SharePoint, der hvor det gør ondt

Kan man bruge SharePoint til andet end støtteprocesser?
Hvad forhindrer os i at bruge SharePoint til kerneprocesserne, der hvor det virkelig gør ondt?
Vores uvidenhed' Vores angst for SharePoint'

Flere gange har jeg til styregruppemøder og i topledelseskredse hørt fraser a la: 'Holder der lastbiler stille, hvis system X er nede' Dør folk, hvis system Y er nede' Falder vores aktiekurs, hvis system Z er nede' Hvis ja, så er systemet vigtigt ' ellers ikke!'

Faktisk kan jeg godt lide den tankegang (selv om den naturligvis har behov for nuanceringer), for den viser at virksomhederne har en aktiv stillingtagen til prioriteringerne af processerne, og dermed af systemerne.

Virksomhederne betegner disse processer som deres kerneprocesser. Andre procestyper er funktionsprocesser (fx kommunikation, samarbejde, fildeling, rapportering) og støtteprocesser (fx HR, økonomi, A&M, træning, IT support, partnerrelationer). Naturligvis er kategoriseringerne afhængig af branche og virksomhed, men dette afspejler et mønster, jeg ofte ser.

Mønstret er samtidig kendetegnet ved nogle konservative teknologivalg omkring SharePoint, der sjældent benyttes til kerneprocesserne, hvor der i stedet benyttes SAP, Oracle, Documentum, Siebel, og Lotus Notes, samt en bredere vifte af specifikke brancheløsninger. SharePoint benyttes i udpræget grad og med stor succes til funktions- og støtteprocesserne, hvor der lægges vægt på brugeradaptionen, fleksibiliteten, genkendeligheden, ease-of-use og integrationen i Office-pakken ' så hvorfor er disse ting ikke vigtige nok i forbindelse med teknologivalg' Hvad overskygges de af' Og hvorfor'

Jeg tror, det er en kombination af uvidenhed og risikoprofil. Jeg tror, virksomhederne har behov for
(1) ro i maven omkring risikoen (er den reel eller bundet på rygter?),
(2) at forstå og omfavne brugernes behov for samarbejde om leverancerne,
for at bruge SharePoint til højkontrollerede kerneprocesser. Dette beror jeg på talrige samtaler og interviews med beslutningstagere og influenter de seneste 5-6 år.

SharePoint bliver ofte nævnt direkte af slutbrugerne (*'vi vil have en SharePoint-løsning til denne proces, fordi det er meget nemmere, og bedre til samarbejde, og passer til os ' og vi har en masse ideer til applikationer der kan hjælpe vores dagligdag'). *Beslutningstagerne er begyndt at få øjne op for det rundt omkring, og spørger ofte ind til, hvordan vi kan kontrollere SharePoint og 'modne/forædle? det til deres kerneforretning. Typisk er svaret ECM strategi, fokuseret QA og professionel governance, sammen med enkelte yderligere features og workflows. Det er bestemt en farbar vej!

Hvor hurtigt ser vi en bred vifte af SharePoint-understøttede kerneprocesser' Om 1 år' Virksomhederne kan vel ikke sidde behovet for menneske-orientering overhørs. Eller kan de?


Computerworld.dk skrev 25. oktober 2010 om '15 it-tendenser, som verdens it-afdelinger ifølge analytikerne hos Forrester bør holde øje med i de næste tre år.'

Her vil jeg fremhæve disse tre, der underbygger mine observationer:
5. Samarbejdssystemerne bliver mere menneske-orienterede
7. Platforme til kunde-fora vil blive integreret i forretningsapplikationerne
12. BPM vil få web 2.0-funktionalitet

http://www.computerworld.dk/art/102270?page=2

 
 

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jacob Nordfalk

Nu er MS' løsninger jo sjældent så stabile som de selv påstår.

Nyligt eksempel er f.eks. http://www.version2.dk/artikel/16728-londons-boers-smadrer-verdensrekord... og http://www.version2.dk/artikel/8415-roede-oerer-til-microsoft-efter-kaem... .

SAP, Oracle og lignende er jo kendt for at tage drift og stabilitet meget alvorligt.

Kunne man forestille sig at topchefernes skepsis overfor at overlade deres kerneprocesser til Microsoft kunne hænge sammen med MS har et andet ry?

  • 0
  • 0
#3 Yoel Pedersen

Som en, der rent faktisk har prøvet at arbejde med SharePoint (indrømmet, det er 4 år siden og der er sandsynligvis sket noget siden dengang) vil jeg nu også påstå, at du rammer hovedet på sømmet: Uanset hvor SharePoint er anvendt, vil det gøre ondt.

Hvor er verden heldigvis meget større end SharePoint, Silverlight, ActiveX og alle de andre forbandede teknologier.

  • 0
  • 0
#4 Marc Munk

Dit eksempel fejler lidt i at underbygge at MS teknologi skulle være ustabilt. Det eneste bud jeg har set på at det skulle være et windows problem der var skyld i det nedbrud kommer fra en blogger der må siges at være udpræget pro linux. Så det er næppe en overraskelse at han mente det måtte være et windows problem. Noget han påstod at have hørt fra "kilder" men som han fejlede i at underbygge på nogen måder.

Hvis man læser debatterne der hører til de artikler du henviser til kan vi dog se at der er .net udviklere der stiller spørgsmåltegn ved brug af .net til formålet. Samt der bliver stillet spørgsmål ved hvorvidt MS SQL 2000 er det rette til jobbet. Det kunne jo være at konsulent firmaet der har stået for opgaven ikke har været opgaven voksent. Men lad os nu lige se deres nye system i andet end pilot projekter inden vi udråber det til løsningen på alle problemer. Jeg håber da det bedste for LSE og håber de har valgt en løsning der kan yde det de har brug for denne gang men at påstå at MS ikke kan levere stabile systemer er for mig at se mere et spørgsmål om at man selv er presset. :)

Og ja Sharepoint er noget af det værste jeg har været udsat for. Både som ham der fik ansvaret for at drifte en sharepoint installation og som almindelig bruger uden driftsansvar.

  • 0
  • 0
#5 Deleted User

Jeg forstår overhovedet ikke, at slutbrugere skulle efterspørge at bruge SharePain mere.

Som Yoel skriver :

Uanset hvor SharePoint er anvendt, vil det gøre ondt.

Indrømmet, jeg har kun erfaring fra brugersiden af SharePain, men det har aldrig været positivt, uanset hvilken kunde der har anvendt SharePain, så har det været tungt og omstændigt at bruge. Om det så har været en så simpel ting, som at gemme et Excel ark på SharePain, bliver man spurgt om man ønsker at overskrive den forrige version, uanset om den er ændret imellemtiden eller ej.

SharePain gør ondt. Punktum.

  • 0
  • 0
#6 Daniel Udsen

Sharepoint har ikke et godt track record uden for sit kerne område af dokument repository, og her er for det tæt bygget sammen med MS office og tunge wintel klienter til at mange firmaer vil satse på det i en fremtid de forventer kommer til at handle meget om tynde klienter.

Sharepoints ry for altid at kræve mere knofedt og hardware end annonceret, samt wintel platformens traditionelle mangel på HA features gør heller ikke folk trygge ved at ligge deres kritiske ting over på sharepoint.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere