Gæstebloggen

Software som er offentligt finansieret bør være open source

Måske er det fordi mange programmører har været outsidere og rebeller, at brugen af open source i offentlige instanser, har fået mindre opmærksomhed end i andre sammenhænge. Men det er en vigtig kampplads, ikke mindst fordi der er specielle dynamikker i spil og mange gode grunde til at kræve open source-software.

Det er uheldigt, at det mest kende forsøg på at konvertere et offentligt IT-system til open source – byen München – var sådan en svær oplevelse. Selv om man sidste år tog beslutningen om at gå tilbage til Windows, virker det mere som resultatet af en fejl i IT-management end i koden selv.

Yderligere er det værd at huske, at München-projektet begyndte tilbage i 2003, hvor det var banebrydende.

I dag er er dusiner af migrationer på stor skala, som TechRepublic skriver:

»Mest bemærkelsesværdigt er måske det franske Gendarmeri, landets politistyrke, som har skiftet 70.000 PC’er over til Gendbuntu, en specialudgave af det Linux-baserede styresystem Ubuntu. I samme land har 15 franske ministerier skiftet over til LibreOffice, og ligeledes har det hollandske forsvarsministerie, mens det italienske forsvarsministerie vil skifte mere end 100.000 desktop-computere fra Microsoft Office til LibreOffice frem til 2020, og 25.000 PC’er i københavnske hospitaler vil skifte fra Office til LibreOffice.«

Glyn Moody er teknologiskribent og forfatter til bogen Rebel Code: Linux and the Open Source Revolution. Illustration: Glyn Moody

Der kommer flere til hele tiden. Albaniens største kommune, Tirana, har lige annonceret, at de flytter tusindvis af desktop-computere til LibreOffice, og næsten 80 procent af Barcelonas IT-investeringer i år bliver i open source-projekter.

En af drivkræfterne bag indførelsen hos innovative offentlige instanser er muligheden for at spare penge ved at undgå konstante opgraderingsafgifter.

Men det er vigtigt ikke at overdrive ”gratis som øl”-aspektet. Alle store softwareprojekter medfører omkostninger til implementering og vedligeholdelse.

Afdelinger som vælger fri software bare fordi de tror, det vil spare dem en masse penge på åbenlyse måder, vil med høj sandsynlighed blive skuffede, og det vil give skade open source-softwares omdømme.

Det kan hævdes, at brugen af åbne standarder er mindst lige så vigtig som mulige besparelser. Den sikrer nemlig, at man ikke bliver låst fast i proprietære løsninger, og det gør adgang til, og bevarelsen af, data på længere sigt langt nemmere.

For regeringer med et bredt samfundsmæssigt ansvar ud over bare at spare penge, bør det være en vigtig overvejelse, selv hvis det ikke har været det før.

Open source-fortalere har med rette bemærket, at fri software passer godt til alle organisationer, som skal bruge løsninger, der er baserede på åbne standarder, interoperabilitet og genbrugelige komponenter – nøgleelementer i Europakommissionens nye digitale strategi.

En af forgængerne her, er den britiske regering. I 2014 annoncerede den en ny politik om at ”gøre ting åbne og bedre”.

Det opnåede den ved at sætte Open Document Format for Office Applications Version 1.2 som standardformat for deling eller samarbejde med offentlige britiske dokumenter. Den har produceret en interessant undersøgelse af, hvordan tingene er gået i de sidste fire år, som konkluderer:

»Vi kan ikke publicere vigtige dokumenter i et format, som ikke lever op til åbne standarder. Offentlige dokumenter er for alle. Uanset om du bruger Windows, Mac, GNU/Linux, Chrome OS, iOS, Android eller et andet system – du har retten til at læse det, vi har skrevet, og vi vil fortsætte på vores projekt med at gøre dokumenter åbne og tilgængelige.«

Brugen af åbne standarder er ikke den eneste fordel ved at gå over til open source. En anden er gennemsigtighed.

For nylig kom det frem, at Microsoft har samlet personlige oplysninger fra 300.000 statsligt ansatte brugere af Microsoft Office ProPlus i Holland uden tilladelse og uden dokumentation:

»Microsoft indsamler systematisk data på stor skala om den individuelle brug af Word, Excel, PowerPoint og Outlook. Det gør det i det skjulte uden at oplyse folk. Microsoft giver ikke nogen valgmuligheder i forhold til mængden af data eller muligheden for at slå dataindsamling fra, eller evnen til at se hvilke data bliver indsamlet, for datastrømmen er kodet. På lignende vis som i Windows 10, har Microsoft separat software i Office-softwaren, som jævnligt sender telemetriske data til dens egne servere i USA.«

Læs også: Hollands regering ude efter Microsoft med GDPR-riven: Office samler data i det skjulte

At skifte til open source-løsninger garanterer ikke, at personlige data ikke vil blive lækket, men det sikrer at problemet, når det er fundet, kan løses af de offentlige IT-afdelinger – hvilket ikke er tilfældet for closed source-produkter. Det er en vigtig grund til at offentlige penge bør betyde open source – eller som der står på en hjemmeside oprettet af the Free Software Foundation Europe:

»Hvis det er offentlige penge, bør det også være offentlig kode.«

Siden giver nogle overbevisende grunde til, at alt offentlig kode som er produceret med offentlige penge, bør være fri software. Grundene vil være velkendte for læsere af Linux Journal.

For eksempel kan offentligt finansieret kode, som udgives som open source, bruges af andre offentlige instanser, og endda andre stater, for at løse lignende problemer. Det åbner muligheden for feedback og samarbejde, hvilket resulterer i bedre kode og hurtigere innovation.

Og open source-kode bliver automatisk tilgængeligt for dem, som betalte for det: offentligheden. De kan også komme med forslag til forbedringer, finde fejl, eller udvikle videre på koden, for at producere spændende nye applikationer. Ingen af disse muligheder kan lade sig gøre, hvis offentlig kode forbliver låst inde af selskaber, som skriver den på skatteydernes vegne.

Igen er den gode sammenhæng mellem open source med offentlig computerbrug åbenlys. Når man tænker over det, virker det ligefrem latterligt at offentlige midler skal bruges til at producere andet end offentlig kode.

Baskerlandet forstod det tilbage i 2012 og indførte en lov, som kræver, at al software udviklet for staten der, skal udgives som open source. For nylig har den Canadiske regering draget samme konklusion. Dens nye Direktiv om håndtering af informationsteknologi siger:

»Brug åbne standarder og open source software først, hvor det kan lade sig gøre.

Hvis en specialbygget applikation er den rigtige løsning, skal al kildekode skrevet af det offentlige som udgangspunkt udgives i et åbent format via den canadiske regerings hjemmeside og services udpeget af Treasury Board of Canadas sekretariat. Al kildekode skal udgives under en passende open source-softwarelicens.«

At denne tilgang ikke allerede er normen, er udtryk for, at det frie software-community har fejlet. Måske er det tid til at droppe snobberiet omkring open source-software i det offentlige, og lægge mere arbejde i at gøre det til den næste store sejr for den frie software.

Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort på Linux Journal og er oversat med forfatterens tilladelse.

Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Magnus Jørgensen

Men det gør hardware.
Meget af den kode og de koncepter der ligger til grund for moderne computere er udviklet og kodet for flere årtier siden. Der er selvfølge lavet moderniseringer her og der, men i bund og grund er fundementet i moderne computere lagt i 60'erne, 70'erne og 80'erne.
Havde det lykkes for SCO at smadre Unix totalt ville vi idag kun have obscure afarter af dette simple og geniale system. Det er i noge grad på grund af open source at Unix lever videre. Unix startede på meget simpel hardware og kan i dag køre på meget omfattende hardware.

I alt det arbejde der blev lagt i EFI og POLSAG kunner der jo have været nogle guldkorn som vi idag kunne have brugt. Men det er jo tabt. Når man på et tidspunkt giver op med Sundheds platformen er der garanteret også en en smule her og der, der kunne genbruges.

Torben Mogensen Blogger

Open source medfører ikke automatisk, at softwaren er gratis at bruge -- kun at kildekoden er tilgængelig. Free open source software (FOSS) er til gengæld gratis.

I bloggen bliver open source brugt i betydningen FOSS, og jeg er enig i, at det er den vej, det offentlige skal gå.

Troels Henriksen

Open source medfører ikke automatisk, at softwaren er gratis at bruge -- kun at kildekoden er tilgængelig. Free open source software (FOSS) er til gengæld gratis.

Det første punkt i The Open Source Definition siger:

The license shall not restrict any party from selling or giving away the software as a component of an aggregate software distribution containing programs from several different sources. The license shall not require a royalty or other fee for such sale.

Povl H. Pedersen

Man kan sagtens købe closed source løsninger.

Men det er vigtigt, at alt det udvikling som offentlige instanser betaler for, bliver fri / open source, så man slipper for at 2 instanser betaler for det samme stykke arbejde 2 gange.

Hvis samfundet betaler for udvikling bør det komme samfundet tilgode.

Når vi taler Microsoft, så er det dyrt. Rigtigt dyrt, men det er ikke alt hvor man kan vælge OSS.

Jeg sidder i en større virksomhed, og vi vælger ofte løsninger efter hvilke løsninger vi kan få den bedste drift på. En gratis verdensmesterløsning duer ikke hvis man ikke har nogen der kan patche , pleje og supportere den.

TCO er relevant at se på. Og Excel med makroer kan være dyrt at erstatte med noget gratis, og det kan være svært at finde folk der kan gøre det.

Selvfølgelig stiger TCO ved løbende betalinger til en leverandør, og måske flader de ud for OSS. Men politikere vælges for 4 år netop for at sikre at man ikke laver noget langsigtet de andre kan tage æren for.

Kenn Nielsen

Open source medfører ikke automatisk, at softwaren er gratis at bruge -- kun at kildekoden er tilgængelig. Free open source software (FOSS) er til gengæld gratis.


Ja, det er ikke nok at kræve open source, hvis formålet er bedre økonomi og levetid.

Hvad nytter det om systemet er open source hvis det kører på en obskur hardware, med et ditto styresystem som gør det urentabelt at porte til noget mere mainstream ?

Der bør også kræves en eller anden garanti for at det kan afvikles på frie styresystemer.

K

Jan Pedersen

Som det ses er der lidt divergerende meninger om hvad der præcist ligger i begrebet "open source".

Det vil der nødvendigvis være fordi al kildetekst, hvadenten det er kode, prosa eller skønliteratur, uden anden copyright angivelse er forfatterens ophavsret.

Til trods for dette retsgyldige princip, er der en tendens i retning af at frit tilgængelig kildekode (open source) opfattes som frit.

Det i en grad så virksomheder der lever af sælge frameworks med tilgængelig kildekode er nød til udtrykkeligt at gøre opmærksomt på at deres kildekode ikke er open source.

Først når materialet er i public domain er det frit og det er derfor denne betegnelse som burde anvendes i stedet.

Martin Høgh

Open source medfører ikke automatisk, at softwaren er gratis at bruge -- kun at kildekoden er tilgængelig. Free open source software (FOSS) er til gengæld gratis.

Dette er ikke korrekt. Der er to grene indenfor fri software: Free Software og Open Source. Først kom Free Software med GPL og en aktivistisk tilgang til fri software. Open Source kom senere som et pragmatisk modsvar med de liberale licenser (MIT o.lign.). De to grene har forsonet sig under FOSS betegnelsen (Free and Open Source Software) og FLOSS (Free/Libre and Open Source Software).

For både Free Software og Open Source gælder det, at det er gratisk og frit at bruge. Den store forskel ligger i copyleft princippet i GPL.

Martin Rasmussen

Har jo en formand som har det som mål at statens it løsninger skal kunne bruges så bredt som muligt; Dette gøres ved at høre outsource alt it udvikling til det private. Herved står de firmaer nu med et produkt de kan sælge til det private også (ca. oversat; den præcise ordlyd kan sikkert søges frem).

Hvordan ser personer herinde at overstående kombineres med frit og tilgængelig Open source (FOSS) tankegang?

Christian Nobel

Hvordan ser personer herinde at overstående kombineres med frit og tilgængelig Open source (FOSS) tankegang?

En tankegang der primært er baseret på at vennerne i de store firmaer skal kunne tjene pengene mere end rigeligt først på det offentlige, og så mindst en gang til på private kunder, harmoner nok ikke specielt godt med det der kan kaldes samfundets tarv.

Slet ikke hvis samfundet efterfølgende stadig er bundet op på hænder og fødder, og gidseltaget til bare at blive ved med at spytte i kassen, måske endda for noget som er dysfunktionelt (læs sundhedsplatformen).

Michael Cederberg

Hvem vil bruge tid på at kigge på koden til tinglysning.dk? Hvem vil bruge tid på virk.dk? Borger.dk? Etc.

I praksis er store systemer lavet til en enkelt kunde nærmest håbløse for andre at tage fat på. Koden er ofte obskur - fx. indeholder den jargon specifikt for kunden. Der er integrationspunkter som kun gælder for den kunde. Der er testmiljøer som skal sættes op. Etc. etc. Hvis en stump kode skal gøres genbrugelig, så er det udvikleren der skal sikre at det er muligt. Det er sjældent noget nogen kommer og gør med andres kode.

Men det er selvfølgeligt fornuftigt at bede leverandører om at bruge gratis software så ofte som muligt. Det gælder for det offentlige og den private sektor.

Christian Nobel

Hvem vil bruge tid på at kigge på koden til tinglysning.dk? Hvem vil bruge tid på virk.dk? Borger.dk? Etc.

Det er sådan set ikke det der er sagen, men at det offentlige ikke skal kunne tages som gidsler af et privat firma - eksempelvis ved at de står med et system der worst case kan være uanvendeligt hvis leverandøren går ned.

Og ja, selv store firmaer kan gå i dørken fra den ene dag til den anden.

I praksis er store systemer lavet til en enkelt kunde nærmest håbløse for andre at tage fat på. Koden er ofte obskur - fx. indeholder den jargon specifikt for kunden. Der er integrationspunkter som kun gælder for den kunde. Der er testmiljøer som skal sættes op. Etc. etc. Hvis en stump kode skal gøres genbrugelig, så er det udvikleren der skal sikre at det er muligt. Det er sjældent noget nogen kommer og gør med andres kode.

Ja, men der kunne det offentlige gå forrest, eksempelvis ved valg af kodebase, samt især ved at gå forrest ved at bruge åbne standarder og interfaces.

Og stille krav om ejerskab, så hvis der er betalt fuldt for udvikling af hint eller dette system, eksempelvis til brug i kommunerne, så skal systemet kunne bruges frit i andre kommuner, og eventuelt videreudvikles af andre, i stedet for at man som i dag spiller kommunerne ud mod hinanden.

Det er klart at dem der udvikler sådanne systemer skal honoreres fornuftigt, men det burde altså kunne klares ved forhandling, eksempelvis i KL regi.

Men det er selvfølgeligt fornuftigt at bede leverandører om at bruge gratis software så ofte som muligt. Det gælder for det offentlige og den private sektor.

Det er faktisk det mindste af det, leverandøren må gøre som han vil, men slutresultatet skal være transparent for kunden, og ikke bundet op på lukkede standarder osv.

Dermed ikke sagt at alting ellers skal være gratis.

Michael Cederberg

Det er sådan set ikke det der er sagen, men at det offentlige ikke skal kunne tages som gidsler af et privat firma - eksempelvis ved at de står med et system der worst case kan være uanvendeligt hvis leverandøren går ned.

Og ja, selv store firmaer kan gå i dørken fra den ene dag til den anden.

Igen: Hvis leverandøren går i dørken, hvem vil så tager over? Jeg kan garantere for at jeg ikke ville gøre det, med mindre jeg havde været med til at bygge systemet. Der er ganske enkelt for mange ubekendte til at nogen virksomhed vil være med (med mindre der i praksis er penge nok til at lave et nyt system).

Man kunne muligvis finde nogle af de oprindelige udviklere, men så kan man faktisk købe kildekoden ud af boet. Og man kunne såmænd nok også skrive ind i kontrakten at kildekoden overdrages til staten hvis virksomheden går i dørken. Jeg har selv deltaget i aftaler af den type. Jeg tror dog aldrig de er blevet brugt til noget fornuftigt (fordi risikoen for andre er for stor).

Ja, men der kunne det offentlige gå forrest, eksempelvis ved valg af kodebase, samt især ved at gå forrest ved at bruge åbne standarder og interfaces.

Åbne standarder og interfaces er en ganske anden sag. Veldefinerede interfaces er selvfølgeligt et must. Men det har intet med det her at gøre. Man behøver ikke source for nogen af delene.

Og stille krav om ejerskab, så hvis der er betalt fuldt for udvikling af hint eller dette system, eksempelvis til brug i kommunerne, så skal systemet kunne bruges frit i andre kommuner, og eventuelt videreudvikles af andre, i stedet for at man som i dag spiller kommunerne ud mod hinanden.

Det er klart at dem der udvikler sådanne systemer skal honoreres fornuftigt, men det burde altså kunne klares ved forhandling, eksempelvis i KL regi.

Det bedste for det offentlige er hvis man kan finde en leverandør der kan generalisere systemet sådan at det kan sælges til flere kunder. På den måde bliver der flere til at betale for vedligehold og opdateringer. Men for at det kan hænge sammen så kræves der at både kunde og leverandør tænker det ind fra starten, sådan at leverandøren ikke ender med en alenlang kravspecification som definerer et system som kun en kunde kan bruge.

Hvis man tager sundhedsportalen, så synes man at have valgt at tilrette systemet helt vildt. På den måde bliver selv "standardsystemer" meget dyre. Jeg kiggedeogså efter eksempler på at MidtEPJ er solgt til flere men kunne ikke finde nogen. Måske er det blevet for specialiseret mod region Midtjylland? (spørgsmålstegnet fordi jeg blot gætter)

Christian Nobel

Igen: Hvis leverandøren går i dørken, hvem vil så tager over? Jeg kan garantere for at jeg ikke ville gøre det, med mindre jeg havde været med til at bygge systemet.

Nej det vil du muligvis ikke, men hvis systemet var åbent fra starten, så ville det nok være en hel del nemmere - faktisk så fungerer OS jo på den måde, og det virker jo ret godt.

Åbne standarder og interfaces er en ganske anden sag.

Både og, for det følges sjovt nok ret så ofte hånd i hånd - og under alle omstændigheder, så ser vi jo ret så tit at budskabet alligevel ikke er feset ind, eksempelvis usundhedsplatformen.

Jeg kiggedeogså efter eksempler på at MidtEPJ er solgt til flere men kunne ikke finde nogen. Måske er det blevet for specialiseret mod region Midtjylland? (spørgsmålstegnet fordi jeg blot gætter)

Nu tilbød Systematic faktisk systemet til de andre regioner for en slik (Nordjylland skal ikke give ret meget), så der skal nok ledes efter helt andre bevæggrunde for det politiske apparat i Hovestadsområdets ageren, og så må det være op til en selv om man mener der er tale om handlinger der kan give grundlag for at nogle vil tale om konspirationsteorier, generel inkompetance, eller bare politisk arrogance - du kan selv vælge.

Michael Cederberg

Nej det vil du muligvis ikke, men hvis systemet var åbent fra starten, så ville det nok være en hel del nemmere - faktisk så fungerer OS jo på den måde, og det virker jo ret godt.

Den store forskel på et operativ system, en compiler, en database og så et system til tinglysning, EPJ, domstole etc. er at udviklerne selv bruger operativ systemet, compileren og databasen. Der er meget få eksempler på at open source virker til one-off systemer målrettet et specifikt område og hvor udviklerne ikke selv bruger softwaren.

Hvordan skal en udvikler vide hvad der er fornuftigt ifbm. et røntgen apparat, processer omkring retsager, inddrivelse af offentlig gæld, udlevering af medicin, etc. At opsamle den slags viden er dyrt og tidskrævende.

Både og, for det følges sjovt nok ret så ofte hånd i hånd

Blot fordi du kan finde eksempler på korrelation så er det ikke det samme som kausalitet. Der er mange eksempler på at lukkede systemer snakker gennem åbne protocoller. IP/TCP/UDP er et godt eksempel (selvom der også er åbne implementeringer).

Nu tilbød Systematic faktisk systemet til de andre regioner for en slik (Nordjylland skal ikke give ret meget), så der skal nok ledes efter helt andre bevæggrunde for det politiske apparat i Hovestadsområdets ageren, og så må det være op til en selv om man mener der er tale om handlinger der kan give grundlag for at nogle vil tale om konspirationsteorier, generel inkompetance, eller bare politisk arrogance - du kan selv vælge.

Med mindre du kender begge systemer indgående og i øvrigt kender RH's krav til et system, så er det en dybt useriøs kommentar. Det er som at sammenligne en Ford Mondeo med en lastbil: De har begge hjul og rat og begge flytte ting, men de løser vidt forskellige opgave og koster også noget forskelligt.

Johnny Østergaard

Jeg mener på ingen måde at det "offentlige" skal sikre sig at den kode der betales for.
Men jeg er stærk tilhænger af at det "offentlige" ejer den kode der betales for.

Det kan meget vel ske at der betales for kode der kan anvendes kommercielt i fremtiden.

Og det "offentlige" skal sikre sig at den kommercielle værdi "høstes" når muligheden byder sig.

Christian Nobel

Den store forskel på et operativ system, en compiler, en database og så et system til tinglysning, EPJ, domstole etc. er at udviklerne selv bruger operativ systemet, compileren og databasen. Der er meget få eksempler på at open source virker til one-off systemer målrettet et specifikt område og hvor udviklerne ikke selv bruger softwaren.

Hvad er det du egentlig prøver at sige - det giver ingen mening.

Hovedparten af de opgave der foretages i offentlig regi er dybest set indsamlig og kategorisering af data - hvortil man som regel benytter en database af en eller anden art.

Hvis man ellers sørger for at udvikle fornuftigt, og baserer sig på nogle åbne standardkomponenter, så er der en rimelig stor chance for at andre kan udvikle videre.
Det kunne jo også være et krav for at få en offentlig opgave at løsningen er veldokumenteret.

Men du falder i den med, at fordi det er offentlige systemer, så skal de partout være opulent store og udviklet på så knudrede måder at de ender med at koste en formue - se bare farcen om Den Fælles Offentlige Adressedatabase, hvor et register der dybest set kunne gemmes på en Commodore64 koster (kostede, jeg ved ikke hvad dagens status er) 5 millioner om året, bare at drive:
https://www.version2.dk/artikel/dagens-tvangs-tilbud-betal-27000-kroner-...

Hvordan skal en udvikler vide hvad der er fornuftigt ifbm. et røntgen apparat, processer omkring retsager, inddrivelse af offentlig gæld, udlevering af medicin, etc. At opsamle den slags viden er dyrt og tidskrævende.

Som jeg sagde før, meget af dette er samling og lagring af data - og udvikling skal foregå i samarbejde med fagmedarbejdere på området.

Et meget godt eksempel på hvad der sker når man overlader den slags til fimaer der ikke kender noget til fagområdet, er Affaldsbatabasen.

Blot fordi du kan finde eksempler på korrelation så er det ikke det samme som kausalitet. Der er mange eksempler på at lukkede systemer snakker gennem åbne protocoller. IP/TCP/UDP er et godt eksempel (selvom der også er åbne implementeringer).

Det er jo noget vrøvl, du kan ikke bruge underliggende transportprotokoller (med k på dansk!) til at legitimere at de ovenliggende systemer er hermetisk lukkede.

Og selv om det kun er eksempler som du påstår, så bør disse eksempler da ses nærmere på, således at vi får et mere transparent samfund, hvor der spildes færrest muligt af borgernes penge.

Med mindre du kender begge systemer indgående og i øvrigt kender RH's krav til et system, så er det en dybt useriøs kommentar. Det er som at sammenligne en Ford Mondeo med en lastbil: De har begge hjul og rat og begge flytte ting, men de løser vidt forskellige opgave og koster også noget forskelligt.

Det er da ved gud også useriøst at påstå at en blindtarmsbetændelse er noget andet i København end i Aalborg!

Men der har jo ikke engang været en seriøs drøftelse eller afvejning, man er hoppet direkte på at købe en amerikansk faktureringssystem.

Christian Nobel

Jeg mener på ingen måde at det "offentlige" skal sikre sig at den kode der betales for.
Men jeg er stærk tilhænger af at det "offentlige" ejer den kode der betales for.

Det kan meget vel ske at der betales for kode der kan anvendes kommercielt i fremtiden.

Og det "offentlige" skal sikre sig at den kommercielle værdi "høstes" når muligheden byder sig.

Det er så bare slet ikke det det drejer sig om - det offentlige skal ikke være en forretning der skal profitere på noget, men være effektiv på den økonomisk bedste måde.

Og forvaltning skal være transparent, og det skal tilsikres at det offentlige til enhver tid har adgang til egne data, og at software ikke kan tages som gidsler hos private aktører.

Endvidere skal det offentlige også have indsigt nok i dataopbygning og lagring, så borgernes krav på sikkerhed og privatliv respekteres.

Sune Marcher

Jeg er hovedsageligt enig i den grundlæggende præmis - jeg har tidligere nævnt at jeg er fan af OS2 samarbejdet, og det er jeg stadig, både som skatteborger og softwareudvikler. Det er ikke nødvendigvis alting der skal være offentligt tilgængeligt opensource (der kan være detaljer fx for politiet, forsvaret og PET der ikke skal ud til alle), men jeg mener helt klart at ejerskabet for sourcekode bør tilfalde det offentlige... og i så stor grad som muligt bør koden være åben.

Michael Cederberg skriver at "I praksis er store systemer lavet til en enkelt kunde nærmest håbløse for andre at tage fat på." - dunno about that. Miracle overtog SBSYS, og det er vist gået ganske udmærket(#1)... fordi Brugerklubben bag havde rettighederne til systemet. OK, en sammenslutning af kommuner er måske ikke "en enkelt kunde", but still - stort og komplekst system der alligevel er forholdsvist snævert i domæne i forhold til general-purpose ting som Open/LibreOffice.

Open/LibreOffice, til gengæld... ugh. Jeg benytter det på min hjemmemaskine, da jeg har begrænsede krav dér. Men i forhold til MS' office-pakke... det er langsomt, der er dårligere stave/grammatikkontrol, der er dårlig support for interop med office-dokumenter (meget for de gamle binære formater, lidt mindre men stadig væsentligt for de nyere XML-baserede formater) - interop problemerne kan vi hurtigt blive enige om at MS har en stor del af skylden for, men det ændrer ikke på at det er et problem når du skal interagere med eksterne. Jeg ville nok blive frustreret hvis jeg var kontornusser og skulle bruge Open/LibreOffice.

1: full disclosure - jeg arbejder for Miracle, men har intet med SBSYS at gøre.

Martin Bøgelund

Først når materialet er i public domain er det frit og det er derfor denne betegnelse som burde anvendes i stedet.

Problemet med "Public Domain" er at det ikke er et begreb i dansk lovgivning. Derfor kan det heller ikke bruges til at allokere ejerskab, eller som du prøver at argumentere for her: At deallokere ejerskab.
Du kan simpelthen ikke føre en sag i Danmark med påstand om at noget ligger i Public Domain.

Siden Jyske Lov har der været en bestemmelse i lovgivningen om at "Det som ingen ejer, ejer Kongen", hvilket bl.a. i dag er kendt som lovgivningen omkring danefæ, som betyder "Herreløst gods", altså noget der har værdi, men ingen ejer.

Så ejerskabet for Public Domain kode i en dansk kontekst vil sandsynligvis bare tilfalde staten. Og det var jo faktisk udgangspunktet for den offentligt betalte kode, så du er slet ikke kommet nogen vegne ved at kalde det "Public Domain ".

Derfor giver det bedst mening at udgive koden under en Open Source licens, som giver ret til at anvende den statsligt ejede kode, så samfundet ikke skal spilde ressourcer på retstvister omkring ejerskab og brugsret.
For så er ejerskabet statens, og brugsretten defineret i Open Source licensen, til gavn for alle.

Gert Madsen

Hvis man tager sundhedsportalen, så synes man at have valgt at tilrette systemet helt vildt. På den måde bliver selv "standardsystemer" meget dyre.


Det handler om at grundfunktionaliteten i "Standardsystemet" ikke matcher det behov man reelt har.
Det minder om Polsas, hvor man tog et standard ESDH-system, og forsøgte at tilrette det til Politiets brug. Formodentligt ud fra en overbevisning om at en sag er en sag, og et dokument er et dokument.
Man overser så bare, at arbejdsgangene kan være meget forskellige, og dermed gøre et system meget godt, og et andet ubrugeligt.
Så en blindtarmsoperation er en blindtarmsoperation. Men hvis ikke arbejdsgangene ved indlæggelse, forberedelse, udskrivning, og kommunikation til eksterne randsystemer etc., matcher, så kan man stå med en katastrofe.

Henning Wangerin

TCO er relevant at se på. Og Excel med makroer kan være dyrt at erstatte med noget gratis, og det kan være svært at finde folk der kan gøre det.

Enhver form for vendor lock-in er noget skrammel. Ja det kan ofte være meget svært at slippe for, men er man først kommet ind, er det sgu endnu sværere at komme ud.

Om det er excel-makroer eller en leje-aftale af arbejdstøj som det koster en bondegård at slippe af, er et fedt. Der er nogen der der på et eller andet tidspunkt har sovet i timen da leverandøren er blevet valg og kontarkten er blevet underskrivet.

Men det skal jo ikke forhindre det samme firma at bruge det samme special-program i to forskellige afdelinger ud at det koster en bondegård for begge afdelinger.

Lur mig om den første afdeling ikke betalte fuld pris for at få det udviklet i første omgang. Hvorfor skal den anden afdeling så betale ligeså meget for at de også kan bruge programmet?

Og her er det ligemeget om det er Hansens Maskinefabrik med en afdeling i Esbjerg og Horsens, eller om det er kommunen i de samme byer.

/Henning

Michael Cederberg

Det kan meget vel ske at der betales for kode der kan anvendes kommercielt i fremtiden.

Og det "offentlige" skal sikre sig at den kommercielle værdi "høstes" når muligheden byder sig.

Kan du nævne et eneste eksempel på at der har været nogen succeer af den type noget sted på kloden?

Hvad er det du egentlig prøver at sige - det giver ingen mening.

Jeg er selvfølgeligt klar over at det er et svært emne. Jeg forsøger igen (denne gang uden eksempler): Open Source+Free software fungerer når udviklerne selv bruger softwaren. Det fungerer dårligt når udviklerne skal lave software til et domæne de ikke kender.

Som jeg sagde før, meget af dette er samling og lagring af data - og udvikling skal foregå i samarbejde med fagmedarbejdere på området.

Men skal fagmedarbejderne blot snakke med tilfældige software udviklere der banker på deres dør? Hvem beslutter hvad der er vigtigst når flere features kolliderer? Etc. etc.

Det er jo noget vrøvl, du kan ikke bruge underliggende transportprotokoller (med k på dansk!) til at legitimere at de ovenliggende systemer er hermetisk lukkede.

Jeg forklarede blot at en af verdens mest udbredte protocol-familier er blev specificeret i tekst - uden open source. Der blev lavet flere kommercielle implementationer i closed source. Alligevel blev det grundlaget for for internettet. Det samme gælder HTML, HTTP, SWIFT, FIX, NTP, FTP, SMTP, SMB, NFS, ONVIF ... jeg kunne fortsætte.

Det er da ved gud også useriøst at påstå at en blindtarmsbetændelse er noget andet i København end i Aalborg!

Det har du ganske ret i. Er der nogen der har gjort det?

Men det synes ret klart at RH ønskede et system der kunne meget mere end region midtjylland. Man kan diskutere om det er fornuftigt at forsøge et system der er så stort, men alternativet er at mange brugere skal tilgå mange forskellige systemer; copy-paste data mellem systemer, etc.

Pointen er at hvis man skal sammenligne, så er man nødt til at argumentere for at systemerne er sammenlignelige. Det mangler du og de andre der fortæller vidt og bredt om MidtEPJ. Og det er useriøst.

Men der har jo ikke engang været en seriøs drøftelse eller afvejning, man er hoppet direkte på at købe en amerikansk faktureringssystem.

Hvor ved du det fra?

Miracle overtog SBSYS, og det er vist gået ganske udmærket(#1)... fordi Brugerklubben bag havde rettighederne til systemet. OK, en sammenslutning af kommuner er måske ikke "en enkelt kunde", but still - stort og komplekst system der alligevel er forholdsvist snævert i domæne i forhold til general-purpose ting som Open/LibreOffice.

Det lyder spændende. Det vil være interessant at blive klogere på hvad der er gjort rigtigt i projektet og hvilke fejl der er gjort.

Det handler om at grundfunktionaliteten i "Standardsystemet" ikke matcher det behov man reelt har.

Måske. Nogen gange handler det om at man ikke gør sig klart hvilke af ens processer der er "signatur processer" - de processer som er vigtige for organisation. De processer skal man customizere standardsystemet til at håndtere. For resten af ens processer skal man blot gøre som systemet foreslå. Det er billigst i længden.

Christian Nobel

Jeg er selvfølgeligt klar over at det er et svært emne.

Drop lige arrogancen som bortforklaring for at du vrøvler!

Jeg forsøger igen (denne gang uden eksempler): Open Source+Free software fungerer når udviklerne selv bruger softwaren. Det fungerer dårligt når udviklerne skal lave software til et domæne de ikke kender.

Det giver stadig ingen mening.

Hvis en udvikler baserer sig på åbne værktøjer, så kan han principielt lave hvad som helst, også noget der er lukket.

En udvikler der baserer sig på noget lukket kan derimod have problemer med at frigive noget som er åbent, da der stadig vil være afhængigheder af en black-box.

At lave noget til et domæne man ikke kender, svarer til at lade en automekaniker prøve at reparere et jagerfly - det har bare ikke en fløjtende fis med diskussionen åben versus lukket at gøre!

Men skal fagmedarbejderne blot snakke med tilfældige software udviklere der banker på deres dør? Hvem beslutter hvad der er vigtigst når flere features kolliderer? Etc. etc.

Har man ikke andet at byde ind med, så kan man altid polemisere.

Udvikling af større projekter fungerer ikke på den måde, og det ved du udmærket!

Men man kan have stor gavn af at sætte fagmedarbejderne sammen med udviklerne.

Jeg forklarede blot at en af verdens mest udbredte protocol-familier er blev specificeret i tekst - uden open source. Der blev lavet flere kommercielle implementationer i closed source. Alligevel blev det grundlaget for for internettet. Det samme gælder HTML, HTTP, SWIFT, FIX, NTP, FTP, SMTP, SMB, NFS, ONVIF ... jeg kunne fortsætte.

Og det er stadig noget vrøvl, uanset hvor mange standarder du lister op.

Protokoller (det ligger i selve ordet) er definition af standarderne, som regel udarbejdet i et standadiseringsorgan (der kan også være protokoller som langsomt er blevet accepteret ud fra en sådan-plejer-vi-at-gøre betragtning, dvs. de facto), og at disse protokoller også benyttes i kommercielle og proprietære produkter er flintrende irrellevant i denne sammenhæng.

Michael Cederberg

Jeg er selvfølgeligt klar over at det er et svært emne.

Drop lige arrogancen som bortforklaring for at du vrøvler!

Jeg tror såmænd arrogancen kom ind i denne tråd med dit oprindelige svar. Jeg følger bare tonen.

Det giver stadig ingen mening.

Hvis en udvikler baserer sig på åbne værktøjer, så kan han principielt lave hvad som helst, også noget der er lukket.

Selvfølgeligt kan en udvikler lave hvad som helst uanset om værktøjerne er åbne eller lukkede. Diskussionen i denne tråd går på om den kode han skriver skal være open source+free software. Når softwaren er gratis er det svært at bygge en organisation op omkring softwareudvikling som inkluderer mange roller som fx. udvikler, projektleder, tester, usability expert, product specialist.

Når man bygger operativsystemer eller compilere, så virker modellen fint for så kan en udvikler varetage alle funktioner. Modellen har det straks sværere når der skal laves software som udvikleren ikke selv bruger og/eller forstår domænet omkring.

Det kan være du er uenig, men så kom med en liste over successfulde open source projekter hvor produktet ikke er lavet til bl.a. at skulle bruges af udviklere. Den liste bliver ganske kort.

Udvikling af større projekter fungerer ikke på den måde, og det ved du udmærket!

Men man kan have stor gavn af at sætte fagmedarbejderne sammen med udviklerne.

Selvfølgeligt. Det er bare svært at bygge en stor projektorganisation op omkring open source+free software. I de tilfælde hvor det lykkes da handler det næsten altid om at organisationen forsøger at sælge konsulenttimer, support eller non-free advanced versioner ved siden af.

Og det er stadig noget vrøvl, uanset hvor mange standarder du lister op.

Protokoller (det ligger i selve ordet) er definition af standarderne, som regel udarbejdet i et standadiseringsorgan (der kan også være protokoller som langsomt er blevet accepteret ud fra en sådan-plejer-vi-at-gøre betragtning, dvs. de facto), og at disse protokoller også benyttes i kommercielle og proprietære produkter er flintrende irrellevant i denne sammenhæng.

Protocoller er åbne standarder og også en form for interfaces som vi oprindeligt snakkede om. Du sagde at åbne standarder og interfaces fulgte hånd i hånd med ... hvad der kun kan læses som open source+free software for det var det denne tråd handler om. Jeg siger det er nonsens. Der er mange eksempler på åbne standarder og interfaces som kommer ud af traditionel lukket software udvikling. Jeg har listet en række eksempler. Hvad er du uenig i eller vil du bare endnu en gang kalde det vrøvl uden at argumentere?

Log ind eller Opret konto for at kommentere