Torben Mogensen header

Skyen fylder 15

I 1995 udsendte Microsoft med store fanfarer den nye udgave af deres Windows platform: Windows 95, der på mange måder definerede det look, som Windows har haft siden.

Den massive omtale, der kan lignes med den, som nye Apple-produkter får i dag, generede Oracles direktør Larry Ellison, som var godt træt af den ukritiske holdning i medierne til, at Bill Gates' vision var den eneste rigtige. Ellison indkaldte Farzad Dibachi, som stod for forretningsstrategi i Oracle, til et møde for at diskutere muligheden for at imødegå Microsofts dominans. Sammen udtænkte de et nyt koncept: En enkel og minimal computer, hvis primære rolle var at gå på Internettet via en browser, og som brugte servere på nettet til at gemme data, som kunne tilgås hvorsomhelst fra fra vilkårlige netcomputere (som de kaldte deres koncept), som kørte netapplikationer i deres browsere. Ideen om skyen var født.

På en konference i efteråret 1995 præsenterede Larry Ellison sin ide, og lovede billige ($500) netcomputere på markedet indenfor et år. Han indgik aftaler med IBM, Sun og Acorn Computers om at designe og lave netcomputere. Acorn designede således Acorn NC, som var baseret på deres Archimedes computere, og brugte derfor en ARM processor og en modificeret udgave af deres RISC OS. Der var store forventninger til netcomputeren ikke bare fra Acorns side, men overalt i markedet. For at imødegå den truende konkurrence, skar PC prodcenterne prisen ned på deres produkter og Microsoft satsede hårdt på at komme til at sidde på Internettet blandt andet med Internet Explorer.

I den sidste ende blev netcomputeren en fiasko: Produktet blev lanceret, før det var parat: Infrastrukturen af applikationer og databanker var ikke på plads, og de applikationer, der rent faktisk var der, kørte for langsomt, da de brugte Java med fortolket JVM (det var før JIT compilerne gjorde Java konkurrencedygtigt på hastighed), og bredbåndsnetforbindelser var endnu ikke udbredt – de fleste brugte stadig akustisk modem. Og da PC'er var faldet i pris, var den besparelse, man kunne opnå med en NC, ikke stor nok til at retfærdiggøre den begrænsede anvendelse. Fiaskoen var med til at cementere Acorns endeligt som selvstændigt firma, da firmaet havde brugt mange penge på udvikling af deres NC, men kun fik et meget begrænset salg ud af det. Acorns NC blev til en mere anonym set-top box, og Acorn huskes af de fleste i dag kun for at have udviklet ARM processoren.

Men ideen om netcomputeren er nu genopstået med Google som den primære proponent, først med Google docs, Picasa og lignende webapplikationer og senest med deres Chrome operativsystem, som gentager Larry Ellisons mantra om en computer, der har sine data liggende i "skyen". Denne gang er teknologien på plads: Hurtige Internetforbindelser er hvermands eje, Java og lignende teknologier er rigeligt hurtige nok til seriøse applikationer, og folk er blevet vant til Internettet som den primære funktion for deres computere. Om det denne gang vil lykkes at få væltet Microsofts monopol af pinden vil tiden vise, men der er ikke de samme hindringer, som der var for 15 år siden.

Læs evt. mere her.

Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Daniel Madsen

Omend jeg mener skyen idag har et lidt andet formål end at promovere netcomputeren. Derudover handler det vel heller ikke rigtigt om at vælte Microsoft af pinden længere, faktisk kan man argumentere for at Microsoft i høj grad går foran med Windows Azure i forhold til at markedsføre skyen og dens muligheder.

Det giver idag rigtig god mening at basere nye systemer på et skymiljø og jeg tror at vi alle kommer til at overgive os på sigt. 4 fordele går igen når vi snakker skyløsninger og de er: skalering, redundans, ingen vedligeholdelse, samt abonnement- og forbrugsafregning (ingen store startomkostninger). Det er 4 gode argumenter det enten er dyrt eller svært for traditionelt hostede løsninger at konkurrere med.

Set fra et kundeperspektiv gælder det også at disse slipper for installation og vedligeholdelse, de er garanteret høj oppetid (ihvertfald i forhold til hardware og netværks-driften) og de vil også typisk blive tilbudt abonnements- og forbrugsafregning, hvorved de undgår at skulle ud at lægge et stort startbeløb til server-indkøb og softwarelicenser og de vil i et eller andet omfang kunne spare systemadministrator-rollen væk.

Et af de største argumenter imod er om vi kan leve med at vores data ligger i skyen, istedetfor i vores private serverrum - altså hvor sikre er vores data i skyen? Jeg tror at ovenstående argumenter vinder over denne bekymring på sigt og at vi kommer til at se specielt yngre virksomheder der tør at satse tidligt på skyen, storme frem og overtage markeder fra de etablerede spillere der har for meget invisteret i software-løsninger tiltænkt traditionel hosting.

Jeg tror godt at vi kan forvente indenfor 10 år at virksomheder hovedsageligt kun har workstations og at alle de interne server-løsninger de idag har hosted i private serverrum, kommer til at ligge som services i skyen istedet. Google viser allerede de spæde skridt herimod med Google Apps, der på sigt kan blive en alvorlig trussel for hosted Exchange - givet at man tør opbevare sine forretningsmæssige mails og data i skyen, men noget tyder på at det ikke bliver et problem når koncerner som Berlingske allerede er villige til at hoppe på vognen.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Google viser allerede de spæde skridt herimod med Google Apps, der på sigt kan blive en alvorlig trussel for hosted Exchange - givet at man tør opbevare sine forretningsmæssige mails og data i skyen, men noget tyder på at det ikke bliver et problem når koncerner som Berlingske allerede er villige til at hoppe på vognen.

Journalistisk kildebeskyttelse i skyen? Det bliver svært.

Den juridiske beskyttelse af emails i USA er ikke særligt god, når det drejer sig om lagrede emails der er mere end 180 dage gamle. Staten kan få adgang til dem uden de normale krav om "probable cause" og 4th Amendment beskyttelse http://en.wikipedia.org/wiki/Stored_Communications_Act

Det er muligt at den betalte udgave af GMail bruger europæiske datacentre, men Google er stadig en amerikansk virksomhed.

Hosted Exchange er selvfølgelig lige så slemt. En seriøs journalistisk organisation bør naturligvis drive sine egne mailservere.

  • 0
  • 0
Daniel Madsen

Jeg tror nu nok at Berlingske anser sig selv som en rimelig seriøse journalistisk organisation. Det er trodsalt en af Danmarks største medie-virksomheder.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du jo se hvad de selv har at sige om det skift her:

http://www.version2.dk/artikel/14604-berlingskes-skift-til-google-er-en-...

Fordelene ved skyen indenfor både administration, drift-pålidelighed og økonomi, kommer til at opveje bekymringerne for datasikkerhed. Derudover er der ikke meget forskel på at gå i skyen og på at have outsourcet ens IT-drift, det handler om tillid til leverandøren og så må man jo så gøre op med sig selv om man føler man har tillid til at Google, Microsoft eller Amazon beskytter ens data godt nok.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Daniel

Om Jespers vinkel i praksis har noget betydning kan man nok betvivle. Men på et mere principielt niveau har han en ganske god pointe. At Berlingske medier ikke bruger meget energi på den større principielle betydning af deres skift i forhold til det journalistiske håndværk og fagets position som den fjerde statsmagt siger mere om Berlingske og journalismen i dag, end det siger om noget andet.

  • 0
  • 0
Daniel Madsen

Jeg kan såmænd godt forstå bekymringen, men jeg tror ikke at der er nogen vej udenom at de her ting flytter i skyen - for i sidste ende kommer det til at dreje sig om kroner og ører.

I et eller andet omfang kan problematikken omkring fortrolige oplysninger løses med kryptering og i takt med at sky-løsninger bliver mere og mere udbredte, vil opbevaring og transport af data i krypteret form nok blive et større krav fra virksomhedernes side. Det opstiller dog også nogle tekniske barrier, f.eks. kan serveren ikke indeksere indholdet såfremt kun klienter kan dekryptere data. Men jeg tror kryptering i høj grad bliver en løsning på længere sigt i forhold til den her problematik - det største problem værende at det idag kræver 3. parts plugins at dekryptere data i en webbrowser, så det vil i første omgang primært være relevant i lidt "tykkere" sky-klienter.

Omend "skyen" fylder 15 år, så er det dog først i disse tider og de kommende år, at potentialet for alvor udfolder sig. Når IT-branchens absolut største spillere invisterer milliarder i at opbygge enorme datacentrer på de forskellige kontingenter og baserer deres forretning på at de i fremtiden skal leve af at levere infrastruktur og PaaS-løsninger, så menes det alvorligt og det bør vi andre også tage alvorligt.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Daniel

Jamen vi er da helt enige om at der er masser af løsningsmodeller på evt. problemer. Men så vidt jeg ved har Berlingske overhovedet ikke forholdt sig til de principielle implikationer. Et par eksempler herpå er: Hvor ligger vores data og hvad betyder det, både journalistisk og juridisk? Ikke dermed sagt at skulle en dansk avis opbevare data i f.eks. USA, det så ville betyde det store for det journalistiske arbejde - de amerikanske myndigheder er nok bedøvende ligeglade med en "whistleblower" fra "Palles Pølsefabrik". Men fra et principielt synspunkt synes jeg det er bemærkelsesværdigt, at man (helt uden viderere kommentarer) smider et ekstra led ind i den kæde, der f.eks. skal beskytte ens kilder. Det er bemærkelsesværdigt fordi kildebeskyttelse altid har været højt prioriteret i det journalistiske håndværk. Dem af os med hang til konspirationsteorier, korncirkler og den slags vil sikkert hurtigt finde Orwells roman frem og komme med de sædvanlige skrigerier. Helt ovre i den skyttegrav er jeg dog ikke. Men jeg noterer mig at det journalistiske håndværk i disse år bliver mere og mere udvandet - i dag handler det jo mere om "churnalism" end "journalism"...og i den forbindelse synes jeg det her bare understreger den udvikling. Der er ikke længere plads til principper og håndværk i journalismen. Der er kun plads til effektivisering og endeløse parafraseringer af artikler fra Reuters. Bemærkede du i øvrigt at Berlingske Media kun har 800 journalister ansat ud af 2800 medarbejdere? Journalisme er tydeligvis ikke Berlingskes hovedfokus - sørgeligt, når vi taler om en "rimeligt seriøs journalistisk organisation".

  • 0
  • 0
Daniel Madsen

Jeg tror sagtens at vi kan blive enige om at journalisme ikke er idag hvad det har været :-)

Jeg vil også formode at Berlingske har overvejet de datasikkerhedsmæssige konsekvenser ved at overgå til Google Apps, men jeg forstår også godt at de ikke har lyst til at kommentere på disse overvejelser udadtil. En mulighed er jo også at de kommunikerer med kilder ad anden vej end deres medarbejder-email, omend jeg gerne medgiver at det nok næppe er tilfældet i praksis.

Men det bliver hurtigt en opvejning mellem datasikkerhed på den ene side og mindrer administration, skalering, tilgængelighed og licensbesparelser på den anden side.

Derudover er der trodsalt et stykke vej fra diverse konspirationsteorier og så til hvordan tingene foregår i praksis. Microsoft, Google og Amazon er jo lige så lidt interesserede i en data-skandale som kunden er det.

Men jeg er egentlig lidt ked af at denne tråd også kommer til at handle om Berlingske, jeg hev dem blot frem fordi de er et eksempel på en af de store organisationer herhjemme der har opvejet fordele og ulemper i forhold til egen-hostring kontra skytjenester og mit bud er at de blot er blandt de første.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Daniel

Det har du uden tvivl ret i...og jeg beklager da også at jeg har været med til at hive tråden off topic :) Men lige for at runde den af... Så vidt jeg kan forstå på Berlingske kører de Gmail nu - så der er vel ikke så meget de der holder hemmeligt? Men altså...jo, du har naturligvis fuldstændigt ret i at der ikke er grund til at finde sølvpapirshatten frem af den grund. Men jeg synes stadigvæk det er en valid bekymring i forhold til hele sky-diskussionen og derfor også relevant for den overordnede tråd herinde... Hvis skyens fødselsdag markerer grund til bekymring er det vel en oplagt diskussion at tage? :)

  • 0
  • 0
Daniel Madsen

Men lige for at runde den af... Så vidt jeg kan forstå på Berlingske kører de Gmail nu - så der er vel ikke så meget de der holder hemmeligt?

Det er ingen hemmelighed at de kører Gmail, men det lød på dig som om at du mente at de burde begrunde dette valg i forhold til de sikkerhedsmæssige implikationer - det jeg hentydede til var at jeg egentlig godt kan forstå at de ikke har lyst til at starte den debat.

Jvf.

Men fra et principielt synspunkt synes jeg det er bemærkelsesværdigt, at man (helt uden viderere kommentarer) smider et ekstra led ind i den kæde

Hvis skyens fødselsdag markerer grund til bekymring er det vel en oplagt diskussion at tage? :)

Datasikkerhed er bestemt en oplagt diskussion at tage, det er nok her skyen har sin største svaghed. Men jeg kunne godt tænke mig at gøre diskussionen lidt mere generel.

  • 0
  • 0
Daniel Madsen
  • Er e-mail, kalender, CRM, versionsstyringssystemer (CVS/SVN), økonomisystemer osv. flyttet i skyen?
  • Er egen-hostede databaser som MySQL, MSSQL, DB2, PostgreSQL, Firebird osv. fortidslevn og vi baserer vores løsninger på langt mere skalerbare skydatabaser (SQL Azure f.eks.?) eller kommer de til at leve videre i en skalerbar skyhosted udgave (MySQL via Amazon RDS)?
  • Hvordan ser fremtiden ud for systemadministratorer i en verden hvor firmaerne stortset kun har workstations i organisationen? Hører disse fortiden til eller bliver deres rolle blot omdefineret? (om ikke andet skal der trodsalt nok stadig være nogen til at varetage workstation-opsætning og konfiguration af cloud-services, men det er trodsalt et noget mere begrænset ansvar end hvad de fleste har idag).
  • Vinder skalerbarhed, redundans, lave omkostninger og ingen installation og vedligeholdelse over bekymringen for dataenes sikkerhed i skyen?
  • Tror I i det hele taget på konceptet? Eller kører vi videre med små egen-hostede serverrum, som vi ser mange steder idag?
  • 0
  • 0
Jesper Lund

Datasikkerhed er bestemt en oplagt diskussion at tage, det er nok her skyen har sin største svaghed. Men jeg kunne godt tænke mig at gøre diskussionen lidt mere generel.

Dermed antager du at der er et trade-off mellem datasikkerhed og "noget andet". for eksempel økonomi eller bekvemmelighed (det er nemt at få adgang til sine mails hvis de ligger hos vor "ven" Google; og jeg skal da gerne indrømme at der er mere arbejde med at køre sin egen mail server, men Gmail kommer jeg altså aldrig til at bruge af principielle årsager, og jeg vil gerne have adgang til mine gamle mails udefra).

Men er dette tradeoff, specielt i forhold til bekvemmelighed, ikke udtryk for at mange cloud løsninger er fejldesignet? Databeskyttelse og privacy er ikke tænkt ind i systemerne.

Gmail kunne kryptere indgående mails med din offentlige nøgle allerede ved modtagelsen. Så ville du stadig have bekvemmeligheden ved den centrale placering, men uden de sikkerhedsproblemer som plager Gmail (den amerikanske regering kan komme rendende med en simpel subpoena og snage i dine emails, og hvis Google's centrale databaser kompromitteres af hackere, er der adgang til en masse privat information).

Der findes cloud mail løsninger som krypterer indgående emails. For eksempel Hushmail og Lavabit http://lavabit.com/secure.html

Det løser selvfølgelig ikke alle problemer. Der har været en sag hvor staten fik adgang til krypterede emails hos Hushmail (se Wired artiklen), men det er et skridt i den rigtige retning, og i det mindste er det cloud løsninger hvor et vist element af sikkerhed er tænkt ind fra starten http://www.wired.com/threatlevel/2007/11/encrypted-e-mai/

Gmail er derimod designet til overvågning, enten kommerciel (Google læser dine emails for at profilere dig til reklamevisning), eller statsmagtens overvågning af os alle sammen (der er desværre synergieffekter mellem de to ting!).

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Daniel

Jeg forventer sådan set ikke at Berlingske skal rode sig ud i en større diskussion om IT-sikkerhed... Det er der, som du også har gjort opmærksom på, ganske gode grunde for at de skal lade være med. Men jeg savner en diskussion/stillingtagen til de implikationer de nye nyhedsmedier og måder at drive journalistisk virksomhed på har på det journalistiske håndværk og de journalistiske værdier. Der synes jeg det er oplagt, at forvente en stor og seriøs medievirksomhed, som Berlingske, tager fat i de emner. Særligt når de i den grad er bannerførerer i det danske mediebillede i forhold til at rykke den journalistiske virksomhed ud på denne nye platform. Den diskussion burde allerede havde været startet, da man begyndte at bruge emails... Men at den stadigvæk ikke er taget, selvom man nu bevæger sig ud på ukendte vande, bidrager kun endnu mere til udvandingen af det journalistiske håndværk. For selvom vi da er ganske enige om at de praktiske konsekvenser af sådan et valg sandsynligvis er nærmest ikke-eksisterende, i forhold til eksempelvis kildebeskyttelse blandt danske journalister. Så vil jeg stadigvæk mene det er yderst relevant, at forholde sig til at det øgede fokus på skyen også leder til en øget sandsynlighed for at oplysninger fra og om kilder, givet til journalister i fortrolighed, bliver spredt og opbevaret over landegrænserne...med uvished om journalistens juridiske muligheder for kildebeskyttelse til følge...

Om man så skal diskutere mere generelt eller ej, er jo op til ens egen smag... Jeg synes det giver god mening, at tage fat i et konkret emne - ellers bliver diskussionen hurtigt uoverskuelig og "religiøs"... Skyen er der jo som sådan ikke noget galt med - ej heller ud fra et generelt sikkerhedsmæssigt perspektiv. Sikkerhedsproblemerne afhænger jo helt og aldeles af hvad du vælger at opbevare i skyen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere