Solskin ind i grundloven!

En af de mere beundrede og citerede højesteretsdommere fra USA, var Louis brandeis, om hvilket meget godt er sagt og skrevet.

Meget få af disse skriverier når dog hans pen til sokkeholderne og allermest berømt er han dog for udtrykket "Sunshine is said to be the best disinfectants" der stammer fra en, tidernes krise taget i betragtning, utrolig tankevækkende artikel om "Andre menneskers penge".

Nu har vi lært at NETS ikke gjorde noget for at forsvare sig imod DoS angreb før dette år, til hvilket de "ikke har nogen kommentarer."

Da NETS ikke er en statslig virksomhed, er der ingen måde for offentligheden at komme sagen nærmere.

En tilsvarende tilknappethed oplevede vi med DSB og IC4 toget.

... og med guderne vide hvor mange andre offentlige skandaler.

Var det NETS og DSB der var nogle klummerhoveder ? Var det projekejerne der var nogle nokkefår ? Eller fik nogen "handlet sagen af" på en golfbane ?

Bag lukkede døre finder man en sjælden gang en sammensværgelse, men oftere end 9 gange ud af 10 finder man kun inkompetence, der med dørlukningen håber at forblive uopdaget.

Som skatteyder er det en rigtig dyr hobby at have.

Taget i betragtning hvor få tekniske og procedurelle informationer vi har om NemID er det rimelig uhyggeligt hvor megen kompetent kritik der har haglet ned over projektet og frem for at beordre vognene i cirkel og gå i forsvarsstilling, burde den ansvarlige minister kræve sagen helt blotlagt, så vi kan komme til bunds og komme videre.

Men det tror jeg ikke vi skal forvente: Det siger ikke så lidt om den nuværende regering og dens ministre, at man forsøger at gennemtrumfe en offentlighedslov der i endnu højere grad forsøger at lukke døren for offentlighedens indsigt, frem for at åbne for solskinnet og få afsløret inkompetencen, uanset hvilket niveau den måtte være på.

Det er på tide at skrive Louis Brandes recept ind i grundloven: Samfundet har ingen ret til at beskytte og holde inkompetence skjult for dem der betaler for den.

phk

Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Abildgaard

@PHK: Det gik da vist lidt (for) stærkt. I stedet for "Louis brandeis" skulle der nok stå "Louis Brandeis" med stort B, så man ikke sidder og tænker på noget med flammer og frosset vand :-) Desuden skulle der om ham nok stå "disinfectants" og ikke "disinfectantants". Ret også gerne projekejerne => projektejerne og updaget => uopdaget.
On-topic tænker jeg (også) at det er hul i hovedet at man som skatteyder skal se skattepengene brugt ganske uforsvarligt på en supercentraliseret, java-applet-baseret løsning. Jeg ser meget hellere en eller anden afart af SSHs private/public key implementeret, eller måske en mulighed for at logge ind med predefinerede nøgler.

  • 7
  • 5
Lars K. Hansen

Har du overvejet at gå ind i politik så vi kan få rettet/reddet alle disse projekter?

Jeg kunne sagtens se dig som IT-minister, hold fast hvor ville Danmark få rettet op på en masse dumme ting.

On-topic: Man bliver helt deprimeret, det er jo lige før at det er standard resultatet for danske offentlige projekter.

Findes der en rapport der fastslår hvor mange millioner der ca. er blevet spildt på disse projekter?

  • 3
  • 2
Henrik Sørensen

I div skåltaler prises den åbenhed du efterlyser, men praksis er en anden. Jeg tror der er for mange formelle og uformelle relationer mellem de forskellige implicerede og for mange interne hensyn der taler imod fuld åbenhed til at vi skatteydere får sandheden serveret. Desværre.

Der skal en folkelig storm til for at få systemet drejet over mod større åbenhed.

  • 3
  • 0
Jørgen L. Sørensen

Den gode nyhed er at Morten Bødskov har sagt at offentlighedsloven skal vurderes af Folketingets Ombudsmand når loven har virket i 3 år.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/04/30/135841.htm

Den dårlige "nyhed" er at der er et navnesammenfald med den person, der ikke vil revurdere lognings-bekendtgørelsen.
http://www.version2.dk/artikel/flertal-tvinger-boedskov-til-revidere-uds...

  • 5
  • 0
Peter Mogensen

Den gode nyhed er at Morten Bødskov har sagt at offentlighedsloven skal vurderes af Folketingets Ombudsmand når loven har virket i 3 år.

Syltekrukke.
Proceduren er:
* Vi vil have den her lov - basta.
* Luk munden på kritikken ved at love en evaluering efter en årrække.
* Imellemtiden har folk af nød fået hverdagen til at fungere nogenlunde på trods af loven - omend mere besværlig.
* Det er meget sværere at fjerne en lov end at lade være med at vedtage den, så uanset hvad evalueringen siger - hvis den overhovedet bliver til noget - så beholder vi loven.

  • 6
  • 0
Christian Nobel

Du får rent faktisk større åbenhed ang. DSB og DONG f.eks. Jeg tror dog ikke at NETS ryger ind under her (ikke statsligt ejet).

Måske, men jeg må indrømme at rent samfundsmæssigt er det mere kritisk at politikerne og embedsmænd kan bage rævekager uden nogen form for indsigt, end hvorvidt pseudoprivate virksomheder fusker.

I det her tilfælde kan vi holde digitaliseringsstyrelsen op mod Nets - hvem vil vi alt andet lige helst have kontrol med?

  • 2
  • 0
Kevin Johansen

Hvilket princip er det lige? Det er umiddelbart ikke nedfældet noget sted, og jeg kan heller ikke genkende det i praksis. Langt det meste af folketingets arbejde er offentligt tilgængeligt, og som det nævnes så har vi jo også en ombudsmand, der muligvis ikke har de store sanktionsmuligheder, men det er heller ikke nødvendigt. I det tilfælde at du får medhold af Ombudsmanden, vil du kunne rejse en civil sag, formodentlig på baggrund af Ombudsmandens afgørelse også få bevilliget fri process.
I det omfang der er tale om en principiel sag (evt. i forbindelse med ny, uafprøvet lovgivning) kan sagen køres til Højesteret, der har kompetencen til at vurdere selve lovgivningen (mao. din Forfatningsdomstol).
Det står enhver borger frit for at anfægte lovgivningen og rejse en sag ved en civil domstol. Derudover kan man, såfremt der er tale om en klagesag, indbringe denne for Ombudsmanden, og så gå den vej jeg nævnte før.
Der er iøvrigt en tendens til at misforstå Grundloven. Jeg kan anbefale Jens Peter Christensens fremragende kronikker, der omhandler Grundloven på et niveau alle kan forholde sig til, uden at give køb på budskabet iøvrigt.

Iøvrigt er Islands grundlov strandet her for nylig (det kunne man så passende bruge som argumentation for din pointe om folketings-magtmisbrug)

Jeg vil stadig gerne have svar på spørgsmål 2 og 3

  • 0
  • 0
Finn Aarup Nielsen

At statsejede virksomheder ikke har været omfattet af aktindsigt blev bemærket i Offentlighedskommissionen. Så vidt jeg kan forstå har der med den gamle lov været mulighed for at man ved særlig lov kan stille krav om aktindsigt (muligvis tilfældet med Københavns Havn). Den nye stærkt kritiserede lov skulle give større aktindsigt i (75%) statsejede virksomheder (DONG, Storebæltsforbindelsen, etc.) og til "foreninger, der varetager fælles interesser for regioner eller kommuner".

Men øh... Nets DanID NETS "ejes af Danmarks Nationalbank og en række danske og norske pengeinstitutter.", så øhhh... staten ejer vel ikke 75%!? Dermed kommer det nuværende lovforslag ikke til at dække NemID. Eller har jeg ikke forstået sagen?

Nu når Folketingets medlemmer skal til at stemme om Offentlighedsloven (hvis den ikke ryger) kunne de måske spørge sig selv om Nets DanID og NemID er omfattet af loven og om den burde være det.

  • 0
  • 0
Kevin Johansen

§33
Valgbarheden for det enkelte medlem skal vel netop afgøres af folketinget. Hvad er problemet i, at det er folketinget der afgør hvorvidt valget er foregået korrekt? Det eneste alternativ er en domstolsafgørelse ved hvert folketingsvalg. Det vil i så fald udskyde folketingsvalgsresultaterne med adskillige måneder. Det der blokeres for her, er at kongen ikke kan annullere et valgresultat.

§34
Jeg kan virkelig ikke se hvad du kan have imod den paragraf? Et angreb på Folketinget må og skal opfattes som et angreb på hele befolkningen, jf. at Folketinget repræsenterer befolkningen. Det enkelte medlem og angreb på denne vil være omfattet af straffeloven, ikke grundloven.

§48
Hvem i alverden skulle ellers? Kongen? Så kan kongen jo blot fastsætte en dagsorden der umuliggør evt. behandling af love, der går imod kongen politik. Ellers skulle det være flest Likes på Facebook?

§60
Hvor er det lige du ser den magt henne? Denne paragraf dikterer jo netop at det er RIGSRETTEN og ikke kongen eller folketinget der kan afsige dom. Og da rigsretten altid består af et ligeligt fordelt antal højesteretsdommere og folketingsvalgte medlemmer, har jeg svært ved at se den uindskrænkede magt.

Indtil videre har du ikke formået at komme med noget argument for dine udtalelser omkring en forfatningsdomstol, to-kammer system eller den uindskrænkede folketingsmagt.

  • 1
  • 0
Finn Aarup Nielsen
  • 5
  • 0
Jesper Lund

Den nye stærkt kritiserede lov skulle give større aktindsigt i (75%) statsejede virksomheder (DONG, Storebæltsforbindelsen, etc.) og til "foreninger, der varetager fælles interesser for regioner eller kommuner".

Det betyder så bare at de ting som ikke taler dagens lys (som NemID) skal outsources til private virksomheder som KMD, CSC og Nets, hvor der næppe er nogen mulighed for aktindsigt.

  • 0
  • 0
Kevin Johansen

Ja, det er korrekt i den forstand at de jo vil have et flertal i folketinget (de 150).
Og det "smuthul" er jo netop én af grundene til at den valgform vi har nu, uanset hvad den så koster i kroner og øre, er klart at foretrække frem for elektroniske valg. Tilstedeværelsen af utallige valgforordnede og betydningen af dette for valgets gyldighed kan vi vidst nemt blive enige om ikke må undervurderes.

Lige netop paragraf 33 er også den enste der kan ind under "uindskrænket" magt...med lidt god vilje!

  • 2
  • 0
Martin Bøgelund

Lige netop paragraf 33 er også den enste der kan ind under "uindskrænket" magt...med lidt god vilje!

Valg er jo bare en civiliseret form for magtovertagelse/magtoverdragelse. Befolkningen kan stadig gribe til en mere uciviliseret form for magtovertagelse, hvis den ser sig berettiget til det - og i sådan et tilfælde er Grundloven reduceret til en bunke papir med nogle bogstaver på. Så "uinskrænket" er for stærkt et ord.

Hvis de tænkte 150 svindel-mandater ikke reelt har rødder i befolkningens valg, vil befolkningen gennemskue det, og kan gøre noget ved det via en væbnet opstand eller lignende, evt. samlet bag Kongen (aka Dronningen), som jo iflg Grundloven deler den lovgivende magt med Folketinget, og i øvrigt har den udøvende magt underlagt sig(!)

Og hvem skulle ellers godkende det valgte Folketing? En ikke-demokratisk valgt person eller institution? Ønsker vi virkelig at et (forhåbentligt) demokratisk valgt Folketing kan blokeres af en ikke-demokratisk valgt enhed?

Så hellere bevare §33, og sige pænt nej tak til nemt manipulerbare valgformer, såsom evalg.

  • 0
  • 0
Thomas Mygind

Det ville være rimeligt at borgerne – som bør kende loven – havde en maksimum mængde lov de burde kende til.

Tænk hvis man indførte et loft på maksimum 1.000.000 ord må nedfældes i lovtekst! Svarende til en bog.

Det ville medføre at politikkere var nød til at begrænse deres iver efter at styre og kontrollere. Så måtte de prioritere hvad lov-ordene skulle bruges til – i stedet for bare at øge antallet og størrelsen af lovene.

Tænk hvor simple vores skattesystem ville blive. I stedet for 500 forskellige poster på selvangivelse (status i dag) så kunne det være vi fik noget som var gennemskueligt.

Og tænk på lovgivningen omkring energilovgivning – vi ville nok ende med nogle fornuftige rammebetingelser – uden alt mulig modsatrettet detailregulering.

  • 1
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Lige netop paragraf 33 er også den enste der kan ind under "uindskrænket" magt...med lidt god vilje!

Nej, det er det bestemt ikke.

Det faktum at det alene er Folketinget der kan bestemme om Folketingets handlinger skal undersøges for lovlighed er ren enevælde og bliver brugt som sådan igen og igen.

Situationen omkring "sygeeksamen" da folket stemmer "forkert" i en EU afstemning viste også med al ønskelig tydelighed at Folketinget kan og vil føre sig enevældigt frem.

At beslutningen om at undersøge grundlaget for Irakkrigen kunne kunne tages da en ny (farve) regering kom til er også helt hen i skoven: Det kan ikke være meningen at befolkningen skal stemme en DF-Ø flertalsregering ind, for at finde ud af om S+R+SF+V+K har lavet en rævekage.

Endelig mangler vores grundlov totalt en beskyttelse af folkets frihedsrettigheder, stillet overfor staten. F.eks har vi ikke ytringsfrihed, vi kan bare ikke (forhånds-)censureres.

Vores grundlov er skrevet til at vriste magten fra kongen. Idag er det vi har brug for den til, at forhindre at folkestyret bliver et manipuleret informationsdiktatur hvor penge og kontakter betyder mere end befolkningens tarv.

  • 9
  • 0
Martin Bøgelund

At beslutningen om at undersøge grundlaget for Irakkrigen kunne kunne tages da en ny (farve) regering kom til er også helt hen i skoven: Det kan ikke være meningen at befolkningen skal stemme en DF-Ø flertalsregering ind, for at finde ud af om S+R+SF+V+K har lavet en rævekage.

Du kan vende det som du vil, men det dur ikke at sætte en myndighed over din øverste myndighed, for så får du bare en ny øverste myndighed.

Du kan heller ikke have en kaptajn på et skib der tilhører en religion, hvor én af matroserne er ypperstepræst, og hvor kaptajnen i øvrigt står i bundløs gæld til bådsmanden. Øverste myndighed skal være øverst - færdig, basta og bum!

Og hvis du eksempelvis indfører et to-kammersystem hvor det ene skal overvåge det andet og omvendt, kommer du ud i mulige catch-22-scenarier, endeløse magtkampe for lige at få et mulehår mere magt end det andet kammer, eller værst af alt - 2 kamre der er inficeret af den samme korrupte bande.

Det dur ikke.

Demokrati og politik er ikke en karburator der enten er i stykker eller virker. Det er et dynamisk system der konstant er i forandring, aldrig bliver perfekt, og både kan være mere eller mindre end summen af sine komponenter.

Fusker Folketinget tilstrækkelig meget, er der altid muligheden for revolution. Basalt set handler det om magt, og et valg er en magtkamp med papir og blyant, da det er langt billigere end ditto med sværd og skjolde.

Finder et flertal ud af at de er blevet narret, kan det jo være de vender tilbage til den gamle model med sværd og skjolde. Mytteri i søfartsanalogien.

Din respekt for vores implementering af demokratiet er prisværdig, men demokrati er en styreform på flertallets betingelser, uanset hvad. Og bliver flertallet enig med sig selv om noget andet end det eksisterende, skal der nok komme andre boller på suppen, uanset hvor legitimt Folketinget og Grundloven siger det er.

  • 3
  • 0
Kevin Johansen

Hørt Martin!

PHK, du bør læse din grundlov og så lidt praktisk jura for der er rigeligt beskyttelse af dine rettigheder.

Jeg vil give dig ret i at en ny tilgang (og måske Grundlov) er på sin plads, netop fordi vi har udviklet os til et videnssamfund fra et bondesamfund på de 150 år Grundloven har været gældende.

Men du tager nu fejl mht. lovlighed, delvist. Ombudsmanden kan undersøge forhold i forvaltningen, og komme med en udtalelse. Der er næppe noget folketing, der ved en klokkeklar udmelding fra ombudsmanden, ikke ville lade følgende paragraf gøre sig gældende:

§ 57. Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.

Men du har da ret i, at kun folketinget kan ophæve immuniteten (medmindre anklagemyndigheder mener at have grebet vedkommende på fersk gerning vel at mærke) i forbindelse med en strafferetlig undersøgelse. Men folketinget kan ikke undsige sig ombudsmandens undersøgelse.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Du kan vende det som du vil, men det dur ikke at sætte en myndighed over din øverste myndighed, [...]

Jo, det duer i allerhøjeste grad, se f.eks på Tysklands forfatningsdomstol eller USAs Højesteret.

Hele problemet i Danmark er at vi ikke har en tredeling af magten: Ministrene (den udøvende magt) er (næsten altid) medlemmer af Folketinget (den lovgivende magt) og domstolene (den dømmende magt) er alt for tæt forbundet med justitsministeriet (udøvende magt).

Hvis vi havde en rigtig tredeling, ville vi se lovsjuskende MF'er lide den tort at domstolene dømte sjuskede love ude, fordi de var for uklare, for ringe osv.

  • 4
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Der er næppe noget folketing, der ved en klokkeklar udmelding fra ombudsmanden, ikke ville lade følgende paragraf gøre sig gældende:

Uhm, du mangler da vist at gøre dit hjemmearbejde ?

Ombudsmanden skal ret højt oppe i det røde felt før der sker noget så længe folketinget har et flertal af samme farve som den/de kritiserede MF'er eller ministre.

  • 1
  • 0
svend erik Venstrup-Nielsen

@Martin, samt @Kevin

Prinsippet om øverste ledelse er efter min opfattelse, at der ikke er taget stilling til:

Quis custodiet ipsos Custodes,

"Hvem vogter vogterne", dette og ikke andet er nemlig det grundlæggende element i demokratiet.

svend-ev

[humor] Muligvis bør der tages stilling til om ikke demokratiet bør omdøbes til djøfokratiet[/humor] frit citeret efter et el andet dagblad.

  • 1
  • 0
Kevin Johansen

FT's ombudsmand lyttes der til i praktisk talt alle alvorlige tilfælde!

svend erik, der er allerede svaret på spørgsmålet (hvem vogter vogterne). Svaret ligger i at samfundet skal opbygges på tillid og gennemskuelighed.

Iøvrigt er det indlæg du refererer til fuldstændig overdrevet, og uanset om man så er enig i Eva Smiths accept af status quo, så har hun en god pointe i, at der faktisk ikke ændres noget ved nuværende grad af offentlighed. Det nye er at man cementerer styrelser som en del af ministerierne (hvad de jo formelt også er).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere