Små tæv hver dag forhindrer slemme tæv senere

Jeg fordriver en hel del fritid med karatetræning, og for nyligt slog det mig, hvor stor lighed, der er mellem god træning og den daglige gang på en udviklende arbejdsplads.

Alle bør have en indre drivkraft til at blive bedre, men denne drivkraft lader sig også i høj grad stimulere af omgivelserne. Til karate er der ikke noget værre, end hvis man har en træner som helt tiden siger “fint, fint” og lader ens fejltagelser hobe sig op. Eller hvis man konstant parres med makkere, der er lidt for flinke og man aldrig finder ud af, at paraderne ikke holder. Så står man en dag under mere alvorlige omstændigheder og får læsterlige tæv, fordi man har haft for travlt med at klappe hinanden på skuldrene og forsikre hinanden om, hvor vældigt godt det går.

Illustration: Privatfoto

Foto af Spirit-Fire

Og det er vel ganske de samme mekanismer, der er i spil på en arbejdsplads; hvis vi skal blive bedre og bedre udviklere, så kræver det, at vi skubber os selv og hinanden en lille smule hver dag - moderat mentalt pres, kunne man vel kalde det. Det er så menneskelig at snyde et hjørne hist og pist; checke kode ind med ikke-helt-fyldestgørende kommentarer eller lurende bugs grundet manglende omtanke og/eller test. Endnu en pind til Mikado-spillet.

Gode kolleger er ligesom gode træningsmakkere; de presser en til hver dag at blive en lidt bedre udvikler. De piller ens små unoder af inden de får lov at danne symfonier af dårlig kode-karma. Og ligesom man i karate ikke skal blive sur på sin makker over at få en velplaceret fod i maven, når man selv har fjumret rundt i det, så bør man også som udvikler byde kollegernes små klaps velkomne - og give lidt igen, når man har noget at dele ud af.

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Hessellund Jensen

Nu findes der heldigvis en lang række alternativer til maven, som også understøtter en god dependency- og versioneringsmodel. Eksempelvis gradle og ivy. Ingen er perfekte, men maven ville absolut ikke være mit første valg til et nyt projekt. Der ville jeg nok vælge gradle, som måske ikke er perfekt men dog langt mere fleksibelt end maven.

  • 0
  • 0
Casper Bang

Nu findes der heldigvis en lang række alternativer til maven, som også understøtter en god dependency- og versioneringsmodel.

Mit indlæg handlede ikke så meget om den konkrete implementering, men mere tankegangen bag - at det kan være lidt finurligt at bokse med dependencies hele tiden, frem for at lave "big bang integration" til sidst, uden nogen form for tracability. Mht. at Maven måske ikke er den bedste implementering kan jeg ikke være uenig i, men det er stadig bedre end dengang vi skrev rå Ant scripts.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere