henrik knopper bloghoved

Sociale medier ved en skillevej

Nu er det snart nu at man kan købe Facebook-aktier.
"De" regner med at værdien af selskabet vil blive ca 4 gange hvad Google var værd ved børsintroduktionen.
Holder den er det jo godt nyt for it-iværksættere, for it vil pludselig blive så hot som aldrig før.
Holder den ikke kan det modsvarende blive rigtig svært for iværksætterne - specielt dem der håber på at sælge til en høj pris pr bruger.

Hvad er det for et firma?

På plus-siden kan nævnes

** Et af de højeste antal daglige brugere på planeten

** En viden om rigtig mange menneskers sociale netværk

** En indgående viden om opbygning og udbredelse af informationsbølger

** Den eneste etablerede platform til fælles login (selv her på Version2 kan man logge ind med facebook)

** Et nyetableret reklameben hvor de kan udnytte ovenstående til at servere målrettede reklamer på andre sider - i direkte konkurrence med Google

På minus-siden står til gengæld

** Brugen har for længst toppet. Det gætter jeg på - hvorfor skulle de ellers sælge? Og når jeg lytter på vandrørerne hører jeg om alle 500+ brugerne som har genfundet alle årgange de nogensinde har gået på, har udvekslet alle midnerne og nu ikke rigtig aner hvad de skal bruge de connections til. Jeg fornemmer selv samme trend blandt mine egne connections: Færre posteringer, og af dem er 90% reposts.

** Firmaet har ikke udnyttet sit indtjeningspotentiale. Det vil de nye aktionærer forvente. I USA er aktionærerne vigtigst. Vigtigere end kunderne. Men skal Facebook udnytte indtjeningspotentialet maksimalt må man som kunde (menig bruger elelr udvikler af spil m.m.) forberede sig på en noget mere aggresiv markedsførings- og msåke prissætningsstrategi.

Mit gæt der derfor at det Facebook vi ser om et år vil være markant anderledes end det vi så for et nogle måneder siden.
Hidtil har brugerne ikke været glade når FB blev lidt for kreative med deres markedsføringsstrategier (jeg nævner i flæng: Beacon) så chancen for at aktionærerne vil blive skuffede er stor. Meget stor. Og kommer firmaet først ned af den glidebane ender det nemt som en fælles login-portal med en tilhørende chat-funktion og et reklamebureau i ryggen.

Eller hvad?
Vil du sætte penge i foretagenet?

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Nu er det svært at spå.
Men jeg forventer, at en virksomhed som FB, fortsat vil blive drevet med henblik på at det numeriske antal brugere, skal danne grundlaget.
Inden for den ramme, kan jeg også se at der er yderligere potentiale for økonomisk optimering.
Men hvis FB foretager ændringer, der medfører at brugerne falder fra, så vil det blive en boble der brister.
Da der et tale om en portalløsning, så vil det gå meget hurtigt, når brugerne forlader løsningen. Lidt modsat f.eks. MS, som stille og roligt har mistet marked over en længere periode.

Det er før set, at IT har vist sig at være en dårlig investering, men det er også mange gange set, at IT har været den bedst tænkelige investering.
Der er ikke langt mellem finansgeni og idiot, i den verden.

Jeg vil ikke sætte penge i FB, af etiske årsager.
Der er så mange aspekter ved FB, som jeg ikke kan associerer mig med, at jeg ikke føler det etisk korrekt, at investere i FB.
Så slipper jeg også for, at spekulerer i, om FB bare udgør en "tom" portal, hvor investeringen kan være tabt, hurtigere end jeg kan flytte den over i noget andet.

  • 0
  • 0
Henrik Knopper

Modsat våben og tobak, som kun de mest profithungrende investorer kaster sig over (og tjener rigtigt gode penge på) så er etiske omkring Facebook og lignende firmaer der lever af andres adfærd mere et personligt statement.
Jeg forventer derfor ikke at etik vil påvirke aktiekursen.
Men jeg er enig i at der ikke skal mange fejltrin til før de ender som en tom skal.
Og selvom de ikke træder forkert så har firmaet jo størst værdi så længe de er alene på markedet og hvor længe er de det?

  • 1
  • 0
Henrik Knopper

Mit gæt er, at Facebook vil gå samme vej som AOL, som på sit højeste var store nok til at købe Time-Warner, men som meget få bruger i dag

Deres selvtillid fejler i hvert fald ikke noget.
De har hævet kursmålet fra 30$ til 38$ og udvider samtidig antallet af aktier.
Nogen der kan sige BOBLE!!!

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere