Softwareproducenters frihed til at udvikle software efter egne regler og uden ansvar må stoppe nu efter 30 års legestue

Per,

Hvordan kan iso-certificerede virksomheder godkende softwareprogrammer med proprietære filformater og software fra kun én leverandør?

Fordi det hvad ISO godkendelse gør,. ISO betyder ikke at alle følger samme standard, men at man kan overholde en standard, hver gang.

Hvor længe finder vi forbrugere os i en softwarebranche, der groft krænker den fri konkurrence?

Definér venligst "groft krænker" og "fri konkurrence" ?

Hvorfor køber/lejer vi bevidstløst software uden at skele til, om pris og kvalitet hænger sammen?

For mange penge? Dovenskab? Uvidenhed? og dermed mangel på Due Diligence?

Hvorfor accepterer vi softwareprogrammer, der anvender proprietære filformater?

Se ovenstående. Og desuden kan proprietære filformater skyldes teknisk nødvendighed og/eller fri konkurrence.

Er det gået fuldstændig hen over hovedet på dig at der faktisk er rigtig mange glimrende OS programmer derude, eller har du glemt at kravle ud under stenen i de forgangne 30 år?

Herudover, ISO certificering fortæller intet om produktet, udelukkende om kvaliteten af ens arbejde i forbindelse med at lave produktet.

Per, jeg tror godt at jeg ved, hvor du vil hen med din frustration - men som Gordon Flemming skriver lidt indpakket, så er det brugernes egen skyld, hvis de køber noget skrammel. Præcis som hvis jeg køber en VW og det så viser sig at 'nogen' har fusket med knoppen på gearstangen eller hvad de ellers finder på i Wolfsburg ;) Jeg kan ikke gå ind til Toyota og bede dem rette fejlen -

Indvendingen er naturligvis: jamen hvordan skulle jeg kunne gennemskue om programmet virker efter hensigten? Det findes der værktøjer og metoder til at dokumentere - bed leverandøren om at vise den dokumentation, og gennemgå om nødvendigt de underliggende tests med leverandøren.

En anden meget rimelig indvending er: at det bliver helt urimeligt dyrt, hvis alle dele af et program skal undersøges på den led - og i øvrigt har jeg ingen forudsætninger for at 'se' om det leverandøren fortæller/viser mig overhovedet er sandt! Det med prisen gemmer vi et øjeblik, men forudsætningerne - der kan det ofte hjælpe at kontakte universiteterne, hvor der står stakkevis af studerende, som gerne tager et studiejob eller skriver en opgave med udgangspunkt i den slags problemstillinger, og føles det ikke 'professionelt' nok, så findes der også uafhængige konsulenter, der gerne fungerer som djævelens advokat i den slags øvelser.

Du nævner også prisen eller rettere priserne. Prøv med gratis?! Der findes i dag hele økonomisystemer som er ikke koster en bøjet 5-øre! Blot for at sætte tingene i relief, altså. For der ligger så naturligvis et større stykke arbejde i at file din virksomhed til, så den passer ned i en størrelse 'fits-all' - men det er så en helt anden sag (som jeg af hensyn til svarets længde nok bør gemme til en anden god gang) :)

Men det er korrekt at prisen på administrative edb-løsninger, som de blev benævnt, da jeg trådte mine barnesko i branchen, til tider er exorbitant høj! Men på den anden side sidder der så også eksempelvis 50-100 mand alene hos Microsoft i Ballerup til vel noget i stil med 4-5mio (om måneden altså) - og de bygger kun "standard". Typisk koster det mindst ligeså meget at passe et system til, som det koster at anskaffe - og det er blot de tekniske udgifter. Derefter kommer omkostningerne til organisationsændringer, omlægninger af arbejdsgange, uddannelse, sygemeldinger pga medarbejderes manglende evne til at klare forandringerne, osv.

Endelig berører du fra flere sider begrebet standarder - og måske er det mig, der ikke læser indenad, men det altså lidt for mig som om du gerne vil at alle ERP systemer skulle fungere ens?! I Silkeborg har vi stort set afskaffet begrebet en bager - eller rettere - vi køber næsten alle vort brød hos Kvickly og Føtex, eller i nogen af de andre dagligvarebutikker, hvor bagerbrød i dag næsten udelukkende er forskellige variationer over 'bake-off'. Den sætning koster mig sikkert en shit-storm, men så må det være sådan. Vi har nemlig et enkelt bageri, Le Gateau, som stadig bager brød "som i gamle dage!". Standarder fine, men hvis jeg sætter tænderne i et stykke standard - uanset hvormange ribbons og hjælpemenuer og i 10.000-vis af funktioner det har, hvis jeg da kan finde dem fra gang til gang, smager det stadig af pap! Et håndlavet stykke med 2 funktioner, som jeg bruger hver dag - se det er lækkert!

Det skal vi ikke være enige om - og når du giver eksempler på standarder i foto branchen, så har vi skal også masser af 3-4 bogstavs standarder, som alle overholder, men først den dag robotter løser opgaverne for os, bliver anskaffelsen af et ERP system som at købe en vaskemaskine -

Som privat har du altid ret til at sælge dit ejerskab af en licens, såfremt at køber forpligter sig til at efterleve licensens vilkår.

Som virksomhed er der andre regler der gælder, for der er der større aftalefrihed.

Men fin artikel og med godt betragtninger

Kan du ikke komme med nogle eksempler på de filformater du mener man er låst af??

Store dele proprietære software industri lever af følgende forretningsmodel:

Start med sælg en flot GUI og en nogle eksempler på hvorfor deres program løser nogle bestemte, generelle arbejdsgange nemt og billigt. Skriv kontrakt. Yd support for tilpasning. Kunden bruger nu lang tid - og dermed en stor invistering - for at tilpasse produktet og processor til softwaren. Kunden opdager nu, at mange ting stadig er besværligt,og at softwareleverandøren løser ikke problemerne. Når nye behov kommer til, virker systemet ikke og bliver ikke tilpasset. Fejl bliver ikke rettet. Omkostningerne stiger og stiger. MEN kunden har invisteret så mange timer/penge i brugen af netop dette system, at han ikke kan klare at skifte til noget andet - også selvom, at data ligger i et format så man kan eksportere til noget andet.

En mand der reagerede mod dette for omkring 30 år siden, var Richard Stallman, som afskrev alt software, hvor man 1) ikke har kildekoden til rådighed, og 2) ikke blot kan give softwaren - inklusivt forbedringer - videre til andre, når man nu kæmpet sig frem til at få det til at virke, er essentielt "umoralsk" og man skal holde sig fra det.

Jeg ville ønske der fantes en gylden mellemvej, hvor man kan købe software som andre produkter, hvor man slipper for vendor lock-in, så man reelt har råd til at vælge noget andet, når det ikke fungere, som det skal.

Præcis som hvis jeg køber en VW og det så viser sig at 'nogen' har fusket med knoppen på gearstangen eller hvad de ellers finder på i Wolfsburg

Men når der er noget galt med din VW, så kan du netop køre den ind til VW og få dem til at fikse den. Hvis det er en fejl fra fabrikken, så skal de endda gøre det gratis hvis det sker indenfor de første par år. Og hvis fejlen er skyld i følgevirkninger så kan VW blive holdt ansvarlig for skaderne. Hvis VW i mellemtiden skulle være gået nedenom og hjem, eller bare ikke gider kigge på din bil udenfor garanti, så kan du stadig køre bilen over til et andet værksted og få den lavet. Hvis en fejl i Windows eller anden proprietær software er skyld i at nogle blackhats stjæler min identitet med dyr og tidskrævende oprydning til følge, hvilken software producent hjælper så med det? Det her kommer vist i øvrigt til at ligne PHK's gamle indlæg om producentansvar for software. En ting der bare bliver mere relevant når IoT på et tidspunkt rigtigt slår igennem.

Det her kommer vist i øvrigt til at ligne PHK's gamle indlæg om producentansvar for software.

Eller den go'e gamle klagesang "Jeg har oplevet dit eller dat, nu må politikerne, FN, Forbrugerrådet og Politiet snart gribe ind og stramme reglerne", og så kan man da også for en god ordens skyld lige spille børne/terror -kortet.

Der er aftalefrihed i privat kontraktret, så hvis man har brug for garantier eller whatever, så kan man jo skrive det ind i sin købskontrakt.

Det er da lidt paradoksalt at man himler op om fri konkurrence, og samtidig kræver flere regler.

Der er aftalefrihed i privat kontraktret, så hvis man har brug for garantier eller whatever, så kan man jo skrive det ind i sin købskontrakt.

Der er jo en grund til at der er i hvert fald delvis garanti skrevet ind i købeloven for fysiske produkter. Af en eller anden grund kan software dog slippe udenom dette.

Der er jo en grund til at der er i hvert fald delvis garanti skrevet ind i købeloven for fysiske produkter.

Og den grund er at, købeloven kun indeholder en række principper for, hvad der gælder, når parterne ikke har udfærdiget en købsaftale. Og det er jo meget rart hvis du bare skal købe en pakke smøger i døgneren.

Af en eller anden grund kan software dog slippe udenom dette.

Det er fordi software ikke er løsøre, Og det er kun det som købeloven regulerer.

Men jeg er da overbevist om f.eks. Microsoft gerne vil prøve at afhjæpe (support) fejl og mangler (updates) i deres software. Og skulle din Windows bare ikke virke, så kan du da sikkert også få pengene tilbage.

Jacob,

Jeg syntes forørigt at der har sneget sig et par misforståelser ind i dit tidligere indlæg, tillad mig aller venligst at påpege:

Men når der er noget galt med din VW, så kan du netop køre den ind til VW og få dem til at fikse den. Hvis det er en fejl fra fabrikken, så skal de endda gøre det gratis hvis det sker indenfor de første par år.

Der er ingenting der er gratis, omkostningerne ved fabriksfejl under garantiperioden er indregnet i bilens købspris.

Og hvis fejlen er skyld i følgevirkninger så kan VW blive holdt ansvarlig for skaderne.

Ikke hvis du ikke har skrevet det ind i din købsaftale. Men hvis du laver et massesøgsmål med et par populistiske politikere som frontfigurer, så har du da en god chance.

Hvis VW i mellemtiden skulle være gået nedenom og hjem, eller bare ikke gider kigge på din bil udenfor garanti, så kan du stadig køre bilen over til et andet værksted og få den lavet.

Du skal da stadig have penge op af lommen, og kan du være sikker på at værkstedet har de rette kompetencer og udstyr? Jeg mener at have hørt et par eksempler på inkompetente og forbryderiske autoværksteder før.

Hvis en fejl i Windows eller anden proprietær software er skyld i at nogle blackhats stjæler min identitet med dyr og tidskrævende oprydning til følge, hvilken software producent hjælper så med det?

Du beskriver følgevirkninger af en fejl, følgevirkninger er der som sagt ingen der kan hjælpe dig med.

Eller mener du at hvis du havde brugt open source, så havde Richard Stallman prompte hevet sit checkhæfte frem for at dække svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste?

Esben,

Jeg ville ønske der fantes en gylden mellemvej, hvor man kan købe software som andre produkter, hvor man slipper for vendor lock-in, så man reelt har råd til at vælge noget andet, når det ikke fungere, som det skal.

Den mellemvej findes skam, den hedder Due Diligence. Inden du køber, skal du sikre dig, at du kan slippe ud (med dine data i god behold) hvis sælgerens smarte og skinnende brochure ikke holder hvad den lover.

Der kan være tilfælde i højt specialiseret software hvor du simpelthen ikke har mulighed for at migrere, så den risiko skal man gøre sig klart og acceptere inden man hiver muldvarpeskindet frem.

Og jeg tænker da også, at hvis flere købere stillede krav om at kunne migrere væk, så ville softwareproducenterne nok rette ind til højre, og det er jo fri konkurrence, når den virker, vel at mærke.

Problemet er ikke leverandørene, men de kontrakter som indgås.

Hvis en fejl i Windows eller anden proprietær software er skyld i at nogle blackhats stjæler min identitet med dyr og tidskrævende oprydning til følge, hvilken software producent hjælper så med det?

Fedt - så hvis nogen bryder ind i din VW og stjæler din pung, så fixer VW det for dig?

Der er ingenting der er gratis, omkostningerne ved fabriksfejl under garantiperioden er indregnet i bilens købspris.

Det er faktisk et erklæret formål med købeloven: Man skal kende prisen inden man køber. Det omgås så på forskellige måder, med lav indkøbspris, og efterfølgende store gebyrer. Det oplagte eksempel er printere og forbrugsstoffer.

Det paradoksale er jo, at de kreative sælgere påberåber sig hensynet til den frie konkurrence, mens man samtidigt kæmper mod den gennemsigtighed, som er en forudsætning for den frie konkurrence.

Hvis jeg tager min famlie med på McDonalds, og køber cheeseburgere til hele bundet, så er jeg indforstået med, at madens ens kvalitet er noget bras - men også, at den i det mindste får opgaven løst. Er der mod forventning frosne pickles i min burger, så kan jeg klage ved skranken, og få udleveret en ny. Jeg kan godt bruge McD's billige mad til at brødføde min familie, men jeg skal ikke forvente mirakler.

Tog vi derimod allesammen på en fin burgerrestaurant, ville jeg kunne forvente løbende service på maden. Der kunne komme en tjener og spørge, om alt var som det skulle være, og i givet fald rette de fejl, der eventuelt ville være i min mad. Ved mit mindste vink, ville tjeneren komme til os med en iskold øl, eller en dessert. Hvis noget var helt galt, ville køkkenet nok endda lave mig en ny burger efter mine anvisninger. Under alle omstændigheder ville vi blive sørget for, indtil vi var mætte og tog hjem.

Som en helt tredje løsning, kunne vi også finde nogle burgeropskrifter på nettet, og så lave maden derhjemme selv. Det ville kræve en større indsats, men vi ville også danne os et større overblik over, hvordan en burger egentlig bliver til, hvilket i længden ville lære os at lave vores egen burger fra bunden - eller i hvert fald tilpasse en allerede eksisterende burgeropskrift, så vores børn kunne lide den.

Gert,

Det paradoksale er jo, at de kreative sælgere påberåber sig hensynet til den frie konkurrence, mens man samtidigt kæmper mod den gennemsigtighed, som er en forudsætning for den frie konkurrence.

Jeg antager at, du mener pris gennemsigtighed.

Det oplagte eksempel er printere og forbrugsstoffer.

Hvorfor er det det? Du ved da med alt tydelighed at der i forbindelse med indkøb af en printer er noget der hedder driftsomkostninger, og du kender prisen på printeren, du kender prisen på blækpatronen, og du ved hvor mange sider den kan udskrive. Hvad er det lige du syntes der er ugennemsigtigt her?

Spørgsmålet en forbruger må stille sig selv inden et køb er "hvis jeg ikke forstår og accepterer hvad printerens driftsomkostninger er, bør jeg så overhovedet købe den?" - og mit råd ville være "Nej".

Jeg tror at Danske forbrugerer har den forventning, at de vil have lov til at handle bevidstløst, og hvis det får uhensigtsmæssige konsekvenser, så forventer man at staten bekytter dem og rager kastanjerne ud af ilden for dem.

Jo, men se på udbredelsen af open source filformater.

Jeg er næsten sikker på, at jeg ved, hvad du mener - men udtrykket "open source filformater" giver ingen mening. Software kan licenseres som "Open Source" - formater kan underlægges international standardisering.

Og hvis fejlen er skyld i følgevirkninger så kan VW blive holdt ansvarlig for skaderne.

Ikke hvis du ikke har skrevet det ind i din købsaftale. Men hvis du laver et massesøgsmål med et par populistiske politikere som frontfigurer, så har du da en god chance.

Mnjae, der findes jo liiige produktansvarsloven, som netop dækker tings- og personskade, som man jo netop ikke kan skrive sig ud af i alle tilfælde. Om den kan bruges på software er dog rimelig uafklaret, men udgangspunktet er nok "nej", for det er sjældent at software alene kan gøre skade på fysiske ting eller personer, uden hjælp af hardware i en samlet løsning.

Jo, men se på udbredelsen af open source filformater.

A'hva'ba?

Taler du om filformater for kontorprogrammer - ja så er det sjovt nok domineret af MS' formater, men de nyeste fra den front er jo faktisk åbne standarder.

Sååh deet.

Taler vi om databaser, så behøver man ikke sælge sin sjæl til Oracle, der er mange åbne alternativer.

Og hvis vi taler filsystemer, så er jeg ret sikker på at antallet af Ext2,3,4 partitioner langt overstiger antallet af i hvert fald NTFS og måske endda også FAT, men de befinder sig bare i andre enheder end PC'ere!

Hvis du skal brokke dig, så prøv lige at komme seriøst ind i kampen.

Tænk hvis software filformater ikke var problemet, når vi ønsker at skifte til alternativt program i samme kategori. Har vi ikke hørt nok om IT systemer på hospitaler, der ikke kan snakke sammen o.s.v. ?

Stop den jammersang - det er udelukkende et spørgsmål om at man ligger som man har redt, og Gordon har helt ret i at man har fejlet med sin due delligence.

Der er mange alternativer, så man kan starte med at gøre sit hjemmearbejde, i stedet for det sædvanlige jamen-vi-gør-som-de-andre-og-vi-vil-i-hvert-fald-ikke-tænke-selv.

Helt ærligt, der er oceaner af alternativer, men uden cojones ingen børn.

Og at vi så ser tragiske it skandaler i det offentlige har mere at gøre med at det offentlige er en elendig indkøber, ingen har ansvar, man forblændes af "the usual suspect"s salgstaler, og man tror man kan indhøste rationaliseringsgevinsten på forventet efterbevilling - igen resultat af en skammelig dårlig due delligence.

Jeg har ingen problemer med at filformater ikke er open source.

Nu bliver du altså nødt til at definere hvad du mener med filformater,

Jeg har noget imod at softwareproducenter nægter at samarbejde om at udlevere in-output moduler, så konkurrerende softwareproducenter kan åbne og gemme i samme filformat uden at dele af data går tabt eller der ikke er fuld tilgang til dele af data.

Igen, hvad er det for "filformater" du taler om?

Jesper,

Mnjae, der findes jo liiige produktansvarsloven, som netop dækker tings- og personskade, som man jo netop ikke kan skrive sig ud af i alle tilfælde. Om den kan bruges på software er dog rimelig uafklaret, men udgangspunktet er nok "nej", for det er sjældent at software alene kan gøre skade på fysiske ting eller personer, uden hjælp af hardware i en samlet løsning.

Det er lige det jeg mener, producentansvar for følgevirkninger er som udgangspunktet "Nej".

Hvis du alligevel vil have det som udgangspunkt "Ja", så skriv det ind i din købsaftale.

Du har garanti/reklamationsret på software som på alt andet. Hvis du finder fejl og mangler, så reklamerer du til sælger, og hvis det ikke rettes inden for rimelig tid, så får du pengene tilbage.

Du kan videresælge software som alt andet (der ligger flere domme, herunder fra Tyskland). I Tyskland er der virksomheder der lever af at sælge brugete licenser, også til fra/til erhvervsdrivende.

Licensbetingelserne gælder ikke rigtigt.Det er ihvertfald aldrig blevet prøvet i retten om click-accept betingelser gælder, og hvis de er på engelsk i DK, så gør de nok slet ikke. Derudover er de ofte fyldt med ulovligheder som Onkel Anders siger. Man skal typisk opgive sin ret til reverse engineering, men det er en ret man specifikt ikke kan opgive jf gældende lovgivning (Ihvertfald ikke for at opnå kompatibilitet).

Man kan argumentere for, at alle softwareleverandører skulle offentliggøre API'er og filformater, således at andre kan lave bedre produkter der kan indlæse gamle data. Men der er vi ikke endnu. Og hvis det kommer, så skal det være med store bøder hvis man ikke opdaterer dokumentation indenfor rimelig tid.

Jeg tillader mig at hjælpe Per Lindved lidt, det er jo tydeligt at Per blander begreber sammen, jeg tolker:

in-output moduler = API'er eller Service Bus filformat = Data Nørder = IT professionelle Standard = Når alle bruger det samme

Hvorfor er det det?

Oplagt, i den forstand at alle efterhånden har gennemskuet det. Og der er for mig at se ingen tvivl om at formålet med denne "juleleg", er at skjule den reelle pris. Hvis man skal finde prisen for en printer, så skal man kende prisen for blækket, og så finde en eller anden, som har splittet printeren ad, for at se hvor lidt blæk producenten har hældt i de medfølgende patroner.

Jeg mener egentlig at det er helt OK, at beskytte forbrugeren. Det kan lyde som at du er uenig i det. Men som jeg skriver ovenfor, så begrænser det også konkurrencen, hvilket er skidt for samfundet. Man kan hævde at det skal markedet selv justere på plads. Desværre viser historien, at det sker ikke, uden at der sættes nogle lovgivningsmæssige rammer. Per Lindved stiller så det spørgsmål, om ikke det er på tide at justere de rammer, når det gælder software.

Læs nogle af de licens/brugsbetingelser, som man skal godkende for at bruge et stykke software, og prøv så at overveje hvor mange i din omgangskreds, som reelt forstår hvad det betyder. Og så det retoriske spørgsmål :-): Var der nogen i din omgangskreds, som havde en iPhone eller Android-tlf. til andet end dørstopper, hvis de fulgte dit råd om at svare "nej", til betingelser, de ikke forstår ?

Jeg mener at lange er "kontrakter" ikke er en løsning, men et tegn på et marked, som ikke fungerer. Og, ja, det gælder også bank og forsikringsbranchen.

Per,

Jeg er ikke IT nørd og prøver seriøst at gøre opmærksom på at andre produkter udføres efter DIN og ISO normer. Tænk hvis software filformater ikke var problemet, når vi ønsker at skifte til alternativt program i samme kategori. Har vi ikke hørt nok om IT systemer på hospitaler, der ikke kan snakke sammen o.s.v. ?

Så hvis en ISO M5 møtrik ikke passer sammen med en ISO M8 bolt, så er det producentens skyld?

Men der findes jo allerede industri standarder der gør at software kan snakke samme, du har måske bare ikke stillet krav om det, men har (som du selv siger) bare indkøbt bevidsløst?

Gert,

Og så det retoriske spørgsmål :-): Var der nogen i din omgangskreds, som havde en iPhone eller Android-tlf. til andet end dørstopper, hvis de fulgte dit råd om at svare "nej", til betingelser, de ikke forstår ?

Ih, retoriske spørgsmål er de bedste at besvare ;-)

Mit svar til dit spørgsmål er "Nej".

Så kunne jeg spørge dig retorisk "Og hvad så?" Er du da bekymret for Apples omsætning? Eller mener du det er en menneskeret at ha' en iPhone og du derfor ikke behøves at læse, forstå og acceptere betingelserne?

Jeg mener at lange er "kontrakter" ikke er en løsning, men et tegn på et marked, som ikke fungerer.

Så skal du gå i front og lade være med at acceptere "lange kontrakter" som du ikke forstår.

Gert,

Hvis man skal finde prisen for en printer, så skal man kende prisen for blækket, og så finde en eller anden, som har splittet printeren ad, for at se hvor lidt blæk producenten har hældt i de medfølgende patroner.

Det står jo på blækpatronen hvor langt den rækker, ingen grund til at splitte noget fra hinanden.

Men hvis du mener at producenten har hældt mindre blæk i, end han har lovet, så er det jo misligehold/svindel. Men det problem har du jo også med rejesalat, der står den indeholder 4% rejer, men jeg kan sgu' aldrig finde dem. Så derfor køber jeg ikke rejesalat mere.

Så skal du gå i front og lade være med at acceptere "lange kontrakter" som du ikke forstår.

Den synes jeg er lidt for nem, vi vil jo alle sammen gerne benytte de funktioner en smartphone giver, men ikke nødvendigvis sælge vores sjæl.Vi har bare ikke andet valg. Som verden er i dag kan man ikke andet end at hoppe i havet hvis man ikke kan lide de betingelser de store software levarnedøre giver. Jeg kan varmt anbefale filmen "Terms may apply" http://www.imdb.com/title/tt2084953/

Den findes på Netflix. Hvis man ellers acceptere deres vilkår med data indsamling.

/Anders

Det står jo på blækpatronen hvor langt den rækker, ingen grund til at splitte noget fra hinanden

Når man køber en printer, er der isat en blækpatron, således at printeren kan fungere, når man har pillet den ud af kassen. Der står ingen steder hvor meget, men oftest er der væsentligt mindre blæk i den, end i dem man efterfølgende køber til udskiftning. Det er uinteressant for dem, som køber printerpapir i paller, men for vi andre er det en ikke uvæsentlig del af ligningen.

Så kunne jeg spørge dig retorisk "Og hvad så?"

Og så er dit forslag til at forbedre markedets funktion, ved at svare "nej", ikke rigtigt gangbart.

Gert,

Den synes jeg er lidt for nem, vi vil jo alle sammen gerne benytte de funktioner en smartphone giver, men ikke nødvendigvis sælge vores sjæl.Vi har bare ikke andet valg.

Det har du da, du kan vælge at bruge en smartphone hvis betingelser du kan acceptere. Eller helt lade være med at bruge en smartphone. Eller lave en selv.

Smartphones er IKKE en menneskeret.

Den her er osse sjov: Eddie Izzard - Wikipedia and iTunes

Youtube terms may apply.

Jeg har stor sympati for Pers frustration, men løsningen ligger ikke lige for.

Lad os starte med kvaliteten. ISO er meget dyrt, og det handler mere om at sikre ensartethed. Kvaliteten kommer af noget andet... men hvad? Projektmetoder?? Så er det godt, der udkommer en ny bog mindst hvert andet år med endnu en magisk one-size-fits-all projektmetode, som giver bedre software. Nej, vel...

Der er selvfølgelig forskel på softwareudviklere, men chefer... De er drevet af bundlinier og regneark. Lige så snart software er næsten klar til test, så skal det sælges. Derfor virker din tekstbehandling kun sådan nogenlunde.

Dernæst er der standarderne... Det du efterlyser med filstandarden... det svarer lidt til en kassebåndoptager eller en CD. Der kan man tale om standard filformat, som kan "afspilles" af alle maskiner. Der er simpelthen frit valg mellem "afspillere". Men lige så snart du vil have innovation - altså software, der giver dig en konkurrence-fordel, så har vi balladen: Hvis det fælles filformat ikke understøtter nye features, så skal filformatet jo laves om. Forestil dig så, at Microflot forsinker deres nye officepakke, fordi de lige skal enes med konkurrenten om et filformat først!! Nej, vel...

Endelig er der ansvaret. Hvad sker der, hvis din hund sluger et kassettebånd? BASF er da ligeglade. Fona er også ligeglad. Hvad sker der, hvis din båndoptager æder dit dyrt indkøbte bånd med Stine Bramsen? Stine er ligeglad. Aiwa er også ligeglad. Kun hvis din optager æder ALLE dine bånd, kan du måske få butikken til at kigge på den.

Software er sindssygt komplext. Der er måske 50mio linier kode i Windows10. Læg dertil (anslået ) 4mio linier i Word. Så leger vi, at du bruger et år på at skrive en roman, som word smadrer. Hvordan vil du nogensinde kunne pege på den linie kode, som var defekt fra fabrikken? Nej, vel... Hvis du altså havde adgang til sourcen...

Jeg siger bare, det er ikke så nemt :-)

Mediebranchen er i høj grad medvirkende til, at Apples og Adobes forretning er så lukrativ. Begge firmaer excellerer i koblingen mellem proprietære og patenterede filformater med lukket kildekode og software, som meget målrettet IKKE understøtter alternative, åbne standarder.

Dette bliver et problem, når deres materiale skal aftages eller tilgængeliggøres f.eks. af arkiverne. Fordi mediebranchen har stå stor en volumen, dropper myndighederne i mange tilfælde de ambitiøse krav om åbne standarder.

Det er f.eks. meget forudsigeligt, hvad der vil ske med EUs nye PREFORMA standard til filmbevaring baseret på MKV containeren og FFV1 video... Filmarkiverne og mediebureauerne vil end ikke overveje at kigge på den, fordi den aldrig vil blive understøttet af de programmer, de bruger til filmredigering (Premiere og Final Cut). Dermed er denne ellers teknisk overlegne åbne standard næsten dødsdømt på forhånd. Det er selvsagt kundernes egen fejl, at de ikke står mere sammen om at kræve understøttelse af åbne formater... men de største af dem har åbenbart for mange penge til at se problemet! :(

Gert,

Jeg hedder nu Anders, Du har ret i at en smartphone ikke er en menneske ret, det er en tablet og en PC heller ikke. De er bare pokkers besværlige at undvære når hele DK er blevet tvangs digitalesiret.

Men prøv du at bestille skolemælk, gå på forældre intra, lave din selvangivelse uden digitale værktøjer. Først for gangske nylig er det blevet muligt at gøre fra Linux unden mystiske besværgelser. Selv om jeg aktivt tilvælger opensource hver det er muligt så havner jeg stadig ofte i situationer hvor jeg skal bruge Windows. Specielt på jobbet hvor fx. indfak2 fra Moderniseringsstyrelsen anvender Silverlight. Miracle lavede i 2014 kontakt med Moderniseringsstyrelsen omkring Indfak2 http://www.modst.dk/Systemer/IndFak/IndFak2 I 2012 annoncerede Microsoft end of life på Silverligt https://en.wikipedia.org/wiki/Microsoft_Silverlight

I dag 2015 kører indfak2 fra Miracle på Silverligt. Flot at man fra et professionelt Software hus i 2015 kan levere noget på en forældet teknologi. Men Micrale ved mere om software end Moderniseringsstyrelsen så den kloge narre den mindre kloge med en smart kontrakt. For det offentlige kan bare blive bedre til IT indkøb. Nej der er slet ikke brug for regulering her. Man ser gang på gang det arveste lorte software. Både som opensource og kommercielt. Det ville være rart hvis branchen kunne kigge ind af i steder for bare at henvise til "dårlige" kontrakter.

/Anders

Mediebranchen er i høj grad medvirkende til, at Apples og Adobes forretning er så lukrativ. Begge firmaer excellerer i koblingen mellem proprietære og patenterede filformater med lukket kildekode og software, som meget målrettet IKKE understøtter alternative, åbne standarder.

Men både Apple og Adobe kunne ændre det, hvis det ville.

/Anders

I dag 2015 kører indfak2 fra Miracle på Silverligt. Flot at man fra et professionelt Software hus i 2015 kan levere noget på en forældet teknologi.

Ifølge Wikipedia slutter Microsofts support for SilverLight i 2021.

https://en.wikipedia.org/wiki/Microsoft_Silverlight#History

Ifølge Wikipedia slutter Microsofts support for SilverLight i 2021.

https://en.wikipedia.org/wiki/Microsoft_Silverlight#History

Microsoft announced the end of life of Silverlight 5 in 2012. In 2013, Microsoft announced that they had ceased development of Silverlight except for patches and bugfixes. Silverlight is no longer supported in Chrome on OS X, while support for Silverlight in Chrome on all other operating systems was disabled by default in April 2015 and was removed completely in September 2015.[5] Microsoft has set the support end date for Silverlight 5 to be October 2021.[6] In 2015, Microsoft announced that since support for ActiveX was discontinued with Microsoft Edge, Silverlight will not be supported in that browser.[7]

Det jeg skrev var at de i 2012 annoncerede end of life, ikke at det var end of life. Men det er kun sikkerhedshuller og fejl der bliver rettet indtil 2021. De dropper også silverlight i Edge browseren, så alt i alt synes det er korrekt at betragte Silverlight som en blindgyde og noget man ikke skal kaste sig over i 2015 (eller i 2014 for den sags skyld)

/Anders

Anders, undskyld at jeg kaldte dig for Gert, det var ikke med vilje.

De er bare pokkers besværlige at undvære når hele DK er blevet tvangs digitalesiret.

Så skal du vel kontakte din folketingskandidat i din kommune, og slå på tromme for at få alle skal have en folke-pc-tablet-smartphone graits, præinstalleret med Red Star OS, min personlige favorit. ;-)

Eller også kan man sige at du er villig til at sælge din sjæl (som du selv udtrykker det) billigt, for at få lidt magelighed. Jeg ville personligt ikke gøre det, men sådan er vi jo forskellige.

For det offentlige kan bare blive bedre til IT indkøb. Nej der er slet ikke brug for regulering her.

Jeg antager at du er ironisk her. men man kan altså ikke regulere sig ud af dumhed, uden at kvæle alt andet. Hvis man vælger at gøre det alligevel, så burde der være en opt-out for de ikke-dumme.

Men jeg må gi' dig ret i at Silverlight ikke er noget at satse på, selv i 2014.

Men både Apple og Adobe kunne ændre det, hvis det ville.

Det vil de helt givet ikke. Der er jo masser af licens-penge at hente på kun at understøtte deres egne softwarepatenter - herunder visse filformater.

Overgangen fra MPEG2 til MPEG4 standarden har også været en guldgrube for patentejerne i MPEG-LA. Hvert eneste stykke produceret hardware (TV'er) eller software opkræves jo en licens for at understøtte formatet... Nu skal det nye HEVC (H.265) format også understøttes pga. 4K, selv om der jo (igen) findes gratis alternativer - men ingen tør satse på dem, så den dyre industristandard vinder igen.

ISO organisationen er en gatekeeper, som bestemt ikke gør det lettere at få godkendt billigere, åbne standarder. Det er meget dyrt, så community-drevne formater - også selv om de fungerer som de facto standarder - har en meget længere vej til ISO certificering end de (ofte rignere) kommercielle formater. Microsofts Open Document standard er jo et skræmmeeksempel på ISOs meget kommercielle måde at fungere på.

Det er meget dyrt, så community-drevne formater - også selv om de fungerer som de facto standarder - har en meget længere vej til ISO certificering end de (ofte rignere) kommercielle formater.

Dette er milevidt fra virkeligheden. Organisationer som OAIS, W3C og andre (jeg antager, at det er disse, som du beskriver som "Comunity-drevne) har aftaler med ISO om, hvis de ønsker at få en standard godkendt som ISO-standard, så kan de i princippet blot indsende den - så skal ISO godkende den "as is". Dette står i stor modstrid til standarder, der opstår inde i ISO-systemet, hvor godkendelsesprocessen som minimum tager nogle år.

Microsofts Open Document standard er jo et skræmmeeksempel på ISOs meget kommercielle måde at fungere på.

Jeg vil foreslå dig, at du tager en snak med din skole om at få pengene tilbage.

Dette er milevidt fra virkeligheden. Organisationer som OAIS, W3C og andre (jeg antager, at det er disse, som du beskriver som "Comunity-drevne) har aftaler med ISO om, hvis de ønsker at få en standard godkendt som ISO-standard, så kan de i princippet blot indsende den - så skal ISO godkende den "as is".

Jeg takker pænt for opdateringen. Det er godt at blive klogere. Sådan var det ikke i ISO systemet for 7-8 år siden - formentlig bl.a. pga. denne skandale, hvor Microsoft angiveligt bestak sig til at få hastegodkendt en ikke-åben standard som den officielle "OpenOffice XML" standard i EU: https://en.wikipedia.org/wiki/Standardization_of_Office_Open_XML#Reactio... https://en.wikipedia.org/wiki/International_Organization_for_Standardiza...

Jeg takker pænt for opdateringen. Det er godt at blive klogere. Sådan var det ikke i ISO systemet for 7-8 år siden

Altså, det er ikke fordi jeg sådan nyder at korrekse dig hele tiden, men du tager stadig fejl. Fast Track og PAS procedurene er meget ældre end dette. Jeg vil gætte på, at de blev lavet i slutningen af 90'erne, og PAS var i hvert implementeret i 2005/2006, hvor OASIS indsendte ODF til ISO. På det tidspunkt var der ingen, der havde end overvejet at indsende OpenXml også.

hvor Microsoft angiveligt bestak sig til at få hastegodkendt en ikke-åben standard som den officielle "OpenOffice XML" standard i EU: https://en.wikipedia.org/wiki/Standardization_of_Office_Open_XML#Reactio...

Fuck en latterlig og totalt énsidig kritik. (altså uden at glæde mig over, at én af mine artikler på min private blog er angivet som kilde :-) ). Hvor er alle eksemplerne fra "den anden" side i denne sag? Standardiseringen af OpenXml var en højpolitisk kamp imellem IBM og Microsoft, hvor der skete urent trav fra begge sider. Jeg sad dybt indvolveret i denne sag fra sommer 2007 og frem til sidste efterår, og min ærlige opfattelse er, at INGEN af siderne havde noget at lade den anden høre.

Problemet med denne artikel på Wikipedia er, at den er totalt blottet for nuancer. Eksempelvis kommentaren om, at Google ikke fik lov at stemme i Tyskland. Hvis du vil, så skal jeg gerne fortælle, hvordan Google i Danmark opførte sig, og det var på ingen måde at foretrække. Der angives også en Michiel Leenaars som kilde til kritik. Jeg mødte Michiel i London i sommeren 2008 til det første møde i ISO omkring standardisering af OpenXml, og vi var ude at spise om aftenen sammen. Det kan ikke siges mere pænt end dette: Han er simpelthen én af de mest idiotiske mennesker, jeg har mødt i mange år. Han var drevet af én ting: Had til Microsoft, og han forsøge at bruge OpenXml standardiseringen og alle "sine" millioner til at løfte dette mål.

Det samme så vi i det danske standardiseringsudvalg, hvor vi sad "for-" og "imod-" og diskuterede igennem måneder omkring dette. Der var deltagere på "imod-siden", som jeg i dag har et godt personligt og professionelt forhold til, men der var også en del, hvor alle vidste, at den eneste grund til at de var der, var et had til Microsoft. Dette had forsøgte de så at skjule bag tekniske argumenter ... og det gik jo ikke så godt.

Og så synes jeg egentligt, at dit ordvalg om "hastegodkendt" er tenditiøst. ECMA (som jo også står bag C++, JavaScript, C#, .Net etc) anmodede om at få godkendt Office Open Xml (og ikke OpenOffice xml, som du skrev) via FastTrack proceduren - en ret de har, ganske ligesom OASIS og W3C kan indsende allerede gjort arbejde via "PAS" proceduren.

Og jo: OpenXml er en "åben standard".

Det vil så sige, at små firmaer ikke må kunne købe billig teknisk software for beskytte softwaregiganter, der reelt ville dø i global konkurrence!

Er du vimmer, en tåbelig kommentar.

Det er da dejligt at opleve at min kronik har givet anledning til en del polemik.

Er provokation et mål i sig selv?

Det ser nu ud til at debatten nu har fået sit eget liv og den vil jeg ikke blande mig i.

Det er en holdning jeg vil kategorisere som fej - du starter med en række udsagn, men når du så kommer i modvind, så lusker du af.

Jeg ville hellere høre om det rimelige i at softwareproducenter med teknisk software via proprietære filformater....

Igen, igen, igen, definer filformater.

I dansk industri arbejder man sammen om produkter, men kravene er så, at man har samme software med proprietære filformater.

Nonsens, det er kun fordi man mangler mandsmod til at vælge noget andet. Fifty billion flies argumentet er ikke godt nok.

Små og mellemstore virksomheder har ikke råd til de kostbare programmer, så de er hægtet af det fine selskab, i stedet for at kunne deltage med mindre kostbare programmer med samme filformat.

Vrøvl fra ende til anden - smv'erne kan have mange andre problemer at slås med, eksempelvis dårlige rammevilkår, vanskeligheder med udbud osv., men filformater til "kostbare" programmer er nok det mindste.

Årsagen har jeg allerede belyst i kronikken.

Nej.

Jeg vil ikke ind i at opgive laaang liste af filformater eller filextensions.

Sikke noget bull... - hvis man ikke kan underbygge sine argumenter, så er det altså svært at blive taget alvorligt.

Så er hele ideen med kronikken væk.

Har der overhovedet været nogen?

Jeg ville hellere høre om det rimelige i at softwareproducenter med teknisk software via proprietære filformater har opnået kæmpe markedsandele ikke blot i DK men globalt set

Kan du ikke bare komme ud af busken og fortælle hvilken "softwareproducent af teknisk software" der har tisset på din sukkermad?

Jeg tror, at problemet dybest set ligger i din egen manglende forståelse for et helt specifikt produkt.

Teorien om at kunderne blot kan bruge "Due Diligence" til at undgå vendor lock-in er fin i teorien. Men firmaerne gør det ikke praksis: ERP systemer er typisk ren vendor lockin med uoverstigelige omkostninger ved et skift. Længere nede i kæden er processor og ERP systemer selv fuldstændigt bundet op på MS Office templates og dokumenter. Hvordan virkede Due Diligence lige der?

Jeg vil sige, jeg har set det i et enkelt tilfælde. 3D Studio Max genererer filer, der kun kan læses af programmet selv, fordi der bruges en masse kompliceret matematik til at beregne deformationer i 3D modeller, så de ser korrekte ud. Man kan således ikke så nemt lave en konverteringsproces uden at bære en masse proprietær kode fra 3D Studio Max med over.

Da programmet er meget populært, deler folk selvsagt en masse af den slags filer. Ejer man ikke programmet, der er ret dyrt, er man stort set fortabt, med mindre man kan få en bruger der allerede ejer programmet til at konvertere indholdet til et mere gængs format, men mange vælger bare ikke at gøre det.

Jeg er dog ikke sikker på det er det, forfatteren tænker på.

I dag 2015 kører indfak2 fra Miracle på Silverligt. Flot at man fra et professionelt Software hus i 2015 kan levere noget på en forældet teknologi. Men Micrale ved mere om software end Moderniseringsstyrelsen så den kloge narre den mindre kloge med en smart kontrakt.

Hvis du skal skyde, så ram lige den rigtige - Silverlight delen leveres af Tricom, hvor Miracle så står for hosting og integration til andre systemer. Tricom blev startet af Miracle-medarbejdere, så det er OK hvis du er lidt forvirret, men stadig :-)

Disclaimer/disclosure: jeg er ansat som udvikler hos Miracle, men har ikke haft noget med Indfak2 eller Tricom at gøre, og sidder mest med Java deployed på JBoss på Linux. Vi laver også ting for f.eks. Kommunernes OpenSource-fællesskab, hvilket jeg er glad for både som udvikler og skatteyder.

Jeg kan godt forstå du ikke er glad for at være nødt til at bruge Silverlight, det plugin vil jeg helst heller ikke have i min browser - men teknologien til side, er produktet dårligt? Det eneste jeg kender til Tricom er en hurtig præsentation fra en af direktørerne, der sagde at deres kunder er glade, og at produktet er væsentligt billigere end konkurrenterne... men det skal man vel helst synes om sit eget produkt :-)

Der er nok ikke nogen i Miracle der ville vælge Silverlight som første kandidat til nye projekter i dag, men idéen med samarbejdet med Tricom i Indfak2 var at tage et hyldeprodukt, i stedet for igen-igen at spilde shitloads af skattepenge på at starte fra bunden af. Og var der ikke netop noget med at Indfak2 faktisk blev færdigt før tid, eller er det et andet projekt jeg tænker på?

Selvfølgeligt er det mest de positive ting der ryger rundt på mailing-lister, men jeg vil da gerne høre hvis du som slutbruger synes det er noget skrammel. Det er ikke noget jeg kan gøre noget ved, men det er altid sundt at at høre fra mere end én kilde.

Der er vist ingen herinde, der har udbedt sig en lang liste over filformater. Du giver bare ingen eksempler men regner blot med, at vi jo nok kan regne ud, hvad du hentyder til. Men det er altså lidt svært at gætte, hvor du mener, at problemet er særligt omfattende?

Dataudveksling mellem databaseformater? Dokumentstandarder? Audiovisuelle filformater? 3D modelleringsformater?

Jeg har allerede givet et eksempel på, at mediebranchen modarbejder åbne standarder ved ikke at lægge pres på Apple og Adobe, som netop ikke gør noget nævneværdigt for at understøtte åbne standarder ift. lyd og video... Men hvor er det, du ser eksemplerne - mere konkret?

Esben,

Due Dilligence fungerer skam fint, prøv at se her:

ERP systemer er typisk ren vendor lockin med uoverstigelige omkostninger ved et skift. Længere nede i kæden er processor og ERP systemer selv fuldstændigt bundet op på MS Office templates og dokumenter.

lad os sige at ovenstående er resultatet af din due dilligence, så er spørgsmålet man skal stille sig selv: "Skal jeg så købe dehersens ERP selvom det er ren vendor lock-in, og bundet op på MS office templates. Desuden vil det give uoverstigelige omkostninger ved et skift?"

Altså, nu kender du risikoen, men vil du tage den?

Det er Due Dilligence.

Du beskriver lige præcis, hvad jeg egentligt sagde før: firmaerne køber ERP systemer, hvor de godt ved de bliver låst fast. Markedet acceptere også en enorm binding til MS formater.

Due Deligence for det enkelte firma vil netop komme til den konklusion, at man bør sætte sig i denne konkurrenceløse situation - da alternativerne er for dyre for den enkelte at overkomme. Så nej, Due Deligence giver ikke konkurrence.

Måske ville Due Deligence på samfundsniveau løse problemet...

Måske ville Due Deligence på samfundsniveau løse problemet...

Som jeg vist nok har sagt, man kan ikke lovgive sig ud af dumhed.

Due Deligence for det enkelte firma vil netop komme til den konklusion, at man bør sætte sig i denne konkurrenceløse situation - da alternativerne er for dyre for den enkelte at overkomme.

Prøv lige at tjekke denne liste ud

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_ERP_software_packages

Alternativerne synes at være tilstede. Problemet er nok mere at Danske virksomheder er konservative, de vil helst have det som naboen har, men naboen har det som reklamerne siger han skal ha'.

Anyway hvis der er nogen derude der har brug for lidt konsulentbistand til valg af software, så er jeg til rådighed. Det skal ikke koste noget, ikke noget videre da ;-)

Fast Track og PAS procedurene er meget ældre end dette. Jeg vil gætte på, at de blev lavet i slutningen af 90'erne, og PAS var i hvert implementeret i 2005/2006, hvor OASIS indsendte ODF til ISO.

Jeg spurgte en kontakt i ISO omkring disse ting, og hans svar var bla. dette:

I do know that the JTC 1 PAS mechanism was available at least by the mid-1990’s. Until about 1998, all organizations that applied for PAS recognition were non-profit, but then Sun Microsystems came along and was the first for-profit applicant. It was approved, but its 2-year membership expired without its ever submitting any Java-related specs.

As for JTC 1’s Fast-Track mechanism, I believe that over the years Ecma has fast-tracked some 100-200 specs to JTC 1 using that, so I have to believe the process has been around since before 1990. To Fast-track to JTC 1, one must either be an ISO National Body (for example, Japan produced a national Ruby standard, which it then Fast tracked to SC 22) or a Category-A liaison (such as Ecma and, I think, IEEE).

... summa summarum: PAS og Fast-Track er gamle travere og ikke noget nyt påhit.

Og *jeg' glæder mig ikke til Internet of Things, hvor der ingen garanti er for opdateringer/sikkerhed- udover det, producenten leverer for- skams skyld. Vi har allerede problemer med Samsung-ting. Og min udmærkede lille billige tablet, der ikke er kasseret, for den fungerer fint, bare ikke til en fælleskommunal app, der pga sikkerhed (tjøh!) opdaterede til styresystem 5.1- og min var kun 4,51 (ikke præcist!).

Nå men jeg fik jeg en ny (større- og tungere!). Og den virker da også fint nok, endnu.

Mht filformater har jeg de samme oplevelser: Jeg har arbejdet meget med grafik, og grafikprogrammer var dyre, dvs jeg valgte at "gem som" i jpeg eller gif, det er mine kopier, men originalen, lå jo og fyldte, men den kan man jo så lege videre med. Hvis bare- filformaterne gik på tværs.

Jeg er ikke lavet af penge, så de dyreste programmer havde jeg ikke adgang til, når jeg forlod arbejdspladserne. Det er også gamle fotos, der er blevet beskåret/tilsat effekter ogsådan-

Adobes mindste pakke kostede over 20.000 kr- og at folk anbefaler C5 mm, kan jeg ikke bruge til noget. Det samme gælder tekster og databaseprogrammer.

Man kan selvfølgelig gemme i jpeg, og som txt-filer, men...

I går sad min nørd og så på en website i "moji bake"- og kreatøren kom baldrende- hvorfor er det på kinesisk?!!! Jo ser du, siden er lavet i win XP, du har kørt den igennem win 7 (kopieret den), og nu ligger den på en Linuxserver- og ses i chrome/win 10/Det løse, og problemet er uens tegnsæt og oversættelsen af det! Problemet lod sig heldigvis løse på kort tid.

Men det var en oplevelse! :-) (PS: han har ikke rettet billedvisningen. Se blomsternavnet i filnavnet? Aha Jeg elsker da den rose ved navn 25238478 picture.IPEG - og at alle de billeder i lidt større format- ligger på en helt anden website?!

Nå, pjat! Caprice

Mvh Tine- jeg ved ikke hvorfor en del skribenter herinde virker PMS-ramte i denne tråd.

Hvis du skal skyde, så ram lige den rigtige - Silverlight delen leveres af Tricom, hvor Miracle så står for hosting og integration til andre systemer. Tricom blev startet af Miracle-medarbejdere, så det er OK hvis du er lidt forvirret, men stadig :-)

Sorry, jeg burde have undladt firma navn da det egentlig er irrelevant for min pointe. Min pointe er sådan set bare at IT firmaer selv i store projekter opfører sig uprofessionelt. Det kan de slippe afsted med fordi de ved mere end køberen. Køberen vil typisk ikke kigge på hvilke underliggende teknologier der indgår eller deres holdbar hed. Omkring indfak2 så kan jeg sige at udover jeg er tvunget til at bruge Windows + IE hver gang jeg skal ind i det, er mit andet irritationsmoment at det ikke spiller sammen med vores CAS single sign on løsning. Så jeg skal have et ekstra password, som er underlagt en anden password politik end resten af organisationen. Men når man først har fået bootet sin Windows, startet sin IE, og brugt "Glemt password" funktionen, så virker det da fint nok til det jeg bruger. Jeg skal kun godkende vare levering i ny og næ.

/Anders

Men både Apple og Adobe kunne ændre det, hvis det ville.

Og hvorfor skulle de så det. Er det ikke en organisation der har valgt sig et format? Så må de da selvfølgelig (due diligence) sørge for at den filmskat der findes kan konverteres til formatet. Det virker altså som non-argumentation. Dem som producerer filmen kan vel bare producere den i et format, og så konvertere til arkivformatet (ligesom man gør med dokumenter i det offentlige - som er TIFF).

Det er umådelig svært at se, hvor Apple og Adobe kan klandres herfor?

Det er umådelig svært at se, hvor Apple og Adobe kan klandres herfor?

Jeg ved nu heller ikke om ligefrem klandre Apple og Adobe, men set fra det store helikopter perspektiv finder jeg det uhensigtsmæssigt at firmaer på den måde kan have et de facto monopol. Præcis som da Microsoft havde lukkede office formater. Men som systemet er skruet sammen idag er der ingen grund til at Apple og Adobe skulle ændre adfærd, tvært imod vil det være imod deres interesserer.

Kunderne kan ikke ændre deres adfærd for de tænker også typisk på deres egne interesser og ikke samfundets som helhed. Derfor mener jeg at det bedste må være en form for regulering vha lovgivning.

/Anders

Kunderne kan ikke ændre deres adfærd for de tænker også typisk på deres egne interesser og ikke samfundets som helhed. Derfor mener jeg at det bedste må være en form for regulering vha lovgivning.

Altså for det første kan kunder selvfølgelig ændre adfærd, hvad er det du mener der gør at dette ikke kan lade sig gøre?

Desuden kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad der er samfundsskadeligt ved at der eksisterer alternative dataudvekslingsformater? Det er jo oftest opstået som en konsekvens af innovation, hvilket normalt anses som værende godt for samfundet.

Hvorfor skal der lovgives? Diverse brancher må altså selv finde ud af det. Det kan ikke være rigtigt at vi skal bruge offentlige midler på at rette op på umodenheden i diverse brancher, når det gælder udveksling af information. Desuden kan lovgivning have den uheldige effekt på innovationen, at den simpelthen går i stå.

Hvis man på EU-niveau gennemtvang et krav om, at ethvert EU-udbud skulle indeholde dokumentation i IFC (eller hvad det nu er formatet hedder), kunne der ske noget positivt. Men især i USA er softwarepatenter og dyre licenser en fast del af IT-industriens forretningsmodel. Kunderne er samtidig for få, for spredte (eller for dumme) til selv at lægge pres på softwareleverandøren. De største aktører har formentlig også råd til at klatte med pengene - måske blandt andet fordi det indirekte hjælper med til at mindske konkurrencen fra nye aktører på markedet.

Jeg har stor forståelse for Pers synspunkt, og kan sige, at jeg selv har haft lignende frustration. Den er blevet langt mindre efter jeg er skiftet til fri software. Den er ikke forsvundet, men istedet for at jeg skal underlægge mig en leverandørs luner, så er jeg blevet herre i eget hus: JEG bestemmer, om en given version af et givent stykke software er missionskritisk for mig - ikke leverandøren. Hvis jeg har behov for, at softwaren gemmer data i et andet format, så har jeg muligheden for selv at rette det til.

Ulempen er, at i de (ganske vist få) tilfælde, hvor jeg er afhængig af software, hvor leverandøren har fået andre prioriteter, så skal jeg selv sørge for fejlrettelser. Så helt ideel er situationen ikke, men jeg tvivler på, at det kan blive bedre i den virkelige verden.

Jeg er ikke i tvivl om, at de positive sider ved selv at kunne bestemme langt overstiger de negative. Med den kommende bølge af Internet-of-Things agter jeg derfor også at stille som krav, at jeg selv kan opgradere softwaren i mine dimser, så hvis leverandøren af smart-pæren/-køleskabet/-højtaleren/-printeren får andre prioriteter/går konkurs, så kan jeg sammen med andre forbrugere selv udvikle sikkerhedsrettelser. Jo flere vi er, der stiller det som krav, desto større marked er der for den type produkter.

Så længe 99% af de computer du kan købe i butikkerne leveres med Windows (dagens nyeste version), er forbrugeren og små firmaer bundet at de formater Microsoft giver med i pakken.

Microsoft har være gode til at lave næsten en ny proprietær format Word version per ny Office version.

Ulempen med proprietære WYSIWYG formater er at det er pokkers besværligt at sikre ens layout i dokumenter hvis firmaet en dag skifter layout i dokumentation eller firmaet en dag skifter navn.

Løsningen kunne være så vidt muligt at bruge tekst format, der er masser af frie muligheder.

WWW er baseret på en masse små HTML tekst filer, hvor styretegn i tekst hjælper modtager med at præsentere data visuelt flot, det er web browser der endeligt har ansvaret for presentation af tekst.

LaTeX er et antal eksempel hvor tekst kan indskrives og styretegn hjælper modtager med at præsentere data. Ud fra tekst har du så værktøjer der sikrer bedst præsentation om det skal være PDF, HTML eller print. Rå tekst holder længe, og muligt programmerne der præsenterer en dag bliver bedre.

Nu om dage ser vi også mere og mere WIKI brugt. Et WIKI gør det muligt i din web browser at skrive noter eller dokumentation i et simpelt format uden at tænke i farver og fonte. Bagved omsættes det til HTML der præsenteres med de typer og fonte din web browser er opsat til at bruge.

Der er masser af frie muligheder, desværre lader firmaer sig forblænde af Microsoft.