Sikkerhed vs. produktivitet – ”Fort Knox” eller ”Welcome in”?

Sikkerheden bør ikke hindre medarbejderne i at udføre deres arbejde, men sikkerheden skal være så høj som mulig alt efter hvilken type data man behandler og hvor kritisk den data er. ((Meget) personlige oplysninger (PII), kreditkort, Intellectual Property , osv. skal sikres på højere niveau.)

Opdateringer kan evt. være "optional" i en periode medmindre de er ekstremt kritiske (orme som er i omløb og som har spredt sig vidt/meget på kort tid), og så være påkrævet/forced efter en bestemt dato. (Sådan er det hos nogle størrere firmaer.)

Der er dog mange ting man kan gøre indenfor IT-sikkerhed, som ikke vil have nogen effekt på produktiviteten hos brugerne generelt, hvor andre kun vil have minimal effekt. Mange af de her punkter bliver glemt eller ikke indført pga. de tager tid som eventuelt kan bruges på andre opgaver. Disse "sikkerhedsoptimeringer" er måske kategoriseret som "lav risiko" og er derfor ikke nogen direkte trussel, men kan dog blive det på sigt eller hvis flere "lav risiko" problemer kombineres sammen af en udefrakommende eller "insider" angriber systemet.

Især "insider" angreb ser ud til at forekomme oftere (dog ikke meget ofte, men jeg hører mere om det), især fordi virksomhedernes "perimeter" mod Internettet er i nogle tilfælde ikke til at skyde igennem (udefra), imens det sejler så slemt internt at en person som kobler en bærbar eller et "rogue device" på netværket, kan få fuld adgang (Domain Admin, enten en ny bruger med alle privilegier eller at kodeordet er blevet opsnappet) på 15-60 minutter.

I de "insider" angreb jeg beskriver var det pga. usikker konfiguration og mangelfuld opdatering af bruger-maskiner (primært), men også domæne/domain controller. (Domain Controller'en var dog fuldt opdateret i de fleste tilfælde.)

En god tommelfingerregel er vist at man skal være lidt mere sikker end naboen, så tyven går derind i stedet. Eller i hvert fald ikke mindre sikker end naboen.

Og det gælder både hoveddøre og netværk.

ikke en som IT-administratoren skal træffe, men derimod forretningens ledelse - som med alle andre ting så kan man købe de første 95% for stort set ingen penge. Det er de sidste 5% der virkelig koster - Så det er i høj grad administratoren/IT-chefens opgave at stille nogle scenarier op og så få dem til at vælge deres prioriteter. Ud fra de prioriteter kan han så sige at der skal afsættes x antal kroner for at kunne opfylde deres ønsker. - Når de så ser prisen for livrem, seler, waders og det hele - så begynder de at pille fra, og så har han gjort sit arbejde. Hvis han/hun havde valgt at træffe beslutningerne selv, så ville ledelsen ikke kunne forstå hvorfor han brugte så mange penge på tilsyneladende usynlige ting (med mindre det lige griber ind i workflows :D) og hvis tilfældet er ude at de FÅR sikkerhedsproblemer, så ville de stille sig kraftigt undrende over hvorfor han ikke har tænkt over det og gjort noget ved det inden det skete. Den anden måde er virksomheden tvunget til at træffe nogle valg omkring deres forretningsgange, og de ved at der så sandsynligvis vil være nogle steder der er åbne. Så kan de tage den efterfølgende videreudvikling med ind i deres forretningsplaner. Der er ikke noget værre end at man laver et tiltag for at afhjælpe et umiddelbart problem for derefter at finde ud af at virksomheden faktisk planlagde at gå i en retning som enten hindres eller umuliggøres af det tiltag.

Den virker måske med bjørne og fysiske huse. Men det er ikke noget jeg ville satse på når det kommer til et netværk.jeg ville gå efter det højest mulige sikkerhedsniveau uden at være til gene for forretningen. Og bruge endnu mere krudt på at sikre mig at jeg ved hvornår jeg bliver angrebet.