Jesper sandal header

Scorpion er fjollet - eller 3 grunde til at se WarGames igen

Nu har jeg set de fire første afsnit af tv-serien < /SCORPION> - ja, det er lidt forvirrende, at man får et slut-tag i åbningssekvensen - og det er en serie, som får det videnskabelige niveau i tv-stationen CBS' katalog af forskellige CSI-kloner til at ligne en oplæsning fra Journal of Forensic Sciences.

Serien handler om fire superintelligente personer, som bruger deres særlige evner til forhindre katastrofer og opklare forbrydelser, og det involverer ofte noget med computere, fordi den primære hovedperson selvfølgelig er computergeni.

Det bliver hurtigt rigtig dumt. Første afsnit handler eksempelvis om en mislykket systemopdatering, som fører til en slutscene, der involverer at trække et netværkskabel fra et passagerfly til en sportsvogn, mens flyet hænger 10 meter over landingsbanen.

Det står ret hurtigt klart, at serien end ikke forsøger sig med troværdigt 'techno babble', selvom man skulle tro, at et begreb som en router var noget, flere seere kendte til, end dilithiumkrystaller, men ok, seriens 'human calculator' kan også huske flere hundrede sider ordret udenad, efter de har scrollet forbi på en skærm i nogle sekunder.

Det er en populær disciplin at pille Hollywood-fremstillinger af virkeligheden fra hinanden. Tag for eksempel bare Mythbusters, som har testet vilde biljagter og skuddueller, men aldrig hackermyter.

Men de færreste af os har førstehåndskendskab til at skyde zombier - til gengæld benytter de fleste af Scorpions seere sig af computere i forskellige afskygninger hver eneste dag, så hvorfor er hacking altid så urealistisk?

Illustration: MGM

Det er en glimrende anledning til at fremhæve tre ting fra én af mine yndlingsfilm: WarGames.

3. Hacking kræver tålmodighed

I rigtigt mange film sidder hackeren med en reel eller metaforisk pistol for panden og skal bryde ind i et topsikret system. Sådan er det ikke i virkeligheden og heller ikke i WarGames, hvor Matthew Broderick nørdet hygger sig med lidt 'War Dialing' og lader sin computer stå natten over og lede efter systemer, der svarer på hans modemopkald.

Det tager også lang tid at komme forbi sikkerhedsforanstaltningerne og finde ud af, hvordan systemet hos NORAD fungerer. Og på intet tidspunkt er vores hacker klar over, hvilken skade han er i færd med at forvolde. Han gør det bare 'for the lulz', som de ville sige i dag.

2. Kendte sikkerhedshuller får lov at stå pivåbne

Produktionsholdet bag WarGames havde adskillige tekniske rådgivere med i produktionen, måske fordi computere og hacking var så eksotisk i begyndelsen af 1980'erne. Det første manuskript er fra 1979, og filmen fik premiere i 1983, men en scene i filmen illustrerer et problem, som stadig findes.

Da telefonselskaberne skiftede fra manuelle omstillingsanlæg til automatiske, så var det nogle af de første computere, som kunne hackes - phreaking. I dag ville vi nok betegne '2600 Hz' teknikken til at ringe til et vilkårligt nummer uden at betale som et sikkerhedshul.

Fremstillingen af phreaking i WarGames er ikke helt realistisk, men det er dog en kunstnerisk fortolkning af et reelt problem, nemlig at viden om dette sikkerhedshul cirkulerede blandt hackere, og teleselskaberne gjorde ikke noget ved det, undtagen når de fangede en phreaker.

Som regel får vi blot serveret noget vrøvl om, vores Hollywood-hacker har omgået sikkerhedssystemet, og det fremstår ofte som, at det kunne lade sig gøre, fordi hackeren er et computergeni. Det er meget sjældent, at det antydes, at systemet mangler en sikkerhedsopdatering.

1. Dårlige passwords udløser atomkrig

Lemfældig omgang med adgangskoder bliver udstillet hele to gange i WarGames. Først får vores hacker adgang til gymnasiets computer, fordi kodeordet er skrevet ned og ret let at få fat i. Det gør det muligt at imponere heltinden med en forbedret årskarakter.

Dernæst er supercomputerens kunstige intelligens beskyttet med en adgangskode, men geniale Professor Falken vælger et kodeord (sin døde søns navn), som vores hacker gætter efter lidt grundig research på datidens Google - biblioteket.

Begge dele burde på nuværende tidspunkt være obligatorisk stof i ethvert security awareness-kursus.

Scorpion er på alle måder fjollet og urealistisk, så det er formentligt kun et spørgsmål om tid, før den kommer på en dansk kanal og dermed er klar til at skabe endnu mere mystik om computere hos det publikum, som ikke har fundet ud af, hvordan man streamer fra de amerikanske streaming-tjenester.

Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Scorpion er på alle måder fjollet og urealistisk, så det er formentligt kun et spørgsmål om tid, før den kommer på en dansk kanal og dermed er klar til at skabe endnu mere mystik om computere hos det publikum, som ikke har fundet ud af, hvordan man streamer fra de amerikanske streaming-tjenester.

Generelt havde jeg en meget munter læsning af indlægget. Da jeg ramte ovenstående sætning havde jeg svært ved ikke at grine højt :-D

Mere af den slags!!!

PS. Man behøver ikke at se Wargames 2.

  • 8
  • 0
Erik Jensen

Selvom man kender sin vej rundt i en computer, kan det stadig lykkes mig fra tid til anden at opnå "Suspension of disbelief" for en god histories skyld.
Det bliver bare lidt svært når historien er noget i retning af:
Pokkers, jeg kan ikke komme ind, de har 3 firewalls.
Kan du omgå dem?
Øjeblik,,, DONE! I'm in.

Eller da de forsøgte at lave en reboot af knight rider. Jeg var villig til at acceptere at de havde lavet en super smart computer. Men de ødelagde serien i første afsnit efter 10 minutter hvor det viste sig at bilen kunne ændre form ved at omrokere på alle atomerne den var bygget af så den kunne f.eks. morphe sig om til at være en lastbil. Det var jo ligesom en super skill det ville kunne løse alle andre fejl og problemer.

  • 0
  • 0
Knud Jensen

Helt på afveje er Hollywood dog ikke.

I filmen Hackers bliver Joey's lejlighed raidet, hvor han bogstavligt talt bliver taget med bukserne nede, og nærmest panisk forsøger at undgå at nogen går med hans computer. Og hvor de følsomme data ligger på en floppy-disk under loftet.

Det er vist ikke helt ulig den måde som JT blev raidet på under CSC-sagen ifølge medierne :)

  • 2
  • 0
Martin Kofoed

Åh ja, at blive ringet op midt om natten af et modem ... :-)

Nej, man må sige, at war dialing er blevet både nemmere og billigere, nu hvor opkaldsafgiften på SYN-pakker ikke er så høj. ;)

  • 0
  • 0
Povl H. Pedersen

Min war dialing fandt sted i starten af 80'erne, med et akkustisk koblet modem bygget i ungdomsskolen. Dengang der var 2 standarder 300/300 baud, eller de fantastiske 1200 ned, 75 op. Der var ikke stor success på alm. numre, så jeg brugte kun 80 numre, hvor det var gratis, og en høj success rate, på vel omkring 10%.

Dengang var det sjovt bare at få et skærmbillede op.

  • 2
  • 0
Ditlev Petersen

Så engang en engelsk film, hvor helten, en halvgammel mand, kommer fra fængslet lige ind i en banks edb-afdeling (han har læst én bog om edb i fængslet, hvilket gør ham smartere end de andre ansatte). Her omgås sikkerheden (vist noget med en fysisk lås med nøgle, der blokerer check-printeren) ved at hamre en gulvspand ind i siden på computeren. Så springer låsen op. Det er noget, rengøringsdamen har fundet på, for hun bruger indmaden i computeren til at varme sin kaffe.

Man skal aldrig sige aldrig, men ...

  • 1
  • 0
David Rechnagel Udsen

Den slutscene med ethernetkablet fra flyet i en sportsvogn er ikke bare ubegribeligt på et edb-plan:

  • Landingsbaner er aldrig så tæt på tårnet, så de kører på en taxibane, hvilket ikke giver mening.
  • Derudover, landingsbaner slutter ikke med en brat mur.
  • Taget på sådan en Ferrari sidder fast i en mekanisk anordning der selv kan køre det af og på. Et menneske vil ikke have nok styrke til at få det til at flyve af.
  • I et shot holder han både koblingen og speederen helt nede samtidigt.
  • Han drejer hårdt på rattet, for kun at ændre bilens position med omkring en meter.
  • ATCs backupsystem (som er plottet i det pågældende afsnit) er ikke gemt om bord på flyene.

Så bare rolig, Jesper, det er ikke kun edb det går ud over.

Desuden, hvorfor lander de ikke bare flyet?

  • 1
  • 0
Martin Warming

Har lige set Episode 3, hvilket fik mig til at himle så hårdt med øjne og lyd, at der var en decideret fare for at jeg ikke kunne stoppe igen.
Toby ( adfærds-geniet, der kan aflæse alle folk ) skal finde en formodet bombemand via noget overvågning-kamera-optagelser. Han får fjernet personer under 12 år og en hel masse andre mennesker fra optagelserne via hans egen udluknings-metode.
( På en ret fantastik måde at folk rent faktisk forsvinder / fader ud fra overvågning skærmene med det samme, deres algoritme kan lige læse folks alder og alle de andre ting han står og nævner op mens folk forsvinder / bliver skjult af computeren ).

Men han finder selvfølgelig hans bombemand til sidst. Spoiler alert : Det er en mand iført kasket og solbriller !!
Hans begrundelse : Bombemanden er den eneste, der ved at bomben sprænger, og derfor som den eneste dukker han sig ikke af forskrækkelse, da der kommer en meget stor eksplosion.

Fair nok, meget sandsynlig forklaring.

10 min senere i serien opdager mekanik-geniet Happy, at bomben højst sandsynligt kun er 1 af mange, men som den eneste er sprunget, fordi den sprang for tidligt i forhold til hvad den skulle. Hov vent lige... De identificerede jo bombemanden, netop fordi han som den eneste ikke dukkede sig under eksplosionen, fordi han forventede at den ville sprænge... Men burde han ikke have forventet at den sprang senere så ?

De burde virkelig hyre nogle folk til den serie, som kan holde styr på hoved og hale og virkeligheden, inden de ender at være mere til grin.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere