Sir Tony Hoare på QCon

I denne uge er jeg på QCon i London. QCon minder meget om JAOO, men det er en mindre konference med færre deltagere og her i London er ca. halvdelen af deltagerne englændere.

Første taler på podiet er Sir Tony Hoare opfinderen af Quicksort og en mand med meget på samvittigheden. Dagens keynote handler generelt om hvad vores fag generelt går ud på og forskellen på de teoretiske forskere repræsenteret af Sir Tony Hoare og udøverne i vores fag, deltagerne på QCon, og hvordan denne teoretiske og praktiske tilgang spiller sammen.

Der er ingen tvivl om at Sir Tony Hoare er populær her på QCon - en af de mest omtalte præsentationer her på QCon er hans præsentation her på fredag "Null References: The Billion Dollar Mistake", hvor Sir Tony Hoare fortæller om hvad han kalder sin billion-dollars fejl begået i 1965. Det skal nok bliver interessant. Desværre skal jeg sidde som trackmanager på et andet track her på QCon på samme tid, så jeg må nok nøjes med videoen derfra - men det er der jo også mange andre der må.

Nå, tilbage til præsentationen - jeg melder tilbage her fra konferencen senere.

P.S. det er lidt sjovt at i alle Sir Tonys eksempler er forskeren en mand og praktikeren en kvinde. Han er overraskende underholdende på mange måder.

Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Jeg har snakket med Tony Hoare et par gange, og han er enormt begavet og meget behagelig -- en rigtig britisk gentleman, men uden den arrogance, som denne art nogen gange har.

Nulreferencer er også en af mine yndlingsaversioner (se http://www.version2.dk/artikel/7472-ned-med-null, hvor jeg også nævner Spec#, som Sir Tony henviser til). Jeg var dog ikke klar over, at han var ophavsmand til dem implicitte nulreference.

Log ind eller Opret konto for at kommentere