Torben Mogensen header

Skrot kalenderen

Af 30

Den ekstra dag i kalenderen, som vi har i år, er indført for at undgå at kalenderåret skrider alt for meget i forhold til solåret. Derudover er der indimellem skudsekunder, der skal sikre, at solen står højest over Greenwich observatoriet så tæt på kl. 12 middag som muligt.

Men kalenderåret er alligevel forskudt i forhold til solåret: Vintersolhverv ligger i reglen d. 21/12 eller d. 22/12, hvilket er over en uge før nytår. Og det er de færreste steder på jorden, at solen står højest kl. 12.00: Tidszonegrænserne er langt fra parallelle med længdegrader, så i udkanten af en tidszone kan soltid og normaltid afvige med op til to timer. Derudover er der i mange lande indført sommertid, der kan rykke billedet endnu mere. Derudover er det upraktisk, at forskellige måneder har forskellig længde, og de følger (trods navnet) ikke månens cyklus alligevel.

Så tiden er måske inde til at lave en kalender, der ikke hænger sig så meget i solår og soltid, som den nuværende. Der har været masser af forslag til alternative kalendere, men alle dem, jeg har set, har forsøgt at holde nytår tæt ved solhverv ved at indskyde skuddage, skuduger eller lignende, så forskellige år har forskellige længder. Men hvorfor egentlig? Der er ikke de store praktiske problemer ved at nytår ligger på forskellige årstider i forskellige år -- man sår og høster jo ikke efter kalenderdato, og sommerferien behøver ikke at ligge på de samme datoer hvert år.

Der er fordele ved at kunne opdele et år i et antal lige store bidder, så jeg foreslår 345*7 = 420 dage på et år. Det kan så deles op i 12 "måneder" med hver 5 uger af hver 7 dage, men man kan dele året op på andre måder, f.eks. 5 perioder med 12 uger hver eller 14 perioder med 30 dage hver. Men det kan være en fordel at bevare ugens længde. Så kan jøderne beholde deres sabbat, de kristne deres søndag og muslimerne deres fredagsbøn, og vi kan beholde en arbejdsuge med 5 arbejdsdage og en dages weekend. De 420 dage betyder, at året skrider med ca. 55 dage hvert år i forhold til solåret, så i løbet af 6-7 år vil nytåret komme til at ligge på alle årstider. Alderen for skolepligt, valgret, osv. skal selvfølgelig justeres, da 15 år i den nye kalender svarer til ca. 17.25 år i den gregorianske kalender.

Det er nok praktisk, at klokkeslet ikke varierer alt for meget fra dag til dag, så man f.eks. kan lave et ugeskema med faste timetal. Så lad os bare holde kalenderdagen tæt på et soldøgn. Der er ikke de store problemer med opdelingen af et døgn i 24 timer af hver 60 minutter af hver 60 sekunder, men i stedet for at indsætte skudsekunder ville jeg en gang imellem flytte tidszonegrænserne, så middag ikke skrider alt for langt i forhold til kl. 12. Hvis vi kan håndtere at skulle stille urene to gang om året, kan vi vel også håndtere at gøre det en ekstra gang hvert 100. år. Bemærk, at jeg ikke vil indsætte skudtimer -- der er stadig en universel tid, der altid har præcis 24 timer i døgnet. Det er blot omregningen fra universel tid til lokal tid, der vil ændres en gang imellem.

Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Lind

Et år markerer en cirkel - når du har været en tur igennem starter du forfra. Ideen kommer netop fra cirkel-bevægelsen gennem årstiderne. Din ændring betyder derfor efter min mening at du enten vil få relativt meningsløse helligdage (nytår markerer ikke starten af et nyt år, blot et tilfældigt tal i en talrækkefølge) eller at du er nødt til at gå den anden vej og sige at eksempelvis helligdage afhænger af årstiden og ikke kalenderen (selvom man sagtens kan holde jul om sommeren, så er ideen stadigvæk at ramme den rette "falske" årstid).

Derudover et fair forslag :)

Peter Makholm Blogger

Vi er godt nok ikke helt så afhængige af årstidernes skiften som vi var tidligere. Men jeg tror nu stadigvæk at ferieåret i store træk følger årstiderne. Dermed har vi en naturlig ferieperiode i de to måneder efter sommersolhverv og en mindre periode i de to måneder efter vintersolhverv.

Jeg tror stadigvæk at en nogenlunde stabil planlægning af disse perioder opvejer "fordelene" ved cykler der går pænt op i hinanden.

Torben Mogensen Blogger

du er nødt til at gå den anden vej og sige at eksempelvis helligdage afhænger af årstiden og ikke kalenderen

Påsken er i forvejen defineret til den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Den definition kan stadig bruges, og vil sikre, at påsken altid ligger om foråret.

Hvis man vil have julen om vinteren (på den nordlige halvkugle) kan man definere juledag til at ligge 4 dage efter vintersolhverv eller første søndag efter vintersolhverv. Eller hvad man nu vil.

Torben Mogensen Blogger

Dermed har vi en naturlig ferieperiode i de to måneder efter sommersolhverv og en mindre periode i de to måneder efter vintersolhverv.

Det kan man vel stadig: Man kan definere sommerferien som X antal uger startende med mandag efter sommersolhverv. Eller de to første hele måneder efter sommersolhverv. Eller en anden lignende definition, der tillader, at den flytter fra år til år, men kan beregnes et stykke ud i fremtiden.

Vi har jo allerede ferier, der følger ugenumre (vinterferie og efterårsferie), ferier, der følger datoer (juleferie), ferier, der følger solen og månen (påske) og mere, så det er ikke en større komplikation at have ferier, der er defineret sådan i den nye kalender, end det er i den nuværende.

Peter Lind

Hvis man vil have julen om vinteren (på den nordlige halvkugle) kan man definere juledag til at ligge 4 dage efter vintersolhverv eller første søndag efter vintersolhverv. Eller hvad man nu vil.

Yup - du lagde bare lidt op til noget andet :) Jeg er som nævnt positiv nok overfor forslaget, jeg ville bare skille højtider/ferier og kalender fra hinanden. Kalenderen handler om at holde styr på hvor vi er i et givent forløb - det er en vilkårlig talrække. Årstiderne er derimod ikke vilkårlige. Så i forlængelse af din tanke om at skille kalender og årstider ad tænker jeg bare videre: skil ferier/højtider og kalender (endnu mere) ad.

Peter Müller

I så fald vil jeg gerne argumentere for at udvide ical standarden til at kunne udtrykke den slags. Feks kan man ikke beskrive påsken som en gentagende hændelse med den nuværende standard. Helligdage som følger naturfænomener rettere end calenderbaserede perioder er ganske svære at udtrykke.

Peter Makholm Blogger

Tilsyneladende antager Torben at alderen tælles op hver 420'ende dag. Det må antyde at ens officielle fødselsdag er tiltænkt at følge den arbitrære cyklus.

Det passer godt med at man nogenlunde har fødselsdag på alle tider ad året igennem ens obligatoriske skoleforløb. Det er sikkert retfærdigt.

Michael Lykke

Det er da en ganske sjov tanke og der er da heller ikke nogen tvivl om det kunne være rart at slippe for "besværet" med skudår og lign.

Men det virker som om at den smule besvær der er med skudår og lign. vil være meget voldsommere med dit forslag. Pludselig skal vi til at håndtere alt fra en ny udregning af alder til løbende fastlægning af hvornår der er sommerferie osv.
Og så må man jo spørge, hvorfor? :)

Rune Larsen

Husk at tage højde for relativisitiske effekter - tiden går jo forskelligt på polerne og ved ækvator pga. forskelle i hastighed og tyngdeaccelleration.

Dette bliver endnu mere relevant, når vi engang tager på arbejde i et rumskib. Vi skal jo nødig komme for sent fordi vores tid ikke er nået så langt som på arbejdspladsen.

Et tidspunkt i den nye tidsnotation bør derfor altid angives sammen med dets referenceramme. Det kunne være en interessent udvidelse til iCal. ;-)

Henrik Christian Grove

så det er ikke en større komplikation at have ferier, der er defineret sådan i den nye kalender, end det er i den nuværende.

Der er lige en enkelt. Folks ferieønsker vil svinge meget mere i løbet af dine 420 dages-år end i løbet af vores nuværende.

Mange folks ferieønsker følger vejret snarere end kalenderen, hvad enten det handler om at de vil ligger på strand mens solen skinner, eller stå på ski på et tidspunkt hvor der ligger sne. Og med et 420 dages-år er der stor chance for at der er to gode perioder vejrmæssigt på et år.

Når man først begynder at tænke over det er faktisk rigtig mange områder hvor vi af forskellige årsager (nogle er sikkert bedre end andre) har indrettet os ret hårdt efter noget der ligner solår, så selvom der er masser af ting der ser uhensigtsmæssige ud i vores nuværende kalender så skal man tænke sig godt om inden man begynder at pille.

.Henrik

Peter Lind

Mange folks ferieønsker følger vejret snarere end kalenderen, hvad enten det handler om at de vil ligger på strand mens solen skinner, eller stå på ski på et tidspunkt hvor der ligger sne. Og med et 420 dages-år er der stor chance for at der er to gode perioder vejrmæssigt på et år.

Det er ikke nær så godt et argument for at lade være med at ændre kalenderen, som det er et argument for ændre den uduelige facon vi udregner tilgængelige ferie-dage på. Hvis jeg i stedet for at tjene ferie op til en periode halvandet år ude i fremtiden (ca.) tjener ferie op løbende, så er jeg selv herre over hvornår de skal bruges - og kan brænde dem af når vejret passer, i stedet for at de skal presses ind i en vilkårlig periode. Dermed vil ferieforbrug netop kunne passe med vejr og ikke kalender og vil så være meget mere stabilt (og ufattelig meget smartere end det pt er).

Jan Stampe Jensen

Det bliver vel nok sjovt at skulle planlægge et skole år!!!

Tror I virkelig at mennesker bare glemmer at vinter er lig (december, januar, februar)

Hvordan skal børn lære den nye kalender når de ikke kan knytte den op på årstiderne!

Sjovt tanke eksperiment, men realistisk nej. Det kan godt være at teknik er nemmere hvis man glemmer menneskene, men jeg synes stadig at det er teknikken som skal tilpasse sig menneske og ikke omvendt.

Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg er ganske åben for forbedringer af kalenderen, men at indrette den sådan at der er et helt antal uger på en måned, det er ikke smart. Så vil ugedagen jo være en direkte funktion af månedsdagen, og dermed er den ikke længere brugbar som fejlkorrigerende redundans. Det er slemt nok at vi har 28 dages februarer, men at designe kalenderen direkte til i alle tilfælde at ødelægge tjeksummen, det ville da være for dumt.

Niels Loft

Jeg forstår ikke helt hvorfor.
Er det fordi vores nuværende kalender passer dårligt ind i den digitale verden?
I så fald vil jeg foretrække at kalenderen fortsætter som den er.
Så må den digitale verden tilpasse sig os mennesker og ikke omvendt.
Ikke noget med at springe over hvor gærdet er lavest bare fordi kalenderen er besværlig :)

Søren Christensen

Jeg forstår nu heller ikke hvorfor.
Og dine forslag lyder da langt mere besværlige end den kalender vi har nu og har kørt med en laaaang tid.

Citat:
Hvis man vil have julen om vinteren (på den nordlige halvkugle) kan man definere juledag til at ligge 4 dage efter vintersolhverv eller første søndag efter vintersolhverv. Eller hvad man nu vil.

Og det skulle være nemmere??

lArs hAnsen

Hvad med at vi bare flytter jorden lidt tættere på solen og sætte farten op. Dels bliver her lidt varmere - hvem her på den nordlige halvkugle kan ikke bruge lidt mere varme - dels bliver omløbstiden kortere og vi kan få året ned på 12 måneder af 30 dage. Skudsekunderne kan klares ved at ændre jordens rotationshastighed. Samtidig kan vi sætte antallet af dage i en uge ned til 6. 3 dages arbejde og 3 dages weekend. Så passer det også med 5 uger på en måned.

Per Erik Rønne

Skal der være konsekvens i forslaget må der naturligvis være videnskab i det, og vi må knytte det til SI.

Så lad os i stedet tale om sekunder, kilosekunder (godt et kvarter), megasekunder (godt og vel en uge) og gigasekunder (knap 32 år). Det skal nok gøre vores tidsplanlægning enklere ...

Indtil vi får udviklet den interstellare rumfart, og skal tage relativistiske hensyn ...

Mikael Kristensen

Med syn for kommende rejser ud i tid og rum og med udgangspunkt i, at vi alle bevæger os gennem rummet med hver vores hastighed pga. jordens rotation osv, så synes jeg det eneste oplagte er at lave en distribueret kalender, hvor vi hver især tildeles en egen branch af et kalender objekt, der så følger vores personlige tid (selvfølgelig med korrektion for Einsteins relativitet), så der ikke længere er tale om en global kalender, der alligevel ikke understøtter fremtidige behov :-)

Martin Hoffmann

Jeg er i forvejen irriteret på de religiøse helligdage, som f.eks. påsken. Det giver ingen som helst mening at den høvler rundt i året efter forgodtbefindende (ikke i forhold til hvad den formodes at "fejre" ihvertfald). Så et forslag om at lægge alle højtider efter den model vil efter min mening gøre det helt umuligt at regne med noget ude i fremtiden. Hvis jeg skulle aftale med en gruppe mennesker at tage på ferie i vinterferien om to år, skulle jeg jo have fat i en almanak og se hvordan solhvervet lå i relation til den nye tidsregning. Det virker langt mere besværligt end det problem der skulle rettes op på.
De fleste har efterhånden vænnet sig til at månederne har en given længde, og at de nogenlunde svarer til årstiderne (global opvarmning ikke medregnet), så dem tror jeg bare vi skal lade være.
Vores historiske og kulturelle bevidsthed ville heller ikke sætte pris på det. Prøv f.eks. at forklare en amerikaner at han skal fejre uafhængighedsdagen på en anden dag end 4. juli. Det samme kunne siges om vores grundlovsdag.
Livets naturlige cyklus (på jorden) er det eneste tidsmål der rigtig giver mening, så at ændre på årets længde vil ikke give intuitiv mening.
Det er også ret svært at få global konsensus om selv små ændringer. Se bare på debatten om sommertid, som jo er et levn fra en svunden tid, ligeså meget som alle vore religiøse helligdage (det er muligt at folk som ikke er ateister har en anden holdning til netop det udsagn).

Jeg vil dog medgive at vores daglige tidsangivelser (minutter, sekunder og timer), er helt hen i vejret. At dele døgnet ind i 24 timer, snarere end noget der er deleligt med 10 er bare at gøre livet sværere end det behøver være.
Swatch forsøgte sig for nogle år siden at indføre "Beat time" (http://en.wikipedia.org/wiki/Swatch_Internet_Time), og det synes jeg lyder som en fantastistk ide.
Mange af argumenterne ovenfor gør sig dog stadig gældende, specielt dem om den globale konsensus. Jeg tror dog at det ville være muligt at lave denne ændring på græsrodsniveau. Hvis vi alle begyndte at angive beat-time samtidig med almindelig tid, tror jeg at man med tiden ville kunne snige det ind i folks bevisthed.

Tom Arleth

Jeg vil dog medgive at vores daglige tidsangivelser (minutter, sekunder og timer), er helt hen i vejret. At dele døgnet ind i 24 timer, snarere end noget der er deleligt med 10 er bare at gøre livet sværere end det behøver være.

24 er et rigtigt smart tal. Det kan deles i 2,3,4,6,8 og 12 lige store bidder efter behov. 10 har kun en ting der taler for sig og det er at vi er udstyret med 10 fingre - det er da en mærkelig ting at lægge til grund for opdeling af døgnet:-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Tip redaktionen
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize