jesper a. frederiksen bloghoved

Software Defined [Anything] – buzzword bingo eller the real deal?

Af 6

Jeg er generelt tosset med branchens brug af termer til at beskrive de løsninger og koncepter, der udvikles inden for it. Det gør det muligt at skabe en fælles forståelsesramme for, hvad det helt præcist er for et område, som vi bevæger os inden for. Og ja – det giver i ny og næ anledning til at it-folk får en masse røg fra omverdenen for vores nogen gange fantasiforladte pang-ord.

Tag nu f.eks den topmoderne udspringer af Cloud Computing nemlig Software Defined [Anything]. Fidussen er at alt laves om til en softwarebaseret og –defineret løsning, hvilket gør at det kan smides rundt til højre og venstre uden låste koblinger eller afhængigheder til andre komponenter. Specielt af de fysiske slags. Så det, at vi nu reelt laver virtualisering af alle mulige komponenter – som var det, der gør mange cloud computing løsninger mulige – kaldes nu Software Defined [Anything]. Det kan være netværk, storage og noget så stort som hele datacenteret. De fælles tillægsord, der ofte bruges til at beskrive disse koncepter er: Frihed, fleksibilitet og agilitet.

Og så kommer der en ny en: Software Defined Workspace. Et begreb som specielt den amerikanske it-virksomhed Citrix bruger meget krudt på. Hele vores ”arbejdsområde” skal nu være softwaredefineret og skal ved hjælp af IoT (internet-of-things) teknologi kunne sammensættes af alle former for fysiske elementer. Og det skal altså forstås i den helt brede forstand. Ikke nødvendigvis kun de it-mæssige dele af vores arbejdsområde som vores apps, desktoppe og data – men også den måde vi reelt benytter arbejdsområdet på. De fysiske rammer vi måtte være underlagt ift fysiske lokaler, devices og lokationer skal ikke længere være bestemmende eller begrænsende for, hvordan vi kan gøre brug af og udnytte vores arbejdsområde. Et område, der endda også for manges vedkommende skal kunne veksle mellem arbejds- og privatsfæren helt transparent og uden uhensigtsmæssigheder.

Men er en sådan abstrakt betragtning i forhold til, hvordan vi opfatter vores ”arbejdsområde” overhovedet mulig i forhold til, hvordan vi organiserer os i virksomhederne? Selve ordet ”software” får normalt alle andre end it-folk til at miste interessen og løbe skrigende bort. Problemet er, at det at håndtere et fuldt arbejdsområde også falder ind under mange andre end en virksomheds it-afdeling. Valg af kontorer, arbejdsprocesser, hvordan man interagerer med kunder, sikkerhedsniveau osv osv. Her er vi bl.a. i HR og ledelsesverdenen.

Jeg forstår helt og holdent idéen med at bryde rammerne for, hvordan vi som medarbejdere kan arbejde – hvilke værktøjer der er tilgængelige og hvor. Og jeg mener i øvrigt også, at det er særdeles vigtigt for danske virksomheder konstant at holde sig på forkant af, hvordan ansatte kan få lov til at udvikle deres arbejdsprocesser for at optimere effektivitet og innovation på arbejdspladsen. Men er vi klar til at softwaredefinere det hele – eller skal vi bare holde os til, at det er it-tekniske komponenter af arbejdsområdet vi softwaredefinerer? Hvordan vurderer I det? Kan idéen bag Software Defined Anything trækkes ud af it-mørket og ind i bredere og mere generel forstand, så det får betydning for den måde, vi opfatter et arbejdsområde på? Buzzword-bingo eller the real deal? Hvorfor og ikke mindst hvorfor ikke?

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ivan Skytte Jørgensen

Software Defined [anything] går dybest set ud på at adskille funktionalitet fra hardware, og derved opnår fleksibilitet (på bekostning af mere kompleksitet).

Hvis man ser på de to nok mest velkendte SD*, så kan man se motiveringen.

SDN (Software defined networking): At definere netværk med software. Lyder lidt dumt. Det er det også til simple ting, men når man har brug for at have et lukket netværk hvor der også bliver brugt VLANs indeni, og man ikke er specielt bundet til netværkshardwareleverandøren, så begynder det at give mening. Prøv du at spørge en sælger af switche: "Understøtter den VLANs inde i VLANs inde i VLANs inde i en bonding group?", og du vil høre nogle ret uldne svar. Så at bruge VxLAN giver fleksibilitet til at konstruere sine netværk som man vil uafhængigt af begrænsninger i traditionel hardware. Der er personer som synes at det er fedt at sidde og rode i leverandørens command-line tool, og de ser næppe frem til at switche mm bliver dumme og den logiske struktur bliver lavet af et provisioneringsprogram. Det skal siges at SDN stadig ikke er helt moden teknologi, og netværksleverandørerne slæber med fødderne (formodentlig fordi de vil miste lock-in), men det ser lovende ud

SDS (software defined storage) Traditionelle SANs kan alle mulige smarte ting, men efter at have bandet over et SAN som ikke understøttede NFSv4 pga. svinedyr firmwareopgradering 2 år, for derefter ramme en båndbreddebegrænsing i 3 år, og administratoren ikke kunne sætte en billig Qnap op, så kan jeg absolute se fordele i at adskille den logiske funtionalitet fra hardwaren. Visionen er at man blot kan købe en skøn blanding traditionelle SANs, billige qnaps, servere med interne diske osv, og så blot specificere "Giv mig 7TB eksponeret som block-storage, replikeret i 3 kopier, med 7 dages snapshots hver time", og så finder SDNen ud af hvordan det gøres bedst. Teknoligien er ret lang fremme, og der sker spændende ting indenfor openstack-området (f.eks. Ceph). Jeg vil vove at påstå at den transformation begyndte for år tilbage med Tru64's AdvFS, Solaris' ZFS, Linux's mdraid, hvor ansvaret for mirroring/striping blev flyttet fra raid-controllere til hosten.

Og så SDW (software defined workspaces) Stadig ret uldent begreb. Kynisk kan man betragte det som "bring din egen 3270 terminal og så vil det virke med firmaets mainframe", men helt dumt er det ikke. Nogle af de første nyere eksempler er Sun's "Sun Ray"-teknologi (desværre død), hvor brugeren efter at have identificeret sig (med et smartcard) på en vilkårlig sun ray station fik sin kendte desktop og automatiske den nærmeste printer som default. Ganske smart, ingen installation/provisionering af desktop/laptops, og brugerens miljø var tilgængelig overalt. Det ser ud til at Citrix forsøger at genintroducere lidt det samme. Min krystalkugle er uklar på dette område omrking hvem som vil bruge det. Små firmaer? Store firmaer? Egen "mainframe" eller en i skyen? Vil privatbrugere villigt gemme sine dokumenter i skyen så NSA/GCHQ/FE/PE kan få adgang til dem?

Så: Buzzwords: ja. Fornuftig teknologi når det har stabiliseret sig? ja.

  • 1
  • 0
#2 Jens Jönsson

Når man først har kørt et SAN i form af f.eks. Nexenta og ved hvordan det sparker røv, så gider man ikke et svinedyrt SAN længere. Nexenta installerer du på standard server hardware. Du benytter standard hyldevare harddiske, ikke noget med fancy interface, firmware på svinedyre diske....

  • 0
  • 0
#4 Ivan Skytte Jørgensen

ikke noget med fancy interface, firmware på svinedyre diske....

Mth. til firmware i diske: Der er faktisk forskel mellem "retail" og "server" versionerne, når de læser bad sectors. Retail-versionerne forsøger generelt rigtig mange gange at læse de før de giver op (fordi der nok ingen andre kopier af data er), mens server-versionerne forsøger et få antal gange før de giver op (fordi data ligger formodentlig spejlet et andet sted). Hvis man er for fedtet til at købe server-versionerne så kan man forsøge sig med "media center" versionerne som generelt har samme opførsel som server-versionerne (fordi kontinuerlig læseperformance er vigtigere end et par grimme pixels).

  • 0
  • 0
#5 Ivan Skytte Jørgensen

Det burde der ikke være noget nyt i, men for visse mennesker forholder det sig nok ikke sådan.

Det kommer an på hvor meget ekspertise man har og hvor meget kompleksitet man er i stand til at håndtere. F.eks. har mange af de traditionelle SANs en stor read-cache, hvilket er fint hvis man ikke tuner sine applikationer. En SAN-sælger forsøgte at sælge en opgradering af read-cachen til GB for et grotesk beløb. Vi valgte istedet at putte 32GB ram i serveren og size oracle's SGA tilsvarende. Så når databaseserveren lavede en læse-forespørgsel mod SANet så var sandsynligheden for at blokkene lå i SANets read-cache omkring 0%.

Men ikke alle har så meget styr på ting, og skal afveje hvad der er smartest/billigst: en kompetent DBA eller blot købe en færdig hardwaredims som hæver performance uden man skal gøre noget selv.

Så SDS flytter kompleksiteten væk fra storage-dimsen over til serverne/applikationerne. Men jeg forudser at der snart kommer (hvis ikke allerede) storage-hardware som har indebygget SDS-management. Jeg tror faktisk at jeg så sådan et dyr på openstack summit sidste år.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen