Skal vi ikke sende din gamle USB-stick til Malawi?

Et af de ulands-projekter, jeg synes rigtig godt om er FAIR Danmark, som bl.a. har haft stor succes med at at indsamle computere i Danmark, som skal til f.eks. Malawi i Afrika.

Projektet fik min opmærksom især pga. af det danske hold fra FAIR geninstallerer maskinerne med Open Source software, hvilket giver skoleprojekterne i Afrika direkte adgang til mere software - lovligt og gratis. Skønt!
Organisationen har tidligere været taler og udstiller på Open Source Days - super søde og dygtige folk.

Version2 har i 2010 lavet denne fine video om projektet (for tiden er det ikke bare skærme som mangles):

Alternativt er denne video god som intro til FAIR.

Netop nu er der en hasteopgave som vi - dvs. også du - kan hjælpe med. Den kommer fra Benjamin Bach/FAIR Danmark:

Vi har fået en anmodning om at tage USB stik med til næste 
projekt i Mzuzu, Malawi. Vi tager afsted her i midten af august. 
Bl.a. vil vi gerne kunne gøre sådan at alle lærere, der tager 
en IT-efteruddannelse på universitetet kan få et USB-stik med 
sig.
 
I må meget gerne forhøre rundt i jeres netværk, f.eks. er det 
typisk, at der fabrikeres en masse reklame-USB stik, som så 
ender med at samle støv og blive smidt ud.
 
Postadresse: 
FAIR Danmark. Birkedommervej 31.3. 2400 København NV
www.fairdanmark.dk

Vi har vist alle en del "ældre" USB-sticks som kan genbruges - slet dem og send :-)
Del gerne denne opfordring videre!

/pto

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ove Larsen

I videoen siger interviweren at det er til Eritrea - men FAIR Danmark har hele tiden arbejdet i - Malawi hvor vi samarbejder med en civilsamfundsorganisation - NICE og ved det projekt der er igang nu - med det regionale universitet i Mzuzu, hvor der skal etableres uddannelse for lærere i IT - og der skal oprettes IT centre på områdes secondary schools (gymnasier) og hvor primæry schools er tilknyttet som feeder schools.

  • 1
  • 0
#3 Martin Zacho

..50 - 60 x 512MB sendt til Fair. Så må se om de vil tage imod dem, trods manglende medlemskab. Anser nu ovenstående blog, som en invitation til at indsende USB sticks uden medlemskab.

  • 5
  • 0
#5 Johnnie Hougaard Nielsen

Det lyder jo glimrende. Det er blot i modstrid med hvad der står på hjemmesiden, under minimumskrav.

Du skal være medlem af FAIR. Dit medlemskab sikrer os et vigtigt argument overfor øvrigt samarbejdspartnere, og samtidig er dit kontigent med til at bidrage til vores almindelige virke. Uden bidrag kan vi ikke sende noget udstyr afsted.

Det har jeg svært ved at tolke som andet end at jeg skal være medlem før jeg fx kan aflevere en gammel skærm. Ellers skal hjemmesidens info skrives om.

http://www.fairdanmark.dk/da/sadan-kan-du-hjaelpe/stot-os-med-udstyr/

  • 1
  • 0
#6 Benjamin Balder

Hej Johnnie!

Korrekt at det normalerweize er anderledes -- pointen er, at da det er et USB-stik, der skal indgå i et eksisterende projekt og nærmest kan være i min håndbagage, så har det ikke samme økonomiske implikation :) Vi vil helst ikke gøre det super-besværligt at sende et USB-stik med posten, dog må man hjertens gerne melde sig ind alligevel!!

Hvis du forærer os en skærm, er det lidt anderledes, så er den jo en del af et nyt, fremtidigt projekt, som kræver funding den eller den anden vej. Vi forsøger os efter bedste overbevisning at gøre dette vha. et mere beskeden medlemskontingent, som legitimerer foreningen over for andre samarbejdspartnere og fonde.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere