvilket resulterede i:
- Store mængder af custom code, der var mere kompleks end nødvendigt for at pasee ind i hybris (malkemaskine-analogien er god)
- Ikke et eneste projekt opgraderede deres version af Hybris, på trods af at de var minimum 1 major release bagud.

Log ind eller Opret konto for at kommentere