Umiddelbart har de tre ting ikke så meget med hinanden at gøre – og dog. I 2013 steg antallet af skilsmisser i Danmark med 20%, og i år blev Stram Kurs opstillingsberettiget til Folketinget, og begge dele skete fordi brugen af digitale løsninger var let.
I 2013 blev det muligt at blive skilt ved at bruge en digital selvbetjeningsløsning på borger.dk. Man kunne (og kan) altså gå på borger.dk, logge ind med sit NemId og lade sig skille på en helt normal regngrå tirsdag aften - uden separationsperiode.
Om det er en god eller dårlig ting, skal jeg ikke kloge mig på, men når noget bliver nemt og uden barrierer, så gør vi det mere! Det viser stigningen i skilsmisser på 20% fra 2012 til 2013 også.
Forskning i adfærd har vist, at vi som mennesker arbejder med to måder at tænke på: System 1, som er hurtigt, automatisk og baseret på følelser og vaner, og System 2, som er langsomt, logisk og beregnende. Hvis man ønsker folk at ændre adfærd, skal man gøre det nemt at træffe beslutningen. Man skal med andre ord, gøre det nemt, at bruge sit System 1 fremfor sit System 2.
Jeg siger ikke, at folk bare bliver skilt, fordi det er nemt. Det var sikkert svære ægteskaber til at starte med, men det viser, at fjernelse af barrierer ændrer adfærd. Og det er præcis de samme mekanismer, som man arbejder med ved at nudge folk til at ændre adfærd til at fx at købe slik i Netto, mens man står i kø til kassen.
I år blev to nye partier opstillet til det danske Folketing: Klaus Riskær Pedersen og Stram kurs. Begge har nydt godt af, at en digitale løsning, har gjort ting nemmere. I 2016 kom en ny løsning nemlig til verden, og det blev muligt at indgive vælgererklæringer digitalt.
Fortid var dagene, hvor partierne skulle stå på byens torv og samle erklæringer ind, diskutere med vælgerne og kæmpe for hver eneste underskrift. I den nye digitale løsning, skulle man ikke længere møde sine vælgere ansigt til ansigt, men kunne i stedet samle e-mailadresser ind elektronisk, sende dem til ministeriet og efterfølgende få vælgerne til at bekræfte med deres NemId efter en 7-dages betænkningsperiode.
Desværre kunne systemet omgås og partierne kunne fjerne en barriere for borgerne. Partiet kunne nemlig bare registrere deres egne e-mailadresser mange tusinde gange, og så få vælgerne til direkte, at bekræfte deres erklæring – og væk var de 7 dages betænkning. Dette gjorde begge partier, og det har desværre ikke været muligt at sanktionere dem.
Politikerne forsøgte faktisk med deres 7-dages betænkningstid, at indbygge en barriere, og få vælgerne til at bruge deres System 2, inden de endeligt afgav deres erklæring. Men det var en analog eftertænksomhedsperiode, som kunne omgås nemt gennem brug af digital teknologi. Og her skal vi som designere af IT-systemer tænke os om….
De to eksempler på digitalisering viser, at digitalisering kan fjerne barrierer og gøre adfærden nem. Og det er jo netop et af de mest ønskværdige egenskaber ved digitalisering – det skal være nemt. Men skal det være nemt for enhver pris?
Er det ikke ønskværdigt at bygge benspænd ind i nogle digitale løsninger? Benspænd der tvinger os til at reflektere, til at være eftertænksomme og aktivere vores System 2.
I januar 2018 besluttede Folketinget, at der skulle gøres en indsats for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar. Love og regler skulle blive nemmere at administrere digitalt, så hverdagen blev nemmere for borgere og virksomheder.
Min opfordring til Folketingets politikere, embedsmænd og kvinder og alle os, der designer systemer er, at vi i digitaliseringens iver ikke må glemme System 2, at vi nogle gange har brug for – også i digitale løsninger – at være eftertænksomme og træffe en langsommere og sikkert bedre beslutning.
... Tak for dem.
Man kunne ønske, at der kunne indbygges lidt eftertænksomhedsperioder i i det politiske processer og lovgivningen, så vi ikke så ofte havnede i "fuld fart frem med hovedet under armen"-situationer. Hvordan får man folk som Brian Mikkelsen til at bruge sit system 2?
..... på privatlivsområdet. På f. eks. Data Redder Liv-konferencen i torsdags var hovedbudskabet, som de forsamlede konkluderede at være enige om, at barrierer for at invadere borgernes privatliv skal minimeres kraftigt - helst helt væk - netop fordi det skal gå hurtigt. Og vi har ikke tid til at tænke, for så står vi tilbage på perronen og kan vinke til kineserne i toget.
Forskningsprojekter skal godkendes hurtigt, helst uden forsinkende indblanding, hvis det står til life science-industrien og deres sekundanter i det offentlige. Så kan vi altid tænke bagefter, når det er gået galt.
"Forskning i adfærd har vist..."
Hej Rene, en udemærket bog om adfærd er Daniel Kahneman - thinking, fast and slow.
Jeg forstår ikke dit punkt 2?
Man kan finde tallene for antal skilsmisser på dst.dk, og de underbygger ikke rigtigt din konklusion. Der er ganske rigtigt et hop i 2013 hvor det blev muligt at blive skilt uden at være spareret først, men det forsvinder i årene efter.
Så en mere rimelig konklusion er at i 2013 var der en del skilsmisser der først ville være blevet gennemført i 2014 hvis man stadig skulle separeres først.
Hej Kim,
Add 2) Jeg vil argumentere at System 1 i langt højere grad er baseret på "cognitive bias" og det meget uvidenskabelige begreb "intuition". Jeg mener ikke at man kan trækker en beslutning om skilsmisse ind i System 1. Jeg kan ikke se hvilken intuition, vane el.lign. som kan ligge til grund for om en person vil lave elektronisk skilsmisse og så vidt jeg husker ligger hensyn til bekvemmelighed ikke i System 1.
Det var min pointe.
"Thinking, fast and slow" er en forfärdelig bog. Sproget gör at den er helt umulig at läse uden at falde i sövn efter fire sider :)
Det var, efter min mening, Amos Tversky der var den af forskerparret der kunne skrive, skäre overflödigt ordflomme väk og formidle stoffet;
Det viser sig ved at alle "Kahneman + Tversky" papirer og böger er meget klarere og mere tilgängelige end "ufortyndet" Kahneman er.
Jeg er Kahneman-fanboi - intet kan tage det væk (og Tversky er død ...der kommer ikke mere fra den hånd) ...og den bog er freakin epic (just for the record) :-)
Eftertænksomhed er altid godt, men jeg efterlyser viden, som ikke er lig med data. Jeg har fundet denne bog om "The Powers, Perversions, and Potential of Heredity" af Carl Zimmer. Jeg har yderligere fundet forfatterens uddrag fra bogen med tillen "Seven Big Misconceptions About Heredity". Jeg beklager, at jeg må anvende mit eget blogindlæg med et link til Carl Zimmers egen blog. Den oprindelige link er alt for lang til indtastning. [https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=4684]
Man har gennem tiderne opnået viden og erfaring om hvilke sager, der er hensigtsmæssigt at gøre hurtigt og nemt, og hvilke sager, som man bør gøre langsomt, og måske ovenikøbet lidt besværlige. Nu er der nævnt "skilsmisse". Jeg kan tilføje "sætte sig i bundløs gæld". Hvorfor kan man ikke digitalisere, uden at ignorere al viden og erfaring ?
Formålet med vælgererklæringerne er vel at holde stemmesedlerne overskuelige ved kun at have partier med, der har en chance for at komme i folketinget, i det mindste med et tillægsmandat.
Og så har systemet vel fungeret rimelig godt. Kristendemokraterne er ikke så langt fra spærregrænsen og har gode chancer for et kredsmandat. Riskær er mere tvivlsom.
Men til sammenligning:
I 1984 lykkedes det for Marxistisk-Leninistisk Parti at samle ca 20000 underskrifter og dermed at blive opstillingsberettiget. Til valget fik de 978 stemmer. Så System2 fungerer ikke altid.
Og i flere år beklagede Retsforbundet sig over, at deres vælgererklæringer strandede i kommunerne, der ikke "prioriterede" dem. Jeg ved ikke, om det var nok til at forhindre Retsforbundet i at stille op. Men det så jo noget råddent ud.
En pausefunktion kan måske være rimelig nok, men det bør ikke være et administrativt mål, at man kan forhindre folk i at gøre noget, der er lovligt og en ret. Ellers kan man lige så godt sige, at partier med ubehagelige (underdrivelse) holdninger og adfærd ikke har lov at stille op. At man skal godkendes af en eller anden kommission - lige som i f.eks. Ukraine. Reelt er formålet jo det samme som med spærregrænsen. Man gider ikke små partier i Folketinget, det med en overskuelig stemmeseddel er jo i forvejen umuligt.
Folk kan jo også melde sig ud af Folkekirken, og det så nogen som et problem, da Ateisterne af en eller anden grund "smidiggjorde" processen.
Et link eller 2 til det vælgersnyd du nærmest påstår er blevet begået vil være dejligt. Syntes ikke jeg har hørt noget om den Egon Olsen plan der har foregået i nogen medier.
Det blev ganske indgående diskuteret tidligere (umiddelbart op til valgets udskrivelse). Den relevante minister var endda i P1 for at hælde vand ud af ørerne^H^H^H^H ... redegøre for forløbet.
Han nåede endda at sige, at ingen havde forestillet sig at det ville gøre en forskel at formularerne blev elektroniske, og henviste til, at ingen i høringssvarene havde nævnt noget om muligheden for misbrug.
Det eneste snyd, der p.t. er opdaget, er at "tænkepausen" på de 7 dage kunne og blev omgået. Og det var med Egon-metoder.
Mange tak for svarene. Nu hører jeg dog ikke radio eller ser nyheder i fjernsynet. Derfor jeg også gerne vil læse lidt om det hvis nogen havde et link til omtalte fusk.
hvis nogen havde et link til omtalte fusk.
https://www.version2.dk/artikel/ministeriet-snyd-med-vaelgererklaeringer...
I 1984 lykkedes det for Marxistisk-Leninistisk Parti at samle ca 20000 underskrifter og dermed at blive opstillingsberettiget. Til valget fik de 978 stemmer.
En vælgererklæring er ikke et løfte om at stemme på partiet (det vil i øvrigt nok være imod princippet om hemmelig afstemning), så det er der sådan set ikke noget odiøst ved. Man kan i øvrigt mistænke nogle for at skrive under i håb om, at MLP ville trække stemmer fra de andre venstrefløjspartier uden at komme ind, og derfor gerne så dem på stemmelisten af pragmatiske grunde. Ligesom jeg ikke har noget mod, at Klaus Riskjær er opstillet, for han kommer næppe ind, og de stemmer, han faktisk får, vil overvejende eller være gået til partier, jeg er uenige med. Det samme kunne siges om NB og SK, men de ser desværre ud til at have en stor chance for at komme ind, så stemmer på dem faktisk ikke er spild. Men tre små højrenationalistiske partier er nok stadig bedre end et stort ditto (hvis det samlede antal mandater er det samme), så jeg er ikke helt utilfreds.
Til gengæld tog PET vælgererklæringerne meget alvorligt. Men når vi samlede stillere, så var argumentet som regel, at vi da burde have lov at stille op, selv om mange af dem, der skrev under, da ikke havde nogen forestilling om at stemme på os. Hvis man kun skal have fat i dem, der faktisk vil stemme på ens parti, så skal man jo af og til rende rundt i fjerne landsbyer og på ikke-brofaste øer (og vi vidste jo ikke, hvem der stemte hvad). Det var nu meget nemmere at stille sig op et sted. Og så lige dem man vidste, gerne gav en underskrift.
Et andet trick, der vist kun har været brugt en gang i nyere tid, er at stille en op, som slet ikke ønskede valg eller var medlem af partiet. Det er åbenbart borgerligt ombud. Jeg kan ikke huske, hvem der lavede det, hvornår, eller hvad det hele gik ud på. Men det var vist meget "snedigt". Jeg synes, det var noget med et kommunalvalg.
Så System2 fungerer ikke altid.
Snakker du om systemet eller demokratiet.
Synes da det er helt fint, at alle har et parti, man kan stemme på. Som er nogenlunde overens med ens holdning. Så må vi tage besværet med.
Med "papir" på hvor mange, som her de 978, er det også nemmmere ikke at fører en poltitik, som indrager dem. Da man så ikke kan påstå, at der er et stor tavs flertal, som ikke bliver hørt.
Helt enig!
Man gider ikke små partier i Folketinget, det med en overskuelig stemmeseddel er jo i forvejen umuligt.
Spærregrænsen er en måde at holde små ekstremistiske partier ude. Der var ikke nogen spærregrænse i Tyskland i 30erne, og derfor kunne nazisterne få fodfæste. Dog ser det så ud til at den ikke holder længere med de nye partier.
Spærregrænsen er en måde at holde små ekstremistiske partier ude. Der var ikke nogen spærregrænse i Tyskland i 30erne, og derfor kunne nazisterne få fodfæste. Dog ser det så ud til at den ikke holder længere med de nye partier.
Man kunne også overveje at nedsætte antallet af folketingsmedlemmer. Til EP-valget skal man have 6-8 % for ét mandat afhængig af hvor mange stemmer, der går til spilde.
Til de resterende medlemmer kunne man stille ekspertise til rådighed (endelig ikke partiorganisationerne, der er en del af problemet!).
Så kunne færre politikere træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag.
Men tre små højrenationalistiske partier
Jeg skal lige have det på det rene:
Anser du KRP for værende højrenationalistisk med bla. følgende punkter på dagsordnen:
Flytning af skat fra arbejde til kapital, så erhvervslivet også multinationale kommer til at betale mere.
Opsplitning af de finasielle supermarkeder.
Status quo på indvandring og fokus på bedre integration, og ingen Lindholm.
Klima, stort set som hvad alle de andre partier overbyder om.
Varme hænder væk fra tastaturet og tilbage til patienterne.
Delvis borgerløn.
Væk fra et kontrol- og mistillids-samfund, og genskabe et samfund baseret på respekt og tillid.
Politi og anklagemyndighed skal adskilles.
Grundlovskontrol flyttes fra Justitsministeriet.
Roadpricing.
Gratis kollektiv regional transport.
Gratis tog for studerende.
.....
Kan godt være jeg læser forkert, men jeg har meget svært ved at se det højrenationale i det - tværtom.
Der var ikke nogen spærregrænse i Tyskland i 30erne, og derfor kunne nazisterne få fodfæste.
Prøv lige at læse lidt mere historie før du udtaler dig.
NDSAP kom i første omgang ind i Rigsdagen på en nationalsocialistisk fællesliste i 1924, med 3% - tilslutningen faldt så til det laveste med 2,6% i 1928, og derefter gik det jo som bekendt desværre stærkt.
Til sammenligning er spærregrænsen 2% i Danmark - så det ville ikke have ændret en tøddel!
Så kunne færre politikere træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag.
Politikerne har mulighed for at specialisere sig i et fagområde. Et af problemerne er at man bytter rundt på fagområderne ustandseligt. For at belønne/straffe ud fra et hieraki af prestige mellem fagområderne. Det betyder at der sidder ministre, som er blanke på deres fagområde, og bliver skubbet rundt af embedsmændene. Jeg synes ikke det har været nogen success.
Der var ikke nogen spærregrænse i Tyskland i 30erne, og derfor kunne nazisterne få fodfæste.
Det er da langt fra historisk korekt, hvor har du fået den idee eller det fortalt.
Men lidt over 43% af stemmerne som de fik, ville han være tæt på at få absolut flertal med stemmespild og mandagtfordeling, hvis vi have en høj spæregrænse.
Hitlers vej til magten, er lidt mere end et teknisk valgsystem.
Og i Danmark er spæregrænsen ikke høj, hvis vi taler Kredsmandater.
Måske - vi kender ikke årsagen, da separationsperioden blev afskaffet samtidigt med den digitale løsning.
Måske er der andre årsager til det høje antal skilsmisser i 2013 og de efterfølgende år - https://www.dr.dk/nyheder/indland/20-procent-flere-skilsmisser-i-2013
Så, ja. En lille stramning i min konklusion er der nok tale om, men der findes andre eksempler på stigninger, når noget bliver nemt. Et andet eksempel er antallet af udmeldinger af folkekirken.
NDSAP kom i første omgang ind i Rigsdagen på en nationalsocialistisk fællesliste i 1924, med 3% - tilslutningen faldt så til det laveste med 2,6% i 1928, og derefter gik det jo som bekendt desværre stærkt.
Og er det ikke derfor spærregrænsen er 5% i Tyskland i dag? Det bliver i hvert fald brugt som begrundelse hver gang den kommer op.
Og er det ikke derfor spærregrænsen er 5% i Tyskland i dag? Det bliver i hvert fald brugt som begrundelse hver gang den kommer op.
Hvis man bruger bureaukratiske regler til at føre politik, så tror jeg, man taber. Hvor stor skal spærregrænsen egentlig være, før man er helt sikker på, at ingen skrækkelige folk kommer i parlamentet?
Jeg er sikker på, at der findes mere pålidelige metoder. Sådan lidt a la Putin, Jeltsin eller Erdogan. Lad nogle stille op, men tæl selv stemmerne op.
Eller man kan tage den politiske konfrontation i stedet for at diskutere, hvordan man bedst lader som om, Paludan m.v. m.v. ikke findes. Dét har i hvert fald ikke hjulpet.
Og er det ikke derfor spærregrænsen er 5% i Tyskland i dag?
Dog med den lille krølle, at spærregrænsen kan suspenderes, hvis et parti vinder mindst tre mandater.
Det bliver i hvert fald brugt som begrundelse hver gang den kommer op.
Det er så en tilsnigelse, det er mere begrundet ud fra at et væld af (små) partier skabte politisk kaos og ineffektivitet for Weimar-republikken.
I øvrigt ville en spærregrænse på 5% nok næppe have gjort nogen forskel, for utilfredsheden med den elitære socialdemokratiske regering i Weimar-republikken var så høj, at NSDAP vandt 18,3% af stemmerne i 1930.
Man kan undre sig over, at et indlæg skrevet i maj 2019 om, at »skilsmisser er for nemme«, glemmer at nævne, at der faktisk er sket noget siden 2014.
F.eks. har man indført en reflekstionsperiode på tre måneder og obligatorisk kursus for forældrene, alt sammen for at gøre hele processen mere besværlig.
Disse regler blev gældende fra 1. april 2019. Så når der bliver skrevet, at man »kunne (og kan)« så bruges ordet »kan« lodret forkert.
Og det er altså ikke noget nyt, det blev besluttet i marts 2018. Og nu er det ikke fordi det er sådan noget jeg har fulgt med i, men DR dækker det i ny og næ, så det undrer mig, at ingen på Version 2 har opdaget det.
Hvor er det nemt at afspore en temmelig relevant diskussion om brugervenlighed i it-systemer. Spørgsmålet i al sin enkelhed var og er; Kan det blive for nemt, så vi glemmer at tænke os om?
I stedet bliver det til en diskussion om valg, politiske partier, skilmisse og hvorvidt den bog der refereres til er læsevenlig !!!
Hvor blev diskussionen om artiklens spørgsmål af?
JA - Det kan blive for nemt lige at klare "paragrafferne" på mobilen, PC'en eller hvad der lige er for hånden og JA, så glemmer mange af os at tænke os om en ekstra gang. Heldigvis er en del af de nemme beslutninger sjældent ireversible - men de kan godt have store personlige og samfundsmæssige omkostninger...!
Nu er jeg nok også en af dem der har været med til at afspore debatten, men jeg vil gerne være med til at bringe den tilbage på sporet ved at gentage det sidste Kim skrev:
Min opfordring til Folketingets politikere, embedsmænd og kvinder og alle os, der designer systemer er, at vi i digitaliseringens iver ikke må glemme System 2, at vi nogle gange har brug for – også i digitale løsninger – at være eftertænksomme og træffe en langsommere og sikkert bedre beslutning.
Og fortsætte lidt ud af det spor, nemlig at det også kan være en henstilling til at vi ikke nødvendigvis altid skal digitalisere alt og alle for en hver pris.
Brugervenlighed var jo ikke begrundelsen for de 7 dages ventetid.
