Sikkerhedsfejl i Oliebranchen...

Første gang jeg hørte om de danske olierørledninger var da jeg arbejdede i et olieselskab.

Sikkerheden var helt klart "security by obscurity" og "community value": Meget få vidste at ledningerne lå der og ingen ville drømme om at beskadige dem, for det ville gøre det nemmere for Soviet at erobre Danmark.

Fast forward 25 år og nu er det private initiativ slået igennem og dem der har fusket er sandsynligvis totalt ligeglade med Danmarks miljømålsætninger.

Jeg vil gerne have indlæg i debatten med forslag til hvilke fejl, svigt og mangler der var i sikkerhedshåndteringen af disse rørledninger, samt forslag til hvordan det burde have været gjort rigtigt og hvordan man bliver nødt til at gøre det rigtigt nu hvor det har været udbasuneret i dagspressen.

Bonus-point for at påpege anden offentlig infrastruktur med tilsvarende problemer.

phk

Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Rørledninger vil altid være sårbare overfor tyveri, men man kan nedsætte skadevirkningen (og tyvenes udbytte) ved at indsætte ventiler med gennemstrømningsmålere med jævne mellemrum: Når målerne viser diskrepans mellem gennemstrømningen gennem to på hinanden følgende ventiler, lukkes alle ventiler med det samme, og en alarm aktiveres. Uanset om der er tale om tyveri eller læk, vil "kun" olien mellem de to ventiler slippe ud, og der vil hurtigt komme nogen for at undersøge sagen.

Et sådant system kan selvfølgelig hackes, men det vil kræve en væsentligt større indsats end det olietyveri, vi så forleden.

Og det er ikke svært at pege på andre offentlige infrastrukturer med lignende problemer: Vi har jo netop haft en del sager med tyveri af kobberledninger fra Bane Danmark, og luftledningerne til vores elforsyning er også let tilgængelige kilder til kobber.

  • 7
  • 0
Emil Refn

Jeg har hørt at forsvaret skulle have et landsdækkende netværk til det tilfælde at det skulle lykkes nogen at lukke det danske internet. Man kunne forstille sig at det er sikret med "security by obscurity" også

  • 0
  • 0
Henrik Wahlberg

Der må vel være nogle tilsvarende udfordringer med fjernvarme, vandforsyning, elforsyning, antenne net osv.
I disse tilfælde er "gevinsten" dog nok mere tvivlsom. Man kan ikke så nemt transportere "gevinsten" væk og sælge den. Tilsvarende øger den ledningsbundne forbindelse risikoen ved afsløring.
/henrik

  • 2
  • 0
Steen Eugen Poulsen

Begår denne artikel ikke den grundlægende fejl ikke at vide om det kan betale sig at sikre det.

Hvis et overvågnings system koster mere end det der kan mistes, giver det så mening at sikre det bedre end den obscurity der bruges nu?

Jeg kan altid lave sikkerhed bedre så længe jeg ikke skal bekymre mig om økonomi.

  • 2
  • 0
Eskild Nielsen

Hvis et overvågnings system koster mere end det der kan mistes, giver det så mening at sikre det bedre end den obscurity der bruges nu?


I det spørgsmål overser du muligvis, at tabet kan overstige værdien af det tabte, såfremt systemejeren skal betale for oprydning og retablering.

Hvis systemejeren derimod er overbevist om at hans tab kan begrænses til værdien af det tabte, så er hans interesse i sikkerhed muligvis lille.

Det kan fx ses ved drikkevandsledninger, hvor små læktab traditionelt er blevet accepteret,

  • 1
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Begår denne artikel ikke den grundlægende fejl ikke at vide om det kan betale sig at sikre det.

Det faktum at det kun var en nabos gode lugtesans der afslørede udslippet understreger at der er et klart behov for bedre sikring, så jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad du egentlig mener.

Det jeg gerne ville have afdækket om tankegangen bag den nuværende overvågning og sikring er tilstrækkelig eller lider af medfødte fejl.

  • 2
  • 0
René Hytting-Vabø

Måske et par ubemandede droner(micro) med måleudstyr og HD - kamera osv. kunne gøre lidt af arbejdet sammen med den tidligere nævnte ventilløsning. Dronerne kan vel i princippet flyve dag og nat og på forskellige tidspunkter. Så behøver hjemmeværnet ikke at gå og bevogte, som forslået af Venstre - en positiv oplevelse med droner som kan flyve, er vel værd at tage med ;-)

  • 0
  • 0
Povl H. Pedersen

Kald det sabotage af kritisk infrastruktur, og sæt straframmen derefter. Så flytter man det nok til de lande med lavere straf. Og lad olieselskaberne betale for al oprydning. Deres omkostning ved ikke at beskytte skal være stor nok til at beskyttelse kan betale sig.

  • 2
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Kald det sabotage af kritisk infrastruktur, og sæt straframmen derefter.

Det er kritisk infrastruktur og straframmen gør hverken fra eller til når man slet ikke opdager at der er noget galt ?

Den information jeg særligt gerne ville have fokus på, var at forsvaret havde 10 uforklarede trykfald i deres jyske ledning og ikke reagerede.

Er der slet ikke nogen der har læst Cliff Stolls bog ?

Hvad gør en rigtig sikkerhedsmand når der pludselig dukker en ny slags begivenheder op ?

Han antager at der er nogen der er smartere end ham selv!

FDO anede tilsyneladende ikke en dyt om hvad der foregik og havde efter pressen at dømme heller ikke nogensinde gjort det.

Forsvaret havde ti trykfald som de opdagede, men gjorde ingenting.

Har nogen af organisationerne overhovedet sikkerhedsfolk ansat ?

  • 4
  • 0
Anders Kvist

Forsvaret har et link til et kort over NEPS og skriver om den på deres hjemmeside. De har et rør som går på langs af HELE Jylland og hvis nogen vil etablere en krydsning (kabler, rør eller whatever) af denne, så skal der være skriftlig tilladelse fra fosvaret. Hvis man stiller sådan et krav, så er der jo også et krav til at folk skal vide hvor den ligger. Det er jo et koldtkrigslævn og jeg tror man altid har prioriteret at have noget som virker okay og derfor accepterer et tab...

http://forsvaret.dk/FMT/NEPS/Pages/default.aspx

  • 1
  • 0
Martin Bøgelund

Er der slet ikke nogen der har tænkt over de 10 uforklarede trykfald som militæret bare ignorerede i deres pipe-line ?

Med mit kendskab til forsvaret, ville jeg have tænkt over det, hvis de ikke havde ignoreret det.

Det der typisk sker, når en menig opdager at noget ikke er som forventet og derfor melder det til en befalingsmand, er at befalingsmanden siger til den menige at han skal slå på den dims der opfører sig underligt, for så virker den måske igen.

Mens den menige hamrer på dimsen, går s'janten sin vej, for han skal ikke nyde noget af at fejlmelde noget. Og han har jo allerede gjort sit; han har sat den menige på sagen.

Et par dage senere ser en anden befalingsmand at den menige hamrer på dimsen i et forsøg på at få den til at opføre sig pænt.
- Er De omskolet til denne dims, soldat?
- Nej...?
- Hvorfor f***** står de så og slår på den?
- Jamen ham den anden...
- Er De idiot, siden de står og ødelægger forsvarets materiel?

Her slutter den intelligente samtale så, idet befalingsmanden skynder sig væk - han skal ikke nyde noget af at fejlmelde dimsen, og da for slet ikke nu hvor der er hamret på den, for så får han selv skylden for hærværket!

Og den menige har nu lært en af de vigtigste lektioner, som han vil have stor gavn af resten af sin militære karriere: Flygt! Flygt hvis noget ikke virker som forventet! Hvis man står med noget af forsvarets materiel i hænderne, og det ikke virker, er man pr definition idiot!

En tilbundsgående undersøgelse vil sikkert vise, at et eller andet sted i forsvarets gemakker sidder der en bulet trykmåler, der er dækket af med en sort plastiksæk - og ingen ved hvorfor, men alle er overbeviste om at sådan skal det være, for "den har vist aldrig rigtig virket".

  • 13
  • 1
Jon Bendtsen

@PHK i artiklen

hvordan man bliver nødt til at gøre det rigtigt nu hvor det har været udbasuneret i dagspressen.

Mit forslag er at vi meget ofte foretager en visuel inspektion af infrastrukturen ved at sætte nogle værnepligtige til at vandre frem og tilbage langs med infrastrukturen. Der skal naturligvis både bruges mænd og kvinder til denne opgave, og for at prøve at hjælpe de overvægtige til at blive slankere, så er det mit forslag at der fortrinsvis vælges overvægtige til denne opgave. Aka, tvangsmotion.

  • 3
  • 0
Sidsel Jensen Blogger

Jeg googlede to søgeord "securing oilpipes" og fandt: http://www.radiobarier.ru/en/solutions/1422/
som første hit - det ligner en nifty løsning med noget mesh netværk og et par sensorer.

Det må være billigere at investerer i end at rydde op efter et par "olie-udslip"

....eller også er de smarte og skynder sig at lave et samarbejde med nogle sensor netværks folk der kan lave et forskningsprojekt - sikkerheds-varslingssystem, miljøhensyn og sensor netværk burde være buss words nok til at EU burde kaste nogle kr. efter det. ;-)

Men det løser selvfølgelig ikke det grundlæggende problem med at forsvaret burde have reageret da trykket faldet - og de burde have menige nok til at sætte nogen til at overvåge skidtet. Nogen har virkelig fejlvurderet risikoen. Desværre tror jeg, at Martin Bøgelund rammer meget præcist i sin beskrivelse af tingenes reelle tilstand :-/

  • 2
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Men det løser selvfølgelig ikke det grundlæggende problem med at forsvaret burde have reageret da trykket faldt [...]

Og det var så min egentlige pointe: Alle rigtig store forbrydelser er begået ved at have bedre fantasi end dem der skal forhindre forbrydelsen.

Indtil for en uge siden vil jeg godt vædde en flødebolle på, at ikke en eneste medarbejder hos nogen af de relevante organisationer havde overvejet tyveri direkte fra rørledningen som en mulig trussel.

Og her kommer så min anke: Til trods for talrige historier i pressen om hvorledes det hyppigt sker i andre lande.

At være sikkerhedsansvarlig kræver, mere end noget andet, en god fantasi.

  • 0
  • 0
Niels Danielsen

Jeg googlede to søgeord "securing oilpipes" og fandt:
som første hit - det ligner en nifty løsning med noget mesh netværk og et par sensorer.Det må være billigere at investerer i end at rydde op efter et par "olie-udslip"

Det er jeg ikke sikker på.
Det er selvfølgelig altid en afvejning af hvornår problemet med tyveri og forurening er så stort at det kan betale sig at installere sådant noget.
Ifølge forsvaret er der 650km rørledning i Jylland.
Hvis det sensor system du henviser til kan dække 200 meter til hver side skal der bruges 1600 styk.
Jeg kan ikke forestille mig at systemet kan fremstilles og monteres for under 15kkr pr styk.
Batterier skal skiftes hvert 5 år, og selve enheden lever nok ikke mere end 10 til 15 år.
Sådan et netværk koster nok 5-10 mil at drive om året.
Det beløb kan der købes meget afgifts fri olie for, og militæret er normalt ligeglade med forurening.
Hvis de med deres eksisterede system kan detektere når de mister nogle 1000 liter, inden for 50 km, så kan de sende hjemmeværnet ud og finde lækagen.

En anden ting er hvordan dette system er forenlig med dyrkning af jorden?
Den der antenne der stikker op af jorden overlever nok ikke en mejetærsker.
Desuden vil alarmen gå hver gang der køre et landbrugs redskab hen over ledningen.

Det system kan vist kun bruges hvor ledningen er ført hen over en øde slette.

  • 0
  • 1
Flemming Nielsen

Monitorerings- og sikkerhedsløsninger har eksisteret længe, både til centralt mainframe miljø og til netværk, samt decentrale miljøer; HP OpenView, IBM Tivoli, CA Unicenter hed de gængse suiter, da jeg arbejdede med sikkerhed hos KMD i midten af 90'erne.

Lokale/decentrale agenter sættes til at sende besked til overvågningen (centralt), lige så snart en defineret tærskelværdi bliver overskredet, eller en defineret event bliver udløst. Old news, og der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen igen. Men forskellige teknologier skal selvfølgelig integreres så de kan tale sammen, hvis ikke de allerede er i stand til det pr. default.

Men ud over teknikken er der også yderst relevant at se på både de kommercielle og juridiske aspekter, når det kommer til potentielt erstatningsansvar ved tab, lækager og fejlhåndtering af "farligt gods", for det er fuldstændig rigtigt - som Eskild Nielsen påpeger - at der ikke kun er tale om et tab for olieselskabet/forsvaret eller who-ever .... øvrige aktører i samfundet har juridisk/kommercielt krav på erstatning, hvis de påføres skade som følge af lækagen.

Staten/forsvaret/naturstyrelsen er selvforsikrende og bærer selv evt. tab, men ift. private selskaber, der opererer på statslige koncessionsaftaler er det relevant at dykke ned i de mere specifikke aftalevilkår, når de økonomiske aspekter ved påført tab overfor øvrige aktører skal udredes og afgøres. Det er den slags man har retssystemet til :)

  • 0
  • 1
Klaus Slott

Lokale/decentrale agenter sættes til at sende besked til overvågningen (centralt), lige så snart en defineret tærskelværdi bliver overskredet


Flemming, du kan ikke sammenligne overvågning af IT udstyr hvor man kan måle ned til mindste bit hvor meget der flyder i gennem. Hvis vi ser bort fra forsvarets olierør, og holder os til den aktuelle sag, så viste tyvene hvornår der blev pumpet - og tappede kun når der var flow i røret. Og 1000 l (der blev set er varevogn) olie tappet over et nogle timer, mens der passerer mange tusinde liter vil simpelhen være under fejlvisningsmargin for måleudstyret. Så jeg mener klart der er en teknisk udfordring i at overvåge på en måde, som ikke kan snydes af en tyv med viden om systemet.

Som også påpeget vil en sådan løsning koste noget at etablere og drive. Jeg er derfor enig med dig og Eskild i at det den der driver ledningen ikke må være i tvivl om at de skal betale et udslip, således at de har en motivation til at drive et sådant.

  • 0
  • 1
Flemming Nielsen

Klaus, helt enig i dine betragtninger - det er ikke nok at måle på enkeltpunkter og/eller -parametre, når det væsentlige er at måle på evt. variationer i det volumenmæssige flow. Her skal der helt sikkert udvikles en anden form for målemæssig "intelligens", der sammenligner hen over flere forskellige målepunkter, og dermed spotter evt. læk mellem målepunkt A/B eller B/C.

Men hvis der er tilstrækkeligt med økonomiske incitamenter til at udvikle sådan en målemetode, så er jeg rimelig sikker på, at der vil være kloge hoveder, der kan knække nødden ;)

.... hvis det da ikke allerede er udtænkt ... prøv evt. at google efter "flow simulation" eller "CFD".

  • 0
  • 1
Frithiof Andreas Jensen

Og det var så min egentlige pointe: Alle rigtig store forbrydelser er begået ved at have bedre fantasi end dem der skal forhindre forbrydelsen.


Finanskrisen viser at de allerstörste forbrydelser nemmest og mest effektivt begås simpelthen ved at samarbejde med de lovgivere og kontrolinstanser som skal forhindre forbrydelsen!

Måske er det et "internt" job, eller måske er det "bare" almindeligt kendt i organisationen at det er "karrierebegänsende" at hyle op om uheldige forhold, som f.eks målere, der ikke passer?

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere