Torben Mogensen header

Skal universitetsstuderende have kortere sommerferierer?

Fagforbundet 3F har foreslået, at man afkorter universitetsstuderendes sommerferie med en måned. Formålet skulle være, at man kan skære fem måneder fra en femårig uddannelse, sådan at kandidater kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet og dermed bidrager mere til samfundet.

Dette forslag tyder på ualmindelig dårlig indsigt i universitetslivet. Dels bruger mange studerende sommeren til at tjene penge, så de har råd til at studere resten af året, og dels bliver august måned mange steder brugt til (ikke-obligatoriske) sommerkurser og til reeksamener, som så skal presses ind andre steder. Dette nævnes også i artiklen.

Hvad ikke nævnes i artiklen er de studerendes arbejdstid. Et studieår er normeret som fuldtidsarbejde, dvs. 1650 timer på et år. Det betyder, at en gennemsnitlig studerende forventes at lægge dette antal arbejdetimer i løbet af den periode, hvor der er undervisning og eksamener. På det Natur- og biovidenskabelige fakulktet på Københavns Universitet består denne periode af fire blokke af hver 10 uger, hvoraf den ene uge (mellemugen) bruges til reeksamener for den foregående blok og til ikke-kreditgivende aktiviteter (f.eks. kurser om studieteknik). Hvis man deler 1650 timer med 40 uger, får man 41,25 timer per uge, hvilket er en del mere end fultidsarbejde. Hvis man fraregner mellemugerne, skal man dele med 36 uger, og får dermed 45,83 timer per uge, hvilket er langt over almindelig fuldtidsarbejde. Ja, jeg er godt klar over, at mange mennesker (specielt akademikere) arbejder mere end 37 timer om ugen, men hvis normeringen er fuldtidsarbejde, så er det det, man skal regne med.

Så det kunne måske give mening at bruge nogle flere uger om året til undervisning og eksamener, men det skulle i givet fald ikke være for at gøre det studerende hurtigere færdige, men for at nedsætte arbejdstiden til noget, der minder mere om almindeligt fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen. Det vil også gøre det muligt for studerende at lave mere erhversarbejde i undervisningsperioderne (i stedet for at lægge det meste i sommerferien). En studerende, der har 5-15 timers erhvervesarbejde per uge over fem år bidrager vel også lige så meget til samfundet som en kandidat, der bliver fem måneder tidligere færdig, men slet ikke har arbejdet undervejs. Men det regner man åbenbart ikke med, og man regner heller ikke med den gavnlige effekt erhvervsarbejde under studiet har på en færdige kandidats færdigheder -- på trods af, at fremtidige arbejdsgivere lægger stor vægt på, om en nyslået kandidat har erfaring med erhvervsarbejde.

Så min konklusion er, at man enten skal lade strukturen blive som hidtil, eller udvide studieåret, men udelukkende bruge det til at sprede arbejdsbelastningen ud over flere uger. Hvad mener I?

Nej, er er ingen oplagt IT-vinkel i dette indlæg, men bloggen hedder "Universitetsliv", og der er mange IT-uddannelser på universiteterne, så jeg tillader mig alligevel at bruge spalten til dette indspark.

Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Maciej Szeliga

Hvordan mon reaktionen fra 3F ville være hvis DM eller IDA gik ud og foreslog at 3F's medlemmer burde have færre feriedage, sådan så de små erhvervsdrivende lettere kunne komme tilbage i sving efter Corona nedlukningerne

Nu har universiteterne typisk ret lang sommerferie i forhold til 3F's medlemmer så sammenligningen der er "ude i hampen" uden at jeg dog på nogen måde er uenig i at det ikke er noget 3F behøver at blande sig i.

  • 6
  • 0
#3 Lasse Mølgaard

Da jeg tog min bachelor i datalogi på Aarhus Universitet, var naturvidenskabeligt fakultet i gang med at gå fra semester system, til kvartal system.

Det var i min mening noget værre rod.

7 ugers undervisning og derefter eksamen ugen efter, hvorefter nyt kursus med 7 ugers undervisning og eksamen i 8. uge, gav et forholdsvis stresset studieforløb.

Den umiddelbare kommentar fra de studerende, var at man foretrak semester systemet, fordi det gav mulighed for at fordybe sig i emnet.

Der var i hvert fald flere som frygtede at komme op i emner, som var blevet introduceret en uge eller to før eksamen.

Hvis jeg ikke husker helt forkert, endte Aarhus Universitet med at gå tilbage til semestersytemet, netop på grund af voldsomme protester fra de studerende. :-)

Og helt ærligt: Hvis vi kigger rent pædagogisk på undervisningen. Hvor meget fagstof kan man huske, når man bliver pacet i højt tempo igennem studiet?

  • 10
  • 0
#4 Nis Schmidt

IT-folket er godt på vej til at blive nutidens "typegrafer"[1].

Engang en dyster spådom - nu tættere på virkeligheden. Jeg forudser at grupperne med lange (gratis) uddannelser ikke i længden kan fastholde deres relativt høje lønniveau.

3Fs 5 måneder ville hurtigt blive udfyldt af pensum, som forvejen er beskåret. En nyuddannet akademiker kommer sjældent direkte i job, de skal først "oplæres" i en eller flere virksomheder.

[1] Faggruppe. der omsatte tekst (på papir) til linier støbt i bly, som kunne indgå i produktionen af trykt materiale: bøger, aviser m.m. Fs hyppige strejker og lønkrav var med til at fremme digitalisering af deres funktion.

typografer

  • 0
  • 12
#6 Henrik P. Stougaard Nielsen

Jeg glæder mig faktisk rigtigt meget til at kunne holde fri, når jeg har fri. Det bliver nok det bedste ved at få et rigtigt arbejde efter studiet er færdigt.

Når jeg har fri fra mit fuldtidsstudie, så er jeg på arbejde. Og de fleste ferier er inddraget til undervisning, projektarbejde eller eksamensforberedelse.

Indtil da, så please lad os da beholde en velfortjent, lang sommerferie. For, sat lidt på spidsen, så har studerende ikke ferie resten af årets måneder.

  • 17
  • 1
#7 Torben Mogensen Blogger

Da jeg tog min bachelor i datalogi på Aarhus Universitet, var naturvidenskabeligt fakultet i gang med at gå fra semester system, til kvartal system.

Det var i min mening noget værre rod.

Jeg er heller ikke ubetinget tilhænger af denne model, og vi har på datalogiuddannelsen mange semesterkurser (der strækker sig over to blokke, dog med en uge fri i midten)

  • 7
  • 0
#8 Torben Mogensen Blogger

Faggruppe. der omsatte tekst (på papir) til linier støbt i bly, som kunne indgå i produktionen af trykt materiale: bøger, aviser m.m. Fs hyppige strejker og lønkrav var med til at fremme digitalisering af deres funktion.

Den store typografstrejke handlede ikke om lønkrav, men var i protest mod digitalisering, som ville nedlægge mange af deres arbejdspladser. Min far var typograf, men omstillede sig til digital typografi.

I den periode, hvor overgangen skete, var sættekassereoler meget populære, og Berlingske havde aftalt, at typograferne kunne købe deres sættekasser billigt. Men i nattens mulm og mørke blev alle kasserne stjålet (sikkert for at blive solgt på det sorte marked), så min far fik ikke de kasser, han havde bestilt.

  • 9
  • 0
#10 Andreas Rønne-Hansen

I artiklen nævnes der 24.000 studerende.

Hvis man tager 24.000 studerende, 5 mdr før færdige og 12 mdr på et år bliver det:

24.000 * 5 / 12 = 10.000 (eller: 23.000 * 5 / 12 ~ 9.600)

"Ifølge 3F vil det desuden øge beskæftigelsen med mellem 4800 og 9500 personer."

Altså jeg håber, men tvivler, på at der er en mere grundlæggende analyse bag end "Hvis man tager sommerferien bliver de alle sammen hurtigere færdige, men det er lidt urealistisk - lad os dele med 2, så vi ikke overestimerer"

Jeg må indrømme at den lange sommerferie dels kan give et pusterum man ikke får i de andre ferier, da de tit bruges på at læse op på ting man er bagude i - eller forberedelser til eksamener. Derudover har mange også studiejob (som også er nævnt i artiklen), hvor store dele af ferierne også går med arbejde.

Slutteligt vil det helt sikkert også have en effekt at flere kommer bagud grundet stressede og pressede perioder på studiet - eller at folk vælger at forlænge studietiden.

  • 2
  • 0
#11 Lars Pedersen

Nu er uddannelse hovedsageligt signalering, og det faglige indhold og mængden af det er ikke af særlig stor betydning. Man kunne reducere 5-årige uddannelser til 3-årige, og det ville ikke betyde noget for produktiviteten i arbejdslivet. 3 år er rigeligt til at signalere intelligens og arbejdsvilje (som er hvad arbejdsgiverne efterspørger.)

  • 1
  • 15
#12 Lasse Mølgaard

Sandt nok, men hvis konsekvensen ved at gå fra 5 år til 3 år er blot færre kurser, så er spørgsmålet vel mere hvilken faglig ballast vil vi have folk har, når de træder ind på arbejdsmarkedet?

Kombinatorisk søgning var nok det emne jeg døjede mest med, men samtidig er det også et ret vigtig emne indenfor datalogi.

  • 4
  • 0
#14 Lasse Mølgaard

Det vil ikke have nogen stor betydning. Arbejdsgiverne er vant til at de ansatte skal oplæres eller tage kurser i et vist omfang.

Hvis jeg var arbejdsgiver, så er der nogle kernedicipliner, som jeg ville forvente at mine ansatte har på plads INDEN de bliver ansat.

Som programmør ville jeg forvente at kandidaten har styr på de mest almindelige algoritmer, som eksempelvis binært søgetræ, radix sortering, rekursive funktioner og dynamiske algoritmer, samt have styr på hvornår hvilke algoritmer er relevante.

"Store O"-notation, pseudokode, almindelige debugging teknikker samt unit test burde heller ikke være fremmed land, som programmør.

Jeg ville også forvente at de har styr på diverse design patterns, samt have lært om multitrådet programmering + asynkron programmering. Især hvordan man løser deadlocks og om data er immutible eller ej er vigtig.

Man skal også være i stand til at identificere flaskehalse både i ens kode, men også i den overordnede infrastruktur.

Jeg vil også forvente at kandidaten er blevet introduceret til både procedure baseret programmering (såsom ANSI C), men også objektorienteret programmering (Java, C#, C++ med flere), samt funktionel programmering (eksempelvis Standard ML).

Det er rent sekundært præcist hvilket sprog maner oplært indenfor hver af disse felter. Det vigtige er at man kan genkende opbygningen af sproget.

Hvert felt har sine styrker og svagheder og jeg ville forvente at man som programmør er klar over hvilke værktøjer er bedst til hvilket problemområde.

Blot et lille udpluk af emner, som jeg mener er vigtigt at kunne, inden man får diplomet i hånden.

Alt sammen noget som vil være for ressourcekrævende at træne op hver gang en ny person bliver ansat.

Hvis kandidaten har alt ovennævnte på plads, er det derefter mig som arbejdsgiver opgave at introducere kandidaten til firmaets produkter og hvordan softwaren er skruet sammen på et overordnet plan.

Herefter kan den nyansatte begynde at deltage i udviklingen af produktet.

  • 7
  • 0
#15 Lars Pedersen

De ting du nævner er relevante, men selv med en 5-årig uddannelse starter man som junior developer, dvs. det man laver skal granskes af andre og man kan kun i begrænset omfang designe noget selv.

Først efter et par år har man den teoretiske og praktiske kunnen til at lave kvalitet på egen hånd. Der er således ingen forskel på om man har læst i 3 eller 5 år.

Forskellen udgøres af personlighedstræk og intelligens. De der vælger en 5-årig uddannelse, og gennemfører den, har højere intelligens end de andre. De vil kunne lære hurtigere på jobbet og bliver med tiden bedre til deres arbejde.

  • 0
  • 9
#18 Rune Hansen

Ville det så give mening at lave en form for IQ-test + grund eksaminering (som man principielt set kunne komme ind fra gaden og tage). Som så kunne placerer en person på en potentiale/talent-skala.

Evt. så udbyde kurser på universiteterne istedet, til at forberede folk til denne talent/grundeksaminering (kode og metodologi osv.)?

Ang. Folkeskolen har den vel også en dannende funktion (lær ikke at tale i munden på hinande. Behandl andre som du selv gerne vil behandles. osv.). Og så sikre den vel også at børn lærer at læse, på trods af forældrene kan være analfabeter. (Ikke at der ikke var mange ting at tage fat på her også.)

  • 1
  • 4
#19 Lars Pedersen

Den israelske hær er kendt for selv at uddanne softwareudviklere som indrulleres efter gymnasiet. De arbejder og uddanner sig på samme tid, i stedet for først at tage en lang uddannelse. De store tech-virksomheder kunne i princippet gøre det samme.

  • 3
  • 7
#20 Esben B Tholstrup

Der er ingen tvivl om at de mere praktisk orienterede fag på universitetet har gavn af studerende med rellevante studiejobs. Ex. datalogistuderende med et job hvor de kommer til at arbejde med programmering, men det er allerede sådan at de der kan finder studierelevante jobs.

Jeg tror desværre at en omlægning til en normal arbejdsuge for studerende "bare" vil betyde ca 15 timers studie job om ugen, frem for 10.

  • 0
  • 0
#21 Jørgen Elgaard Larsen

Jeg er helt enig i Torbens betragtninger om studerendes arbejdstid. Der er bestemt ikke brug for at øge presset.

Hvis sommerferien skulle gøres kortere, kunne det måske gøres ved, at tilbyde meritgivende 1-måneds-kurser i f.x. august. Så kunne de studerende vælge at tage dem, hvis de ikke skulle til re-eksamen.

Det efterlader stadig spørgsmålet om, hvornår VIP skulle få tid til at forske, forberede undervisning, deltage i konferencer, forestå re-eksaminer osv.

Det virker som om 3F har glemt at de studerende faktisk skal undervises af nogen...

  • 5
  • 0
#22 Torben Mogensen Blogger

Hvis sommerferien skulle gøres kortere, kunne det måske gøres ved, at tilbyde meritgivende 1-måneds-kurser i f.x. august.

Det sker skam allerede. August må dog på KU ikke bruges til obligatoriske kurser (visse feltkurser vistnok undtaget), så det er primært kurser, der kan indgå i den valgfri del af uddannelsen. Der er dog ikke noget kæmpestort udvalg af sommerkurser, og de vil ikke kunne lette presset i mere end en af de fire blokke på et studieår, så det giver ikke den store udjævning. I min erfaring bruges sommerkurser ikke så meget til at udjævne belastningen, men hvis et sommerkursus fanger en studerendes interesse, eller hvis en studerende mangler nogle få point for at blive færdig med bacheloruddannelsen, så de kan starte på kandidatuddannelsen september samme år.

  • 0
  • 0
#23 Torben Mogensen Blogger

Man kunne reducere 5-årige uddannelser til 3-årige, og det ville ikke betyde noget for produktiviteten i arbejdslivet. 3 år er rigeligt til at signalere intelligens og arbejdsvilje (som er hvad arbejdsgiverne efterspørger.)

Man kan skam afslutte universtetet med en treårig bacheloruddannelse, og til mange erhvervsfunktioner er det rigeligt -- det er mere end f.eks. datamatikere og andre professionsuddannelser har. Men mange arbejdsgivere har brug for de ekstra kvalifikationer, man får på en kandidatuddannelse (uanset om det er datalogi eller andre universitetsfag).

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere