bloghoved it-valgkamp

Skal man programmere i folkeskolen?

Jeg indrømmer blankt at havde jeg haft mulighed for at lære programmering i folkeskolen, så havde jeg nok været betydelig mere interesseret i at gå i skole. Jeg var skoletræt fra en tidlig alder, fandt det kedeligt, og ville hellere bruge tid på min computer med bla. at programmere. Det var der ingen støtte omkring i skolen, hvor det generelle tekniske niveau begrænsede sig til at lære os hvordan man skrev i Wordperfect.

Jeg har flere steder hørt ønsket om at programmering skal gøres til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. På mange måder giver det mening da vi ser hvordan programmering, eller pseudo-programmering, bliver mere og mere anvendt i nærmest alle brancher. Så en basal forståelse af hvordan man gør, ville man kunne komme langt med.

Alligevel er jeg imod at gøre programmering til en obligatorisk del af folkeskolen på nuværende tidspunkt. Folkeskolen skal sikre at vores fremtidige generationer får de basale færdigheder indenfor sprog, matematik, og forståelse af verden omkring os…. men men men….

Hos Liberal Alliance mener vi at folkeskolerne skal have meget mere frihed end de har i dag. Den netop indførte skolereform har medført at nogle elever undervises i fag som “bridge” eller “make-up” for at leve op til kravene i reformen. Det er ikke holdbart, og vi mener sagtens at forældre kan tage et medansvar således at elever ikke skal tvinges til at deltage i obligatoriske lektie-cafeer hvor der ikke engang er en uddannet lærer til stede. For det er netop denne slags tvangsbænkning som gør at de elever der i deres fritid ellers ville programmere, nu ikke har tid eller energi til det mere.

Ved at give de enkelte skoler større frihed, kunne man forestille sig at nogle skoler ville specialisere sig i fagretninger - f.eks ved at have fokus på mere tekniske emner. Her skulle skolen så have lov til at tilbyde undervisning i programmering som en del af matematik undervisningen, eller som særlige valgfag i de større klasser.

Desværre er den nuværende ordning, og i sær efter skolereformen, ikke særlig fleksibel.

Dét synes jeg at vi skal lave om på efter valget. For jeg er enig i at programmering bliver en stor del af fremtiden, men at tvinge det ned over alle skoler, mener jeg vil gå imod den grundlæggende ret til frihed som jeg går ind for.

Alle Folketingets it-politiske ordførere er inviteret til at skrive indlæg i Version2s valgkampsblog. Se alle indlæg her

Kommentarer (58)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Henrik Jakobsen

Nu når vi har fået heldags skolen ville det være fint hvis eleverne kunne tilvælge nogle fag som ikke direkte har med skoleundervisning at gøre eks. programmering, ridning, etc. etc.

Jeg tror bare ikke det vil være praktisk muligt medmindre kommunerne arbejder sammen om børn med specielle interesser så de kan skifte skole de dage hvor der er speciel undervisning.

Eks. Mandag, Tirsdag, Torsdag på skole A, Onsdag og Fredag på skole B.

Jeg vil dog ikke syntes om at børn skal specialiseres allerede i folkeskolen og de skal gå på specielle faglige skoler.

Det vil hurtigt føre til forældre som sætter deres børn i en skole, som de syntes er godt for barnet, mens barnet overhovedet ikke har den interesse.

Den generalle skole hvor børnene bliver introduceret for så meget som muligt er det bedste. Intet barn kan forudsige hvad de vil lave resten af deres liv (jo, måske 1 ud af en 1.000.000).

Bare tanken sender mig i retning af et samfund uden frihed og mulighed for egen vinding hvor ensretning allerede sker i barndommen.

Men nu har jeg det også meget svært med LA, partiet virker mest som en powerpoint fabrik uden hold i virkeligheden.

  • 1
  • 6
Christoffer Kjeldgaard

Folkeskoler skal ikke specialisere sig i forskellige retninger. De skal levere de grundlæggende færdigheder for Matematik, Dansk, Engelsk, Historie, Kemi og Fysik.

I min optik hører programmering hjemme under Matematik og Matematisk Forståelse. Der læres allerede om funktionsforskrifter, og hvordan eksempelvis en ret linje og parabel kan afbildes i et koordinatsystem. Jeg ser ikke programmering som et læringspunkt, der skal opnås, men mere som et værktøj til at lære børn om matematik. Eksempelvis kunne elever, der i forvejen løser matematiske opgaver hurtigt og derfor keder sig i skolen få programmering som en ekstra opgave.

Min holdning er præget af at folkeskolen ikke er god til at håndtere individualisering - ikke som at tilbyde specielle færdigheder til børn, men derimod at sikre at barnet kan arbejde og indlære på en måde, der er tilpasset til barnet. Når børn opnår en vis alder begynder de at blive mere forskellige og får sværere ved at indlære, fordi "The one size fits all" ikke passer længere - fordi børnene bliver mere individuelle og forskellige.

Det der mangler i folkeskolen er værktøjer til at træne de grundlæggende færdigheder, sådan der kan blive mere rum til at sætte individuelle læringsmål hos de større børn. Det kan for eksempel være helt tidligt at identificere hvordan barnets indlæring fungerer, og herefter gruppere børn sådan indlæringsindsatsen kan målrettes. Man kan også eksperimentere med at eliminere og sammenlægge klassetrin, kombineret med tidligt gruppearbejde, hvor en sideeffekt har været mindre mobning. Det har flere friskoler haft stor succes med.

  • 3
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

"Alligevel er jeg imod at gøre programmering til en obligatorisk del af folkeskolen på nuværende tidspunkt. Folkeskolen skal sikre at vores fremtidige generationer får de basale færdigheder indenfor sprog, matematik, og forståelse af verden omkring os…"

Helt ærligt...

De børn der starter i folkeskolen nu har væsentligt mere brug for at kunne programmere end for at kunne skrive formskrift...

  • 16
  • 2
Martin Bøgelund

Ved at give de enkelte skoler større frihed, kunne man forestille sig at nogle skoler ville specialisere sig i fagretninger - f.eks ved at have fokus på mere tekniske emner. Her skulle skolen så have lov til at tilbyde undervisning i programmering som en del af matematik undervisningen, eller som særlige valgfag i de større klasser.

Rasmus, nu ved jeg godt det er valgkamp, og du derfor er tvangsindlagt til at nedgøre alt hvad I ikke selv har været med til at lave.

Så tillad mig at supplere dit indlæg med de fakta, du ikke selv må tage med, for dit partis skyld.

Folkeskolereformen indeholder til fulde muligheder for at tilbyde bunkevis af programmering. Tillad mig at liste dem op:
- Som en del af Åben Skole: Åben Skole er netop en åbning mod det omkringliggende samfund, og der er intet til hinder for at skolerne inviterer undervisere ind, som kan lave et læringsforløb i programmering
- Som en del af Understøttende Undervisning: Understøttende Undervisning skal binde de basale, fag-faglige ting sammen, og lade dem gå op i en højere enhed. F.eks som en sammenkobling af algoritmer i matematikundervisning, og tekstanalyse i dansk, eller robotter i fysik, eller maskinel fremstilling i design og håndværk.
- Som en del af "lektiecafé": I Lektielæsning og Faglig fordybelse, som "lektiecafeen" jo egentlig hedder, kan elever principielt godt fordybe sig i programmeringsmæssige emner, fremfor at skrive tysk stil.
- Som valgfag udbudt af skolen, eller den lokale ungdomsskole

Så kort og godt: Mulighederne og rammerne er til stede i folkeskolereformen - det der mangler er ofte viljen og/eller kompetencerne hos underviserne, forkus fra ledelsen og skolebestyrelsen, og penge fra kommunen.

Men reformen understøtter friheden til at undervise i programmering. Selvom LA ikke har stemt for den...

Desuden åbnes der for programmering ad andre veje:
"Fra næste skoleår skal programmering indgå i undervisningen i folkeskolen. Det fremgår af de nye Forenklede Fælles Mål, som specificerer hvad skoleeleverne skal lære."

Så du er i gang med at løbe en åben dør ind, Rasmus.

Skaf hellere nogle penge, så området reelt kan få fokus.

Friheden er der allerede, så det er en gratisomgang at sige at man nu vil åbne op for at der kan undervises i programmering i folkeskolen.

  • 3
  • 3
Christian Bruun

Så kort og godt: Mulighederne og rammerne er til stede i folkeskolereformen - det der mangler er ofte viljen og/eller kompetencerne hos underviserne, forkus fra ledelsen og skolebestyrelsen, og penge fra kommunen.


Så mulighederne mangler fordi der blev lavet en reform der havde til formål at spare penge, ikke gøre folkeskole bedre. Hvis skolen ikke vil bruge penge på at efteruddanne lærerne, såvel de unge som de gamle, så får vi ikke mere IT i undervisningen.

  • 5
  • 0
Jan Gronemann

Hvis det stadig er obligatorisk at tilvælge et fremmedsprog (fransk, tysk, spansk, mv.) kunne man for så vidt indføre at programmering som endnu en valgmulighed. Programmeringssprog er langt mere nyttigt nu om dage end at kunne lidt spansk til når man i ny og næ tager på ferie i de varme lande.

  • 2
  • 0
Rune Jensen

det første udspil, som smager lidt henad hvad der er det allervigtigste punkt i hele valgkampen, nemlig uddannelse og viden og videreformidling af den viden.

Det er lidt sent, synes jeg, men bedre sent end aldrig. Så mangler vi bare de andres holdninger. Og der må gerne komme flere fra jeres parti også. Jeg vil gerne vide hvor de forskellige står med det her, hvad i mener fremtiden kræver, og ikke mindst hvordan tingene skal financieres.

Hvor vigtig er uddannelse i proritering for jeres parti? For hos mig der har det topprioritet.

Så der er plads til at udbygge fra jeres side.

  • 0
  • 0
Martin Jünckow

Det er forældet tankegang at anse programmering som et interesse-fag, når ungerne er færdiguddannede om 10-20 år så vil det være en basal færdighed der er vigtigere end meget af det man lærer indenfor sprog og matematik idag. Vores uddannelsessystem har overhovedet ikke catched up på den IT revolution der har påvirket samtlige erhverv og kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden.

Skal vi klæde ungerne på til den fremtid eller skal vi hænge fast i fortidens ideer om et uddannelsesystem der primært er præget af industri-tiden?

  • 4
  • 0
Rune Jensen

Vi havde programmering som valgfag i min skole tilbage i 80erne. Det var COMAL80 og C64 basic.

Er det taget væk fra folkeskolen? Og i så fald, hvorfor?

Det er jo netop hvad man skal gøre, give det som valgfag. Det vil gøre at dem, som viser interesse og har evnerne også får et hint om hvilken vej de måske skal gå.

Jeg hælder lidt til Linus:

https://www.youtube.com/watch?v=2KfJiWR1FPw

...ikke indoktrinere eller tvinge, men give hint.

Og som en anden en skriver - uddannelse af de lærere, som skal formidle programmeringen?

Er den sat i værk? Og financieret?

For vores lærer dengang havde kun lige haft de grundlæggende kurser. Det kunne godt forbedres.

  • 5
  • 0
Stanley Dakin

Programmerings tekniske decipliner herunder sikkerhed, dokumentation og test skal være en del af folkeskolens pensum. Ligesom træsløjd og hjemkundskab altid har været.
Her er ikke tale om valgfrie nørd-kurser i specifikke sprog hvor eleverne i øvrigt giver den modvillige lærer baghjul i kompetencer.
Der skal tilknyttes lærere med den fornødne uddannelse, som kan formidle at programmering er 30% kodning i editor. Resten er analyse, specififikation, og test.

  • 2
  • 1
Bjarne Nielsen

De børn der starter i folkeskolen nu har væsentligt mere brug for at kunne programmere end for at kunne skrive formskrift...

Det er jeg så ikke enig i:

For det første er man temmelig handicappet, hvis man ikke skal skrive læseligt (på post-it noter eller white-board tavler eller i andre former for noter)

For det andet er programmering noget, som man sagtens kan lære sig selv, hvis bare man får et skub i den rigtige retning. Nutidens unge er altså ikke dummere end vi var i samme alder, måske tværtimod!

Det kunne til gengæld være fint, hvis man kunne inspirere eleverne, f.eks. ved at inddrage det i den øvrige undervisning, hvor det giver mening (og et lille suk: hvorfor skal alt absolut puttes ned i afmålte kasser i folkeskolen; hvorfor skal bevægelse absolut være noget, som kun en idrætlærer kan stå for om onsdagen i de to første lektioner?).

  • 2
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg tror, at mange tænker, at undervisning i programmering i folkeskolen er et led i at uddanne alle børn til at blive programmører. Men det er forkert.

Musikundervisningen i folkeskolen har ikke til sigte at gøre alle børn til professionelle musikere: Formålet er dels at give en grundlæggende musikforståelse samt give børnene en mulighed for at se, om det er noget for dem -- en mulighed, de måske ikke får senere i livet. På samme måde er formålet med programmeringsundervisning at give børnene en grundlæggende forståelse for, hvad programmering er, og en mulighed for at se, om det er noget for dem at udforske yderligere.

Derudover er der, ligesom med musikundervisning, der stimulerer sprogforståelse, problemløsning og motoriske færdigheder, nogle følgegevinster ved at lære at programmere: Man får trænet problemløsningsmetoder, sprogforståelse og -formulering, og meget mere.

Og ligesom musikundervisning ikke skal starte med Bachs Toccata og Fuga, så skal man heller ikke i programmeringsundervisningen starte med at lære børnene at kode websider i Javascript eller iPhone apps i Objective C. Man skal holde sig til simple værktøjer og opgaver og fokusere på de essentielle begreber. Det kan godt være, at det ikke minder meget om den slags programmering, som IT-professionelle laver, men den musik, skolebørn lærer at spille, er heller ikke den samme slags, som et symfoniorkester spiller. Og det er heller ikke meningen.

Elementær forståelse for programmering er i dagens en grundlæggende færdighed, også for dem, der aldrig nogensinde kommer til at beskæftige sig professionelt med IT. Om ikke andet, så kan det give en forståelse for de udfordringer der er i at løse problemer med en computer, så man ikke forledes af Hollywoods glansbillede af hackere, der på fem minutter bryder ind i et topsikret IT-system, eller computere, man kan bede om at løse avancerede problemer ved at tale til dem i en mikrofon.

  • 21
  • 0
Henrik Pedersen

Jeg er selv stolt LA'er, men det her er et punkt hvor vi er rimeligt uforenelige.. Det handler ikke så meget om Folkeskolen, men nærmere om at det viser et dybereliggende problem i forståelsen af nødvendigheden af IT.

Alle andre fag kan også argumentere for "de er vigtige", men seriøst.. Tænk dig om. Din mobil, din computer, ambulancerne, trafiklysene, dit kabel TV, forsvarets droner, rumskibene som flyver til ISS, containerskibene der sejler i vores farvande og meget meget meget mere, er alt sammen afhængige af IT for at virke korrekt.

Jeg giver Poul Henning Kamp helt ret. Er I fanget i fortiden? Det er tusinde gange mere vigtigt end formskrift.. Jeg programmerede selv en masse i folkeskolen, og har selv succesfuldt startet firma op som følge af det. Af og til glemmer jeg et bogstav i mit eget navn når jeg bedes signere noget ved posten, fordi jeg simpelthen aldrig skriver i hånden mere.
Til gengæld programmerer jeg hver evig eneste dag, og selv hvis jeg arbejdede i et helt andet felt er jeg 100% på det ville komme mig til gavn. Det giver mig en dyb forståelse af de ting jeg bruger hver eneste dag, og hjælper mig med helt trivielle opgaver.

Er der et andet parti som går ind for programmering? For I så fald kan det være jeg genovervejer min stemme, hvis jeg kunne være enige med dette parti på bare enkelte andre områder.

  • 2
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

Jeg giver Poul Henning Kamp helt ret. Er I fanget i fortiden? Det er tusinde gange mere vigtigt end formskrift.. Jeg programmerede selv en masse i folkeskolen, og har selv succesfuldt startet firma op som følge af det. Af og til glemmer jeg et bogstav i mit eget navn når jeg bedes signere noget ved posten, fordi jeg simpelthen aldrig skriver i hånden mere.

Jeg skriver mange af mine noter og tegninger i hånden, fordi det går hurtigere, så jeg ikke taber tråden mens forelæseren taler. Indkøbssedler er også hurtigere i hånden. Ja, der er behov for at folkeskolen trækker mere IT-forståelse ind, men som et værktøj til at løse konkrete problemer i eksempelvis matematik eller fysik.

Desuden er formskrift og programmering ligesom og sammenligne pærer og bananer. Formskrift er til at kunne lære og skrive, forstå hvordan ord hænger sammen og er en vigtig del af det og lære at stave gennem repetition. Programmering er løsningsorienteret matematik, hvor der træffes valg ud fra nogle forudsætninger programmøren bestemmer. Desuden synes jeg at Viden om sikkerhed og hvordan du beskytter dig selv og dine data er vigtigere end programmering.

  • 3
  • 0
Rune Jensen

Programmerings tekniske decipliner herunder sikkerhed, dokumentation og test skal være en del af folkeskolens pensum.

Hvor ville jeg gerne være enig med dig, for det er fuldstændigt mine egne kæpheste (sammen med usability og accessability).

Og hvor er jeg så bare uenig med dig alligevel :)

Med den holdning om hard core programmering, så hægter man jo 99% af. Som ender med at få totalt spildtid. Som de kunne have brugt på at lære formskrift i stedet.

Hvad er der galt i at bruge ganske alm. basic til f.eks. at løse matematiske opgaver?

Det er ganske få linjer, som er nødvendige til det mest generelle, og i hvert fald kan man da lære om variable:

10 input "Radius: ", r
20 print "Arealet er: "; pi * r^2

PS: Jeg kunne ikke huske selv, hvordan man udregner arealet... så jeg snød:
http://www.mathwarehouse.com/geometry/circle/area-of-circle.php

PPS: Jeg kan heller ikke lige huske, om man SKAL dimensionere variable i basic før de bruges. Men det er én linje mere...

  • 1
  • 1
Martin Jünckow

Apropo så har jeg har aldrig lært formskrift og aldrig savnet det - jeg lærte skråskrift i sin tid, men det er der ikke nogen der har anvendt de sidste 20 år.

Jeg er opvokset med computere og skriver alm. blok-bogstaver i hånden som de også fremstår på skærmen i en almindelig font. Det har aldrig været et problem og faktisk slet ikke noget jeg har skænket en tanke før nu hvor nogen tilsyneladende mener formskrift er meget vigtigt :-)

  • 2
  • 0
Rune Jensen

Desuden synes jeg at Viden om sikkerhed og hvordan du beskytter dig selv og dine data er vigtigere end programmering.

Men hvorfor lave det IT-orienteret?

Ganske meget sikkerhed har at gøre med scamming. Som også kan foregå i den virkelige verden.

Så det er vel mere et spørgsmål om at lære ungerne at stille konkrete spørgsmål til (alle) udsagn de møder.

Sig at de skal forlange beviser, og fortæl om nogle af de fælder man kan møde i forhold til rigtige, test-bare videnskabelige beviser og så "tro".

Tjah... læg "skepticisme" ind som fag i stedet for religion - som retteligt hører til under historie-undevisning, ikke som selvstændigt fag.

Jeg er ret hard core hvad dette angår... så under skepticisme, Monty Python og som minimum deres Life of Brian, Christopher Hitchens (f.eks. Diana - The Mourning after), Richard Dawkins og Ayaan Hirsi Ali er fænomenalt at have med her. Alle mennesker, som ikke giver en døjt for udsagn uden beviser.

  • 0
  • 1
Bent Jensen

De børn der starter i folkeskolen nu har væsentligt mere brug for at kunne programmere end for at kunne skrive formskrift...


Ja eller skrive i Hånden ?
Så man lige kan lægge en lap, skiven med en blyant på et stykke afreven pap, når man har været på besøg. Men kan vel sende en SMS istedet.
Synes nu en basal Blokskrift eller andet vil være en god ting, men min partner, som er skolelærer i Dansk, synes at skrift i Hånden er helt unødvendigt. Mærkeligt nok, men hun ved mere end jeg om de ting.

Men synes selv at bassale færdigheder som Regning/Mattematik-Dansk Læsning/Skrivning er de mest vigtige, da de er basis for ALT det andet.
Og man skulle måske ikke fokusere på så meget andet, før de var på plads. Problemet hvis ikke de bliver banket ind i baghovedet, så de sider der for livet, eller man ikke kommer med på holdet i de første år. Så er der ikke lagt vægt på den del senere, og hvis man kun lige er god nok. Risikere man at komme ud som meget dårlig læsere, især efter nogen år. Hvem gider noget, man ikke er tvunget til, og som man er ikke er god til. Læsning/Stavning skal også holdes ved lige.

At man skal undervise i noget ikke fagligt, kan måske være godt for lysten og mangfoldigheden. Men at det skal være i det, som barnet er interesseret i, er måske forkert, da man jo i skolen netop kunne få mulighed for at snuse til noget, man slet ikke viste man have evner eller lyst til.

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Vi havde programmering som valgfag i min skole tilbage i 80erne. Det var COMAL80 og C64 basic.

Er det taget væk fra folkeskolen? Og i så fald, hvorfor?

Det er jo netop hvad man skal gøre, give det som valgfag. Det vil gøre at dem, som viser interesse og har evnerne også får et hint om hvilken vej de måske skal gå.

Nej, der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for at udbyde programmering som valgfag. Og det kan også gøres til en del af den almindelige skoledag - ej heller her er der grund til at stemme på et bestemt parti for at få lov til det, det kan sagtens passe ind i de rammer der er i skolereformen.

Problemet er helt lavpraktisk, at det ikke prioriteres af skoleledelser, skolebestyrelser, og forældre generelt. Desuden er det de færreste skoler der har undervisere der selv kan løfte opgaven med at skrue et undervisningsforløb sammen.

Lærerne er med den nye arbejdstidsaftale presset på forberedelsen, og har i forvejen udfordringer med at implementere andre dele af reformen - så vi skal ikke regne med at lærerne popper op og lige pludselig har noget programmering klar til skemaet.

Hvis man gerne vil bringe programmering på skoleskemaet, kan man tilbyde at komme forbi i skoletiden og levere noget undervisning under Åben Skole-delen i skolereformen - der er ingen stopklodser for det.

For så længe skolerne ikke har kompetencerne in-house til at skrue et forløb sammen, så kan politikerne på Christiansborg lave nok så vide rammer for hvad der kan undervises i på skolen, så kommer der ingen programmering på skemaet.

Medmindre det gøres obligatorisk, og der så bindes penge i halen på loven, så det bliver et fag på seminarierne, og nuværende lærere opkvalificeres til at undervise i det.

  • 3
  • 0
Bjarne Nielsen

Må jeg, inspireret af Torbens indsigtsfulde kommentar, foreslå, at vi kalder det for "computerforståelse" istedet for programmering? For programmering i sig selv er ikke pointen.

Ellers risikerer vi en gentagelse af sagen med, at man mener at folkeskoleelever vil blive til IT genier, hvis bare de får udleveret en IPad tidligt nok.

  • 6
  • 0
Rune Jensen

For så længe skolerne ikke har kompetencerne in-house til at skrue et forløb sammen, så kan politikerne på Christiansborg lave nok så vide rammer for hvad der kan undervises i på skolen, så kommer der ingen programmering på skemaet.

Det giver altså ikke mening det dér.

Det lyder som om, det er blevet ringere siden 80erne.

Nu hvor jeg husker tilbage, så lærte vi faktisk en del grundlæggende. Ikke kun om variable, også om sub rutiner.

Og så brugte vi det netop til at lave udregninger også.

Så vores lærer dengang var bedre uddannet end lærerne er i dag?

Vi havde også forsøg med både stavning og quizzer på computerne (og engelsk-quizzen synes jeg ikke var så godt lavet, men den gav inspiration så jeg lavede min egen)

Har der overhovedet ikke været nogensomhelst udvikling siden da?

Jeg ville forvente, med f.eks. iPads, at man havde langt større mulighed for at udnytte IT teknologien nu end før?

Man bruger dem slet ikke kreativt...?

  • 1
  • 0
Martin Jünckow

"Jeg ville forvente, med f.eks. iPads, at man havde langt større mulighed for at udnytte IT teknologien nu end før?"

iPads er en forværring på det område. Du kan godt være kreativ i forhold til indholdsskabelse på sådan en, men den stærke side er nu engang konsumering af indhold. Desuden er det meget problematisk at være IT-mæssig kreativ på en iPad, det er trodsalt bare en forvokset smartphone som primært kan afvikle apps - det er næppe iPads der kommer til at gøre unge mere interesserede i det teknisk faglige område eller giver større fortåelse for hvordan IT fungerer.

I praksis er en iPad blot endnu en "sort magisk kasse" som du ikke kan pille ved, den er der ingen der bliver klogere på hvordan virker blot ved brug af den.

iPads er en let løsning for administrationen på de hårdt pressede skoler, men det skaber ikke dygtigere elever på det IT-faglige område.

  • 4
  • 0
Martin Bøgelund

Men har det altid været sådan? Og hvis ikke, hvem har så indført, at der ikke skal bindes penge til det?

Altså, skolerne har altid haft vide rammer til at udbyde valgfag, ligesom ungdomsskolerne har haft det. Jeg mindes ikke at IT/EDB har været noget stort eller obligatorisk fag på seminarierne.

Jeg tror det nærmere har givet sig selv under alle de nedskæringsrunder der har været; alt hvad der ikke er obligatorisk, kan skæres væk. Og det er ude i kommunerne og på de enkelte skoler der skal prioriteres. På kommunalt niveau, om de gamle skal have hjemmepleje i 10 eller 15 minutter pr dag, eller om der skal være en stærkere valgfagspakke på kommunens ungdomsskole (eksempelvis), og på de enkelte skoler om der skal købes iPads, Raspberry Pi's, eller nye tysk-hæfter.

Så landspolitisk er der allerede givet mulighed for at der kan udbydes programmering i folkeskolen. Men nedskæringer/prioriteringer har gjort at det der ikke er obligatorisk, er blevet fravalgt.

Så du kan vælge 2 strategier;
1) Stem på nogen til folketingsvalget, der vil gøre programmering i folkeskolen obligatorisk, og dermed også forpligter sig til at finde den finansiering der skal til at uddanne lærerkræfter, indkøbe udstyr, og udvikle pædagigisk/didaktisk tilpasset læringsmateriale.
2) Stem på nogen til kommunalvalget, der vil udnytte de eksisterende rammer i skoleloven/skolereformen til at udbyde programmering i folkeskolen, og dermed forpligter sig til at finde en finansiering (igen: Uddannelse, udstyr, læringsmaterialer).

Jeg tror desværre at du kun kan finde enkelt-kandidater der vil love at arbejde for programmering i folkeskolen; du vil nok ikke finde et parti der vil stille det som ultimativt krav i et regeringsgrundlag, eller en kommunal konstituering.

  • 1
  • 0
Rune Jensen

iPads er en let løsning for administrationen på de hårdt pressede skoler, men det skaber ikke dygtigere elever på det IT-faglige område.

Ah. Ja, for på sådan en brødkasse som en C64, som vi havde i skolen, der var der jo intet GUI. Så man var lissom nødt til selv at gøre noget, lave noget programmering, for at få resultater.

Måske iPads så var en fejlinvestering, hvis GUIet er fokuset dér.

Jeg kunne godt tænke mig at se de tanker, som lå bag investeringen. Hvilke argumenter, som blev brugt. Og af hvem.

  • 0
  • 0
Rune Jensen

På kommunalt niveau om de gamle skal have hjemmepleje i 10 eller 15 minutter pr dag, eller om der skal være en stærkere valgfagspakke på kommunens ungdomsskole (eksempelvis),

Jeg troede sådan set den gav sig selv.

Jo bedre uddannede vi er, des flere penge vil der være til de ældre, for des mere skat kommer der ind.

Samme med sygehusene og børnehaverne.

Det er da en no brainer, hvis noget er. Så naturligvis skal uddannelse have førsteprioritet.

Men jeg mener rigtig uddannelse. Ikke sådan noget, hvor man investerer en masse penge i IT og så tror det hjælper sig selv, uden overhovedet at have overvejet hvordan det skal hjælpe til bedre læring.

For som andre refererer iPads-investerigen her, så lyder det da som en codyl fiasko... Hvis de har ret.

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Jeg kunne godt tænke mig at se de tanker, som lå bag investeringen. Hvilke argumenter, som blev brugt. Og af hvem.

Min fornemmelse er at
1) iPads er IT, og ved at anvende iPads kan man enkelt leve op til de noget fluffy krav om, at IT skal indgå i undervisningen
2) Man kan spare lidt på papirkopier og fysiske bøger ved at udlevere PDF'er som kan læses på iPads
3) iPads er popsmart, og man kan måske nemmere tiltrække/fastholde elever, hvis de får sådan én i skoletasken (elever er typisk det samme som penge for en skole)

  • 2
  • 0
Martin Bøgelund

Jo bedre uddannede vi er, des flere penge vil der være til de ældre, for des mere skat kommer der ind.

Samme med sygehusene og børnehaverne.

Det er da en no brainer, hvis noget er. Så naturligvis skal uddannelse have førsteprioritet.

100% enig :-)

Problemet er bare, at hvis du skærer i uddannelse nu og her, ser du først omkostningen om 10-20 år i form af arbejdsløshed mv.

Så en politiker kan se sig fristet til at skære i folkeskolen nu og her for at finde penge til at lappe huller i vejen, så han kan sige "stem på mig, jeg reparerede de elendige veje!" og når så de unge kommer ud af skolen og hverken kan formskrift, læse, eller programmere, så er han længe på pension og ude af kommunalbestyrelsen.

Politikere skærer altid i forebyggelse og fremsynethed, for resultatet ses først langt ude i fremtiden.

  • 1
  • 0
Rune Jensen

1) Stem på nogen til folketingsvalget, der vil gøre programmering i folkeskolen obligatorisk, og dermed også forpligter sig til at finde den finansiering der skal til at uddanne lærerkræfter, indkøbe udstyr, og udvikle pædagigisk/didaktisk tilpasset læringsmateriale.

Jeg er lidt ambivalent i forhold til at se IT som det eneste ultimative.

Jeg ville gerne se partiernes tanker omkring også IT selvfølgelig, men især hvordan uddannelse generelt skal implementeres og financieres.

Min hovedtanke er sådan set ikke at børnene lærer IT for ITs skyld, men at teknologien bliver udnyttet til at give hurtigere og bedre læring generelt.

Og så gør det ikke noget, der kommer computer- og måske programmerings-forståelse med ind den vej. Jeg tror såmænd heller ikke det ville være så svært at gøre, hvis man så bare lagde en plan for det før man investerede.

Men hvad der er vigtigt er, at med IT så bliver børnene klogere, end de ville have været uden IT. For så har den investering været rigtigt set.

  • 1
  • 0
Rune Jensen

Problemet er bare, at hvis du skærer i uddannelse nu og her, ser du først omkostningen om 10-20 år i form af arbejdsløshed mv.

Det kan jeg godt se, og det vidste jeg måske også nok godt.

Derfor er mit mål også at finde det parti, som har stemt mindt for at skære i uddannelserne, og som generelt har et fremtidssikret uddannelsesudspil. Dvs. at det rækker ud over næste valgperiode.

Det vil også sige det vil have betydning, hvad partierne har stemt før nok lidt mere, end hvad de siger de vil gøre nu. Men også at det vil give plusser, hvis de kan konkretisere og sandsynliggøre, samt argumentere for en fremtidig investering og implementering, ikke mindst financielt på uddannelsesområdet.

Jeg er ret ligeglad med andre synspunkter hos partierne, andet end deres syn på uddannelse og hvor gode argumenter de har for disse synspunkter. Og ja, IT vil tælle som en del af dette.

  • 0
  • 0
Ole Jørgensen

De senere år har der været et stort fokus på at alle lære at programmere, men samtidig er der blevet skrevet tusindvis af artikler med titler som "Death of the PC" og "Mobile is the future".

Jeg definere PC som en computer hvor brugeren har fuld kontrol og dermed frit kan afvikle egne programmer. Min definition på "Mobile" er en computer hvor brugeren kun har begrænset kontrol og som standard ikke tillader at egne programmer installeres og afvikles.

Hvis PC er fortid og Mobile er fremtiden, så har jeg svært ved at se meningen i at alle skal lære at programmere.

Jeg uddannet indenfor IT og er så forældet at jeg stadigvæk bruger PC, men skal jeg løse en opgave hvor der ikke findes det rette værktøj kan jeg hurtigt skrive en applikation til formålet, uden at være begrænset på nogen måde.

Det er dog muligt at der er sket en udvikling indefor Mobile som jeg ikke er opmærksom på.

Kan man installere en C kompiler på en Ipad og afvikle de programmer man selv har skrevet?

  • 1
  • 0
Troels Siggaard

Selvfølgelig skal læren om hvordan en computer fungerer og hvad man kan få den til, være et fag i skolen. Jeg synes man skal passe på med kun at fokusere på programmering, men i højere grad på hele økosystem omkring IT (inkl. programmering). Selvfølgelig skal dette forklares på en måde så børn kan forstå og blive grebet af de mange muligheder der findes og have en realistisk tilgang til hvad man kan løse med IT.

Grunden til jeg ikke synes at en ensidig fokus på programmering er en god ide er det samme som at "man ikke lærer at skrive en god historie, bare fordi man har lært at skrive" og der er så meget mere til det at udvikle et program en bare programmering, design af brugervenlige grænseflader, modellering af arkitektur osv. osv.

Forhåbentlig kan et sådan fag blive undervist på en måde så det er de mange der synes det er spændende, og ikke som jeg personligt havde det med matematik, hvor jeg fik følelsen af at det bare skulle "overstås".

I fremtiden kommer vi til at mangle IT folk, og det er stadig ikke blevet meget bedre med kønsfordelingen indenfor IT. Derfor bør man lære børn at de spil de spiller eller det program de bruger til at sende beskeder med er noget de selv kan bygge og få en stor del af selvtillid og respekt for hvis de laver noget godt.

Så IT bør selvfølgelig være en obligatorisk del af undervisningen! Evt. med valgfri videre-udvikling af deres IT kundskaber i løbet af den lange skoledag.

  • 2
  • 0
Ditlev Petersen

Dampmaskiner er fremtiden, så naturligvis skal alle lære at bruge en dampmaskine. Sådan lød det ikke for 180 år siden. Men nu er det parolen for computere. Og det skal ikke være grundlæggende forståelse (og forsigtighed), nej det skal være programmering. Det bliver en pine for dem, der enten ikke kan eller ikke gider. Og endnu værre for dem, der gerne vil, men skal trækkes med de andre.

Men det måtte hellere end gerne være et valgfag, der blev udbudt på alle skoler (over en vis klasse???). Så vil eleverne være meget mere engagerede. Det eneste lille problem er naturligvis, hvor pokker man finder alle de kompetente lærere fra? Så falder det hele til jorden.

Måske skal man også have brugerfærdigheder (de er et meget bredt område) som obligatorisk fag. Jeg frygter bare, at det bliver til "formattering af tekst i Word". Noget meget specifikt der er forældet inden eleverne når til 9. klasse.

  • 2
  • 1
Henning Wettendorff

Ah. Ja, for på sådan en brødkasse som en C64, som vi havde i skolen, der var der jo intet GUI. Så man var lissom nødt til selv at gøre noget, lave noget programmering, for at få resultater.

Det er nok rigtigt, at fortroligheden med IT ikke er blevet større med GUI og touch apps, og hvad der ellers har gjort befolkningen (og lærerne) til erfarne konsumenter af færdigmad.
For alle midaldrende og ældre i dette forum: tænk engang hvor meget 'modstanden' i virkeligheden har styrket vores kompencer ved at skulle håndtere alt fra inkompatible filformater til bærebølger og grafikdrivere (da grafik blev et issue).
Den slags udfordringer tænder en ung knøs - han lærer noget gennem at løse og erobre noget - måske mest en kamp med sig selv, og da slet ikke noget det giver mening at teste nogen i.

Jeg tror faktisk heller ikke den politiske modstand er stor - i forhold til at fremme den udvikling vi vel alle ønsker på forskellig vis. Lange skoledage, understøttende undervisning og åben skole er som skabt til formålet. Muligvis er det endda det. Så vil der gå en årrække med at få opgraderet lærerkompetencerne, men i mellemtiden vil IT-branchen vel selv være interesseret i at stille op mod beskeden betaling? Man behøver jo ikke sende dyrebare udviklere i marken, og alene det at kunne begynde at sikre sig en fødekæde må have værdi (som Microsoft gør med de såkaldte it-patruljer).
Skolebiblioteket har skiftet navn til Pædagogisk Lærings Center, og der tales om at tilføre skoleledelserne deciderede it-kompetencer (også for overhovedet at kunne håndtere 'brugerportalinitiativet' som er tvunget indført i løbet af 2017). PLC'erne kan sikkert fungere som organisator af den form for samarbejde mellem branchen og folkeskolen.

Der er sagt mange glimrende ting i tråden, og jeg er meget enig med Torben Mogensen m.fl. Vil måske blot advare mod at skolereformens såkaldte praksisnære og kollaborative, techbaserede læring lidt for meget bliver noget med: "Drengene laver en app, og pigerne laver noget markedsføring af den". Jeg blev præsenteret for en nærmest karikeret variant af den model tidligere i foråret til introaften på en ungdomsuddannelse, hvor jeg tænkte "suk, ikke nu igen".

  • 0
  • 0
Henrik Møller Jørgensen

God debat!

Det er helt korrekt, at man løber åbne døre ind. Skolereformen giver god plads til at deltage, og så svært er det heller ikke at få lærerne lært op i programmering. Kom i gang!

At kalde det programmering er ganske rigtig problematisk. Eleverne bliver skræmt, og andre tror det er kode, det er formålet. Det er struktureret tænkning der er den store gevinst. Hvis nogen har et bedre ord hører jeg det gerne. ☺

Vi har tidligere delt lidt erfaringer her på version2.. Søg efter comal80 tråden

Mvh Henrik

  • 2
  • 0
Allan Ebdrup

Dampmaskiner er fremtiden, så naturligvis skal alle lære at bruge en dampmaskine. Sådan lød det ikke for 180 år siden. Men nu er det parolen for computere. Og det skal ikke være grundlæggende forståelse (og forsigtighed), nej det skal være programmering. Det bliver en pine for dem, der enten ikke kan eller ikke gider. Og endnu værre for dem, der gerne vil, men skal trækkes med de andre.

Din analogi ville holde hvis alle mennesker har ti dampmaskiner i deres hjem (Computer, iPad, tv, vaskemaskine, wii, playstation osv), og går rundt med en dampmaskine i lommen, og en høj procentsats af arbejdsstyrken bruger størstedelen af deres tid ved en dampmaskine. Eller rettere, din analogi holder ikke.

Jeg er frivillig i Coding Pirates, hvor vi hjælper børn der har tilvalgt programmering med at komme i gang. Da lillesøster kom hjem og havde lavet et spil i scratch, gik der ikke lang tid før storesøster havde fulgt vejledningen som lillesøster havde fået udleveret og fået lavet sit eget spil.

Storesøster havde i første omgang fravalgt coding pirates, selv om hun fik tilbudet.

Undervisning i programmering kan sagtens tilrettelægges, så mindst lige så mange elever synes det er spændende, som der er elever der synes at dansk, musik eller matematik er spændende. Der er ikke flere at "trækkes med", end i de andre fag.

Spørgsmålet er om færdighederne man lærer, er lige så grundlæggende som de andre obligatoriske fag. Det vurderer jeg at de er.

  • 5
  • 0
Jn Madsen

Må jeg, inspireret af Torbens indsigtsfulde kommentar, foreslå, at vi kalder det for "computerforståelse" istedet for programmering? For programmering i sig selv er ikke pointen.

Helt enig, - generel IT forståelse, og måske tilsat programmering, er nok et bedre sigte.

Jeg har altid forestillet mig, at et områdets beboere og virksomheder afleverede deres udslidte computer udstyr på de lokale skoler. Store dejlige legerum, hvor dem med små penge kunne skrue en computer sammen, og dem med mod på mere kunne installere Linux, Plex og virtualbox. Sådan generel IT/computer forståelse.

Samtidigt kunne man lave frivillige forløb i programmering,- til dem der har de lyster. Da man nok ikke kan forvente at hver skole kan stille med en programmør som underviser,- så kunne man der slå over i internetbaseret undervisning. Man skal nok gøre denne del frivillig,- der er altså børn børn og voksne der overhovedet ikke interesserer sig for de ting.

Som skakspiller ser jeg i øvrigt med glæde at mange skoler er begyndt at have små forløb i det. Programmering og skak udvikler de samme menneskelige færdigheder. Resultatorienteret tænkning, strategi, koncentrationsevne, hukommelse og meget andet.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Må jeg, inspireret af Torbens indsigtsfulde kommentar, foreslå, at vi kalder det for "computerforståelse" istedet for programmering? For programmering i sig selv er ikke pointen.

Jo, programmering er i sig selv pointen, for det er netop at computere kan programmeres der gør dem til et helt unikt teknologisk fænomen.

At kalde det "computerforståelse" er en invitation til at klaske det sammen med "Europæisk idehistorie" aller "Almen Studieforberedelse" og lade nogle visse-vasse-humanister tage sig af det.

Det der er brug for er at forstå hvad programmering indebærer, forstå at programmering også indebærer fejl af både type I og II.

Derfor bør faget hedde Programmering og der er absolut intet ved det fag der er sværere for noget segment af eleverne end f.eks matematik eller engelsk er.

For så vidt analogien om dampmaskiner ovenfor, så tror jeg det overses at stort set alle fysiske instrumentsamlinger der har overlevet fra den tid indeholder et righoldigt udvalg af dampdrevne modeller, startende herons kugle og sluttende med dobbeltvirkende dampmaskiner netop fordi man forstod at det her var fremtiden. (Besøg f.eks Hauchs samling i Sorø!)

Men i modsætning til denne fremsynet hed, er der der idag intet sted i skolesystemet man underviser i hvad en computer egentlig er, hvordan den virker og hvad dens begrænsninger er.

  • 5
  • 0
Rune Ørum

Vi skal forsøge at tage den her debat ud på et lidt mere folkeligt plan. For selvfølgelig kan det ikke overlades til de enkelte skoler.

Vores børns digitale liv og fremtid er faktisk et meget vigtigt emne for os forældre!

Jeg har forsøgt at starte med et indlæg her: https://www.linkedin.com/pulse/hvad-betyder-digital-dannelse-rune-gambor...

Det er de afledte læringsgevinster ved at lære programmering der er interessant for mig, i forhold til at danne de kommende generationer til kritisk at kunne tage stilling til deres omverden, ikke hvilket konkret kodesprog eller teknologi de skal arbejde med.

  • 0
  • 0
Jn Madsen

Jo, programmering er i sig selv pointen, for det er netop at computere kan programmeres der gør dem til et helt unikt teknologisk fænomen.

Er du sikker på, at programmering er så vigtig en disciplin, at man skal gøre det til et selvstændigt emne?

Jeg er helt klar over, at et spørgsmål som dette i dette forum, er lige som at gå ind i løveburet i Zoo og spørge om nu alle også har lyst til kød ..., men alligevel.

For mig er IT mest noget med netværk og transmission,- og så er der alt det "skrammel" man hægter på ude i enderne. Det er så min vinkel på det, og jeg er nok lidt enøjet.

Men der er ufattelig mange ting at stikke hul på, nogen vil interessere sig for det ene, andre for det andet.

Det er rigtigt, at kodning er en af de "grundlæggende" kundskaber, der er fundamentet for mange af de andre discipliner.

Jeg tror mere, at vi skal gøre de unge mennesker vant til IT, tænke i IT og lære at manøvrere i det univers. Nogle vil nok kaste sig frådende over kodning,- men andre syntes måske databaser er spændende, andre vil sidde med spændende projekter med at skrue hardware sammen. Mulighederne er uendelige. Lad os ikke begrænse dem.

Reelt vil en stor del af eleverne måske gå helt kolde på rå programmering,- vil syntes det komprimeret spild af tid og skrigende uinteressant. De skal måske bare rode med noget andet.

  • 0
  • 0
Martin Jünckow

Jeg kan sagtens følge dig og hvis jeg ikke selv havde oplevet fordelene i at kunne programmere og set hvad det giver af muligheder og grundforståelse, ville jeg nok have samme holdning. Og jeg ser da heller ikke noget problem i at man favner lidt bredere end blot programmering - men programmering bør altså være hoveddelen af indholdet. Det bør det fordi det er så fundamentalt i forhold til at forstå alt det andet.

Du kan rode nok så meget med hardwaren, netværk, databaser osv. men hvis du ikke forstår programmeringsdelen af det, så har du et kæmpe hul i din forståelse af hvad du "roder med". Jeg siger ikke at det ikke kan lade sig gøre at rode med hardware eller netværk uden at have programmeringsforståelse, men det er et stort handicap i forhold til at forstå samspillet i tingene. Dertil spiller software-siden simpelthen for stor en rolle.

  • 0
  • 0
Rune Jensen

Reelt vil en stor del af eleverne måske gå helt kolde på rå programmering,- vil syntes det komprimeret spild af tid og skrigende uinteressant. De skal måske bare rode med noget andet.

Jeg er så lige modsat. Har altid elsket programmering. Jeg kan også godt huske, hvor jeg hadede matematik og regning.

Jeg kan faktisk ikke på nogetsomhelst tidspunkt huske, at jeg har brugt det andet end af nød.

Men hvad en computer kan gøre er ikke kun at lave udregningerne. Man kan også få den til at lave bevisførelsen. Alle matematiklærere elsker jo bevisførelser, ikk. Resultaterne bliver ikke godtaget uden..

Så, en ting er, man kan få en computer til at udregne fx.cirklens areal. Men med lidt ekstra arbejde, så kan man godt få den til at først liste den formel, som bruges, derefter putte ens vaibel ind i formeln og vise formlen med den variabel og derefter resultatet.

Så har man en nice lille APP, som kan lave det hele.

Det er den vej, jeg tænker. Jeg kan vitterligt ikke udstå matematik ogregning.

Men senere, da jeg skulle arbejde med momenter (Jaja, Newton), der lavede jeg faktisk et GUI interface(!) i Visual Basic, som kunne bruges til at sætte momenterne visuelt OG lave bevisførelsen for udregningerne. Plus, det hele kunne selvfølgelig printes som en rapport.

Det sjove lå så absolut ikke i at implementere formlerne (der skulle impementeres brug af sinus og cosinus, som jeg også hader - man skulle jo kunne sætte vinklede momenter), men programmeringen af det var sjovt.

Matematikken og regningen var alene af nød. Men fordi der blev bygget noget ovenpå, som godtgjorde, det var nødvendigt at forstå de formler, så blev det da en anelse sjovere. Særligt, fordi jeg kunne optimere hastigheden hvormed jeg lavede de udregninger. Så jeg ikke behøvede at bøvle med dem efter det.

Nu kan det godt være, det er i overkanten at vise børn det "sjove" i matematik ved at lave egentlig programmering. Men for mig, der virkede det. Fordi jeg kunne se et formål med det direkte.

  • 0
  • 0
Jn Madsen

Nu kan det godt være, det er i overkanten at vise børn det "sjove" i matematik ved at lave egentlig programmering. Men for mig, der virkede det. Fordi jeg kunne se et formål med det direkte.

Vi er bare rørende enige.

Det man skal huske er, at vi er så forskellige. Nogle brænder for det ene, andre for noget andet.

Jeg elsker skak, netværk, spille guitar og andre ting,- men jeg må da med lidt smerte konstatere, at de ting jeg brænder for, det er mine børn helt kolde over for. Så jeg lader dem rode med det de kan lide.

Kodning er en fantastisk verden,- men vi skal også give plads til dem der ikke gider. Nogle børn har det nok med kodning som du havde det med matematik :-)

  • 0
  • 0
Ulrik Nyman
  • 1
  • 0
Gert Madsen

Jeg ved ikke om det skal hedde programmering eller computerforståelse, men der er afgjort behov for ændringer.

Jeg oplever i hvert fald at anvendelsen af computere i folkeskolen har et helt forkert fokus.
Det bruges til at lave indpakningen pænere. Det er selvfølgeligt meget godt at man lærer at sætte 2 streger under resultatet, og at lave større skrifttype på overskrifterne, men det fylder altså for meget, når opgaven går ud på at vise resultatet af "3 + 5".
Det er helt reelt spild af elevernes tid.
Resultatet har da også vist sig ganske tydeligt. Min datter kan sætte alt flot op i Word. Til gengæld har jeg brugt meget tid på at forklare hende hvor og hvornår man gemmer på PC'en, hvornår man gemmer på Google-drev, og hvorfor.
Man får selvfølgeligt lidt mere kontakt med lærerne, når man skal forklare at de lektier, der blev lagt på en webside fredag eftermiddag ikke kan være lavet mandag. Det kan blive ved at komme bag på lærerne, at man kan befinde sig et sted uden internetadgang.

Desværre er den IT-anvendelse jeg ser i folkeskolen, form uden indhold.
Det giver ingen forståelse for IT, eller verden i det hele taget.

Så kald det computerforståelse, programmering, eller hvad som helst, men sæt nogle krav.
Lige nu er vi på "Paradise hotel"-niveau. Det kan kun blive bedre.
Jeg taler naturligvis ud fra den skole jeg kender direkte.
Min kontakt med andre forældre peger dog på at det er et helt normalt billede.

  • 1
  • 0
Ditlev Petersen

Så computere skal - på en eller anden måde - ind i folkeskolen som er særligt fag. Hvad skal man så smide ud (det er jo utænkeligt at øge timetallet). Tysk? Sløjd? Idræt? Naturvidenskab? (Jeg ved ikke, om de fag stadig findes eller hvilket navn de har). Der er mange andre ting, man også bør have kendskab til, end netop IT.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

det er jo utænkeligt at øge timetallet


Ja, man har lige øget timetallet betragteligt, så det er der ingen grund til.

Man kan høste lidt fra flere fag. Lige nu anvender man IT i undervisningen, uden at man giver nogen forståelse for hvad det er.
Det er jo et paradoks i sig selv.
Hvis eleverne skal bibringes forståelse for IT, er det vel rimeligt at forvente at forståelsen smitter af på lærere, skoleledelser, og måske endda helt ind i forvaltningen. Hvis det sker, får vi en bedre undervisning.
Den stramme logik i programmering/computerforståelse vil sætte sig spor i andre fag, så det skal nok gå.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize