Selvkørende biler - søndagsbilister i myldretiden?

Hvad f…. er dog det for et fjols, tænkte jeg mere end et par gange på vej igennem i trafikken i byen i weekenden. På samme tur blev dog også jeg overrasket over hvor tit jeg fik ret i mine forudsigelse af, om bilen foran mig i overhalingsbanen ville trække ind eller ej. Forudsigelser baseret på bilens mærke, hastighedsændringer samt førerens silhuet igennem bagruden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan ville en selvkørende bil mon havde klaret turen.

Der er kommet hype omkring selvkørende biler. Da jeg fik et foredrag ovre på Henley Business School i 2012 om forsøgene med dem tænkte jeg, at det lød ret langt ude. Siden da er det gået ret godt med testkørsler, særligt Google siges at være nået langt med at vise, at selvkørende biler ikke er farlige. Men jeg er også, efter at have tænkt over det, blevet ret sikker på, at Googles ingeniører kan ikke lave sikre selvkørende biler som kan klare sig i myldretiden i København. Det er der to grunde til: Manglende forståelse af intentioner og manglende vilje til magt. Her er hvorfor jeg tror det, og du er velkommen til at udfordre argumentationen.

Googles ingeniører fortæller, at der er to grundlæggende forskellige måder at forsøge at opnå en selvkørende bil på.

Den ene er ved satsning på ”driver assistance”. Den traditionelle metode, bilfabrikanterne arbejder efter, hvor flere og flere små features (lane-assist, følg-forankørende-bil, automatisk nedbremsning, automatisk parkering, …) forsøges forfinet gennem små iterationer over årene til et mere og mere selvkørende hele. De arbejder med sensorer for at forstå geometriske forhold omkring bilen, som afstande til omgivelserne og vognbanemærker på vejene.

Den anden måde er Googles: ”Self driving”. Et nybrud med gammeldags tænkning hvor målet fra starten er at være selvkørende, fjerne bilisten og disrupte hele bilbranchen. Kogt ned til en kort opskrift sker der dette: Bilens laserscannere analyserer sig frem til objekter, fx en cyklist eller en bilist, en vej, en forhindring. Objekterne analyseres og sammenlignes med et stort og stadigt voksende erfaringsgrundlag om hvordan andre biler har klaret sig i tilsvarende situationer. På den baggrund træffer bilen ca. 10 gange i sekundet et valg om at trykke på speeder eller bremse, at køre lige ud eller dreje til højre eller til venstre. Det er den simple version, som Google fortæller om i TED.

Selvkørende biler skal også forstå subjekter

Googles tilgang til selvkørende biler er “to fix the bug: The driver” og lade bilen analysere objekterne omkring bilen mere sikkert end føreren gør. Det lyder lovende, men i den københavnske myldretidstrafik er der også ”bugs” omkring bilen. Bugs som dig og mig er ikke blot objekter, men subjekter; mennesker, som ud over blot at bevæge sig i det fysiske rum, også har intentioner. Hvis bilen ikke kan aflæse vores intentioner kan den ikke læse trafikken og er derfor nødt til at være mere forsigtig end nødvendigt ud fra devisen ”uha, tænk hvis nu det går galt…”. Sådan en har vi et ord for: Søndagsbilist!

Uden at ville opstille en teoretisk køreprøve for selvkørende biler, er her fire trafikspørgsmål, som viser hvordan den erfarne bilist og den selvkørende bil agerer forskelligt.

1) En fodgænger går hurtigt fra en butik over fortovet ud imod vejen. Hvis hun holder kursen (eller vektoren, som Google nok ville kalde den) rammer hun lige ud i siden på bilen. Du kan ikke køre hurtigere end du gør nu. Hvad gør du?

Svar: Hvis hun har øjenkontakt med dig, kører du videre med samme hastighed, da hun vil justere sin gang og træde ud på vejen bag dig. Hvis hun i stedet har blikket stift rettet mod sin telefon, bremser du.

2) Du ser en slingrende cyklist på cykelstien foran dig. Skal du bremse op eller køre forbi?

Korrekt svar: Det kommer helt an på hvorfor cyklisten slingrer, en analyse som et menneske har gode forudsætninger for at lave:

  • Fuld hipster på Fixie Bike?

  • Barn på vej til første skoledag?

= Cyklisten har på ingen måde styr på situationen. Brems op

  • Har god musik i høretelefonerne og slinger i takt til den?

  • Siksakker erfarent mellem vandpytter på cykelstien?

= Cyklisten har styr på situationen, og du kan køre forbi.

De to sidste spørgsmål har dette setup: Du nærmer dig et t-kryds hvor en varevogn foran dig holder stille og venter på at kunne komme ud på hovedvejen. I skal begge til venstre. Der kommer en lang række biler fra venstre, men der er en åbning i trafikken og både du og varevognen foran dig kan fint nå at komme ud inden - hvis føreren af varevognen ellers vil. Du kan vælge en af to strategier: a) Sænke farten i god tid ud fra en antagelse om at skulle stoppe helt op. Konsekvensen er, at du ikke kan nå ud uanset hvad varevognen gør. b) Holde farten oppe ud fra en forventning om, at varevognen kører ud og at du kan smutte med, suppleret med en back-up plan om at bremse noget hårdere op hvis den mod forventning bliver holdende. Begge muligheder er uden risiko for skader og ulemper for andre bilister.

Her kommer så de to sidste spørgsmål:

3) Varevognen er en ældre grå model med logo for Pensionistkøreskolen, Meditationscenteret for Karmisk Healing eller noget i den dur. Hvilke strategi vælger du?

4) Denne gang er varevognen foran dig højrød med sænket undervogn og et logo for Ronni Ræs’ Eksprestransport. Hvilke strategi vælger du?

Korrekt svar: Som mennesker kan vi hurtigt vurdere hvilken strategi, vi skal vælge i hvert af disse to situationer. I 1) regner vi med at skulle stoppe helt op, og i 2) vil vi nok regne med at kunne komme ud, dog også parate til at skulle håndtere det hvis der bliver behov for at bremse hårdt op.

Den erfarne bilist vil, ved at afkode situationerne, komme hurtigt frem uden risiko for ulykker. Den selvkørende bil vil derimod næppe kunne afkode de fire situationer. Derfor vil den være tvunget til at vælge den sikre løsning og bremse op i dem alle. Manglende evner til at aflæse situationer og intentioner vil gøre en selvkørende bil overforsigtig og dermed langsom i sin kørsel.

Før vi kan se fungerende, effektive selvkørende biler blandt os i byerne, er der derfor brug for at give dem evnen til at fortolke situationer og intentioner. Dog forstår Google i dag ikke de søgninger på ord, som de giver resultater til og det har de haft +17 år til. Der er derfor nok rigtig lang vej til også at forstå menneskers non-verbale kommunikation og intentionerne bag.

Men hvad nu hvis det lykkes at give selvkørende biler evnen til navigere på baggrund af forståelse af situationer og intentioner? Er succesfuld navigation i trafikken blot et – meget kompliceret – ingeniør-problem?

Selvkørende biler skal have vilje til magt.

Trafik kræver forhandling mellem trafikanter, hvilket er vist af eksemplet med damen på vej mod din bil. Evnen til at blive enige om hvordan I bevæger jer er essentiel for den gode afvikling af trafikken. Man kan ikke lave en reel forhandling uden viljen til magt.

Samfærdsel mellem mennesker – trafik – handler derfor også om magt. Få steder er det mere synligt end i mødet mellem cykler og biler i København.

En bekendt forklarede mig engang, at grunden til at briter har sådan udviklet en høflig kultur er, at volden lurede lige under overfladen og at være uhøflig medførte en konkret risiko for fysisk overlast. Måske er det lidt det samme med trafikken i København: Cykler holder sig på nogenlunde afstand af biler af frygt for at blive kørt ned, mens biler holder sig nogenlunde på afstand af cykler af frygt for ridser i lakken eller buler i taget.

I forvejen kan man ikke beskylde den københavnske cykeltrafik for at være præget af høflighed men hvis risikoen for fysisk overlast fjernes helt, er det ikke godt at vide hvad der kommer til at ske med menneskers opførsel omkring selvkørende biler.

For hvordan vil en menneske-trafikant (i en bil eller på cykel) behandle en selvkørende bil - en søndagsbilist – uden vilje til magt? Hvordan vil trafikken blive, hvis cyklister uden frygt kan svinge tværs over en trafikeret vej med selvkørende biler og være sikker på at overleve øvelsen? Et godt gæt er, at selvkørende biler vil blive grundigt kanøflet af de menneskelige trafikanter.

Det stiller jo så i givet fald spørgsmålet om hvem, der har lyst til at blive transporteret rundt af søndagsbilister på langsomme ture fulde af pludselige opbremsninger. Vil selvkørende biler være attraktive under de omstændigheder?

Jeg tror vi har brug for at selvkørende biler består en slags turing-test før den lukkes ud i miljøer som den københavnske myldretid. Den skal bestå spørgsmål som de fire her. Den skal der ud over også have evnen til at gennemføre en forhandling og, for ikke at blive kanøflet, en vilje til magt, som kan blive svær at implementere.

Indtil da må de køre på beskyttede veje - ikke for at beskytte os, men for at beskytte dem.

Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nikolaj Bech

Jeg er sådan set enig i dine betragtninger, men hvis der skal være tale om en reel 'forhandling' skal cyklisten vide at der er en reel chance for at blive ramt hvis cyklisten ikke giver sig. Det kræver så til gengæld at det accepteres at fra tid til anden ryger en cyklist en tur på kølerhjelmen, fordi forhandlingen gik i hårdknude.

Der er sikkert en gråzone omkring hvor tæt en bil kan komme ved en opbremsning før cyklisten føler sig tilstrækkeligt utryg, men mit gæt er at det normalt vil være en del tættere end man officielt (myndigheder og måske forsikringsselskaber) vil acceptere.

  • 8
  • 0
Peter Jølving

Jovist, en overforsigtig selvkørende bil i den trafik vi ser i dag vil være ganske frustrerende, men som jeg ser det har problemet en udløbsdato. Jo flere selvkørende biler (der taler sammen), desto mindre behov for at fortolke hensigt udfra visuelle cues med mere flydende trafik til følge.
Det betyder selvfølgelig at selvkørende biler har en udfordring med at få fodfæste, men jeg forestiller mig at alle de andre fordele er nok til at overkomme den.

  • 7
  • 0
Kristian Mandrup

Jeg ser desvære alt for mange udtale sig om Machine learning som tror de forstår det men ikke har baggrunden til at forstå det. Traditionel ML til driver assistance var programmeret med de begrænsninger det giver. Men den eneste måde at nå helt i mål er ved brug af Deep learning, lære udelukkende udfra erfaring - evt fra en blanding af menneske- og maskinkørsel ude i virkeligheden. Ja, det vil måske nok være mere søndagskørsel men kun fordi det er langt mere sikkert. I sidste ende vil vi være langt mere dømmende i fht fejlftihef overfor maskiner end vi er for mennesker.

  • 2
  • 1
Martin Bøgelund

Peter, jeg mener det er en helt forfejlet præmis du opstiller.

Først opstiller du bilkørsel og trafikal færdsel som en social foreteelse, og herefter hæver du meneskets arm og udråber os som vindere: Ja, mennesker er bedre til social omgang med hinanden, og til at læse og sende menneskelige signaler, end maskiner er.

Bemærk dog, at trafik og færdsel ikke formelt er en social aktivitet, men derimod en række regler og begrænsninger på hvad man må, og påbud om hvad man skal. Og al formél udveksling af information mellem trafikanter er fast defineret, uden mulighed for vilkårlig tolkning; rækker cyklisten armen ud til venstre, må det forventes at der følger en bevægelse mod venstre snart efter - og ryger armen ikke ud til venstre, så har cyklisten værsgo at fortsætte langs vejen. Ikke noget med kodede rigeklokke-benspjæt-klø-venstre-balle signaler som kun mennesker i en indforstået kontekst kan tolke.

Regler, love og begrænsninger kan programmeres. Og fysikkens love gælder stadig uanset om det er en algoritme eller et menneske der styrer, og disse kan også nemt kodes ind i en model af omgivelserne..

Så jeg godtager simpelthen ikke din præmis om at bilkørsel og trafikal færdsel er en social aktivitet. Tværtimod er det den slags halløj der kan bortlede en menneskelig bilists opmærksomhed fra det essentielle, eller det kan måske ligefrem fejltolkes og føre til uheld.

  • 4
  • 8
Peter Nørregaard Blogger

Hæ, her mener jeg, at du er helt forkert på den ved kun at betragte trafik ud fra en ingeniør-vinkel.

Virkelighedens trafik (indre bys, i hvert fald) minder mindre om Tivolis veteranbiler (som overholder formelle regler) og mere om deres radiobiler (som er en helt anden snak).

Trafik er i høj grad en social aktivitet, selvfølgelig underlagt nogle regler og normer som mennesker kan vælge at følge i varierende grad, lige som for alle andre sociale aktiviteter. Hvad skal en ingeniør-designet bil dog kunne stille op overfor den slags mennesker?

  • 9
  • 2
Patrick Moog

Du har ret i at den virkelige trafik verden idag indeholder mange sociale interaktioner, MEN, det er jo netop derfor vi idag har ulykker.

Din ide om at øjenkontakt med den muligt krydsende fodgænger løser jo netop ikke problemerne idag og netop derfor sker det at man ender på kølerhjelmen.
Du kunne tolke øjenkontakt som "jeg bliver på fortovet" mens hun mener "tak for at du lader mig krydse". Det er jo netop her en selvkørende bil er en force. Den adlyder blot loven (som vi også burde) og antager at hun går over gaden nu.

Virkelighedens trafik (indre bys, i hvert fald) minder mindre om Tivolis veteranbiler (som overholder formelle regler) og mere om deres radiobiler (som er en helt anden snak).

Yep, det vil nok ikke gøre noget at lukke nogle lovlydige "borgere" ud i den verden som ikke tager chancer som "oftest" lykkedes godt. :)

  • 6
  • 6
Finn Aarup Nielsen

"Hvis hun har øjenkontakt med dig, kører du videre med samme hastighed"

Øjenkontakt er vigtigt i visse situation og jeg er enig med at trafik i nogen grad er en social aktivitet, men jeg er uenig i at machine learning ikke skulle kunne klare dette. Ansigtgenkendelse og fodgængergenkendelse er vist. NVIDIA viser realtime fodgængergenkendelse er flere personer https://www.youtube.com/watch?v=HJ58dbd5g8g.

Studier af driver-pedestrian interaction ses, f.eks. http://ieeexplore.ieee.org/document/7535361/?arnumber=7535361&tag=1 De forskellige former for interaktion kan kortlæggelse og det kodes ind i den selvkørende bil.

Gesture recognition mellem fører og bil ses http://www.extremetech.com/extreme/207823-ultimate-assisted-driving-mach...

Gaze direction recognition er et almindeligt emne i machine learning/image recognition. At estimere om en fodgænger har set den selvkørende bil burde være mulig.

  • 3
  • 2
Martin Bøgelund

Trafik er i høj grad en social aktivitet,

Ja, i Tivolis radiobiler. Dér - og kun der - hører det hjemme.

Der er en masse mennesker som ikke gider koncentrere sig om at køre bil mens de kører bil, og hellere vil kaste sig ud i social interaktion med medmennesker.

Det er fair nok - det er hvem vi er, og det er sådan vi er bygget. Men ulempen er, at mens vi taler i mobil, snakker med medpassagerer, skråler med på radiohits, råber af børn på bagsædet, kaster håndtegn til med- og modtrafikanter, osv, så har vi ikke næsen i plovfuren, og vi koncentrerer os derfor ikke om den opgave vi er i gang med at løse, nemlig det at køre bil.

Det eneste der giver mening er derfor at overlade den ikke-sociale aktivitet kaldet "føring af motoriseret køretøj" til en computer, og så kan vi ellers sidde og være sociale med hvem og hvordan vi lyster, uden at udgøre en fare for andre trafikanter af den grund.

  • 4
  • 4
Simon Mikkelsen

Trafik er i høj grad en social aktivitet, selvfølgelig underlagt nogle regler og normer som mennesker kan vælge at følge i varierende grad, lige som for alle andre sociale aktiviteter. Hvad skal en ingeniør-designet bil dog kunne stille op overfor den slags mennesker?

Den sociale del af trafikken, er vel nogle optimeringer vi laver for at komme hurtigere frem. Man bør altid holde en passende hastighed, men hvis man nu tolker på noget kan man køre tættere. Man bør stoppe når nogen er på vej ud foran bilen, men hvis man nu har øjenkontakt behøves man ikke altid. Men optimeringerne har den konsekvens at folk tager fejl og så sker der ulykker.

Hvis man vil af med ulykkerne må man af med optimeringerne, altså den sociale kørsel.

  • 3
  • 2
Bjarne Oldrup

Skide skæg artikel Peter, og du har helt sikkert fat i noget... To ting: a) forhåbentligt får de selvkørende biler en fælles kommunikationsprotokol af en art, så de kan udveksle intentioner (øjenkontakt). b) når din bil kører for dig, kan du skrive blogindlæg undervejs og således udnytte køreturen bedre.

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Det er muligt at køre uden alle de ting du skriver om. Jeg har lært i køreundervisningen at man skal undgå øjenkontakt og det holder jeg mig til. Man skal undgå øjenkontakt fordi det mindsker muligheden for eskalering af "road rage" - ham der giver fuck fingeren slapper af når han indser at du ikke ser hans finger.

Det er muligt at der er situationer hvor det hjælper at man lige nikker til hinanden. Men det er ikke noget du har mange gange per køretur, hellere ikke i byen. I de fleste tilfælde ville det ikke være nødvendigt hvis alle parter ved at vi følger loven, og loven siger du går først så derfor går du først - ikke noget med at forhandle om det.

Det er muligt at der er steder der skal bygges om fordi erfaring viser at trafikken ikke glider godt med selvkørende biler. Så bliver de steder bygget om. Det er ikke en show stopper.

  • 3
  • 6
René Nielsen

Du har ret i at den virkelige trafik verden idag indeholder mange sociale interaktioner, MEN, det er jo netop derfor vi idag har ulykker.


Sådan bare til info, så tilbyder de engelske forsikringsselskaber idag 50% rabat på bilforsikringen (også til nye bilister) - HVIS din bil har en fabriksmonteret automatisk nødbremse.

Det gør forsikringsselskaberne fordi at de spare endnu mere! 97-98% af alle trafikuheld skyldes jo menneskelige fejl, så selvom det er en sjov debat, så er vi faktisk forbi en hel del af de udfordringer omkring biler versus cyklister som mange skribenter nævner.

Med en automatisk nødbremse i bilerne - er det snarer et spørgsmål om cyklisters fremtidige chikane af biler, når cyklisten f.eks. krydser tæt ind foran bilen og på den måde bringer den til standsning.

En anden detalje er, at EU for mange år siden har reserveret et helt bånd til bilers kommunikation. Med de frekvenser kunne man lave en ny teleudbyder i hele EU, så nogen må regne med at bilerne "snakker sammen".

  • 5
  • 0
Mogens Hansen

Denne artikel, mange før den, og efterfølgende kommentarspor laver alle den samme antagelse: At veje, og alt der hører til af kantsten, lyskurver, overgange, belægning og meget mere vil forblive uforandret efter de selvkørende biler har gjort deres indtog.

Har alle overset hvor meget vejene har forandret sig siden det blev almindeligt at have bil frem for hest(evogn)? Hvor mange små og store ændringer, der er sket for at forhindre de nye typer af uheld som motorisering medfødte? Hvorfor forestiller ingen sig, at vejene fremover vil blive ændret så selvkørende biler understøttes bedre og ulykker forhindres?

  • 10
  • 1
Henrik Madsen

"Hvad f…. er dog det for et fjols, tænkte jeg mere end et par gange på vej igennem i trafikken i byen i weekenden. På samme tur blev dog også jeg overrasket over hvor tit jeg fik ret i mine forudsigelse af, om bilen foran mig i overhalingsbanen ville trække ind eller ej. Forudsigelser baseret på bilens mærke, hastighedsændringer samt førerens silhuet igennem bagruden."

Nu kører jeg ikke så meget i trafikerede storbyer men en del på motorvej og der er det nøjagtigt det samme.

Som en tommelfinger regel kan man sige at jo mindre bilen er og jo svagere (øko)-motor den har, jo mindre er sandsynligheden for at der trækkes ind og jo større er risikoen for at føreren ikke orienterer sig inden de smider bilen ud i yderste vognbane med en hastighed som er lavere end det tilladte og lavere end det bagfrakørende kører.

Dertil kan jeg også, ganske upolitisk korrekt nævne at det er min erfaring at kvinder er meget mindre tilbøjelige til at trække ind.

Kan nærmest ikke tælle det antal gange hvor jeg er kommet med den max tilladte hastighed på 130 km/t i yderste vognbane for at overhale en lastbil (Trækker altid ud i lidt god tid for ikke at komme i "klemme") og så er der en eller anden (typisk kvinde) i en UP/C1/107 som lige svinger ud i sidste øjeblik for at overhale lastbilen og derfor kun kører lige lidt mere end de 90.

Har 2 gange oplevet at måtte bremse så hårdt at ABS bremsen blev aktiveret.

Nogen gange kan det godt virke på mig som om, specielt kvinder i små biler, overhovedet ikke er i stand til at orientere sig, inden de manøvrerer.

Ja og så har vi ikke engang snakket om samme segment og lygteføring.

Specielt om vinteren er det ikke unormalt at møde en af de her små 80.000 Kr's biler uden lysautomatik som er totalt sorte bagpå og kun har 2 sølle LED striber foran.

  • 3
  • 6
Denny Christensen

Når først en påkørsel er sket og jurister har været inde over, tror jeg at Peter får ret: de automatiske systemer er nødt til at være så defensive at trafikken med biler i byer som Kbh med mange cyklister bliver....søndagsbilistagtig.

Dertil kommer den irritation vi med gamle og afgiftstunge biler der ikke bliver skiftet foreløbig bliver udsat for ved at flere og flere biler holder tilbage for fodgængere og cyklister der skal over vejen 'alle steder' - naturligvis indrettet efter at bilerne jo stopper for dem.

Om det så er galt? Der er et flertal i Kbh's ledelse der jo gerne ser bilerne ud af byen, de vil synes det er glimrende, så er der os andre der ikke har det offentlige som et reelt transport alternativ mellem bopæl og arbejdsplads i Kbh, vi er nok noget mindre begejstrede.

Uanset hvad er selvkørende biler da spændende, hvis man lige vænner sig til at lade bilen klare turen og ikke tage sig så meget af hvordan den gør det - altså skal vi lære ikke at sidde og kigge ud af forruden og mene at vi kunne bedre selv - i stedet kan man lige tage sig en lur, læse avisen, snakke med sit barn, tage det ekstra glas af den gode vin ens ven præsenterede een for, etc etc - det er da helt ok?

PS. Jeg har heldigvis en gammel motorcykel der kan anvendes når fart genet skal plejes, så længe altså det stadig er lovligt at køre på sådan een ...

  • 1
  • 0
René Nielsen

En stor del af probleetm med trafikken i Københavns området, er jo at lokale politikkere i København ”voldtager” den trafikplan som man lavede i slutten af 40’erne og begyndelsen af 50’erne.

Imellem ”fingerne” skulle der være grønne områder og der skulle ikke etableres arbejdspladser, så derfor er der ingen naturlige forbindelser til offentlig transport. Tag Allerød som eksempel. Allerød tillader hovedkontorbyggeri med 500 arbejdspladser 4-5 kilometer fra nærmeste S-tog station.

Netop med den slags arbejdspladser, er det et fåtal af ”arbejdspladserne” som lever i kommunen og så klager man over at der kommer flere biler? Jeg tror man skal hedde Morten Kabel for at kunne forstå logikken i sådan en klage.

Hvis vi tager region Hovedstaden (minus Bornholm) så passer arealet i størrelse fint med Hamborg, lige på nær at der bor mere end 3 gange så mange mennesker i Hamborg. I Hamborg er der en trafikplan som forhindre at en borgmester som ham i Allerød fik lov til at inddrage grønne områder og et sted hvor der heller ikke er offentlig transport.

Arbejdspladserne skal nok blive placeret i regionen, men bare ikke der hvor der ingen offentlig transport er. Det kaldes planlægning.

  • 2
  • 1
Henrik Madsen

Nu må du altså undskylde mig lidt.

Men er Københavnerne ikke selv ude om at deres by er totalt smadret når det gælder trafik.

Det er jo dem selv som bliver ved med at vælge bil-fjendtlige typer som Mortel Kabell som jo lever i en drømmeverden hvor de eneste køretøjer der er tilladt er cykler.

Det er måske hårdt sagt, men det er svært at have ondt af folk som selv har stemt sig til deres egen elendighed om man så må sige.

  • 0
  • 1
Bent Jensen

@Peter Nørregaard - Med dine holdninger have du sikkert ikke erhvervet kørekort idag :-) Du mener at de automatisk biler, ligesom sportsbiler har forskellige sportsprogrammer, så skal DIN automatisk selvkørende bil have et "krigs" program, hvor det at komme frem er vigtigere end andres trafikanters sikkerhed.
Ret mig hvis jeg tager fejl ?

Diskussion om etik, og om selvkørende biler er bedre end mennesker til at køre bil, er afsluttet (diskuteret til døde) for længe siden, også her på version2. De fleste mener at med tiden vil selvkørende automatiske biler, være langt bedre til at køre bil end et menneske. Dine og andres holdning til "magtspillet" når man køre bil, viser at mennesker skal væk fra føresædet, hurtigst muligt.

  • 2
  • 0
Morten Kvistgaard

Flere af de beskrevede situationer antager at man (som billist) rent faktisk interesserer sig for omgivelserne, de sociale interaktions elementer og udfaldet af situationerne.
Efter 20 år som daglig billist i Nordsjælland, (med dertilhørende fotofælde-bøde-, perverse vej-bump- mf. -oplevelser), så er jeg en af dem, der er gået hen og blevet ligeglad.
Det interesserer mig ikke hvorvidt kvinden i C1'en trækker ud i sidste øjeblik. Det interesserer mig ikke, hvor hurtigt de forankørerne biler kører. Jeg er ligeglad med at blive overhalet. Mht. kørselstid, så havner dem der laver hasarderede overhalinger, en eller to biler foran mig, i næste lyskryds. Måske kommer han endda 5 min. før hjem end jeg gør. I don't care. Når en traktor spærer vejen i myldretid, skal jeg virkelig tage mig sammen for at overhale den. Allerhelst ville jeg bare spænde bilen på traktorkrogen og så lade mig trække.

Jeg ser virkelig frem til selvkørende biler. Det kan kun gå for langsomt. Jeg har allerede været ud og kigge på den sofa, som jeg skal installere i den ;)

Dog er det en ret interessant observation mht. københavneres uundgåelige reaktion på overforsigtige biler. Det er nemt at forestille sig, at cyklister mf. hurtigt ville miste den sidste rest af høflig hensynstagen.
Måske kunne man løse flere situationer, ved at installere en slags "override/kør løs!" knap. Dem der interesser sig for hvad der sker på den anden side af ruden, kan så sidde og trykke febrilsk på den omtalte knap, når de kører i byerne og cyklister mf. kan opretholde en minimal mængde forsigtighed.
Vi andre vil så kunne afmontere dem omtalte knap og glæde os over, at vi nu ville kunne beordre bilen til at sætte os af ved rådhus-pladsen, uden at skulle tænke på parkeringspladser, afgifter, myldretraffik, traffikanter, vejarbejde, kø, o.s.v.

  • 6
  • 0
Henrik Madsen

Flere af de beskrevede situationer antager at man (som billist) rent faktisk interesserer sig for omgivelserne, de sociale interaktions elementer og udfaldet af situationerne.
Efter 20 år som daglig billist i Nordsjælland, (med dertilhørende fotofælde-bøde-, perverse vej-bump- mf. -oplevelser), så er jeg en af dem, der er gået hen og blevet ligeglad.
Det interesserer mig ikke hvorvidt kvinden i C1'en trækker ud i sidste øjeblik. Det interesserer mig ikke, hvor hurtigt de forankørerne biler kører.

Jeg interesserer mig for omgivelserne, specielt hvis det netop er bemeldte dame som kaster sin C1 lige ud foran min bil uden at se sig for.

Mest fordi jeg ikke lige har planer om at skulle have ny bil og evt. tilbringe tid på sygehuset.

Det er jo netop ligegyldigheden med andre trafikanter som er så dominerende i dag og det er et stort problem.

Når folk er ligeglade med at køre frem for meget gult lys, selvom de sagtens kunne og burde have stoppet og er ligeglade med om det betyder at den tværgående trafik så spærres fordi det vigtigste er "MIG" og så skide være med alle andre.

Dette er desværre sådan det er i trafikken, det lader til at "alle" har denne indbyggede ligegyldighed som gør at det eneste de kærer sig om er hvordan de kommer hurtigst frem og er skide ligeglade med om loven skal overtrædes for at opnå det.

Desværre understøttes folks muligheder for at gøre sådan også af politiets prioritering af stationære fartkontroller frem for kørende patruljer som også kunne interessere sig for folk der kører over for rødt lys, laver vognbaneskift til gene og stor fare og så videre.

  • 2
  • 1
Peter Nørregaard Blogger

@Peter Nørregaard - Med dine holdninger have du sikkert ikke erhvervet kørekort
idag :-) Du mener at de automatisk biler, ligesom sportsbiler har forskellige sportsprogrammer, så skal DIN automatisk selvkørende bil have et "krigs" program, hvor det at komme frem er vigtigere end andres trafikanters sikkerhed.
Ret mig hvis jeg tager fejl ?

Jeg retter dig, Bent :-) Det er ikke min holdning at trafik også handler om magt, det er blot en konstatering. "Der findes ikke magtfrie rum" som Martin Krasnik tørt konstaterede så sent som i senest Weekendavis om situationen efter rydningen af Pusher Street i. Så selvkørende biler (og folk i dem) vil ende med at blive kanøflet af folk som vil frem.

@Mogens ser ud til at være enig i at selvkørende biler bliver nødt til at blive beskyttet mod mennesker. Jeg tror da også, at fornøjelsen ved at køre i en selvkørende bil bliver større uden pludselige opbremsninger i tide og utide, som skyldes "kanøfling" fra andre trafikanter.

@Denny, glæder mig at høre at du kan få luftet generne på motorcykel - jeg har selv samme mulighed i en gammel engelsk sportsvogn. Dén skal dæmle ikke være selvkørende.

  • 1
  • 0
Morten Kvistgaard

Jeg interesserer mig for omgivelserne, specielt hvis det netop er bemeldte dame som kaster sin C1 lige ud foran min bil uden at se sig for.

Mest fordi jeg ikke lige har planer om at skulle have ny bil og evt. tilbringe tid på sygehuset.

Du lader dit fokus afvige fra din egentlige interesse. Som du siger, er du i virkeligheden mest interesseret i, at komme frem til din destination, uskadt og til en fornuftig pris. Du fokuserer på Kvinden i C1'eren og medtraffikanterne, der ikke overholder reglerne... De er ligegyldige. De er blot endnu et vejbump, endnu en indsnævring, endnu et perverst placeret hastighedsskilt. Du kunne vælge at holde dig bag ved Kvinden og lastbilen. Dit fomål vil være intakt. (Du vil måske ankomme 1 min senere.) Du kunne vælge at være tilfreds med at skulle holde tilbage, for folk der kører over for gult. (Du kommer måske 5 sek. senere.) O.s.v.
Og så kan du be og håbe til, at alle dine medtraffikanter får selvkørende biler i fremtiden ;)

  • 5
  • 2
Henning Hansen

Det er en af vor tids store fejltagelser at tro, at alt kan beskrives med regler og algoritmer. Verden er ikke statisk, det er samfundet og vores normer heller ikke. Langt de fleste aktiviteter kan udføres helt uden regler, blot ved at tage hensyn og vise ansvar, og holde sig til sandheden.

Kun når der opstår konflikt mellem mennesker, kan der være behov for lovgivning, som man kan dømme ud fra - men den er ikke perfekt og bør ikke komme først.

Det vidste man helt tilbage fra Jyske Lov:

Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck

Du fokuserer på Kvinden i C1'eren og medtraffikanterne, der ikke overholder reglerne... De er ligegyldige.


De er ikke ligegyldige, da deres hensynsløse handling (§3 i færdselsloven kræver at man viser hensyn til andre) påfører andre undvigende handlinger.
Rigtigt, man kunne vælge at holde tilbage, når intuitionen siger, en anden måske vil lave en uventede handling (som derfor kræver fokus fra andre), som at skifte vognbane uden at sikre sig fri bane (og glemme tegngivning?) eller køre over for næsten rødt, men hvorfor kan de ikke bare vælge at følge reglerne.
Der skal anvendes en del intuition for at slippe helskindet gennem trafikken.
Hvorfor skal jeg være barnepige for dem og redde dem fra close calls, fordi de ikke opfylder §3.

Det er nemt at forestille sig, at cyklister mf. hurtigt ville miste den sidste rest af høflig hensynstagen.


Det er netop hvad man måske kan se udbredt til "cars driven by humans".

  • 0
  • 0
Kim Strandgaard Andreasen

Der er da vist ikke nogen tvivl om, at PN i tillæg til sin engelske sportsvogn har en velmotoriseret BMW eller Audi og dermed hører til det segment, som ser enhver forhindring, som man må tage hensyn til, som en personlig fornærmelse. Det gælder bare om at komme fremad så hurtigt som muligt!

Jeg har det lidt anderledes, og synes at det vil være fedt, når automekaniske søndagsbilister sørger for, at vi alle kommer frem på en hensigtsmæssig måde, uden at politibetjente skal gå den tunge gang til forældre og fortælle, at deres barn ikke overlevede mødet med trafikken. Det giver jeg rigtig gerne et par minutter af min tid for at undgå.

Og så er jeg heller ikke enig i præmissen. Jo, selvfølgelig skal selvkørende biler blive så gode som muligt til at forstå de tåbelige humane trafikanter, men vi skal jo som mennesker også lære at omgås disse nye maskiner. Det har menneskeheden dog heldigvis vist sig god til gennem de seneste par hundrede års evolution, så vi klarer sikkert også denne opgave.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere