hans peter bech bloghoved

Send en tak til regeringen for din iPhone

I disse tider - og også på Version2 - går diskussionen ofte om det offentliges rolle i iværksætteri og innovation.

Forleden stødte jeg på en bog, der graver dybt i det offentliges rolle i forbindelse med innovation og iværksætteri.

Professor Mariana Mazzucato har skrevet en bog med titlen The Entrepreneurial State. Hvis man interesserer sig for innovation og iværksætteri er denne bog meget svær at komme uden om.

Mariana Mazzucato er professor ved University of Essex i England og har specialiseret sig i innovation og vækst. Bogen "The Entrepreneurial State" er vel den foreløbige opsamling af hendes forskning i et format, der henvender sig til et bredere publikum end blot hendes sædvanlige akademiske proselytter.

Bogen konkluderer, at stort set al banebrydende innovation sker for offentlige midler og indenfor offentlige institutioner. Herefter annekterer private virksomheder forskningsresultaterne og udvikler kommercielle successer.

Ikke overraskende står det amerikanske forsvar for en ikke helt ubetydelig del af vor tids teknologiske landevindinger. Internettet er således et velkendt militærprojekt, men også indenfor andre sektorer er det offentlige budgetter og organisationer, der løber de store risici forbundet med forskning og udvikling.

Hun har reserveret et helt kapitel, der redegør for hvorledes stort set alle elementer af Apple's produkter og platforme er baseret på offentligt finansieret innovation. Det er således ikke den danske, men den amerikanske regering, som vi skal takke for Apples iPhone, iPad osv.

Hendes grundige studier og argumentation er svært overbevisende. Der er næppe tvivl om at USA's teknologiske førerposition skyldes den føderale regerings meget dybe lommer og vilje til at kaste sig ud i endog meget store projekter, der efterfølgende danner basis for globalt konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser. Private virksomheder er simpelthen ikke risikovillige og langsigtede nok til at stå for denne type innovation. Selvom mange topchefer bryster sig af store R&D budgetter, så er det peanuts ved siden af de forskningsprojekter som verdens regeringer sætter i søen.

Efter at have kridtet banen op og forklaret nødvendigheden af denne vekselvirkning mellem det offentlige og det private, fyrer hun en voldsom bredside af mod det private erhvervsliv. Hvor private virksomheder er positivt opsøgende i forbindelse med anvendelsen af offentligt finansierede forskningsresultater, kniber det gevaldigt med at forstå, at nogle af pengene altså også skal tilbage i statskassen igen for at holde den positive spiral kørende. Når de private virksomheder har fået kommercialiseret den offentligt finansierede innovation, bruger de overskuddet til at ansætte advokater og revisorer, der skal nedbringe skattebetalingerne mest muligt. De ansætter lobbyister og finansierer interesseorganisationer, der skal sikre virksomheder skattefritagelse og andre skattefinansierede fordele. I stedet for at investerer i yderligere innovation benytter de private selskaber endnu større summer på at opkøbe egne aktier (Apple og IBM).

Jeg tror Mariana Mazzucato har fat i noget meget vigtigt. Hendes forskning blotlægger i hvert fald flere store udfordringer.

  1. Hvordan sikrer vi fortsættelsen af den virkeligt banebrydene innovation, når private virksomheder bliver mere og mere kortsigtede, ikke tør tage de store risici og værger sig ved at betale en del af overskuddet tilbage til det offentlige?
  2. Hvordan matcher Europa de Nordamerikanske forskningsbudgetter, sikrer sig rigtig innovation og ikke blot klatter midlerne væk til højre og venstre, som det sker lige nu.

Hvis du ikke har tid til at læse bogen, kan du her se en kort video, hvor Mariana Mazzucato præsenterer sine synspunkter:

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Samtidig med det ovenstående, så har erhvervslivet (både i USA og DK) haft stort held gennem lobbyvirksomhed til at sørge for, at en stor del af det offentlige forskningsbudget gå til kortsigtet "erhversrettet" forskning. Dermed bliver den mere grundlæggende forskning, som på længere sigt er mere givtig for samfundet, nedprioriteret. Desværre har politikere, ligesom erhvervsledere, en meget kort tidshorisont -- og dertil meget lidt fantasi om langsigtet nytte af forskning.

Hvis det havde stået til erhvervslivets forskningsprioritering, havde vi aldrig fået Internet, GPS, eller digitalkameraer: Internettet er for frit og gratis til, at det i de første tyve år af sin eksistens havde nogen kommerciel interesse. GPS bygger på forskning i relativitetsteori og anden grundforskning, som havde en horisont for kommerciel anvendelse på 50 år eller mere, og digitalkameraer er oprindeligt udviklet til astronomiske teleskoper, som ingen i erhvervslivet har nogen interesse i (udover at levere udstyr til samme).

Så mit råd til staterne er, udover at få mere igen fra virksomhederne, at holde igen med at lade erhvervslivet sætte dagsordenen for statsstøttet forskning og uddannelse.

  • 7
  • 0
Hans Dalsgaard Jensen

Bogen konkluderer, at stort set al banebrydende innovation sker for offentlige midler og indenfor offentlige institutioner.

Der skal vel adskilles, hvad der er "invention" og hvad der er "innovation". Det er vel først innovativt, når det har skabt succes på markedet - og det sker i hvert fald ikke af sig selv. Den unge forskers gode idé er ikke innovativ før den er realiseret i noget som har en væsentlig "impact", ellers er det blot en "nyhed" eller måske blot en "kuriøsitet".

Det er vel netop de private virksomheders rolle, at skabe innovationen - samle nyheder, teknologier og opfindelser op fra universiteter o.lign., modne og forme dem, så de opfylder et behov (evt. ved at "skabe" eller påpege et sådant undervejs) - og forhåbentligt betale via licenser og via opkøb af opstartsvirksomheder. Der er vel ofte lige "så langt" fra nul til den gode idé, som fra den gode idé til succes på markedet (kræver lige så høj grad af F&U) - og jeg har svært ved at se det offentliges rolle i den anden halvdel, ud over formidlingen og befordringen fra den første (og der er vist rigelig plads til forbedring - også i Danmark).

At få de store globale firmaer til at aflevere mere af deres omsætning i skat er så en hel anden historie.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere