bloghoved ole tange

Er softwarepatenter døde?

Vi var nogen, der var ret begejstrede for Alice afgørelsen, men som var skeptiske over for, om det faktisk ville slå i gennem. Nu har en af de patentgladeste US-dommere også lavet en afgørelse, som ser ud til at lægge låg på softwarepatenter.

Software is a form of language—in essence, a set of instructions... It is inherently abstract because it is merely “an idea without physical embodiment,”... Given that an “idea” is not patentable... and a generic computer is “beside the point” in the eligibility analysis ... all software implemented on a standard computer should be deemed categorically outside the bounds of section 101.

Som jeg læser afgørelsen, så stopper den patenter, som kan krænkes, hvis man kører software på en almindelig computer. Det er langt de fleste af de irriterende softwarepatenter, og vil være en stor hjælp for den lille app-udvikler, som jo typisk alene bruger det, som en almindelig computer kan. Den stopper (så vidt jeg kan se) ikke patenter på software, der styrer et fysisk apparat (f.eks. en radar, hvor der kommer feedback gennem radaren, som softwaren så optimerer radaren efter). Den sidste type softwarepatenter er knapt så irriterende, idet de typisk er begrænsede til eet markedssegment (f.eks. radarproducenter). Det gør dem ikke ligegyldige, men det vil være markant færre af os, der vil blive ramt af dem.

For mig ligner afgørelsen lidt tyskererklæringen der siger nej til softwarepatenter på ideer, hvor softwaren ikke kan udskiftes med noget elektromekanisk. Tyskernes krav om en elektromekanisk ekvivalent mener jeg dog går skridtet længere: Hvis radaroptimeringen f.eks. kræver en beregning, der er for kompleks til, at det kan gøres elektromekaniskt, så vil softwaren ikke være patenterbar.

Det er i hvert fald spændende at se, om der nu kommer en bølge af underkendelser af softwarepatenter, og om vi endelig langt om længe kan lukke et over 20-årigt langt skamfuldt kapitel i IT-historien.

Jeg håber det.

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Giver lidt flere lobbyister mod patenter, eller er det mest negativ Apple bruger det selv, for at "beskytte" deres produkt. Der er jo ikke andre der har tænkt på at lave firkantet afrunde ting, når teknologien var til det.

Vi er ikke bedre selv her hjemme med tilslutingen til patenlov i EU, men det ser ud til at den aldrig bliver ratificeret, går alle vores virksomheder nu nedenom og hjem :-)

Med den teknologiske udvikling er det på tide, at se på alle de forskellige beskyttelse.

Pattenter, Varemærke, ophavsret, design rettigheder

Varemærker fungere hvis nogenlunde. Men i en verden hvor teknologi udvikler sig så hurtigt, er udløbstider på 20 til 50+ år ikke fremmende men hæmmende for udviklingen.

Måske skulle patenter indenfor elektronik alle sammen lægges i den pulje, hvor man siger at det er basis for udviklingen, hvor man så ikke kan bruge patentet til at stoppe andre, samt betalingen til patenter. skulle være i promiller.
(kan ikke huske hvad den form heder, men den bruges når vi taler basis teknologi, for at få f.eks en mobiltelefon til at virke)

Det er nok nemmere at få rettet lidt til, så de værste ting bliver rettet, end at lave det hele om.

En anden mulighed er når patentet ikke kan stoppe en anden varer, så at der skal betales en procentdel, med et maximum. Da der jo kan være mange patenter i en dims. Det vil også friholde open source, da 100% af gratis er nul.

Design er en helt anden sag, og her forstår jeg godt at firma synes at det ikke altid foregår lige fair, især når ting er lavet som direkte kopier. Men et svært emne. Man kunne også bare stoppe patent circus helt, også lade de bestående løbe ud.

Hvis man ser på hvordan det går industrien i lande som er meget strikse med patenter og dem som ikke er så skulle det være lige til sidebenet. EU-USA/Kina

Men under alle omstændigheder en svær sag,:er der nogen som ved om 'Syv år for PET' er at finde på wikileaks. Sådan hemmelige domstole, og censur ligner mere at vi tabte den kolde krig.

  • 0
  • 4
Kasper Hovgaard

HEVC Advance-patentpuljen, som omfatter allehånde softwarepatenter relateret til H.265 algoritmen til kompression af (4K) video, blev godkendt primo 2015. Dette patent bliver en sand pengemaskine i mange år fremover. Jeg lover at spise en uges produktion af egne svedige sokker, hvis nogen domstol formår at underkende denne patentpulje effektivt.

  • 7
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Ole, sådan virker det USAnske domstolssystem ikke.

Dommerne kan kun beslutte de spørgsmål som parterne har stillet og ingen af dem har stillet det spørsmål som Mayer besvarer.

Concurring/Dissenting opinions bliver i stort omfang brugt som madding for netop den slags ting: "Hvis man forestiller os at vi blev stillet flg. spørgsmål (nudge, nudge, wink! wink!) ville jeg mene vi skulle besvare det med ..."

Problemet er, at spørgsmålet skal rejses fra bunden.

Dvs:

  • Først skal en patenttrold anlægge en sag.

  • Så skal den anklagede rejse spørgsmålet om generisk software på generiske computere nogensinde kan patenteres i byretten.

  • Hvis den anklagede vinder på den påstand, gælder den regel fremdeles i Hoople, North Dakota. Det kan vi ikke bruge til noget. Hvis den anklagede vinder på nogen anden påstand, kommer reglen ikke i funktion.

  • Hvis den anklagede taber, kan sagen appelleres på det spørgsmål.

  • Hvis den anklagede vinder i appelretten, gælder reglen i hele rettens geografi. Andre appelretter kan nå det modsatte resultat. Efter nogen tid træder Højesteret ind for at beslutte hvad der er op og ned.

  • Hvis den anklagede taber, kan sagen appeleredes til den føderale appelret hvor dommer Mayer sider.

  • Hvis sagførene og dommer Mayer kan overbevise resten af dommerne, gælder reglen i hele USA.

  • Medmindre sagsøger appellerer til Højesteret og taber deroppe.

Så der er lang tid inden den regel bliver skrevet ned hvor det gælder, typisk ca. 5-10 år.

Men reglen kan godt risikere at gælde uden nogensinde at blive skrevet ned.

For det første vil enhver med en masse software patenter ikke unødigt bringe dem alle i fare, så kvaliteten af softwaresøgsmål vil automatisk stige: Man skal være helt sikker på at vinde for ellers risikerer man at tabe det hele på gulvet.

For det andet er afgørelsen i Alice nu blevet yderligere belyst og en masse softwarepatenter vil aldrig nogensinde blevet taget ud af skuffen igen, (men naturligvis stadig pralet med i firmaregnskaber og børsprospekter osv.)

Så ja, det er en vidunderlig dom og dommer Mayer burde få en pris af EFF for at tale klart og tydeligt. (Hans 1st ammendment betragtninger er faktisk langt mere interessante, men det er en anden historie).

Men nej, USA har stadig software patenter og selvom grænsen for hvilke der er gyldige er blevet flyttet meget langt, er der stadig ikke nogen klar og tydelig besked om hvor den egentlig ligger.

  • 11
  • 0
Peter Müller

Hvad hvis den punktliste i stedet for at starte med en patent trold, som ikke er interesseret i at lade sagen blive afgjort i højesteret, i stedet blev startet af en softwarevirksomhed med interesse i at afskaffe softwarepatenter?

Der burde vel ikke være noget i vejen for at to virksomheder med samme interesse for at få en højesteretsafgørelse imod softwarepatenter, kan anlægge søgsmål mod hinanden for brug på patenter, og så bare være enige om at tage den hele vejen i stedet for at indgå forlig

  • 4
  • 0
Lars Skovlund
  • 0
  • 0
Esben Nielsen

Jeg er ikke imod softwarepatenter! For mig er det akademisk at kalde software ren matematik, som ikke kan patenteres: hvis det har en konkret teknisk anvendelse, kan denne selvfølgelig patenteres. Ikke algoritmen i sig selv, men anvendelsen.

Det, der er problemet med patenter, er helt generelt, at der er alt, alt for mange - og det gælder ikke kun i software. Patentkontorene og de store spillere har fået bildt politikerne ind at mange patenter er lig innovation, lig vækst. Os der har siddet lidt med det i praksis ved, at det simpelthen ikke passer., da det i høj grad blot udelukker små, innovative virksomheder.
Men det er altså ikke kun et problem i software.

  • 2
  • 1
Morten Grouleff

Jeg er imod software patenter.

Jeg læser også resten af din kommentar som imod patenter - du nævner ikke en grund til at bevare patenter på noget område.

Mit indtryk er, at patenter generelt ses som skadelige på ens eget fag-område, men at man ikke helt kan afvise, at de måske giver gavn i et andet felt. Problemet er blot, at ovre på det andet felt, mener man det samme - at de er skadelige her, men nok gavnlige et andet sted...

Patenter er monopoler på noget. Monopoler gavne kun dem, der har dem, og selv der typisk kun kortvarigt. Samtidig skader de alle andre. (Undtaget "naturlige monopoler" - det giver vist ikke mening at have 4 parallelle vandledninger ind til mit hus...)

  • 8
  • 0
Kasper Hovgaard

Der er statistisk set ingen små udviklere, som tjener noget som helst på patenter. Det er fordi det koster formuer i juridisk bistand både at få dokumenteret og ikke mindst overvåge, at patentet ikke bliver brudt. Dette har været et problem længe før software blev et tema.
Jeg kan bare slet ikke se, hvordan pokker man i praksis skulle bære sig ad med at ændre på dette. Og derfor er jeg som udgangspunkt imod softwarepatenter. De afsindige sagsanlæg, som Apple, Samsung, Microsoft osv. har anlagt mod hinanden, samt den underskov af totalt u-produktive patenttrolde, der er vokset frem i de sidste 7-8 år... De er udelukkende et resultat af især den absurd lempelige amerikanske patentlovgivning, som så dagens lys vistnok tilbage i 1993.

Alene tilfredsstillelsen ved at gøre så mange advokater (en del af dem er jo tilmed selv patenttrolde), som driver ublu forretning på grundlag af denne idiotiske lovgivning uden reelle krav om opfinderhøjde og udgifter til nyttig videreudvikling, arbejdsløse, burde være argument nok for at få afviklet skidtet. Ingen andre har reel nytte af det.

  • 9
  • 0
Lars Skovlund

For mig er det akademisk


Sådan er der mange af os der har det med jura helt generelt. Men patenter er jura, og oplever man dem som en byrde må man derfor reagere efter bedste evne. Og det gør man - desværre - med "akademiske" juridiske argumenter (husk på at hele denne argumentationsrække udspringer af begrænsninger i patenters dækningsområde, se patentlovens §1 stk. 2).

  • 2
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Hvad hvis den punktliste i stedet for at starte med en patent trold, som ikke er interesseret i at lade sagen blive afgjort i højesteret, i stedet blev startet af en softwarevirksomhed med interesse i at afskaffe softwarepatenter?

Kun hvis patenttrolden har truet dig med søgsmål kan du sagsøge ham.

Det vil desuden grænse til kriminel dårlig virksomhedsledelse i USA hvis direktøren prøver at destruere firmaets "Intellectual Property".

  • 1
  • 0
Esben Nielsen

Morten, jeg er imod patentsystemet som det er nu på alle fagområder bortset fra medicinalindustrien, som ikke kunne fungere uden. Jeg ser blot ikke software som noget specielt.

Jeg ser dog et behov for patenter, men det giver ingen mening med den enorme mængde, der bliver spyttet ud nu.

Et tiltag kunne være at begrænse antallet et firma må kontrollere, så store spillere ikke blot kaste en uendelig patentstrøm mod den lille, så man havde en reel chance for at forsvare sig.
Sig til Microsoft, Apple og Alphabet, at de må beholde 10 hver, resten skal sælges til andre, som så kan komme tilbage og kræve licenspenge. Så ville de nok droppe de mange patenter...

  • 4
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg ser dog et behov for patenter

I forbindelse med patentdomstolen lavede jeg en meget lang og dyb analyse af patenter, generelt, og jeg havde meget svært ved at se et behov for patenter i deres nuværende skikkelse.

Hvis man gav patenter en klar "den lille mod den store" vinkel, f.eks ved at gøre dem strengt personlige, kunne de gøre noget gavn, men i deres nuværende form gør de mere skade end gavn.

Medicinalbranchen er så dysfunktionel og så reguleret, og deres anvendelse af patenter burde erstattes med noget andet der ikke sætter patienters helbreds på spil, f.eks koblet til reguleringen af området.

  • 4
  • 1
Ole Tange Blogger

bortset fra medicinalindustrien, som ikke kunne fungere uden.

Den holdning havde jeg også indtil jeg læste https://christianengstrom.wordpress.com/2011/03/09/an-alternative-to-pha...

Alene grafen synes jeg er tankevækkende:
https://christianengstrom.files.wordpress.com/2008/09/pharma-reimburseme...

Så du har nok ret i at medicinalindustrien ikke vil kunne fungere i sin nuværende form uden patenter. Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke ville blive udviklet medicin uden patenter.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere