Skal vi ikke betale for Open Source?

Det er alment kendt at Open Source programmer (normalt) ikke koster penge, men hvad hvis jeg gerne vil støtte med penge' Giver det mening at smide penge i Open Source for os brugere'

Det er egentlig ret interessant om brugere reelt kræver at Open Source er gratis eller egentlig godt vil betale for Open Source. Som udgangspunkt tror jeg at langt hovedparten af Open Source brugere "kræver" gratis, og det har da også betydet en fantastisk spredning og enkel programudveksling. Men folk som Poul-Henning Kamp (også kendt fra Version2) har tidligere prøvet at spørge om brugere ville betale ham for at udvikle Open Source et par måneder. Det gik fint - og var et FLOT skulderklap til PHK's arbejde for og med FreeBSD igennem mange år.

På det seneste har en anden dansker været ude med snøren. David Nielsen har på hjemmesiden http://www.pledgebank.com/nouveaudriver spurgt om vi vil buge 10$ for at sponsorere en del af udviklingen af en Open Source driver til nVidia-grafikkort. Kanon godt initiativ af David, som i sin blog har udtrykt stor stolthed over at målet med 1000 bidragsydere nu er nået.

Jeg vil egentlig meget gerne betale til Open Source udvikling, bare det struktureres og dem som stiller hovedet frem også kan få noget ud af det. Men hvordan søger vi for det?

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Høgh

Jeg har personligt ikke noget imod at betale for Open Source.

Det sjove er jo også at der ikke er særlig mange som ikke er med til at betale til Open Source på en eller anden måde...

Tænk over det. Stort set alle større virksomheder der bruger Open Source deltager i et eller andet omfang i videreudviklingen af den software de bruger. Enhver der har klikket på et banner fra Google, brugt søgeboksen i Firefox, købt en Nokia-telefon, en Mac, en trådløs router, en IP-telefon (der findes Linux i mange embeddede enheder) har på en eller anden måde været med til at støtte Open Source.

Det er godt nok den ekstreme måde at se det på, men jeg synes ikke det er en urimelig måde at stille det op på.

Det skal naturligvis ikke afholde folk fra at donere direkte. Det har jeg også selv gjort ved et par lejligheder, men der har været en del polemik om den slags i Debian-verden for nylig ifbm. med Dunc-Tank (.org), men jeg tror at den indirekte financiering (gemmen serviceydelser osv. købt af kommercielle virksomheder) vil fortsætte med at være det der driver Open Source længe endnu.

Leif Lodahl

Dit bidrag kan jo være andet end kolde kontanter (selvom det i vore dage er den letteste løsning). Mange projekter vil faktisk meget helle se dig som deltager. Og det behøver ikke være en kæmpe opgave og du behøver ikke at være hardcore c-programmør.

Hvis du lige har fundet den der artikel på en amerikansk hjemmeside, som bare løste dine problemer, så giv din viden videre. Enten ved at lave et link fra din blog eller ved at oversætte den. Du kan også hjælpe andre brugere ved at svare på spørgsmål på de fora der findes på web og på Usenet.

Den helt simple løsning er at lade sig registrere på en referenceliste. Dit bidrag vil under alle omstændigheder blive modtaget medkyshånd.

Open Source kan kun blive bedre, hvis det bliver flere bidragsydere.

Mvh. Leif Lodahl
OpenOffice.org

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize