Martin Ernst bloghoved

Smitte-appen gør en forskel – men skal jeg snart æde min gamle hat?

Illustration: Martin J. Ernst

Jeg har tidligere i et par blogs skrevet lidt om, at man burde droppe den smitte app, og hvis den på nogen måde skal have mulighed for at få chancen, som det våben Magnus har talt om den skulle være, så skal otte torne klippes af (og den efterfølgende kommentering gave en ekstra torn, så vi kom op på 9 torne). Jeg skrev vist også noget om, at jeg ville æde min gamle hat, hvis den blev en succes. Hvilket jeg gerne gør. Men ...

Med den seneste udvikling, hvor sygdommen bobler op rundt omkring i Danmark, så har vi brug for alle midler til at sikre, at vi har et samfund, som fungerer. Jeg er personlig bange for, at vi lukker for hårdt ned igen. I forvejen er en række brancher trængt. Nogle har slet ikke fået lov til at komme tilbage. Andre som lige har fået lidt luft, vil blive bedt om at holde vejret igen. Det vil bare gøre for ondt, hvis vi igen skal se en nedlukning. Det kan vores økonomi ikke kan tåle.

Vi har tidligere hørt talt om anden bølge (som er set så mange gange før). Kommer den nu? Jeg har hørt rygter om, at anden bølge er mindre farlig men langt mere smitsomt. Måske er det bare uheldige tilfælde lige nu? Uanset hvis vi ikke når at stoppe smittekæderne, kommer vi til at se ind i et mørkt efterår. Dvs. torn nummer 5 og 6 er nu i spil (se den foregående blog).

Vi har brug for et ”våben”, og da vi ikke har en vaccine, som bl.a. sundhedsmyndighederne siger. Denne vaccine kommer tidligst i første halvår 2021 (med mindre god skik ved medicinudvikling tilsidesættes, som der er set eksempler på). Dvs. så kan jeg p.t. kun se smitte-appen, som det bedste supplement til den manuelle smitteopsporing, når skaden er sket. Derfor er det ikke et alternativ til f.eks. mundbind.

Hvad er status fra seneste blog … ?

Jeg brugte lidt tid i den seneste blog om de 8-9 torne, som skulle fjernes. Nogle af dem er slet ikke blevet adresseret. Nogle af det er gået i sig selv igen (og heldigvis for det). Personligt havde jeg ønsket en eller form for adressering af disse emner, da de skal være med til at sikre succesen af denne app.

Der er nogle vigtige torne (fra det foregående blogindlæg), som jeg vil trække frem i denne blog.

Torn nummer 3 - Tech kritikkerne vil få has på den

Jeg har ikke kunne finde udsagn fra tech people, at denne app ikke er sikker. Den generelle holdning er, at det er gode folk, som har set på sikkerhedsniveauet af denne app. Både det sikkerhedsfirma, som har udarbejde en rapport, og Cybersikkerhedsrådet har ikke fundet anledning til at være bekymret.

Jeg er ret sikker på de gode mennesker, som vil fremstille sådan en app har en ambition om det højeste sikkerhedsniveau. Hvis der findes den mindste fejl, så vil den blive rettet.

Så kan man spørge sig, hvad er anledningen til ikke at dele kildekode? Men lad os ikke ødelægge den gode stemning. Heller ikke den uheldige udmelding fra Udenrigsministeriet om, at ansatte i UM ikke må bruge Bluetooth, som efterfølgende bliver underkendt af Cybersikkerhedsrådet. Det virker ukoordineret og gavner ikke Danmark og kampen mod Corona. Stop nu det politiske spil mellem parter, som skal stå sammen her.

Torn nummer 4 - Der er ingen, som vil downloade den pga. frygt for overvågning!

Bliver vi nu overvåget?

Ja, men nok ikke af denne app. Det valgte princip – Privacy by design - skulle gøre det total anonymt, så der kun bliver lagret nøgler, som er ubrugelig uden appen.

Men giver vi så informationer til Google/Apple? Nej. Data ligger på telefonen, indtil brugeren melder sig smittet. Appen tracker heller ikke gps-koordinater. Når man melder sig smittet, giver man lov til at sende besked ud til dem, man har mødt på sin vej. Det sker via en central database, hvor data ikke ellers kan tilgås. Vigtigt at understrege at det kun er anonyme tal, der deles med serveren. Ingen kontaktdata eller personhenførbare informationer. Den regner ud, hvor stor en risiko den anden part er for at blive smittet. Og vigtigt at præcisere at det er telefonerne selv, der beregner om der risiko eller ej. Det sker heller ikke centralt.

Den klare holdning fra sikkerhedsfolket er, at hvis har f.eks. download Facebook app’en, så overvåger den os mere end smitte app’en. (Det giver sig selv da den eneste overvågning er, hvor tæt og længe man har været på en anden telefon med denne app). Hvis man i forvejen har en CPH-app, Endomondo-app og et par stykker til, så har ”de” styr på dig som bruger. Google kender dig forvejen. Og hvad de ikke ved, det ved Amazone. Sådan kunne vi blive ved. Denne app kommer – som jeg forstår det - ikke til at gøre en forskel mht. overvågning. Vores privatliv er eksponeret – om vi så skriger eller ej.

Men virker den så?

Uanset hvad så skal vi se, om det virker. Hvis det virker, har vi må bedre mulighed for at fortælle en god historie. Måske overbevise om, at dette er et brugbart våben.

Her er jeg jo fan af fakta. Men jeg støder hovedet mod en mur. App-designet med den største respekt for privatlivet gør, at det ikke er muligt at hente data. Uanset hvor meget jeg vil bruge ”aktindsigt” kortet, er det ikke muligt at få blot en lille dråbe data.

Jeg kunne skrige – for jeg mener, at målinger er vigtige! Jeg kan ikke argumentere for noget som helst. Men privatlivet er intakt. Jeg tænker, det er superærgerligt, da man ikke kan vide om det virker. Det er lige før, at man burde tilsidesætte lidt privatliv for at finde ud af, om appen virker.

For et par uger siden blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse (dvs. ingen data fra smitte-appen). Som bl.a. viste at blandt de adspurgte, som var blevet testet for Corona, svarede de 48, at de fik foretaget en test som følge af app-notifikationer. Af de 48 var 46 ikke blevet notificeret af Styrelsen for Patientsikkerhed i den manuelle smittesporring. Det viser meget klart, at der er en betydelig mængde smitsomme kontakter i samfundet, som appen finder, og som ikke kan findes manuelt (f.eks. ham du møder i bussen, som du enten ikke kan huske, eller ikke ved hvem er). Dvs. appen komplimenterer den manuelle smittesporing.

Jeg ved godt, at det er et lille tal, men undersøgelsen blev foretaget, mens der var meget få smittede. En undersøgelse foretaget i dag vil meget sandsynligt vise et helt andet og langt større tal. Og dermed vil understrege en mere statistisk signifikans. Så måske skal jeg så i gang med det hatte-måltid. Bare ikke lige nu.

Konklusionen er så …

Endnu en gang er det vigtigt at sikre, at man kan måle, følge, se etc., at de initiativer, som bliver gennemført, at de faktisk virker. Således at man enten kan glæde sig over det virker, eller at man kan justere/ændre etc. sit initiativ, så det kan få en bedre effekt.

Privatlivet er bare vægtet højre her, så en millioninvestering ikke kan evalueres. Lige nu mangler jeg fakta i større grad, så hatten bliver ikke spist.

Appen komplimenterer den manuelle smittesporing, men det kunne være rart med en undersøgelse, som har et noget større antal svar for at sikre et resultat med højre statistisk signifikans.

Og hvis man har et overvågningsproblem med denne app, så skal man nok starte med at slette Facebook app og et par stykker til.

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarne Nielsen

Skulle vi have lukket for hårdt ned, og skulle the cure be worse than the disease? - det synes jeg, at du skal tage en snak med Storbritanien om, som har været sene til at reagere og som har været på noget af en slingrekur. Eller USA, som ikke har slingret på samme måde, men kun fordi at de nærmest styrer lige imod katastrofen. Eller Sverige, som ikke lukkede særligt ned, men alligevel er endt ca samme sted som os.

Du kan også tage diskussionen med økonomiprofessoren Johanthan Portes, som siger, at der intet tradeoff er imellem økonomi og menneskeliv: https://www.theguardian.com/commentisfree/2020/aug/12/uk-gdp-tradeoff-li...

Sporten kort:

  1. Jo hurtigere og mere konsekvent der lukkes ned, jo hurtigere kan der lukkes op igen. Gør det halvhjertet, og det ender med at trække ud og ud og ud..., og så bliver det først dyrt.
  2. Hvis ikke samfundet tager fælles forholdsregler, så finder folk på deres egne, og så ender vi med at betale prisen uden at få varen.
  3. Og så er det det mere uhåndgribelige begreb tillid; jo mindre konsensus, jo mere slinger, og jo mere diskussion, jo mindre tillid har borgere og virksomheder til fremtiden, og svigtende tillid er virkelig gift for økonomien (det er også derfor at vi har f.eks. forbrugertillidsindikatoren)

Det er selvfølgelig muligt at snakke om et komma her og et punktum der, men i det store billede er det kun fælles og konsekvente tiltag, som virker. Der skal så lidt til, før det løber af sporet, og så bliver det hurtigt rigtigt dyrt, både menneskeligt og økonomisk.

En anden vinkel på det samme er observationen om, at kvindeligt ledede lande generelt har klaret sig bedre end mandligt ledede lande: https://voxeu.org/article/women-leaders-are-better-fighting-pandemic - en forklaring blandt flere er, at mænd i lotteri-eksperimenter viser sig at have en højere aversion imod økonomiske tab end kvinder, så kvinderne har åbenbart været mere villige til at gøre det, som skulle til.

  • 12
  • 3
#2 Martin J. Ernst Blogger
  • 5
  • 4
#3 Christian Nobel

Jeg var sådan set enig i en hård nedlukning, men så skulle der være lukket op meget hurtigere.

Der er masser af fagfolk, som må vægte folks liv.

Jeg er også enig med dig at den hårde nedlukning var den rigtige løsning i situationen, men den efterfølgende håndtering har været under al kritik.

I stedet for at lade f.eks. sundhedstyrelsen løbende (dvs. hele tiden!) vurdere status og genåbning, så forhandlede man 7. maj en politisk genåbningsplan med nogle faser, som så blev ristet i runer.

Dvs. det hele har sejlet lige siden, og f.eks. hoteller i København må ikke have udenlandske gæster i mindre end 6 døgn, selv om der ingen sundhedsfaglig begrundelse er for lige det (fodbold er åbenbart vigtigere), etc, etc.

Og for at gøre hånen total, så holder regeringen midt i en krisesituation sommerferie i guderne må vide hvor langt tid, hvor de virksomheder som kæmper for overlevelse affærdiges med at det kan den pågældende ressortminister først kikke på når han/hun kommer tilbage om en måned.

Vi har slet, slet ikke set toppen af de økonomiske konsekvenser dette vil have, og hvis ikke vi får etableret en kompetent styring som løbende opererer ud fra hvad der er det nye normale, og en forståelse for at et samfund der er gået bankerot slet ikke har råd til sygdomsbehandling, så går vi en meget hård tid i møde.

  • 13
  • 4
#4 Michael Cederberg

Vi har brug for et ”våben”, og da vi ikke har en vaccine, som bl.a. sundhedsmyndighederne siger. Denne vaccine kommer tidligst i første halvår 2021 (med mindre god skik ved medicinudvikling tilsidesættes, som der er set eksempler på). Dvs. så kan jeg p.t. kun se smitte-appen, som det bedste supplement til den manuelle smitteopsporing, når skaden er sket. Derfor er det ikke et alternativ til f.eks. mundbind.

Det handler om at holde R0 under 1. I det spil virker nedlukning, mundbind, effektivt smitteopsporing (fx. med den app), forbud mod forsamlinger, etc. Når R0 ryger over 1 skal man stramme grebet. Jo flere steder man kan stramme, jo mindre drakonisk bliver det. Der er ikke nogen vidunder metode, men mange bække små ...

Med hensyn til vaccine, så kunne jeg forestille mig at det vil tage nogen tid at rulle den ud i verden. At vaccinere 5 mio. danskere vil tage tid. At vaccinere 8 mia. vil tage år. Læg så oveni at verden har ændret sig. Vi har indenfor 20 år har SARS, MERS, COVID (aka SARS-2) som alle havde potentialet for pandemi. Læg oveni Ebola og hvad der måtte komme ud af penicillin resistens. Verden er forandret og vi kommer ikke tilbage til tiden for 6 måneder siden hvor det blot blev nemmere og nemmere at besøge alle flækker på kloden. Alle regeringer vil nu vurdere risiko for smitte på linje med økonomi, miljøet, klimaet, etc.

  • 7
  • 1
#6 Martin J. Ernst Blogger

Med hensyn til vaccine, så kunne jeg forestille mig at det vil tage nogen tid at rulle den ud i verden. At vaccinere 5 mio. danskere vil tage tid. At vaccinere 8 mia. vil tage år.

Det er jeg enig i. Jeg skrev også bare at den først kommer til foråret. Derefter er der den udrulning, som du taler om.

Igen med mindre at man gør som Rusland - skipper et par led en normal udviklingsproces for medicin.

  • 0
  • 1
#7 Jens Frederik Dalsgaard Nielsen

rusland skipper vist fase 3 - den store test. Der er vist covid-19 i fase 3 test lige nu

snip fra https://www.cancer.dk/hpv-vaccine/gennemproevet-vaccine/udvikling-af-ny-...

Fase 1: Mennesker prøver medicinen

De første forsøg, hvor medicinen afprøves med mennesker, hedder fase 1.

De kan foregå på en gruppe raske mennesker for at undersøge, hvordan stoffet bliver optaget og omsat i kroppen, og om der er bivirkninger.

De kan også foregå på meget syge patienter som eksperimentel behandling, hvor man håber, at behandlingen gør en forskel.

Man starter med en lav dosis og øger langsomt til en mængde, der har vist sig effektiv i dyreforsøg. Forsøgspersonerne bliver nøje overvåget for bivirkninger undervejs. Fase 2: Medicinen testes på en gruppe af patienter

Næste trin er fase 2. Her bliver midlet testet på en gruppe patienter, der har den sygdom, midlet skal behandle.

Her ser man blandt andet på:

Om midlet virker på sygdommen  
Hvilke bivirkninger midlet har  
Hvor høje doser man skal have for at få en god effekt

Fase 3: Større gruppe af patienter

Hvis midlet går videre til fase 3, bliver det her testet på endnu flere patienter. Her bliver det sammenlignet med andre eksisterende behandlinger og også med grupper af patienter, der får den gængse behandling samt et uvirksomt stof – såkaldt placebo.

Efter fase 3 søger medicinalvirksomheden om godkendelse hos sundhedsmyndighederne i eksempelvis Europa, USA og Japan.

Hvis myndighederne godkender lægemidlet, er det i princippet klar til at komme på markedet, men myndighederne kræver nogle gange ekstra undersøgelser – en fase 4.

Nogle gange er det også virksomheden selv, der ønsker viden om noget ekstra ved stoffet, som eksempelvis kræver længere tids studier. Medicinalvirksomhederne skal selv betale

Medicinalvirksomhederne skal selv betale for undersøgelserne af deres medicin, også i fase 4. Men de må ikke selv udføre undersøgelserne – det skal andre forskere gøre. Studier over længere tid og som det bruges ’i virkeligheden’ – fase 4

Fase 4 har til formål at give viden om, hvordan lægemidlet fungerer i 'den virkelige verden'. Det kan være viden om, hvordan midlet virker, hvis det bliver taget sammen med anden medicin, og hvordan det virker, hvis man tager det i mange år.

Medicinalvirksomhederne skal også betale for undersøgelserne i fase 4 – det gør det offentlige ikke – men virksomheden må ikke selv udføre undersøgelserne, det skal andre forskere gøre.

Ofte er det kliniske afdelinger på hospitalerne, der står for fase 4 undersøgelserne, men det kan også være en gruppe af forskere med ekspertise i netop den bestemte sygdom.

Medicinalvirksomheden er interesseret i, at det er anerkendte og dygtige forskere, der står for arbejdet, for at sikre den højest mulige kvalitet – for hvis kvaliteten af deres undersøgelser ikke er i orden, kan det betyde, at myndighederne ikke godkender det nye produkt, og det vil være spild af mange års forskning og mange penge.

Medicinalvirksomheden giver ikke forskerne, der står for fase 4, penge som privatpersoner, men dækker udgifterne i forbindelse med forsøgene.

  • 0
  • 0
#8 Henrik Morell

Med de tal jeg har set, så kan man angive, at man har ladet sig teste sig af flere årsager, så man kan både have angivet, at man er testet på grund af advarsel fra appen og fx fordi et nært familiemedlem er smittet.

Hvis man skal sige, at tallet 46 er tegn på succes, så kræver det, at der er overensstemmelse mellem det som appen angiver som smitterisiko (tæt kontakt målt ud fra signalstyrke mellem to smartphones i 15 minutter) og den faktiske smitterisiko. Man skal vist være meget optimistik, hvis man antager, at der er fuld sammenfald her.

Hvis man skal sige, at der er stoppet smittekæder, så kræver det også, at der er nogen blandt de 46, der rent faktisk var smittet.

Noget andet er, at det skal sammenlignes med alternativet: Hvad havde man fået ud af pengene , man har brugt på den app (det er vist 11 mill. kr. der foreløbig er angivet som prisen), hvis man havde brugt dem til en manuel smitteopsporing? Skal vi sige ekstra 20-25 ansatte , der i et år sidder og laver manuel smitteopsporing.

Der skal nok også lige holdes fast i, at det er 46 ud af 110.540 besvarelser, der har angivet appen som årsagen til, at de er blevet testet.

  • 1
  • 2
#11 Martin J. Ernst Blogger

Med en engrospris på godt en krone, kunne det have blivet til ca. 10 millioner mundbind.

Jeg har tidligere været inden på, at prisen var noget højre. Plus det som ikke kommer til at fremgå af de officielle papaire i form af skjulte omkostninger. Dvs. vi taler om potentielt 2-3 gange flere mundbind.

Dog skal vi huske på at mundbind forebygger. Smitteopsporing rydder op , når skaden er sket. Mundbind forhindre ikke 100%, så smitteopsporing er også vigtigt.

  • 1
  • 0
#12 Peer Hansen

Det er desværre blevet en udbredt opfattelse at det kun er aktiviteter med et målbart og økonomisk positivt resultat som har værdi. F.eks. er stort set alt forebyggende arbejde indenfor politiet blevet afskaffet fordi resultatet ikke er målbart.

Appens værdi er ikke målbar og du har, af den grund, ikke været i stand til at opstille et meningsfuldt succeskriterium. Derfor når du aldrig frem til en afgørelse af hvorvidt det er på tide at æde den gamle hat.

Men appen er tilgængelig, den fungere og der er et forholdsvis stort antal brugere - Jeg vil mene at det, alene af den grund, er på høje tid at du får hatten i ovnen.....

  • 5
  • 3
#13 Morten Andersen

Da jeg ikke så dit tidligere indlæg, vil jeg her besvare det du skriver med, at kritikken af forløbet omkring Netcompanys "gratis" app er urimelig og at det er OK der er en cap på en gave. Det mener jeg er en stor forvrængning af den faktiske situation. Netcompany ville lave den gratis og undgik dermed helt udbudsreglerne. Først senere blev det nævnt at kun første version var gratis mens den næste så koster 20 mio kr.. Denne version har aldrig set dagens lys så er formentlig bare noget Netcompany har lavet internt på et par udvikleres maskiner til en brøkdel af de 20 mio.

Læg dertil at smittestop app'en er helt triviel. Alt med bluetooth, nøgler, ID'er, crypto er jo bygget ind i operativsystemet via et fint og pænt API som Google og Apple stiller til rådighed og selvfølgelig med tilhørende sample kode. App'en er blot en skin foran det. Se fx: https://github.com/google/exposure-notifications-android. Det mest komplicerede i den app er formentlig NemID integrationen. Men 20 mio kr. No way! Og det er også langt mere end hvad andre landes apps har kostet. Med andre ord var det en gave med negativ værdi, og som gjorde det muligt for Netcompany at undgå udbudsreglerne.

  • 8
  • 2
#15 Bjarne Nielsen

Hvis man skal sige, at der er stoppet smittekæder, så kræver det også, at der er nogen blandt de 46, der rent faktisk var smittet.

Tja. Jeg sidder og læser denne historie om de statskundskabstuderende fra Århus: https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-seks-smittede-efter-weekendt...

Emma var i hytte med 70 andre, og viser sig efterfølgende at være smittet, så hun sørger selv for at advare de andre. Jeppe citeres for at Emmas advarsel fik ham til at blive testet og gå i isolation. Udover Emma var det fem andre fra weekendturen, som var smittede.

Det sætter unægteligt den 46 fra appen i perspektiv. Og et par andre ting.

Men lad mig gentage, hvad jeg tidligere har sagt; havde vi ikke haft denne app, så ville presset for at få en, være politisk uomgængeligt - uanset alle indvendigheder, f.eks. om at teknikken slet ikke kan det, som man gerne vil have den til. Så lad os nu bare være tilfredse med den app, og ikke smide flere gode penge efter den.

  • 0
  • 0
#16 Christian Nobel

Smitteopsporing rydder op , når skaden er sket. Mundbind forhindre ikke 100%, så smitteopsporing er også vigtigt.

Enig, men det skal være manuel smitteopsporing, som Bjarne også illustrerer ovenfor.

Et misforster af en "app" (hvad vi dog snart ikke kan, bare vi laver en "app" - suk) er udelukkende en omgang nu-skal-vi-vise-at-vi-er-åh-så-innovative-og-med-på-beatet politisk følelsespornografi, hvor businesscasen er på linje med at rive 500kr sedler i stykker og smide i kloakken.

Hvorimod busninesscasen hvis vi taler manuel kontaktopsporing (og handling derefter), hygiene og social afstand så afgjort er posistiv, det kan vi bla. se på at influenza er stort set udryddet.

Men elefanten i rummet er at man slingrer derudaf, og går i panik hvis antallet af positive stiger, selv om tallet intet siger i sig selv - det rigtige ville være at navigere efter indlæggelser, og stiger de, så er der alvorlig grund til at handle.

Til nød kan man bruge smittetallet, men i så fald er det at sammenligne æbler med kokusnødder som man gør det nu, for det eneste rigtige ville jo være at opgøre det i antal smittede per målte, absolut smittetal er rendyrket nonsens.

Så for at runde af, brug kræfterne på manuel kontaktopsporing, hygiene og social afstand hvor det giver mening, og ikke er kontraproduktivt.

  • 2
  • 0
#17 Martin J. Ernst Blogger

Det er desværre blevet en udbredt opfattelse at det kun er aktiviteter med et målbart og økonomisk positivt resultat som har værdi. F.eks. er stort set alt forebyggende arbejde indenfor politiet blevet afskaffet fordi resultatet ikke er målbart.

Det er korrekt, at rigtig mange gange bliver den økonomisk gevinst sammenlignet med den investering. Men det er jo en gang sådan at investeringen på en eller anden måde skal jo tjene sig selv hjem.

Dog vil jeg mene, at forebyggende arbejde også giver en økonomisk gevinst - med tiden. Den ser man bare ikke umiddelbart. I alle tilfælde hvor der er "langt tid" involveret, så kan rigtig meget blive noget andet end det oprindlige var en tanke om.

Som sagt - så spiser jeg den gerne. Men først når nogle kan svare på følgende spørgsmål:

Hvor mange smittede kunne den stoppe for at smitte andre? Hvor mange falske anmeldser har den app give - og taget testkapacitet fra andre? Hvor mange smittede fangede appen ikke? Hvor mange af de downloaded app er ikke slettet?

Så får vi en god erfaringsopsamling på noget, som vi faktisk ikke ved så meget om.

  • 0
  • 0
#18 Martin J. Ernst Blogger

Først senere blev det nævnt at kun første version var gratis mens den næste så koster 20 mio kr.. Denne version har aldrig set dagens lys så er formentlig bare noget Netcompany har lavet internt på et par udvikleres maskiner til en brøkdel af de 20 mio.

Qua at jeg skrevet et par blogs om dette, så har jeg hørt en historie eller to. Jeg kan ikke vurdere hvad der er op og ned på dette.

Dog mener jeg bestemt, at jeg har set et sted at de 20 mio. kr., som der blev penge til, både skulle gå til udvikling, men også sikkerhedsgennemgang af løsningen, juridisk støtte og en masse andre ting.

  • 0
  • 0
#19 Nikolaj Brinch Jørgensen

Dog skal vi huske på at mundbind forebygger. Smitteopsporing rydder op , når skaden er sket. Mundbind forhindre ikke 100%, så smitteopsporing er også vigtigt

Vi skal også huske på at mundbind er adfærdsændrende, således at folk konstant mindes om afstandskravet og dermed er der mange flere der nu holder den korrekte afstand, og dermed forebygges der endnu bedre.

App'en har den modsatte effekt, da den er en falsk tryghed, og derfor en sovepude, så der muligvis ikke holdes afstand (man kan jo altdi finde ud af om jeg var i nærheden af en smittet og så kan jeg blive testet).

Problemet er jo så bare med den App, at den ifølge udsendelsen på P1 i fredags netop ikke er en succes, da rigtigt mange der skulle have besked ikke får det. På den måde er App'en jo decideret farlig, hvis man tror den gør sit arbejde, men overhovedet ikke gør det. Ifølge udsendelsen skulle undersøgelsen have vist 400+ (eller 4000+ det kan jeg ikk elige huske) og ikke 46, hvis man skulle kunne begynde og tale om at den virker - derfra er der langt til succes.

  • 3
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere