georg strøm bloghoved

Sociale medier og cloudbaserede apps

Du skal passe på med den slags brede udtryk, hvis læserne skal mærke at dit whitepaper eller indlæg er skrevet af et rigtigt levende menneske. At der er nogle følelser og en stemme, så de i bedste fald næsten kan mærke du taler. Jeg har selv oplevet hvor afgørende det kan være selv i videnskabelige artikler, endda at en kollega flere år efter næsten ordret kunne huske hvad jeg havde skrevet.

Du kan skrive klarere og mere tydeligt med stemme. Det er de anonyme tekster med firmaets stemme som ofte er uklare, mens det er langt lettere for de fleste mennesker at skrive tydeligt hvad de faktisk selv mener.

Peter Elbow beskrev for en menneskealder siden, hvor afgørende det var at der var en stemme – følelsen af en person – i en tekst. Det er stemmen som giver os følelsen af ægthed og lyst til at læse videre – en slags skrivningens X-factor. Elbow beskrev den var vigtig, men gav ikke rigtig nogen opskrift på hvordan vi skulle skrive med stemme.

Det var bare ikke nok, da jeg i seks år underviste datalogistuderende i skriftlig formidling. Der var jeg nødt til at give et lidt mere konkret feedback på deres opgaver.

Min første erfaring var, at alt hvad der ligner etiketter – floskler er et mere værdiladet ord for det samme – kvæler den personlige stemme. De signalerer at du har taget den hurtige løsning, i stedet for at skrive præcis hvad du tænker og mener. Eller også at dine tanker er så løse og generelle, at de simpelthen er uinteressante.

Det er i orden at skrive om sociale medier, apps eller at noget er cloudbaseret, men du skal tænke over, om det kan opfattes som etiketter i stedet for reelt indhold. Hvis du kan, så skriv så konkret som muligt, skriv Facebook og Twitter i stedet for sociale medier, hvis det mest er dem du mener. Verden er konkret, så læserne kan bedre føle det er dine oplevelser, når du er konkret.

Pas på med at redigere for meget. Det første udkast er mere springende, ustruktureret og mindre sprogligt korrekt end den fjerde gennemreviderede version, men det første udkast har ofte langt mere stemme. Stemmen forsvinder ofte i redigeringen, når du korrigerer og laver din tekst om til noget som ligner, hvad alle andre skriver.

Prøv at understrege de stemmefyldte udtryk i dit første udkast, og sørg for at bevare dem. Også selvom de ikke er helt sprogligt korrekte. Som foregående sætning, der starter med "også" lige efter et komma. Husk på at den sproglige finpudsning er et middel til at gøre læsningen lettere for andre, den er ikke et mål i sig selv.

Vær på udkast efter en falsk stemme. Den kommer når du skriver noget, som du ikke rigtig mener, eller når du slår over i et sjusket talesprog. Det er et problem, hvis du er mere vant til at skrive på Facebook end til at skrive rapporter på en uddannelse. Så bliver dit sprog let sløvt og sjusket, som en barriere af hurtige bemærkninger du slynger af sted, så ingen opdager præcist hvad du mener, eller om du overhovedet har nogle tanker og en mening, bortset fra at du gerne vil være hurtigt færdigt.

PS De brede etiketter kan være fine i overskrifter. Alle kan lægge det indhold i dem som de ønsker, så de kan være gode til at tiltrække læsere.

Peter Elbow: Writing with power. Hvis du kun skal læse en bog om skrivning, så er det den jeg vil anbefale (indtil jeg bliver færdig med min egen).

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere