Spam-seismometeret

Ligesom Googles ZeitGeist er indholdet af spam et utroligt fintfølende instrument der afkoder verdens tilstand.

Spam handler per definition om engangsknald: tiden spildes ikke med romantiske middage eller komplimenter, det er lige på og hårdt og troskaben varer lige indtil der er et bedre knald indenfor rækkevidde.

I denne uge skiftede spam næsten fra dag til dag fra:

"Vi giver dig et huslån, selvom du er en kriminelt inkompetent svaghjernet lallende exnarkoman"

til:

"Vi har et perfekt job, selv til en konkursramt kriminelt inkompetent svaghjernet lallende exnarkoman".

Lur mig om USAs rente stiger foreløbig...

Jeg tror at spammere er bedre til at forudsige samfundsøkonomiens sande tilstand end alle økonomer i banker og ministerier: deres løn afhænger af det.

phk

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere