georg strøm bloghoved

Se og Hør brugte i 16 år ulovligt indsamlede oplysninger

De blev brugt allerede i 1996, mens den aktuelle sag om misbrug af oplysninger fra kreditkort har at gøre med årene 2008 til 2012. Det der skete i 2008 var snarere at processen blev strømlinet, så bladet kunne få hurtigere adgang til informationer og bruge dem mere systematisk. Det var måske nødvendigt.

Peer Kaae skriver i sin bog "I sandhedens tjeneste" om sit arbejde på Se og Hør, og hvordan bladets hårdere linje gjorde at kilder op gennem nullerne blev stadig mere uvillige til at udtale sig, Det lader til at en af kilderne til mulige nyheder - eller til at få bekræftet rygter - blev oplysninger om kendtes brug af kreditkort.

Ifølge Per Kaae gik brugen af ulovligt indsamlede oplysninger helt tilbage til Se og Hørs storhedstid under den navnkundige chefredaktør Mogens E. Pedersen.
Peer Kaae beskriver på side 164-65 i sin bog, hvordan bladet afslørede at Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup havde en affære ved olympiaden i Atlanta i 1996:

"De var det første kendispar, der blev afsløret af de forholdsvis nye mobiltelefoner. En kilde fra et telefonselskab satte os på sporet af historien ved at tippe os om, at Riis og Tanderup SMS'ede om andet end de sportslige oplevelser."

Peer Kaaes beretning tyder på at brugen af indholdet af Riis og Tanderups Sms'er var almindeligt kendt på redaktionen:

"Jeg holdt mig langt, langt væk fra den historie. For det første kendte jeg Bjarne Riis ret godt og jeg ville simpelthen ikke kunne stille ham de spørgsmål, der skulle spørges." Alligevel vidste Per kaae hvad der foregik.

Peer Kaae fortæller på side 215 hvordan han i begyndelsen af 2003 modtog en CD med "Mariann Fischer Boels dybt personlige, afslørende og stærkt private telefonbeskeder til Ivan Hansen." På det tidspunkt var han Folketingets formand. Ifølge Peer Kaae stammede indholdet af CD'en fra telefonaflytning.

Det lader til at Se og Hør med mellemrum har brugt ulovligt indsamlede oplysninger over en periode på mindst 16 år, og at brugen næppe var blevet afsløret, hvis bladets ledelse havde gjort bare en lille smule for at skjule kilderne til oplysninger.

Sagen viser at det er svært at stoppe brug af ulovligt indsamlede oplysninger. Der er personer med adgang til oplysninger som vil tilbyde dem gratis eller for et ret lille beløb, og som selv gerne opsøger et blad der kan være interesseret i at bringe dem. Samtidig er der åbenbart mange tilfælde, hvor der ikke er gjort noget for at begrænse adgangen til personlige oplysninger som er lagret i IT-systemer.

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Andreas Bach Aaen

I netop sagen om Riis Og Tanderup, da var ugebladene sløve i betrækket.
Den danske sportselite var som bekendt til stede ved OL. Disse så hvad der skete og fortalte sladderet hjem til sportsomgangskreds hjemme i Danmark. Jeg hørte i alt fald sladden langt før i klub-Danmark end i sladderpressen.
Så selv med overvågning, da kan den gammeldags type sladder og være hurtigst.
Det er netop mest sandsynligt at selv om pressen vidste hvad der foregik, så var det en historie de fleste medier ikke ville røre ved en ildtang før end den blev bekræftiget fra de berørte selv.

Allan Astrup Jensen

Der indsamles og lagres for mange unødvendige persondata, fordi det er så let at gøre dette nu om dage. Det kunne jo være at man fik brug for dem? Samkøring på basis af person nr. var oprindeligt forbudt, men lovgivningen er blevet udvandet. Samkøring af registre burde ikke kunne ske uden samtykke fra den hvis data samkøres. Jeg forstår at en kommende EU lovgivning måske kan hjælpe her, da den vil blive mere restriktiv end den nuværende danske.
Der vil altid være brådne kar, så data bør opdeles og krypteres.Det samme med SMS'er og telefonlinier så ingen kan lytte med. Kun afsender og modtager skal kunne afkryptere. Dette burde være teknisk muligt i disse tider. Men politi og PET vil nok stritte imod. Muligheden for fortrolighed og tryghed må tilbage.

Georg Strøm Blogger

Det viser sig at de elektroniske oplysninger er et meget nyttigt supplement til sladderen. Journalisterne kan få noget at vide og stille spørgsmål, selvom ingen i hovedpersonernes eget miljø uopfordret vil sige noget til journalister. Journalisterne kan få bekræftet at det faktisk er værd at gå videre med et rygte, da der faktisk er noget om snakken. Endelig kan bladet få bekræftet at det faktisk passer, så de ikke risikerer en retssag hvis de går ud med rygtet uden at hovedpersonerne har ville bekræfte det. Uden de elektroniske kilder vil hovedpersonerne ofte reelt have en form for vetoret. Risikoen er for stor ved at gå ud med et rygte, som de har afvist eller ikke vil kommentere.

Christian Bruun

Det ulovlige i opsamlingen går på bladets samling af oplysninger, ikke på registreringen i et IT-system. Udtrykket bruges i en række artikler om sagen.

Men er det en ulovlig samling af oplysninger? Så vidt jeg kan sjusse mig frem til, så skulle de stride mod det loven kalder "god presseetik"? (Jeg har set det bruges en del steder, men aldrig særlig specifikt om hvilken lov der overtrædes)

Log ind eller Opret konto for at kommentere