Martin Ernst bloghoved

Skat: Er der en god business case i høj kvalitet?

Illustration: pixels

Vil det være muligt at sikre både en god kvalitet og samtidig højne regelefterlevelse og retssikkerhed - uden at det går ud over performance eller hastighed i sagsbehandling?

Indlægget er inspireret af Hans Drachmans artikel på Politiken.dk d. 27. oktober 2018.
Hans Drachman tager udgangspunkt i en ny bog, som Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen har skrevet om SKATs udvikling fra 2005 til 2015. Bogen hedder ”Overmod & afmagt”.

Jeg indrømmer, at jeg ikke har nået at læse bogen, men emnet jeg berører, ligger også på kanten af bogen – nemlig, at der er en god business case i at have god kvalitet.

Men hele pointen i Hans’ artikel er, at McKinsey har udarbejdet en rapport, hvor de kritiserer Skat for at have mere fokus på »regelefterlevelse og retssikkerhed frem for performance«. »McKinsey siger, at det er et stort problem, at Skat går op i at være overkorrekte, hvilket Jørgen Grønnegård Christensen finder ”ret opsigtsvækkende”.

Nu kender jeg ikke til McKinsey s rapport, men man skal ikke glemme, at deres citat kan være taget ud af kontekst, hvor de måske mener, at man i stedet for at arbejde 99,99999% efter reglerne skulle nøjes med at arbejde 99,9% efter reglerne - og på den måde frigive energi til at arbejde hurtigere. Vi ved det ikke, men lige nu er det en dårlig historie, som både sætter Skat og McKinsey i et dårligt lys. Hvad der ikke må ske for det offentlige er, at vi som borgere og virksomheder mister tilliden til dem. Det må – og skal - være en æressag hos det offentlige, at tingene bliver gjort korrekt.

State of mind

Det skal være en del af de business cases, som det offentlige skriver, at man har fokus på at være korrekt. Det er også et fokus i Statens Business Case Model, så det er ikke noget nyt – men det skal række ud over at skrive det ind i en business case. Det skal være en levemåde eller sagt på udenlandsk ”state of mind”. Og dette skal naturligvis ikke kun begrænse sig til Skat.

Når alt det er sagt, så kan Skat meget fint anlægge en betragtning om, at ved at arbejde så billigt som muligt i Skat, så bliver nettoprovenuet fra opkrævningen desto større og til glæde for f.eks. sundhedssektoren. Kan Total Cost of Ownershop (TCO) reduceres i forvaltningen? Og hvordan? Mere effektive systemer? Ved brug af digitalisering? Brug af standard systemer? En simplificering af regler?

Alle ved, at IT kan gøre os mere effektiv, og at digitaliseringen kan understøtte dette. Nu venter vi bare på, at vi kan få gennemført den digitale lovgivning helt – dvs. systemer, der underbygger effekten bliver helt implementeret, og en lovgivning, der træder helt i kraft. Det er en transitionsperiode, som kommer til at tage år – også for Skat. Respekt for det arbejde, som forestår. Det bliver ikke nogen nem rejse.

Det er også en mulighed, at SKAT følger standardiseringen ved brug af kendte løsninger for de områder, hvor Danmark allerede er ramt af standardisering fra f.eks. EU. Her kan der være et stort potentiale, hvis man får et skabt et samarbejde, så kun et system dækker alle EU-lande. Men igen – respekt for det arbejde, som forestår.

Udover standarder, bør der også være en pushback fra Skat med et ønske til politikerne om at simplificere lovgivningen. Jeg ved, at det sikkert er en kættersk tankegang. Men prøv at forestille jer, hvad der ville ske, hvis en udførende enhed (f.eks. Skat) kunne gøre det offentligt tilgængeligt, hvad det koster at administrere en lov – og politikkerne ikke fik lov til at indføre en lov, hvor det kostede et halvt billard at administrere.

MUDA - spild

Så jo! Vi kan fint effektivisere, men intet af det ovenstående behøver at gå på kompromis med kvaliteten. For vi ved jo (bl.a. fra LEAN verden), at hvis kvaliteten ikke er god, så udfører vi spildt arbejde. Dvs. effekten går af det, og det, vi vinder på gyngerne, tabes på karrusellen. Der kommer også møgsager ud af dette, som Hans’ artikel indeholder eksempler på – skattesagerne Kasi Jesper og fotomodellen Camilla Vest.

Vi ved også, at hvis kvaliteten ikke er god, så mister man tilliden. Når man mister tilliden, så kommer der yderligere ”følgeskader”, og det kunne være i form af mere stort arbejde. For hvorfor skulle man give penge til SKAT, når omgangen med vores penge er så lemfældig?

Skatteministeren siger:

Man har haft for meget fokus på business casen og på de ting, man kunne putte ind i et regneark, og ikke på de ting, man ikke kan sætte på en formel som for eksempel retssikkerhed.

Men her vil jeg gerne vove at påstå noget andet – retssikkerhed kan godt sættes på formel! Alt kan måles og beregnes! Det er blot et spørgsmål om man vil, og om man har ressourcer nok.

Hvor er gevinsterne på den lange bane?

I dette tilfælde skal man ville det, og man skal afsætte de fornødne ressourcer af til at se effekten af det. For der kommer en effekt ud af det. Det tør jeg godt vædde på. Men det er en effekt, som vi først vil se om år. Og det bliver svært. Der er ingen undskyldning. Det er bare med at komme i gang. Udfordringen er bare, at den typiske business case i den offentlige sektor fokuserer alene på procesbesparelser – dvs. effektivisering (dette er en af konklusionerne fra 1strokes årlige business case undersøgelse og ikke den langsigtede gevinstrealisering. Det betyder, at langt størsteparten af projekterne skal finansieres ved at fyre folk – Se Forsvarets premature attack.

Kunne vi for en gangs skyld prøve at skifte fokus til at skabe en super kvalitet, og så gøre tingene kun en gang, vi skaber kvalitet i arbejdet til glæde for både borgere og medarbejdere. Det er der et kæmpe potentiale i. Og som den gode Henrik Ibsen er kendt for at have sagt:

"Hvad du gør, gør det fuldt og helt, ikke stykkevis og delt".

SKAT, der er en god business case i høj kvalitet.

Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere