Skal kvindelige nørder gå på kompromis med deres kvindelighed?

Da jeg i sin tid startede på universitetet og skulle med på tværfaglig rustur var der flere, der dukkede op for at se giraffen - de havde hørt at der skulle en kvindelig datalog med på turen og jeg fik senere at vide at de havde forventet at jeg var 2 meter høj og 2 meter bred med ansigtshår og i et slidt joggingsæt. Det var fordommen overfor en kvindelig datalog dengang.

Den historie kom jeg til at tænke på i dag da jeg læste en anden it-pige skrive om at mode og it var hendes 2 store passioner. Jeg vil lige citere en passage jeg studsede over:
"I love being trendy and fashionable. Fashion, after being a developer, is one of my biggest passions. I am not hollow or irrelevant; I make being a developer kick butt. I put on my BCBGs in the morning and I sit down and program for the rest of the day and both of those things are very fulfilling."

Jeg er ikke helt sikkert jeg kunne være sluppet godt fra at sige noget lignende i min omgangskreds uden at blive latterliggjort de næste 10 år. Som kvindelig nørd skjuler jeg mine tendenser til at kunne li' at shoppe og andre overfeminine tendenser overfor mine mandlige nørdvenner.

Sagen er jo at jeg i forvejen er meget anderledes end de fleste af mine venner/kolleger udelukkende ved at være pige og det ville bestemt ikke hjælpe på sagen, hvis jeg indrømmede, at jeg deler interesser med nogle af de der "rigtige piger" (de ikke-nørdede piger).

I Århus har vi et studenterblad som udkommer på dele af naturvidenskab og i udgaven der kommer lige efter de nye er startet hvert år er der en artikel med et rammende citat. Der er en der har udtalt "De kvinder, der er startet på mat/fys, er ligesom allerede gået på kompromis med deres kvindelighed." I daglig tale bliver mat/fys ofte erstattet med naturvidenskab generelt. Dette citat har jeg måtte finde mig i at blive genfortalt mindst 1000 gange i min studietid - det står som en konsensus om hvordan man opfatter de kvinder der starter på disse mandedominerede fag.

Nu er min tanke så om det er nødvendigt at gå på kompromis med sin kvindelighed for at være pige i en mandeverden som it jo er. Det er en diskussion som kvindelige ledere ofte også bliver udsat for - skal vi opføre os som mænd for at klare os i den mandeverden vi arbejder i?

Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Fallesen

Jeg tror, at det er et generelt problem på steder, hvor der er mange meget nørdede nørder: Hvis man er smart og modebevidst, risikerer man at blive opfattet som »sandsynligvis ikke særlig kompetent« eller lignende.

Jeg er absolut ikke selv belastet af at være modebevidst, så jeg har ikke noget problem, men jeg har set det så mange gange, og i virkeligheden er jeg nok også selv tilbøjelig til at have en vis umiddelbar reservation, når der kommer en solbrændt fyr med solbriller og smart tøj – han skal nok lige gøre en ekstra indsats for at overbevise mig om, at han er lige så dygtig som os lidt mere kiksede nørder.

Bemærk at jeg her skrev han – for jeg oplever det nemlig i nøjagtig lige høj grad i forhold til mænd som i forhold til kvinder.

Når det kommer til stykket, handler det vel om, at mennesker ofte har en tendens til at have en vis form for mistro til fremmede, der er anderledes. Og hvis du møder op, supersmart i tøjet og måske endda fremhæver din kvindelighed, kan du ikke komme uden om at være anderledes end den flok nørder, du står overfor …

Jeg synes ikke, at du skal lægge din kvindelighed på hylden. Du skal turde være dig selv – men blot være opmærksom på, at din fremtoning, som i alle andre sammenhænge, vil påvirke folks umiddelbare indtryk af dig.

  • 0
  • 0
#3 Ricco Førgaard

Jeg tror du er inde på noget rigtigt, der. En velklædt, moderigtig person er på et helt andet plan end gennemsnitsnørden, og det fører til nogle udfordringer i kommunikationen og hele det sociale spil. Gennemsnitsnørden bliver nemt intimideret og lidt forskrækket, når den velklædte, moderigtige person kommer ind i rummet. Nørden er vokset op med den indstilling, at disse personer er utilnærmelige, og det hænger fast. På de præmisser er det vanskeligt at få tingene til at fungere. Den velklædte og moderigtige nørd har derimod en fod i begge lejre, og det er disse personer, som må gå forrest for at bryde barrieren ned.

  • 0
  • 0
#4 Sidsel Jensen Blogger

På DIKU havde vi fornyligt besøg af universitetsavisens mode-redaktion, der til bagsiden af universitetsavisen undersøgeR modeforhold på forskellige institutter.

Her blev det slået fast med syv-tommerssøm at det var ikke hvilket tøj du gik i, der var vigtigt, men derimod hvilken b(l)ærbar du havde ;)

Som pige på DIKU er jeg også vant til at være en af "girafferne". Jeg husker stadig dengang jeg meldte mig til rustur og fik en vejleder i røret der spontant udbrød med glæde: "Det er en pige - det er en pige!!!!". Stor spas.

Jeg er i høj grad enig med Terese - kønsforskellen alene betyder en del. Jeg tænker da en del over hvad jeg har på - men det er af mere praktiske hensyn. Man bliver så beskidt på knæene hvis man er i kjole og skal under bordet og trække en ledning eller to og det er heller ikke altid så sjovt at stå og uforvarende lege Marylin Monroe i serverummet, med en efterfølgende blærebetændelse til følge ;)

  • 0
  • 0
#5 Ole Østergaard

Nu ved jeg ikke hvor mange der har det som mig, men... hvis jeg møder en it-dud(e|inde) der er velklædt og virker almindeligt afbalanceret og går i pænt tøj osv., så tænker jeg "nå ja, han/hun kan da begå sig i det virkelige liv, så har vedkommende vel også nemt ved at sætte sig ind i så mange andre ting".

Hvis jeg møder en person der helt åbenlyst har problemer med at begå sig socialt, så tager det mig da længere tid før jeg er helt sikker på at vedkommende er helt igennem fornuftig. (Altså - misforstå mig nu ret :-) )

I dagens it-verden er det vigtigt at kunne tale med "almindelige mennesker" i "den almindelige verden", i stedet for at grave sig ned i tekniske detaljer. Det giver "de rigtige nørder" nogle problemer.

Måske er det bare miljøet på universiteterne der ikke helt er fulgt med denne udvikling?

  • 0
  • 0
#6 Kenneth Geisshirt

I Danmark opfattes teknik og natur som værende hårde fag og derfor mandefag. Men i andre lande (Polen og Italien, f.eks.) anderledes. Alt dette har jeg hørt i DRs Videnskabens Verden:

http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2008/05/05092408.htm

Personligt har jeg altid opfattet datalog som et blødt fag, hvor nøgleordene er "kreatvitet" og "empati" (vi uvikler systemer til mennesker/brugere).

  • 0
  • 0
#7 Therese Hansen

Ja Jens, jeg har også flere gange mødt den holdning at kikset=klog, men det er vel heller ikke altid rigtig, såvel som det modsatte heller ikke er?

Men hvad betyder det for vores branche, hvis vi samlet set altid stiller spørgsmål ved folks kompetencer baseret på deres udseende? Skræmmer vi både de pæne mænd og kvinderne væk? For jeg vil indrømme at det bliver trættende i længden hele tiden at skulle bevise at man er kompetent, hver gang man møder en ny mednørd.

  • 0
  • 0
#9 Jens Fallesen

jeg har også flere gange mødt den holdning at kikset=klog, men det er vel heller ikke altid rigtig, såvel som det modsatte heller ikke er?

Jeg håber og tror ikke, at det er rigtigt. Men fordomme kan være svære at komme af med …

Skræmmer vi både de pæne mænd og kvinderne væk?

Jeg er bange for, at det stadig er udbredt i mange nørdmiljøer.

Heldigvis vil jeg så sige, at når man kommer ud i "det virkelige liv", bliver det en del bedre, for langt de fleste virksomheder er blandede forsamlinger, der skal samarbejde med partnere uden for nørdmiljøerne. Og så kan man jo bare lukke de mest nørdede inde i en udviklingsafdeling. :-)

  • 0
  • 0
#11 Therese Hansen

Jeg tror helt sikkert du har ret i at de akademiske miljøer er nogle af de værste til at sætte lighed mellem mode/feminine kvinder og manglende intelligens, men jeg møder det nu også tit ude i den almindelige verden. Folk bliver næsten altid overraskede over at jeg koder og selv til it-konferencer bliver de overraskede over, at jeg er nørd (jeg ved ikke lige, hvad de havde regnet med, når man gider at sidde sammen med dem i 6 timer og høre om REST og SOA eller for den sags skyld Ruby ;-)).

  • 0
  • 0
#12 Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Nu er jeg jo bureaukrat, og - når jeg har været et sted for at komme med et oplæg om Linux & open source, og jeg er kommet med strøget skjorte og hvad der nu ellers følger med min gerning, så har folk tydeligvis haft svært ved at forholde sig til mig som teknolog. Mange variationer af fordomme på den konto.

  • 0
  • 0
#15 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Slips, skjorte og jakke er så heller ikke altid praktisk.

Jeg har fra tid til anden i min tid som ansat konsulent i større selskaber været ude for at tage pænt tøj på - slips og det hele. Det var så netop de dage man endte med at skulle trække nogle vigtige kabler, eller noget bragede ned og skulle fixes i serverrummene.

Det er IKKE hverken praktisk eller nemt at kravle rundt med slips og rode med kabler under edbgulve osv.

T-shirt og bukser! Så er det ligegyldigt om man er mand eller kvinde ;-)

PS Sidsel, sjovt billede med Marilyn Monroe i serverrummet :-)

  • 0
  • 0
#17 Anonym

Dømmer jeg selv på færdigheder og egenskaber.

Udseende, mand eller kvinde gør ingen forskel, jeg synes kun det er fedt hvis der kommer flere kvinder ind i IT-faget, så er det ligemeget om de ligner en foto-model eller en normal person.

Dog er det rigtigt hvad nok der er blevet omtalt, at hvis man som hvilken som helst person snakker om alt muligt andet end IT, til en IT-nørd, så er det jo klart at IT-nørden vil tvivle på denne person.

Så længe de bare har styr på det de laver, og at de ved det de skal vide indenfor deres profession.

Det som jeg har set i dansk kultur lige siden jeg har vokset op er at som sagt er IT-faget meget mande-dominerende, og det så mere ud som for mig at man er udenfor hvis man er pige og klog indenfor IT.

Det synes jeg er ærgeligt da jeg tror det er alle der kan være/blive kloge indefor forskellige områder af IT. Selvfølgelig, er der nok nogen som synes at jeg er helt forkert på den, men hvorfor er der så ikke flere kvinder i IT?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere