Gæstebloggen

Snart kan chefen 'se' alt, hvad du gør

Ny teknologi gør det muligt at effektivisere arbejdsprosesser, men samtidig også overvåge ansatte på nye og stadigt mere invaderende måder.

For et par år siden gik journalisten James Bloodworth undercover som såkaldt ‘plukker’ i Amazon. Som ansat i internethandelsselskabet fandt og hentede han bestilte produkter, og det hele var research til bogen ‘Hired: Six Months Undercover in Low-Wage Britain’.

Catharina Nes er seniorrådgiver i det norske datatilsyn. Illustration: Privatfoto

I Amazon blev han udstyret med en håndholdt enhed, som sporede og evaluerede alle hans bevægelser på jobbet. Gik hans produktivitet ned, fik han via enheden besked om, at tempoet skulle op.

I februar i år kom det frem, at Amazon har taget patent på et sensorarmbånd, som ikke bare sporer lagerarbejderne, men som også læser deres armbevægelser og vibrerer, hvis ‘plukkerne’ ikke arbejder optimalt.

Kontrol og overvågning i arbejdslivet er ikke noget nyt. Hver ny teknologisk innovation fører nye måder at måle, evaluere og kontrollere ansatte på med sig.

Målt i antal henvendelser til Datatilsynet (det norske, red.) er problemstillinger knyttet til kontrol og overvågning i arbejdslivet det område, vi har modtaget flest henvendelser om.

Spørgsmålene drejer sig særligt om kameraovervågning på jobbet, adgang til emails, brug af præstationsmålingssystemer, GPS-sporing af erhvervschauffører og adgangskontrol.

Nu er kunstig intelligens på vej ind i arbejdslivet med fuld fart. Et tema, som får meget opmærksomhed, er, hvordan kunstig intelligens vil automatisere arbejdsopgaver, som i dag udføres af mennesker, og dermed gøre mange af de job, vi kender i dag, overflødige.

Teknologien vil også kunne ændre vores arbejdshverdag, og betingelserne vi arbejder under.

Algoritme kan forudsige, hvem der vil sige op

Flere og nye typer oplysninger om os vil blive indsamlet i løbet af vores arbejdsdag med henblik på at udvikle systemer, der skal effektivisere og optimere, hvordan vi arbejder.

Kunstig intelligens kan blandt andet bruges til at udvikle algoritmer, som kortlægger og forudsiger de ansattes præstationer.

Selskabet Workday har udviklet en algoritme, som de hævder kan forudsige, hvilke ansatte som vil sige op. Algoritmen baserer sig blandt andet på data om, hvilke netsider de ansatte besøger, og hvor langt væk fra jobbet de bor.

Konsulentvirksomheden Crossover har udviklet softwareprogrammet Worksmart, som tager screendumps af de ansattes pc hvert tiende minut og analyserer hvert tastaturtryk for at identificere mønster som ifølge selskabet kan afsløre uengagerede og dovne ansatte.

Selskabet Steelcase har udviklet et billedgenkendelsesprogram, som de hævder kan tolke de ansattes ansigtsudtryk for at opdage for eksempel stress.

Positive konsekvenser - og negative

Brug af kunstig intelligens på arbejdspladsen kan have flere positive konsekvenser for de ansatte. Teknologien kan øge sikkerheden på arbejdspladsen.

Ansatte kan sætte pris på at få hyppige og mere detaljerede tilbagemeldinger på det arbejde, de udfører, for at udvikle sig og blive bedre.

Forfremmelser og lønforhøjelser baseret på analyser foretaget af algoritmer i stedet for vurderinger foretaget af chefen alene kan give mere objektive og retfærdige afgørelser, hvis de er udformet rigtigt.

Algoritmer kan udvikles for at afdække underslæb og til at afdække uretmæssige lønforskelle mellem kvinder og mænd på arbejdspladsen.

Men ukritisk indføring af nye kontrol- og målesystemer baseret på kunstig intelligens kan også udfordre de ansattes privacy.

Når store datamængder indsamles om os på arbejdet, kan det være vanskeligt at forstå, hvordan oplysningerne bruges, og hvilket billede alle oplysningene samlet set giver af os.

Vil mine tastetryk på pc’en, hvilke netsider jeg besøger, og hvor langt fra jobbet jeg bor, afsløre, om jeg er en loyal medarbejder, eller en som er på vej til at forlade mit job?

Ved hjælp af dataanalyse kan man udarbejde profiler for, hvordan den ideelle medarbejder ser ud. Disse profiler kan blive så snævre og ensrettede, at de kan ekskludere mange, vi i dag har plads til i arbejdslivet.

Resultatet kan blive et mere strømlinet samfund.

Effektivitet versus retten til privatliv

Algoritmer er ikke mere objektive end de mennesker, som laver dem. Hvis ikke virksomheder reflekterer over, hvilke data de indsamler og bruger til at udvikle systemer, som måler de ansattes effektivitet, kan systemerne give fordomsfulde og diskriminerende resultater.

Ældre arbejder for eksempel langsommere end yngre, og hvis man kun lægger vægt på produktivitet, kan det blive mere krævende for ældre at beholde eller få nyt job.

I en undersøgelse foretaget blandt franske arbejdstagere svarede 78 procent, at de så algoritmestyrede rekrutterings- og ansættelsesprocesser som en trussel.

I Norge er ansatte beskyttet af regler i både arbejdsmiljøloven og persondataforordningen, som stiller krav til indføring af nye kontrol- og overvågningstiltag på arbejdspladsen.

Selv om vi har regulering, som beskytter de ansattes privatliv på arbejdet, vil ønsket om at bruge kunstig intelligens til at øge arbejdstagernes effektivitet føre til vanskelige afvejninger med de ansattes ret til et privatliv.

Det er derfor vigtigt at diskutere, hvilken type arbejdsliv vi ønsker, og hvordan kunstig intelligens kan bruges på en måde, som styrker og ikke svækker den store grad af tillid, vi har mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i Norge.

Dette indlæg blev første gang publiceret i Dagens Næringsliv den 10. august 2018.

Kommentarer (3)
Bjarne Nielsen

... det koster at reparere dem, og så er de dyre i indkøb. Lad os bruge sla... - ahem - mennesker i stedet - de reparerer sig selv, og er nemme at skifte ud, når de er slidt ned!

Det virker til, at der er nogen, som fortjener at få fradømt retten til at hyre andre. Og som om, at man helt har misforstået, hvordan mennesker virker. Men måske er tanken, at hvis bare folk er sultne nok...?

Det er vist på høje tid, at der bliver sat nogle rammer, for det er tydeligt, at der er ... arbejdsgivere uden grænser!

I den ene ende af markedet, vil flg. ske: https://ing.dk/artikel/overvaagning-censur-droner-etik-faar-medarbejdere... - men det forudsætter et overskud at have sine holdninger i. I den anden ene har vi "zero-hour-contracts", og derfor er der brug for fælles rammer.

Frithiof Jensen

Kunstig intelligens kan blandt andet bruges til at udvikle algoritmer, som kortlægger og forudsiger de ansattes præstationer.

Eksemplerne lyder alle som präcis den slags "entrepreneurship" der gör at et forretningsområde pludseligt bliver heftigt Reguleret!

De "värktöjer" er woodoo-science*) i bedste fald og en åben invitation til endeløse sögsmål om diskrimination og meget andet fra de som bliver fyret eller diskrimineret på anden måde af "algoritmerne".

Dette vil väre en rig åre for tort-lawyers eftersom det stadigt er et aktivt forskningsområde at dokumentere "MI" beslutningsprocesser og det er faktisk et lovkrav i de fleste vestlige lande (selv USA) at man både kan dokumentere sine "people-management" processer generelt samt de beslutninger man träffer, der angår den enkelte ansatte.

*) Der er en rimelig tilgängelig samling af artikler om hvad "Machine Learning som vi kan lave I Dag Kan - og Ikke Kan" på Rodney Brooks blog:

https://rodneybrooks.com/forai-future-of-robotics-and-artificial-intelli...

Log ind eller Opret konto for at kommentere