jens andersen bloghoved

Er SAP ved at være et rigtigt platform firma?

I den forgange weekend blev der afholdt sejlads i Sejlsportsligaen i Thisted. Jeg har lige fået en god kollega efter at være startet i Fujitsu tidligere på måneden. Kenneth Maarup fortalte mig om konkurrencen som sjovt nok var sponseret af bl.a. SAP.

Jeg blev så nysgerrig og begyndte at undersøge lidt om hvad det gik ud på. Det ledte mig så til at jeg fandt SAP Sailling. Et ægte bevis på at hvis man ikke ved det så er SAP nu blevet en vaskeægte udviklingsplatform. Væk er det gamle brugerinterface, det er ikke et ERP system og ikke mindst er det flyttet væk fra traditionelle virksomhedssystemer. Desuden er det et jordnært – undskyld udtrykket når det drejer sig om sejlsport – eksempel på integration af sensoroplysninger fra bådene og bøjer samt geografiske data, stamdata om bådene med mere. Lidt en gang IoT i den danske sejlsportsverden.

Ved hjælp af SAP HANA og Business Objects som grænseflade er der skabt en løsning som gør det muligt at analysere i realtid de enkelte sejladser. Hvad Kenneth ikke så var at det er et SAP baseret system som lå bag. SAP har udviklet en løsning til at monitore sejladser således at der er et overblik over en sport som normalt ikke er nemt at følge i realtid. Et godt forsøg på at gøre sporten mere simpel at følge. Når man ser nedenstående er der langt til en bogføring i en SAPGUI.

Illustration: Privatfoto

Men har SAP så ikke fået sig et problem? SAP bliver af mange opfattet som værende et kamufleret mainframe system som kun bruges til tunge administrative opgaver. Men hvordan får SAP overbevist markedet om at det i dag er meget mere end et ERP hus. Hvor HANA i dag er en platform som kan bruges til alle former for realtids applikationer med data som ikke kun er administrative. Men du kan ikke se at det er SAP der bag medmindre de skilter med SAP inside!

Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert G. Larsen

Jo SAP har et problem, og de har gode muligheder for at markedsføre sig på de nye domæner.

Min egen erfaring med SAP, er tunge, TUNGE, opsætninger af bøvlet, tidskrævende og meningsløst tidsregistrering. Særligt de steder i det offentlige jeg har været forbi, virker deres SAP-implementationer som noget der virkelig er skruet sammen med hovedet under armen, for at genere medarbejderne mest muligt.
Jeg har en forestilling om at SAP kan være så meget bedre, men jeg har ikke set det. Så med de erfaringer har jeg ikke ligefrem kunnet anbefale SAP andre steder.

De kunne ændre lidt på det verdensbillede, ved f.eks. at lave nogle "optimerings"/"forbedrings"-workshops/-runs GRATIS hos alle de store kunder. Det har IBM tidligere gjort ved mainframen.
Sådan noget ala "Vi kommer ud og skruer lidt på installationen, og vi lover den ender med en hastighed og brugervenlighed, så medarbejderne giver SAP-admin'en kage om en uge"

Vedr. de nye domæner, ja så er det da bare at hoppe med på IoT-bølgen og frie data osv.
Det de har lavet til sejlskibe kan også laves til biler, vejnet, el-net, sportskampe, internettrafik, hackerangreb, bitcoinoverførsler, truede dyrearter og alverdens andet.
Og så lige en nem mobil-app på toppen, der viser at SAP kan lave hurtige og brugervenlige front-ends også.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Problemet er ikke at SAP ikke kan konfigureres til alt muligt, problemet er at SAP i mange tilfælde ikke giver nogen fordel i forhold til blot at skrive et program i et almindeligt programmeringssprog. Man starter med at binde sig til kæmpe licensomkostninger, og så skriver man et program oven på den platform.

Hvis programmet ikke skal gøre lige præcis det som platformen er indrettet til, så er platformen mere i vejen end den er til gavn. Selv hvis platformen forekommer at passe til jobbet gør licensomkostningerne ofte at det alligevel vil være billigere at bruge et almindeligt programmeringssprog.

SAP bliver solgt på rosenrøde fortællinger om alt det man sparer ved at vælge et standardsystem, men typisk er de "tilpasninger" som sælges med stort set svarende til at programmere et system fra bunden.

  • 1
  • 0
Jens Andersen

Jeg tror at det største problem for SAP er den opfattelse som mange stadig har om at det er det gamle R/3 system som mange af os er stødt på. Det er korrekt at SAP tidligere var kendetegnet ved at være meget proprietær i deres udviklingsværktøjer.
Men som eksemplet viser er der ikke tale om en traditionel SAP GUI og det er ikke udviklet i ABAP/4.
Vedrørende licensomkostning er alt jo relativt. Men med en platform som HANA gives der muligheder som er ret unikke. Kommunikation til HANA foregår primært med SQL og den indlejrede funktionalitet er skrevet i C++. Brugergrænseflade er udviklet i Fiori som præsenteres i HTLM/5.

  • 0
  • 0
René Nielsen

Min egen erfaring med SAP, er tunge, TUNGE, opsætninger af bøvlet, tidskrævende og meningsløst tidsregistrering. Særligt de steder i det offentlige jeg har været forbi, virker deres SAP-implementationer som noget der virkelig er skruet sammen med hovedet under armen, for at genere medarbejderne mest muligt.


Har du nogensinde set udbudsmaterialet fra en offentligt licitation?

Kort fortalt beskrives i detaljer hvordan deres gamle/nuværende system virker - og det nye system, skal laves præcis som det gamle system.Der må ikke laves om i arbejdsgangene.

I en privat virksomhed ville du blive belønnet for at spare penge. Som leverandør til det offentlige, vil du blive fravalgt som leverandør hvis ikke dit system er en præcis kopi af det gamle.

  • 0
  • 0
René Nielsen

Problemet er ikke at SAP ikke kan konfigureres til alt muligt, problemet er at SAP i mange tilfælde ikke giver nogen fordel i forhold til blot at skrive et program i et almindeligt programmeringssprog.


Jeg er uenig.

Taler vi ren funktionalitet - så kan SAP kører enhver dansk virksomhed uden tilrettelser.

Det giver sig selv at interfaces, laylouts og lignende skal kodes, da f.eks. det fakturaprint som SAP giver med, ikke vinder nogen designpriser. Men det er vel tilfældet med alle systemer?

Men taler vi om at du kan udskrive en faktura som opfylder de legale krav, så behøver du ikke lave på fakturaprintet.

Problemet opstår når man som SAP kunde vil "genopfinde hjulet", som f.eks. at få udviklet sin egen MRP kørsel. Det er der bare nogen kunder som vil og der kan det gå galt når vi taler om tidsforbrug og udviklingsrisiko.

I øjeblikket arbejder jeg indenfor Automotive, hvor vi som global organisation har stor glæde af vi i global L3 ikke skal udvikle/tilpasse legale løsninger. I disse dage har Rumænien igen lavet om på deres lovpligtige måneds indberetning af moms som kaldes LC 394.

Vi ved allerede at den ændring Rumænien lavede og som trådte i kraft den 30. august 2016, bliver lavet om igen med virkning fra den 31. december 2016. Det er ikke noget specielt Rumænsk fænomen - stort set alle EU lande pålægger dig månedligt af afleverer detaljerede data elektronisk til myndighedernes kontrol.

I pipeline har vi større ændringer i legale rapporteringer i Ungarn, Brasilien og Rusland som skal implementeres i løbet af efteråret.

Hvis du kun opererer i Danmark, så er det til at overse, selvom Danmark også laver om på lovene, således at dit system skal tilrettes, men har du salg til hele EU eller opererer du på global plan, så kommer din plan med at bygge sit eget system hurtig til at blive en rigtig dyr løsning og med meget store udviklingsrisici.

  • 0
  • 0
Jonas Høgh
  • 1
  • 0
Henrik Secher Jarlskov

Nu er det jo rimelig subjektivt om SAP er en god udviklingsplatform, men man skal passe på med at sammenligne "klassisk" ABAP-udvikling og den klodsede udviklingstransaktion, SE80, og så det der i dags benyttes, som er et Eclipse-baseret udviklingsværktøj med integreret Unit Test, Dokumentation, Frontends i HTML5, integrationslag i OData, In-Memory Database og Applikationsplatforme og tilmed Java-baseret udvikling på Cloud-platformen, SAP HANA Cloud Platform (senest udvidet med Node.JS, Python, PHP og hvad man ellers finder interessant i CloudFoundry).

Der er ingen tvivl om at der er sket meget med SAP og udviklingsverdenen og det er langt fra så lukket og fyldt med egne "teknologier" (såsom BSP, BHTML og hvad de ellers har smidt Business foran igennem tidens løb). I dag foregår det primært på åbne standarder og en stor del af open source i kombination med at de faktisk har frigivet en del gratis læring omkring deres teknologier og platforme på open.sap.com.

Så det er slet ikke svært at levere agile, moderne applikationer med MVC-design mønstre på få uger... Grunden til at det for sjældent sker har ofte mere at gøre med de dinosaurer der sidder i SAP afdelingerne rundt omkring (mange tilbage fra "de gyldne dage", hvor kravet til arkitektur, god og lagdelt kode slet ikke var påkrævet del af basis-verden. Ja selv grundlæggende objekt-orientering har været årtier i at finde rod i "gamle" R/3) kombineret med at der stadigvæk er meget Legacy-kode, som strækker årtier tilbage og som der stadigvæk kæmpes med at få "API-ficeret".

Nu nævnte Jens Sailing-platformen, men de er faktisk efterhånden at finde på utallige platforme, som man ikke normalt har associeret SAP med, såsom Sports ( http://go.sap.com/solution/industry/sports-entertainment.html ) eller Medical Insights ( https://icn.sap.com/projects/sap-medical-research-insights.html ).

Desværre tager det tid at flytte et rygte i markedet - og SAP har rygte for at være støvede gamle SAPGUI skærme!

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere