Skal man køre hvad som helst ?

Måske er jeg bare for striks ?

Vi har haft besøg af Microsoft, som gerne vil revidere vores licensbeholdning: vide hvad vi bruger og hvad vi har købt....

Til at vide hvad vi bruger, forstod jeg på mødet at de (konkret et større revisionsfirma de har hyret til at foretage revisionen for Microsoft) har lavet nogle programmer, som de bede os om at køre på vores AD og efterfølgende på andre servere og en mængde pc'er - og sende dem nogle filer, som disse programmer laver.

Så er det jeg siger: "så er I jo leverandør af disse programmer. Sender I en aftale / erklæring, om disse programmer. Dels at de ikke indsamler noget uvedkommende information, dels at I tager ansvaret for programmerne - hvis nu de f.eks. ødelægger noget i vores installation ?".

Svaret fra revison: "Vi har selvfølgelig testet programmerne. Vi tager ikke ansvaret". Microsoft: "det er frivilligt om I vil køre dem - ellers kommer vi bare ud og gennemgår Jeres installation fysisk, og det koster jo også Jer meget tid".

....

Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Deleted User

Har i en kontrakt med Microsoft eller bare deres click through licens betingelser?

Så står der vel også noget om det her i kontrakten. Står det i click through så kunne i jo bare afvise, og starte det jurdiske slagsmål om click through er lovligt eller ej?

Hvis Microsoft nu var smarte, så gav de jer kildekoden til de programmer i skal køre så kan i jo selv se hvad det gør.

  • 0
  • 0
#4 Poul-Henning Kamp Blogger

Lars, jeg synes du skal tage imod deres tilbud om en fysisk revision i stedet.

Så følger du personlig med fyren rundt når han undersøger hver computer og for hvert MS program han finder, siger du "Hmm, det kan vi egentlig godt undvære" eller "Det var egentlig smartere at skifte til $XXXX"(hvor XXX er en konkurrents software, open source, eller for bonus: open source i udvikler selv) eller "Ja det er en af dem der bliver erstattat helt af SAVFISK projektet".

Du noterer også serienummre og maskinnavn ned sammen med MS softwaren den kører, på en liste du laver spontant med overskiften "Re: budget 2010".

Hvad du gør nå han er gået må afhænge af hvordan du & dit blodtryk har det, men beskeden er værd at sende.

Det ville glæde mig om du havde kønskirtler nok til at gøre hvad Ernie Ball gjorde:

http://news.cnet.com/2008-1082_3-5065859.html

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#5 Kristian Thy

Det ville glæde mig om du havde kønskirtler nok til at gøre hvad Ernie Ball gjorde:

http://news.cnet.com/2008-1082_3-50...

Fra artiklen:

The other thing is that if you look at productivity. If you put a bunch of stuff on people's desktops they don't need to do their job, chances are they're going to use it. I don't have that problem. If all you need is word processing, that's all you're going to have on your desktop, a word processor. It's not going to have Paint or PowerPoint. I tell you what, our hits to eBay went down greatly when not everybody had a Web browser. For somebody whose job is filling out forms all day, invoicing and exporting, why do they need a Web browser? The idea that if you have 2,000 terminals they all have to have a Web browser, that's crazy. It just creates distractions.

Det kræver måske noget at skifte fra Windows til Linux, men at tage webbrowseren fra en dansk medarbejder? Glem det.

  • 0
  • 0
#6 Christian Nobel

Det kræver måske noget at skifte fra Windows til Linux, men at tage webbrowseren fra en dansk medarbejder? Glem det.

Jeg tror at du skal se på formålet af computeren, og hvis f.eks. computeren er en maskine der står i en fabrikshal til, det kunne være, at registrere jobsedler, så er der INGEN, gentager INGEN, grund til at der er en browser på den.

Og der bør man altså som virksomhedsleder have kønskirtler nok, som PHK siger, til bare at diktere at sådan er det altså!

/Christian

  • 0
  • 0
#7 Jakob Holm Hansen

Jeg tror I misforstår situationen lidt. Det er ikke MS der tager rundt og reviderer beholdningen, det er et revisionsselskab. De er fløjtende ligeglade med om du skifter hele møjet til en anden leverandør.

Men derfor er det en god idé at tage imod tilbuddet alligevel. Fysisk revision kommer til at tage meget længere tid, og det skal enten MS eller revisionsselskabet betale for (afhængig af hvordan deres aftale er)

  • 0
  • 0
#8 Kristian W. Asmussen

Men derfor er det en god idé at tage imod tilbuddet alligevel. Fysisk revision kommer til at tage meget længere tid, og det skal enten MS eller revisionsselskabet betale for (afhængig af hvordan deres aftale er)

Og hvis det er MS der betaler for den ekstra tid, hvem sender de så regningen videre til? :)

  • 0
  • 0
#9 Lars Hansen

Jeg tror at du skal se på formålet af computeren, og hvis f.eks. computeren er en maskine der står i en fabrikshal til, det kunne være, at registrere jobsedler, så er der INGEN, gentager INGEN, grund til at der er en browser på den.

Korrekt. Pointen var vist bare at det er en minoritet der ikke har brug en webbrowser. Bevares, PC'ere der udelukkende anvendes som terminaler, til stand-alone applikationer eller som rene klienter til et ERP system behøver ikke at have en browser installeret. Men for stort set resten er en browser en nødvendighed for at udføre arbejdet.

  • 0
  • 0
#10 Jakob Holm Hansen

Og hvis det er MS der betaler for den ekstra tid, hvem sender de så regningen videre til? :)

Det gør alle MS's kunder selvfølgelig. Og de penge går til et revisionsfirma, som bruger dem på lønninger, som går til et supermarked, som køber MS software. Sådan virker verden jo, lad os ikke være naive.

Men det kunne jo også være at Lars fik det ud af det at MS måske var lidt mere medgørlige, og rent faktisk tænkte sig om næste gang?

  • 0
  • 0
#11 Christian Nobel

Korrekt. Pointen var vist bare at det er en minoritet der ikke har brug en webbrowser. Bevares, PC'ere der udelukkende anvendes som terminaler, til stand-alone applikationer eller som rene klienter til et ERP system behøver ikke at have en browser installeret. Men for stort set resten er en browser en nødvendighed for at udføre arbejdet.

Der er desværre mange der tror at arbejdspladser kun har noget med kontorer at gøre, men det er altså ikke sådan virkeligheden ser ud.

I den virkelige verden bruges der altså rigtig mange computere, hvor det at have en browser på ingen relevans har overhovedet, men, sikkert af uvidenhed, så er der altså etableret en masse maskiner hvor der bare er lagt en Windåse på som platform til kun en applikation.

/Christian

  • 0
  • 0
#12 Lars Hansen

Der er desværre mange der tror at arbejdspladser kun har noget med kontorer at gøre, men det er altså ikke sådan virkeligheden ser ud.

I den virkelige verden bruges der altså rigtig mange computere, hvor det at have en browser på ingen relevans har overhovedet...

Nu er jeg bekendt med virkeligheden, tak.

Selvfølgelig findes der computere hvor det ikke er nødvendigt at have en browser installeret. Men det er stadigvæk langt fra flertallet af computere. Iøvrigt er mange af de stand-alone applikationer der før blev installeret på mange computere blevet afløst af webapplikationer, f.eks. til opslag af leverandør produktinformationer. Om antallet af computere hvor en browser ikke er nødvendigt så ender på 5-10-20% skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror ikke tallet er højere end det.

Under alle omstændigheder bliver vi nok ikke enige, så en videre diskussion er vel omsonst.

  • 0
  • 0
#13 Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg har en pige i min omgangskreds, som arbejder med noget biotech af en art. De PC'ere, de bruger til forskning er ikke forbundet til noget net, der er i kontakt med Internettet (altså hverken firewall, proxy eller anden gateway). De har adgang til en databar, hvor de kan læse deres email, gå på nettet og andet udadrettet.

Hun fortalte mig, at hun læser email om morgen, når hun kommer, og om eftermiddagen. "I begyndelsen syntes jeg, at det var træls," sagde hun, "men jeg arbejder mere koncentreret, når jeg ikke læser mail hele dagen."

Jeg var målløs! Jeg stod med åben mund og polypper. Jeg er stadig rystet flere år efter. Er der ikke en konvention, der forbyder folk at arbejde uden adgang til Internettet på deres computer?

Nå, tilbage til arbejdet! Hvor kom jeg fra ...

Thomas

  • 0
  • 0
#14 Dennis Krøger

Jeg tror I misforstår situationen lidt. Det er ikke MS der tager rundt og reviderer beholdningen, det er et revisionsselskab. De er fløjtende ligeglade med om du skifter hele møjet til en anden leverandør.

Ah, men hvis det ikke er MS der er leverandør, har de ingen ret til at revidere stedet.

  • Det har de egentlig heller ikke alligevel, men det kan være et brud på EULA ikke at tillade det, og så er der pludselig ingen ret til at benytte softwaren.
  • 0
  • 0
#15 Thomas Hansen

Har lige sidet og leget lidt med prism som da i mine øjne er en fantastisk mulighed for at køre web applikationer. Uden at distrahere medarbejdere med muligheden for lige at svinge forbi facebook/myspace/dating.dk og hvad folk ellers får tiden til at gå med. Dog skal der lige være links til ing.dk og version2.dk alt andet ville jo være umenneskeligt ;-)

  • 0
  • 0
#17 Lars Hansen

MS har vel ingen juridiske rettigheder til at gennemgå Jeres systemer?

Man formoder at der foreligger en kontrakt/aftale mellem Microsoft og kunden. Heri er der nok en passus om at Microsoft kan auditere kunden.

I stedet for at godtage deres keylogger program, så ville jeg vise dem døren.

Nu formoder jeg at der er tale om et program der enumererer Active Directory mm. for at fastslå hvilke MS programmer der anvendes. Det ville ihvertfald give meget lidt mening hvis det var en keylogger.

  • 0
  • 0
#18 Eskild Nielsen

Det ville ihvertfald give meget lidt mening hvis det var en keylogger.

Der burde naturligvis ikke være ondsindet kode i auditprogrammet.

Derfor burde det være naturligt at forlange, at audit-enheden er erstatningsretligt ansvarlig for at der ikke er det.

Hvis ingen vil påtage sig et sådant ansvar, så må Lars insistere på den manuelle audit. Og da auditen ikke genererer værdi for Lars, bør han højst betale sin egen afdelings tid til sagen.

/esni

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere