Spam@Linuxforum 2007

Spam er et kæmpe problem for Internettet, og derfor havde vi på Linuxforum 2007 lavet en spam "deathmatch", hvor 6 af de dygtigste talere indenfor open source spambekæmpelse var på scenen for at promovere hvert sit anti-spam program. En humoristisk måde at tage fat på et grelt problem.

Hvad de 6 talere ikke vidste var at Kim Linnet også var inviteret, så midt i Poul-Henning Kamps udredning om de forskellige fortræffeligheder med Annoyance Filter blev han (for en gang skyld med stor succes) afbrudt og hylet lidt ud af den. Kim Linnet præsenterede så sin eget spamfilter som nok var lidt utraditionelt...

Heldigvis fik version2s udsendte rapporter lige fanget Kim for at få en hurtig præsentation om det islandske spam-filter.

Kim blev af juryen kåret som "runner up" med en flot 2. plads.
I anledning af de mange "fester" længere henne af Prinsessegade fik han tildelt den "store open source brosten" :-)

![Eksternt billede](http://petertoft.dk/v2/Kim_SpamNr2.jpg" alt="Kim Linnet)

Til højre ses Jesper Pedersen, tidligere formand for FLUG og nu professionel KDE og Qt udvikler. Tillykke til Kim med den fine pris, som det nord-atlantiske data-selskab kan være stolt over :-)

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere