Jesper Lund Stocholm bloghoved

SC34 WG4 møde i Prag

Så er vi færdige med vores møde i arbejdsgruppen, der vedligeholder og udvikler OOXML. Denne gang deltog CIBER i mødet i Prag – i sammenhæng med ”XML Prague” konferencen, hvor personsammenfaldet på deltagersiden altid er relativt stort.

Nu på vej tilbage i flyet kan jeg ikke undgå at tænke på, at mødet i Prag var ét af de møder man tænker tilbage på med en følelse af, at her rykkede vi os virkeligt – eller at det var et skelsættende møde. På én eller anden måde er det meget passende, at det skulle være i Prag - for i Prag holdt vi tilbage i 2009 vores første rigtige arbejdsmøde i ISO-arbejdsgruppen.

Når jeg siger, at det på mange måder var et skelsættende møde, så skyldes det flere ting:

  1. Vi fik virkeligt noget fra hånden
  2. Vi tog fat i nogle store knaster i standarden
  3. Vi fik lavet en arbejdsplan for de næste 2-3 år
  4. Vi fik lavet en skitse til en forretningsplan for det fremtidige arbejde i gruppen
  5. Microsoft gjorde det klart (uden at sige det direkte), at de ikke længere ønsker at være arbejdsgruppens eneste arbejdshest

Ad 1)

Vi er efterhånden ved at være på et niveau af opgaver, hvor vi ikke længere har en enorm bunke at store og mindre ting i vores backlog, der skal håndteres. Dermed ikke sagt, at vi er i bund – men bunken er blevet ”rimelig”, og de fleste af de tilbageværende ting er relativt (teknisk) trivielle. Det er rart – for det giver os tid og mulighed for at se lidt længere frem i OOXMLs liv.

Ad 2)

Vi tog hul på to store fremtidige opgaver: revision/omskrivning af ISO/IEC 29500:2011-2 Open Packaging Convention – også kendt som ”pakkeformatet” samt ISO/IEC 29500:2011-3 Markup Compatibility and Extensibility – også kendt som ”MCE”. Part 2- arbejdet er endnu blot på planlægningsstadiet. Vi skal være en smule påpasselige med lige præcist Part 2, da den bruges af andre end ”os” i OOXML. OPC er også pakkeformatet i XPS (Microsofts XML-ificerede PDF ækvivalent) og er implementeret i en ordentlig røvfuld printere verden over. Disse har en lidt anden opgraderingscyklus end ”normal” desktop-software – hvis softwaren i dem overhovedet kan opgraderes. Derfor skal vi være lidt mere påpasselige med at introducere ”breaking changes” til OPC, da det potentielt vil kunne få printere til at kløjs i dokumenter. Det er ikke det samme som at vi ikke kan gøre noget – vi skal blot være lidt forsigtige. For Part 3 er arbejdet godt i gang. Man kan ikke sige, at vi er startet med et tomt stykke papir, men vi kigger på det hele med nye øjne. Vi har allerede i én af de tidligere rettelser til OOXML fjernet nogle attributter, som ingen brugte og indtil videre har vi også besluttet os for at fjerne ”namespace subsumption” fra Part 3. Specielt Part 3 har jeg store forventninger til omskrivningen af – den bliver langt lettere at bruge. MCE beskriver jo teknikker til udvidelse af OOXML, og det er et mega fedt værktøj. Det er i dag implementeret i Microsoft Office, anvendes af Silverlight og hos de gode folk hos LibreOffice eksperimenterer med pt. med at anvende MCE til at håndtere diskrepansen imellem OOXML og ODF.

Ad 3)

Arbejdsplanen er meget påvirket af arbejdet med Part 2 og Part 3 og den ser således ud:

Part 3

  • Brug vores interne draft-udgave af 29500-3:2012 og indarbejd alle MCE-relaterede opgaver inden vores møde i Brasilia til sommer 2012
  • Efter mødet i Brasilia, indarbejd de sidste ting og rundsend til liasons (eksempelvis OASIS, ECMA TC-46 (XPS), XML Guild etc) for review
  • Ret Part 3 til så den typografisk og sprogligt overholder retningslinierne for ISO-standarder
  • På mødet i London i efteråret 2012 skal eventuelle kommentarer håndteres, Part 3 skal have den sidste finpudsning og herefter sendes til afstemning i SC34.
  • Hvis den godkendes, send den til ITTF for offentliggørelse i 2013/1014.

Part 2

For Part 2 er den næsten enslydende med ovenstående liste – blot forskudt fremadrettet med ca. et kvartals tid.

Ad 4)

Forretningsplanen er essentiel for os, da den giver os nogle rammer at arbejde inden for – samt udstikker grundlæggende beslutningsgrundlag for os.
Indkommende arbejde har indtil nu landet i én stor bunke, som vi så har spist lidt af løbende. Dette ændrer vi nu, så vi ved førstkommende telefonkonference afgør:

  1. Hvilken prioritet det har
  2. Hvem ejeren er

Skulle det ikke lykkes at finde en ejer i vores gruppe, kontakter vi indsender igen og beder dem stille resourcerne til rådighed for os. Skulle dette ikke ske, er det sandsynligt, at opgaven lukkes igen uden handling.
Vi har desværre haft nogle eksempler på opgaver, der var enorme i resourcer-behov – men hvor indsenderen ikke kunne – eller ønskede at deltage i arbejdet. Det er ret uheldigt, da vi trods alt bruger tid på at håndtere disse ”uløselige” opgaver, så det er godt, at vi nu er blevet enige om et beslutningsgrundlag for dem. Disse opgaver er jo defacto ”out-liers” i forhold til vores normale opgaver (både i omfang, kompleksitet og andet), så vi har besluttet at håndtere det konkrete svar på dem på en løbende ad-hoc basis.

Ad 5)

Det er tydeligt, at Microsoft har besluttet sig for, at de ikke ønsker at være den eneste organisation, der pøser enorme resourcer i håndtering af vores arbejdsopgaver. Indtil nu har vi brugt Microsoft som ”den udøvende enhed” i vores arbejde, dvs når vi er blevet enige om et eller andet, så har Microsoft fået til opgave at indflette rettelser og tilføjelser i standarden. Det har vi været rigtigt glade for og det har ikke givet anledning til nogen problemer. Men hvis vi skal være ærlige, så har det også tilladt os at være en smule ufokuserede. For vi har jo ”blot” puttet ting på vores bunke af opgaver – og så ladt det være op til Microsoft at eksekvere på det. Men i virkelighedens verden er Microsofts resourcer jo lige så begrænsede som alle vi andres, og derfor har de naturligvis også skulle afstemme deres arbejde med det andet de laver – fx implementering af software eller arbejdet i ex. ODF TC. Det er sket flere gange, at vi har fået at vide, at vi blev forsinkede pga at de llå underdrejede med arbejde til ODF 1.2 – og det er helt fint. Men det har haft den konsekvens, at nogle ting har ligget og samlet støv lidt for længe.

At Microsoft har understreget (om end det ikke blev sagt direkte), at deres resourcer også er begrænsede har været lidt af et wake-up call for os, og det har tvunget os til at fokusere – og det er i mine øjne udelukkende positivt. Bla. derfor skyldes vores effektivitet på dette møde reelt dette, og jeg ser meget positivt på det fremadrettet.

Good for us :-)

Som sagt er næste møde i Brasilia til sommer, gangen efter er det i London og til februar håber vi at kunne mødes i Wonderful Copenhagen.

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere