Social business giver penge på bundlinjen

Mange virksomheder i Danmark har en Facebook ”like” eller LinkedIn ”follow” knap på deres hjemmeside. Hvis det går vildt for sig findes der også et tilknyttet Twitter ”tweet”. Nogle få virksomheder forsøger endda også, at finde forretningsmuligheder i at integrere deres produkter med sociale medier. Nogle endda med stort held. Så vidt så godt.

Men ved at lade sig inspirere af sociale medier kan størstedelen af danske virksomheder forbedre deres kreativitet, samarbejde og effektivitet - og dermed bundlinje - ved at kapitalisere på den kollektive viden, der historisk er opbygget og ved at muliggøre at viden smidigt deles i virksomheden. Det er hvad social business handler om.

Bliv ”venner” med dine kollegaer

Ved at bruge Facebook ved jeg hvad min gamle barndomskammerats ekskæreste hedder. LinkedIn giver mig mulighed for hurtigt at finde ud af om der er nogen i min kontaktflade, der f.eks. kender en given leverandør eller samarbejdspartner. Tænk hvis man var ligeså opdateret på hinanden rundt om i de danske virksomheder. Tænk hvis man vidste præcist hvem der arbejder med hvad, hvem der kender hvem og tænk hvis man ikke brugte størstedelen af sin tid på at læse, skrive og søge mails.

Med udbredelsen af enterprise portalprodukter i de fleste virksomheder agerer teknologien ikke længere stopklods for førnævnte muligheder. Et studie fra McKinsey ("The rise of the networked enterprise: Web 2.0 finds its payday") viser, at en af de væsentligste forskelle fundet blandt en stor mængde virksomheder, var at gruppen af virksomheder (på tværs af industrier) der virkelig overpræsterede brugte en væsentligt mere social og samarbejdsorienteret IT-infrastruktur end gruppen af virksomheder der underpræsterede.

Pas på med at stirre sig blind på Facebook

En indsigelse, når man hører om social business, er at det er et overfladefænomen – skabt i kølvandet på succesen fra sociale medier. Sociale medier er de facto blevet synonyme med Facebook. Både for den brede befolkning og for størsteparten af det danske erhvervsliv. Det er derfor let at få tunnelsyn med Facebook som fikspunkt - vi støder konstant på mediet privat og andre medier citerer flittigt diverse Facebook kampagner og undersøgelser.

Social business lyder smart. Måske så smart, at det kan blive en hæmsko for udbredelse. Anvendelse af sociale værktøjer i en virksomhed ikke er et mål i sig selv, men skal være et redskab i en større strategi. Den måde som sociale værktøjer giver os muligheder for at dele og opsøge informationer har for alvor ændret vores adfærd og viden om andre mennesker. Denne samme transition er langsomt ved at overgå til erhvervslivet - og dem der udnytter mulighederne bedst løber fra konkurrenterne.

Hvad er det der social business så?

Målet med social business er at give medarbejderne arbejdsrelaterede værktøjer der understøtter smidige og intuitive arbejdsprocesser. Værktøjerne forsøger at stille muligheder til rådighed som ligger tæt på menneskers naturlige måder at samarbejde på. Dvs. det er menneskene og deres evner til at samarbejde der er i centrum. Det er et forsøg på at træde et skridt tilbage, og abstrahere væk fra den dokumentcentriske tankegang, der typisk præger mange IT samarbejdssystemer. Social business handler om at lade mennesker arbejde intuitivt, i stedet for at strukturere systemer efter hvordan dokumenter håndteres bedst teknisk muligt.

Det lyder alt sammen meget rigtigt, men også meget teoretisk. Derfor har jeg forsøgt, at give nogle konkrete eksempler på, hvad en socialt baseret samarbejdsplatform kunne give organisationer af muligheder:

  • Hvem kender hvem: Giv medarbejderne mulighed for at angive hvem de arbejder sammen med og hvem de kender i organisationen. På den måde kan man indhente henvisninger og anbefalinger uden at spilde irrelevante personers tid (og sin egen). Man fjerner sig også fra en hierarkisk og statisk organisation.

  • Hvem ved hvad: Lad medarbejdere dele med deres netværk hvilke dokumenter de anvender, hvad de downloader og hvilke processer de bruger. Med disse muligheder deler medarbejderne ud af deres mest værdifulde møntfod: tid. Ved at dele hvad man arbejder med og hvilke værktøjer man bruger – til relevante kollegaer - nedbryder man også lettere murene imellem afdelingerne og imødegår siloopdeling.

  • Kvalificér indhold: Ved at understøtte ”like”, tagging, kommentering og deling af dokumenter og processer vil organisationens IT-landskab blive beriget med brugernes præferencer og oplevelser. Til gavn for andre brugere, IT-afdelingen og nye kollegaer.

  • Effektivt samarbejde: Arbejdsgrupper og teams opstår og opløses hele tiden i organisationer. Ved at understøtte smidig oprettelse af ad-hoc samarbejdsgrupper, wikier og projektrum til teams og interessenter koncentreres information de relevante steder, i stedet for på mails og diverse ”ukendte” fildrev.

  • Intelligent søgning: En stor del af arbejdstiden forløber med at finde relevante informationer. Hvis man kan få gode råd baseret på andres søgninger og metadata, tags og personer, vil informationer kunne findes mere effektivt.

  • Gør medarbejdere til kulturbærere: Med en organisk og social samarbejdsplatform bliver brugerne automatisk kulturbærere for nye medarbejdere som ”trækkes” ind i stedet for at skulle skubbe på for at finde relevante personer, processer og dokumenter.

Socialt centreret frem for dokument centreret.

For at udnytte det fulde potentiale for sociale værktøjer, er det altså ikke nok, at anskue virksomheden udefra og tilføje en LinkedIn og en Facebook profil, og læne sig tilbage i kontorstolen og fortsætte med ”business as usual”.

IT-infrastrukturen er en væsentlig del af produktionsapparatet og hvis den kan hjælpe medarbejderne til at samarbejde bedre og udnytte den kollektive viden mere effektivt, så har man opnået en effektivitetsforbedring og konkurrencefordel. Det er penge på bundlinien.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Johannes Aagaard

Det er nogle interessante betragtninger om såkaldt Social business, der her bringes på bane, og alene det at have en politik på området, er en særdeles god idé. Men jeg ser også risici ved inddragelsen af sociale medier i virksomhederne.

Citat: “You get an incredibly rich amount of information about a user and his friends,” .... “We believe that within two years 99 percent of commercial Web sites will have a social log in” (Link til artikel i NYT Bits: http://goo.gl/klsnf).

Ovennævnte er et citat af Patrick Salyer, der er chef for et foretagende ved navn Gigya, der leverer det, som man kan kalde sociale medier for forretningslivet. Man søger altså at trække forbrugerens sociale liv ind i eksempelvis situationen med et varekøb - eller som nu ses stadigt oftere på eksempelvis nyhedsmedier, hvor man søger at gøre min interesse til et forretningsanliggende, hvor man også inddrager mine venner - og mine venners venner. Men kan nogen forbruger egentlig overskue, hvad dette indebærer? Næppe.

De sociale medier vil givet vis eksisterer en rum tid endnu og med masser af brugere, men der ses også trends - nærmest megatrends, hvor stadig flere mennesker fravælger sociale medier som eksempelvis Facebook, fordi uoverskueligheden ved disse produkter skaber usikkerhed og rådvildhed, og hvem siger egentlig, at der er og skal være en forbindelse mellem "social" og "business"? Facebook-stifteren Mark Zuckerberg har udtalt, at “A squirrel dying in front of your house may be more relevant to your interests right now than people dying in Africa.” Men er det det "udsyn", som man ønsker forbundet med sin virksomhed? Vel heller ikke.

Et ganske aktuelt eksempel på, hvad muligvis risikerer ved Social Business, er måske det forhold, at Google læser ens emails for at målrette reklamer og målrette søgeresultater ud fra en eller anden universel søgealgoritme. Men som f.eks. internet-aktivisten Eli Pariser har udtalt, så risikerer vi at "there's a dangerous unintended consequence: We get trapped in a "filter bubble" and don't get exposed to information that could challenge or broaden our worldview. Eli Pariser argues powerfully that this will ultimately prove to be bad for us and bad for democracy." (Link til foredrag her: http://goo.gl/5dQex)

Interne og eksterne modeller i virksomhederne for at kunne "kapitalisere [udnytte] den kollektive viden, der historisk er opbygget og ved at muliggøre at viden smidigt deles i virksomheden" bør altså holdes ret skarpt adskilte. For det er ved Gud ikke nødvendigvis alle, der ønsker at være venner med deres arbejdskolleger, og at udnytte den viden, der er i virksomheden, fordrer først og fremmest, at de arbejdsrelaterede værktøjer netop "understøtter smidige og intuitive arbejdsprocesser" - d.v.s. at man ikke overdynger medarbejdere med overflod af informationer i f.eks. mailsystemer, men at man allokerer informationsdeling i de applikationer, som medarbejderne anvender. Derved opnår man ægte collaboration og en efficient udnyttelse af virksomhedens ressourcer. Dét er netop at kapitalisere specifik viden.

I samme moment må man naturligvis forholde sig til, hvordan man man dyrker det eksterne, det udvendte i forhold til kunderne og skaber et tilhørsforhold. Men at anvende eksempelvis Facebook kan indebære en latent risiko for egentlig omklamring, hvor man risikerer badwill.

  • 1
  • 0
#2 Klavs Klavsen

Jeg har f.ex. set mange eksempler på store organisationer (i DK sammenhæng, hvor alt jo egentlig ikke er så forfærdeligt stort :) - hvor man havde et hyr med at finde den rette person til et bestemt område/problem (f.ex. vedr. en VPN forbindelse etc.) - på trods af at man har en "kunde kontakt person".. Det kan klart gøres bedre :)

Og mange større organisationer, som slet ikke aner hvilke ressourcer de egentlig har rundt omkring, og derfor hyrer konsulenter til mange ting, som de egentlig havde interne ressourcer til, men ikke aner de har. Lige denne del, har selvf. også noget med "kassetænkning" osv.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere