Software-projektstyring med Trac

Jeg har set meget software igennem tiden, og jeg ved ca. hvad jeg kan lide og hvad der er noget skrammel. Et af de stykker software, jeg må erkende jeg har overset alt for længe er "Trac", som hentes enten som en standard apt-get pakke, eller direkte fra http://trac.edgewall.org/.

Trac er et projekt-styrings-værktøj til styring af tickets og en wiki, som er smukt integreret i et Subversion udviklingsflow. Tilgang til wiki og ticket-styring sker typisk via en browser. Motoren i Trac er en MySQL database, der holder styr på historikken. Installationen på Debian sker via beskrivelsen i /usr/share/doc/trac/README.Debian.

Ideen er at enhvert softwareprojekt opdeles i milestones under Trac. Disse navngives og opsættes med "trac-admin". Tilsvarende kan man definere release-navne, vigtighedsniveauer, software-komponent-navne og en del andet.

Et Trac-demo-site kan ses på http://www.hosted-projects.com/trac/TracDemo/Demo.
Når man har allokeret tickets (opgaver) til de enkelte milestones, er det så nemt under Roadmap at følge hvad der mangler at bliver lavet. Der er også en række forskellige overbliks-websider f.eks. denne, hvor man man se hvad der skal laves nu.

Trac viser især sin værdi ved integrationen med Subversion. Man kan bruger synktaksen "Closes #" i commit-meddelelser.

$ svn commit -m "Closes #52 Final integration of init-functions"

Og dermed lukkes ticket #52 i web-tracking systemet alene via en kommando-linie commit. Fedt! Går man derefter ind via web og ser på ticket #52 kan man se netop det Subversion commit-nummber, som lukkede den ticket. Godt design - rigtig godt....

En anden stor værdi i Trac er at jeg ofte i hverdagen støder på små-opgaver, som pludselig opstår og som bare ikke må glemmes. Trac er glimrende her. Det er hurtigt at oprette en ticket på problemet.

Vi har brugt Trac den sidste måneds tid på arbejdet, og jeg er meget tilfreds. Det er et glimrende værktøj til at støtte software projekt-udvikling.

Vi har dog et andet værktøj i horizonten - Redmine (http://www.redmine.org), som er lidt yngre end Trac, men ser interessant ud idet det giver bedre indsigt i længden af de enkelte tickets. Her er Trac ikke særlig god. TracGantt, som kan findes på http://willbarton.com/code/tracgantt/
er desværre ingen reel forbedring af Trac i den retning.
Redmine har bla. dette Gantt-overblik, som er væsentligt. Enhver projektleder, som har anvendt Microsoft Project vil nikke genkendende til dette.

Hvad anvender I til projekt-støtte?

/pto

Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Rasmussen

Hvorledes influerer antal projektdeltagere/størrelsen af projektet med din anbefaling af Trac?

Er det noget, der kan anvendes til et mindre projekt, f.eks. 1-3 udviklere? OSS projekt hvor deltagerne kan være spredt ud over hele kloden?

Et sidste, af personlig interesse. Kan det anbefales som styringsværktøj for en gruppe studerendes afgangsprojekt?

  • 0
  • 0
Henrik Ossipoff Hansen

Jeg bruger selv Trac til et projekt i forbindelse med firmaet. Vi er 5 udviklere, og er rigtigt glade for den gode integration med Subversion. Det eneste nævneværdige er en tidsplanoversigt, samt muligheden for at definere et antal procent en ticket er færdig -- Redmine ser dog interessant ud, det vil jeg se på til fremtiden.

Udover dette, forventer vi samtidig at bruge Trac til vores netop startede projekt på Datalogi-studiet på Aalborg Universitet -- både til at styre rapportskrivningen og koden.

  • 0
  • 0
Peter Toft

Tak for indspark. Trac er glimrende til et mindre antal udviklere. Det kan sagtens bruges til et distribueret hold af udviklere. Jeg er lidt usikker på om det bliver for rodet med tickets for 50 mand, men man kan i Trac opdele tickets på komponenter som man så lader underhold af udviklere se på.

  • 0
  • 0
Nicolai Petri

Nu kan det jo også køre på en rigtig database som f.eks. postgresql ;o)

Men spøg til side.. Vi bruger det med stor success som intern bug/task tracker på vores projekt - vi bruger ikke VCS features men vi har da fået integrationen til Mercurial til at virke.

Hvis jeg skal sige en negativ ting om det så er det den manglende multiprojekt support. Kort sagt betyder det at de som standard anbefaler at man har et trac repository per "projekt/produkt". Der findes workarounds - men ikke nogle helt gode endnu.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Hej Peter,

Det lyder, som noget jeg skal have set nærmere på:-)

Mht. afgangsprojekter vil jeg allerede introducere det for mine studerende i den kommende uge, så jeg undgår at modtage filer i MS Project - jeg kender intet OSS, der er i stand til at læse disse filer:-\

  • 0
  • 0
Lasse Schulin-Zeuthen

Hej Guys

Har også kigget på Trac, men vores behov er mere på ticket-delen. Vi har en række virksomheder som kunder, ofte med flere kontaktpersoner. Er der nogle der har erfaringer med et system der kan styre disse kunders support spørgsmål, gerne web + mail interface, samt håndtere at disse tages som 'udviklingsprojekter'?

  • 0
  • 0
Død Profil

Jeg bruger selv Trac til bla. netop det :-) Der findes udvidelser som kan oprette tickets udfra e-mail. Man kan dog kun - i det plugin jeg bruger - have en email til et projekt, men lidt konsulent-timer (donationer til plugin-maintainer) så er jeg sikker på at det kan udvides.

Mvh, Søren

  • 0
  • 0
Jesper Dahl Nyerup

Jeg har ved et par enkelte lejligheder brugt Planner til projektstyring. Det har en lidt pudsig brugerflade, og der er lidt vel mange aspekter man er nødt til at holde øje med manuelt, men det er rimelig fleksibelt og det har en fin Gantt-del.

  • 0
  • 0
Peter Toft

Er OpenProj ikke den hvor man koder en XML fil op i hånden og hvor den så laver Gantt osv. Den er meget hacker-venlig som jeg husker den. Den har en pæn høj start-tærskel

  • 0
  • 0
Kaare Rasmussen

Tracs succes undrer mig noget. Det virker usædvanligt tyndbenet efter min smag.

Den eneste feature jeg gerne vil tage med er subversion-integrationen.

Eller måske snarere generisk VCS, som vil være praktisk når nu "hele verden" snart skifter til git...

  • 0
  • 0
Lasse Schulin-Zeuthen

Hej Guys

Tak for nuværende og evt kommende input. Det er altid interessant at se hvad andre anvender / har evalueret.

Jeg tror at en del af de her omtalte systemer falder på hvor godt de styrer kunde 'self-service'

Fair skal siges at jeg ikke har fået afprøvet det endnu, men selv Eventum havde det som noget ekstra "man kunne installere"

Men der er også en del dem der ser rigtig relevante ud... Jeg lægger måske en post når jeg en gang har fået kigget på dem...

  • 0
  • 0
Lasse Schulin-Zeuthen

Hej Nicholas

Jeg prøvede lige at kigge på Mantis. Jeg kan ikke umiddelbart se hvordan man kan styre 'slutbrugere' i dette system. Hvis jeg har en del kunder på samme applikation, så synes jeg det ser ud til at jeg enten skal lade alle kunder se alle de andres supportopgaver. Eller jeg skal lave et projekt for hver kunde, og så har mine udviklere ikke et samlet overblik over opgaver i systemet.

Eller er der en udviddelse jeg ikke har fået øje på?????

  • 0
  • 0
Nikolaj Nikolajsen

Vi bruger selv Mantis på denne måde, til at styre flere projekter med individuelle adgange for kunder, så de kun kan se deres eget projekt. Som udvikler har du det samlede overblik ved at se på et overordnet projekt. Der kan man se samlingen af bugs for alle underliggende projekter på én gang. Det fungere faktisk udmærket.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere