georg strøm bloghoved

Slap af ? der sker noget andet

Det er heller ikke lang tid siden jeg oplevede en lærer, som fortalte at eleverne skulle bruge et leksikon. Hvis de brugte Google, kunne de komme til at slå op på noget helt forkert, hvis de lavede en stavefejl. Jeg var venlig og holdt mund med at deres børnestavning kunne give præcis samme problem, når de slog op i et leksikon.

Jeg tænkte på hvad der sker når ny teknologi kommer frem. Dens udbredelse følger en S-kurve som går tilbage til Rogers, der i halvtredserne udforskede hvordan nye ideer slog igennem blandt amerikanske landmænd. Siden er hans ideer blevet så udbredte, at jeg har oplevet marketingsfolk som viste Powerpoints med hans kurve uden nogensinde at have hørt om ham.

Illustration: Privatfoto

Først er der kun nogle få pionerer som bruger en ny opfindelse. De er glade for teknologien. Den virker spændende, og vi hører om alle de lyksaligheder den vil bringe.
I 1994 mente man officielt at det såkaldte Info-samfund ville give vækst, livskvalitet og et mere åbent samfund, hvor alle som havde en PC kunne deltage i debatten, og uden at overveje hvad den hurtige og anonyme adgang til at debattere ville betyde for lødigheden af debatten. Det var da Internettet i Danmark blev drevet af pionerer.

Senere kommer de store grupper med, og vi ser den kraftige vækst. Så skifter holdningen, så den nye opfindelse bliver set som en problemskaber af rang. Det er den fase som Internettet og Facebook oplever i dag. Så kan det føles farligere med et telefonnummer på Facebook end i en telefonbog, og i stedet for at tale om hvordan børn skal lære at bruge de nye redskaber, bliver man nervøs for om redskaberne forhindrer børnene i at lære noget.
Heldigvis kan vi tage det roligt. Den tredje fase kommer når vi nærmer os toppen af kurven, og langt de fleste bruger en ny opfindelse. Så viser det sig, at dens konsekvenser for samfundet og hele vores tilværelse er mindre end vi troede mens den blev udbredt.

Uventede konsekvenser


****Erfaringen viser at mange af konsekvenserne skyldes et sammentræf af menneskelige reaktioner og egenskaber ved teknikken som vi ikke kunne forestille os. Derfor kommer der sjældent de problemer som vi har brugt tid på at bekymre os om, men i stedet nogle helt andre.
For ti år siden var der en del diskussion af, at Internettet ville betyde at mange mennesker sad foran computerne hele tiden i stedet for at tale med andre. I stedet er computeren langt hen blevet kontaktskabende. Faktisk går bekymringen lige nu mere på at terrorister og seksuelle afvigere kan finde sammen på Internettet, eller at voksne mænd går på jagt efter mindreårige piger.

Desuden ser vi problemer som kan virke både uventede og absurde. Det har jeg et sjovt eksempel på. Når et firma eller en myndighed laver noget som skal holdes hemmeligt, skriver de som regel 'confidential', 'proprietary' eller noget andet for neden, så det ikke bliver sendt rundt ved et uheld.
Imidlertid skal indholdet være tilgængeligt for de særligt udvalgte, så det havner ind imellem på en server som står i forbindelse med Internettet. Der kan man så finde det med Google ved at søge på 'Confidential' eller et af de andre udtryk som fortæller at det er et hemmeligt dokument. Mærkningen som skal beskytte indholdet, gør det altså langt lettere for andre at finde det.
Jeg har brugt en halv times tid på sådan en søgning. Jeg fandt et firmas oplæg til nye produkter, som havde været nyttigt, hvis jeg arbejdede for en konkurrent - en liste over hvad man skulle gøre for at forhindre svindel med kreditkort, som gav overblik over de svage punkter hvis man ville lave svindel - og en fortrolig briefing til kommunalbestyrelser i London som fortalte hvordan politiet ville reagere overfor terrorister, og som i det mindste kunne interessere en journalist, der savnede stof til en artikel.

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Hoxer

Men de teknologiforskrækkede folk udgør jo bare modspil, så vi ikke alle forblændes af et eller nyt teknologisk vidunder. Politimandens anbefaling er jo ikke udtryk for uvidenhed eller dumhed. Fra hans perspektiv virker det nok meget logisk, at tyven kun begår indbrud mod de mest oplagte adresser baseret på de billeder, der er tilknyttet profilen? Hvis tyven ser billeder af attraktive genstande fra en lejlighed uden at kunne se adressen, kigger han nok videre, i stedet for at gå ind på eniro/krak og opdage at huset er 300 km væk. Jeg skal nok følge politimandens anbefaling og overlade den risiko til andre.

Sommetider er folk teknologiforskrækkede uden noget tilsyneladende rationale - men dem der vurderer rationalet og kalder andre teknologiforskrækkede er jo (på trods af fin argumentation og garantier for sikkerhed) ofte blændet af teknologien. Derfor udgør begge tilgange et vigtigt modspil til hinanden i mine øjne.

  • 0
  • 0
Niels Elgaard Larsen

Det er rigtigt at der næsten altid sker noget andet. Men det er ikke altid, det er bedre.

Nogle gange kommer man til tredie fase og det viser at konsekvenser var endnu værre end man havde troet.

Det gælder fx for de miljøgifte, vi finder i vores drikkevand. Eller brugen af LSD.

For IT er det fx den omfattende overvågning, som kan få uheldige konsekvenser. Selvom det ikke så meget er selve teknologien, man skal være forskrækket over, men den politiske udnyttelse af den.

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Jeg er ret enig med Simon og Niels.

De negative kommentarer kan betragtes som en del af den diskussion der er nødvendig for at justere brugen af en teknologi, når den bliver almindeligt udbredt. Min pointe er heller ikke, at der ikke kan komme alvorlige problemer, men mere at vi er dårlige til at forudse dem. Rogers fremhæver selv at studierne af udbredelse af teknologi fokuserer på hvordan man får den udbredt, og i høj grad ignorerer undersøgelser af dens konsekvenser.

Når det er sagt, så er konsekvenserne ofte ikke så alvorlige som de mest pessimistiske forudsigelser. Vi har i dag mere omfattende muligheder for overvågning end før, og alligevel taler vi mere om at den kan få uheldige konsekvenser, end at den har det.

Angående Gartners kurve, så tror jeg der er tale om to forskellige fænomener. Jeg kender selv udviklingen i Gartner fra nye metoder til brug i virksomheder, hvor de i første omgang bliver hypet, og siden kritiseret kraftigt, og hvor de så nogen gange forsvinder helt. Begge dele ofte uden at man har en præcis ide om deres muligheder og begrænsninger.

Rogers kurve beskriver teknologi som bliver indført og forbliver i brug. Her er det interessante at brugen at den nye teknologi ser ud til at vokse kraftigst og slå igennem i den periode hvor den bliver kritiseret kraftigst. Det virker altså som om debatten er en reaktion som ikke har den store indflydelse på deres udbredelse.

  • 0
  • 0
Niels Elgaard Larsen

Hvis man kun ser på de teknologier, der forbliver i brug, så er det naturligvis ofte rigtigt at konsekvenserne ikke var så alvorlige som de pessimistiske forudsigelser. For ellers var teknologien nok ikke forblevet i brug.

Men når man hører pessimistiske forudsigelser, så ved man jo endnu ikke om teknologien vil forblive i brug, for det handler jo bl.a. om hvorvidt de pessimistiske forudsigelser holder stik.

Der har væres mange pessimistiske forudsigelser om fx tobaksrygning. Men hvor er rygning på kurven?

  • 0
  • 0
Anonym

Både overdreven frygt og undervurderede risici er uheldigt - det første forhindrer hensigtsmæssige processer, det andet undgår at sikre at problemer bliver addresseret.

Det gældet generelt - fra finanskriser over atomkraft og GMO til Identitet og data.

Og selvom produkt/teknologi livscyklus nok har tendenser til at følge baner som ligner hinanden (læs f.eks. Schumpter), så er det absolut ikke noget man kan tage for givet. Slet ikke i en mediedrevet verden.

Det store problem er det som vi kan kalde negative eksternaliteter eller andre skjulte problemer, hvor kunden ikke har en chance for at gennemskue de negative konskevenser for sig selv eller andre.

Værdien af at gøre afgivet information personhenførbar uden for kontekst er f.eks. misbrugsværdien som du selv betaler i form af spilttid, dårligere valg eller højere priser. Men som al kriminalitet kan skaden for dig være langt større end værdien for tyven. Er gratis online services "gratis" !?

  • 0
  • 0
Georg Strøm Blogger

Det virker som om der ikke nødvendigvis er så meget forbindelse mellem konsekvenserne af en teknologi, diskussionen af dens konsekvenser og om den slår igennem.

Den enkleste - og nok mest almindelige situation - er den jeg beskriver, hvor man har mulighed for at vurdere konsekvenserne. Nielses eksempel med rygning - eller blyforgiftning - er den situation hvor man først senere opdager konsekvenserne. Man har altså ikke haft nogen muligheder for at vurdere dem. Her er man nået et mætningspunkt, og brugen er så begrænset ved indgreb, når man har opdaget skadevirkningerne.

Endelig er der den situation som nok er den mest paradoksale. Det er den hvor der i en periode er meget alvorlige problemer som ikke bliver løst, men hvor man alligevel fortsætter. Det var for eksempel tilfældet med dampskibe på Missisippi i det nittende århundrede, hvor kedlerne ganske ofte eksploderede.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere