Gæstebloggen

Sæt nu it-sikkerhed på skoleskemaet!

En lidt prekær situation driver mig til skrivepulten. Jeg sidder som ene mand og skal ansætte it-folk til en organisation i opstartsfasen, og virksomheden dækker både Danmark, Norge og Sverige. Det handler om alle slags it-folk; salg, teknik og rådgivning.

Christian Iversen er Nordic Region Sales Director for ColorTokens. Illustration: Privatfoto

Det er ikke umuligt, men meget svært at finde velkvalificerede kandidater. Derfor bliver jeg temmelig indebrændt, når jeg læser om, at folkeskolen skal holde sig til et generalistniveau, hvor børnene får lov at snuse til en række ting, men egentlig ikke lære noget til bunds.

Senest har forsker Elisa Nadire Caeli været fremme her i Version2 med sin holdning om, at: »Vi skal ikke undervise elever i it i folkeskolen, fordi der mangler udviklere.«

Nej, hvorfor skulle vi dog bruge folkeskolen til at forberede vores børn på, hvordan samfundet omkring dem fungerer, eller hvad samfundet i øvrigt har brug for?

Vi skal endelig passe på ikke at blive for kommercielle og kassetænkende. Vi skal ikke låse børnene fast i prædefinerede bokse allerede fra barnsben.

Bevares, det er sandelig heller ikke tanken. Min anke går snarere i retning af, at man i dag i misforstået pædagogisk uklarhed gør folkeskolen til en ligegyldighed i stedet for at gøre den samfundsrelevant.

Lad os hæve ambitionsniveauet

Ingen kan vel være uenige med Caelis i, at teknologiforståelse skal indgå i undervisningen i folkeskolen. Men skulle vi ikke hæve ambitionsniveauet et par trin op? Jeg mener, at it bør ligge højere end blot på introduktionsniveauet i undervisningen.

Og med et højere niveau mener jeg flere lektioner, efteruddannelse til lærerne og moderne faciliteter.

Jeg kan sagtens tilslutte mig Caelis grundtanke, at folkeskolens rolle bør være at give vores børn en kort introduktion til så mange forskellige områder som muligt, så de kan spore sig ind på, hvilke interesser og talenter de måtte besidde – og dermed i hvilken retning de bør vælge at uddanne sig.

Men for at vide, hvad man har lyst til at stå op til hver mandag morgen i fremtiden, er det vigtigt, at man får lov at prøve sig selv af – og ikke bare får en forståelse for it og teknologi.

It kan leges ind

Og jeg vil her gerne slå et slag for, at it-kundskaber rent faktisk kan leges ind. Det er Linda Liukas, forfatter til børnebogen ’Hello Ruby – Adventures in Coding’, et klokkeklart eksempel på.

Hun sammenligner læren om algoritmer med at bage cupcakes – en metode, der falder i rigtig god jord hos de fleste børn. Hendes holdning er, at børn har langt lettere ved at lære nyt og forstå abstrakte ting end voksne.

Netop derfor er det vigtigt at begynde it-undervisningen i de helt små klasser, hvor sjov, leg og læring kan mikses – i alles interesse.

Det er desuden ikke kun i samfundets men også i børnenes egen interesse, at de får et så solidt teknologi-fundament som muligt at stå på. Og især at de lærer at forstå, at it er for alle – ikke kun nørder omgivet af fedtet hår, tomme colaflasker og pizzabakker.

Lad os så antage, at ikke alle skal være it-udviklere. Alle er dog stadig bedst tjent med at have lidt mere end bare forståelse for teknologi og it. Jo mere du ved, des sværere bliver du at narre. Det er vel oprindelig også baggrunden for, at vi skal lære at læse og skrive.

Jobmarkedet ligger åbent

Hackere har i dag fokus på store virksomheder som Mærsk, Norsk Hydro og senest Demant. Men jo mere digitaliseringen bliver en del af vores hverdag, jo flere sårbarheder og dermed hacker-muligheder bliver der for at ramme den enkelte privatperson.

Og hvis vi ikke kender til hackernes metoder og ved, hvornår vi skal være på vagt og hvordan vi beskytter os, så bliver vi let offer for angreb.

Det er den ene side af sagen. Den anden er, at jo mere du ved om it – og måske i særdeleshed it-sikkerhed – jo flere jobmuligheder findes der.

Verden ligger åben for folk med kompetencer inden for it-sikkerhed.

Her kan man naturligvis argumentere, at det sagde man også om ingeniører for mange år siden. Pludselig blev markedet oversvømmet med ingeniører, og jobmarkedet udvikler og forandrer sig hele tiden.

Så det er mere end svært at vælge uddannelse, efter hvilken type job man forventer der vil være mange af, når man er færdig med sin uddannelse.

Desværre følger kriminalitet og i særdeleshed it-kriminalitet ikke samfundets sædvanlige (udviklings)cykler.

It-kriminalitet er kommet for at blive, og jeg tør faktisk godt lægge hovedet på blokken og lovet, at hvis du, kære folkeskoleelev, vælger at gå it-sikkerhedsvejen, så vil der være et rigtig godt job til dig, når du skal ud på arbejdsmarkedet.

Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

Jeg har en mere praktisk tilgang på problemstillingen om at børnene ikke lære nok it/it-sikkerhed.
børnene skal lære noget om adgang styring, herunder passwords, yderligere skal de lære noget om logning så de forstår hvad der (kan) logges om deres færden på internettet.
sidst men ikke mindst skal de også lære noget om kildekritik så de kan forholde sig til bla. Fake news og relaterende emner.

  • 2
  • 0
Silvio Condric

Netop derfor er det vigtigt at begynde it-undervisningen i de helt små klasser, hvor sjov, leg og læring kan mikses – i alles interesse.

Du har faktisk fat i det helt rigtige her, men med nutidens krav til IT-jobs( her gælder både it-sikkerhed og programmering ), føler jeg at IT skulle have blevet en del af folkeskolen allerede i starten af nullerne, fordi at mange af kravene godt kan virke svære at tilegne sig idag, ligemeget hvor godt man gøre det. Samtidig er IT altid i videreudvikling, og der kommer mange nye teknologier idag, som gøre det sværrere at følge trop.

  • 0
  • 0
Sven Kolstrup

Du har helt ret. Det er en skandale at vi hvert år lukker godt 50.000 digitale analfabeter ud af folkeskolen om året. Bevares de ved hvordan de skal håndtere en mobiltelefon og en tablet, men de ved meget lidt om teknologien der ligger bag ved. Derfor får vi ikke vækket interesse for IT for ret mange og de bliver et let bytte for alle mulige udnyttelser af deres data. På samme måde som vi lærer børnene om fysik og kemi skal vi lære dem om IT dvs. programmering, sikkerhed, dataanvendelse, etik osv., og det bør starte allerede i 1 klasse.

  • 3
  • 0
Ditlev Petersen

På samme måde som vi lærer børnene om fysik og kemi skal vi lære dem om IT dvs. programmering, sikkerhed, dataanvendelse, etik osv., og det bør starte allerede i 1 klasse.


Jeg mindes undervisningen i fysik og kemi i folkeskolen ... Første punkt er at finde ud af, hvad vi vil lære børnene og på hvilket niveau. Andet punkt er at få uddannet lærerne. Men 1. klasse ligefrem? Det er da håbløst. Jeg tror heller ikke på programmering som emne i et obligatorisk fag/indhold.

  • 3
  • 0
Klavs Klavsen

Men 1. klasse ligefrem? Det er da håbløst.

Hvorfor er det håbløst? Mine børn, lavede julekort til mormor i scratch da de var 6 år.. Det tog ingen tid at lære dem, og de synes det var rigtig sjovt og de nød især at man så nemt kan optage sin egen stemme og afspille den - så man egentlig bygger en lille film til mormor, med deres stemmer :)

Min 9 årige (som nu er blevet 10) - synes det var rigtig sjovt, når hun kunne få computeren til f.ex. at bruge random funktionen til at vælge et tal, og så lade hende gætte tallet (formuleret med hvor mange angribere etc. og den svarede højere/lavere) - og bruge simpel python turtle funktioner til at tegne med.

Næste ting for hende, bliver at lege med http://arcade.academy/examples/asteroid_smasher.html

  • 1
  • 0
Tylon Foxx

IT findes allerede i folkeskolen - jeg har fx.selv haft faget "data" i 6. klasse (ca. i år 2000), så faget er der allerede.

Problemet synes jeg selv ligger i at materialet er mangelfuldt - vi havde fx blindskrift - tests og basal brug af de gængse programmer i Office-pakken. Det var hvad der var - ikke noget der fjernede os fra "magic box"-mindsettet.

Jeg ved ikke hvordan det forholder sig i dag i folkeskolen mht. IT-læring udover at der er mere fokus (måske overfokus) på at bruge tablets og PC...

Men en idé til udrulning af IT kan også fungere tværfagligt - også selvom læreren ikke er særuddannet. Det handler om at være kreativ med opgaverne der udstikkes.
Det er dog stadig vigtigt at stå ved nogle af de traditionelle ting - bl.a. blækskrivning og -regning, da du ikke lærer meget fx. hvis du hele tiden har en stavekontrol eller lommeregner til hjælp.

Jeg vil ikke sige at noget så tungt som programmering skal finde sted fra 1. klasse, men det er et godt sted at starte med det basale.

I indskolingen (0. - 3. klasse) kan det være fornemt at lære de basale ting - fra almindelig betjening til brug af de nødvendige programmer, bl.a. Office-pakker. Der bør også være mere fokus på engelsk, så ungerne rustes bedre til IT ad den vej.

I mellemskolen (4.-6. klasse) kanman begynde at komme "kød" på - bl.a. netikette og basal databeskyttelse - egentlig meget passende, da ungerne her kommer op i en alder hvor de begynder at få lov til at oprette konti de fleste steder. De lærer at begå sig i en saglig tone online, og lærer at beskytte deres konti og data.
Her kan man med fordel også tage fat på simpel programmering og simple algoritmer, der bl.a. kan hjælpe dem med at søge data fra nettet eller i databaser, samt kildekritik. Det bliver kun bedre af at der kommer nogle små projekter man kan tage med hjem og vise frem. Det kan fx. være simple hjemmesider.
Desuden kan man fx. i dansk tage hul på typografi og formatering i skriveprogrammerne, og i matematik begynde at tackle nogle mere avancerede excel-funktioner.
I alle fag kan ungerne også løbende rustes bedre til at bruge søgemaskiner korrekt - ironisk nok har jeg selv oplevet en del, selv IT-professionelle, som godt kunne bruge lidt træning i Google-fu.
"magic box"-mindsettet bør studeres og ungerne fjernes fra det.
Igen skal engelsk "oppes" en del - det er tid til grammatik, forståelse og udtale, med mere fokus på at tale sproget så meget som muligt i timen.

I udskolingen (7. - 10.) kan man arbejde videre på grundlagene. IT-faget avancerer videre i sit sikkerhedsfokus med beskyttelse af egen computer og netværk, og evt. mere avanceret programmering. Matematikfaget kan bidrage med læring om talsystemer som fx. binært og hex (som faktisk også kan hjælpe andre steder i livet).
Sprogfagene fortsætter med at tackle bl.a. kildekritik og medieanalyse.
Avanceret programmering kan tildeles som valgfag og evt. suppleres med en smule elektronik - med fokus på et eller flere professionelle programmeringssprog (fx. C# eller Python), prgrammering til embeddede/begrænsede systemer (fx. Raspberry Pi og Arduino). Gerne med en del "tag hjem"-opgaver (fx. små spil).

Ligeledes bør basal IT-kundskab indgå i afgangsprøven - Enten for sig, og/eller som en væsentlig del af de andre fag.

Målet bør være at ungerne bliver en del mere habile til IT som helhed, og kan hjælpe med at løfte sikkerheden for egen og andres data, men samtidig lære at "hjælpe sig selv" med de simplere problemstillinger.
Mit ønske ville være at efter 9. klasse, ville de kunne danne sig et fornuftigt billede af verden online, Kunne begå sig med fornuft online og offline, og vil kunne bruge en computer som det geniale værktøj det nu er når de kommer videre.

Det kræver supplering fra andre fag for at ungerne lærer at bruge IT i real-life-sammenhænge, men det KAN gøres medmindre kassetænkning om de individuelle fag. Samlet set vil det kun kunne ruste dem bedre til fremtiden.
Og, nej - programmering & co. vil ikke nødvendigvis tvinge skolen til at skulle holde deres eget IT mere opdateret end det er i forvejen. Hvorfor? Fordi udvikling på mindre/svagere hardware faktisk bringer en masse gode vaner og lærdomme til videnspuljen, som kan bruges til at lave lettere og hurtigere kode.

En computer er et vidunderligt og magtfuldt værktøj - jeg ville virkeligt ønske at kommende generationer får mere indsigt i den del, da de per default i dag desværre tilrettes "magic box"-mindsettet, modsat fx. en C64 eller andre 80'er maskiner der rent faktisk lokker brugeren til at "komme videre" fra den basale brug, bl.a. ved at lære brugeren BASIC eller maskinkode for at låse op for maskinens potentiale. LOAD og RUN er kun isbjergets yderste spids - det samme med at klikke på ikoner. :)

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Vel i bund og grund Microsoft fan boys skyld ?

At det i mange år, IKKE har være datalogi eller EDB på skoleskemaet i folkeskolen, men i stedet et fag som tekst behandling, hvor undervisning i et kommercielt produkt var det vigtigst.
Hvad har de betalt for det ?

I stedet for grundlægende forståelse for IT og teknologi.

Spild af tid, da værktøjer som tesktbehandling læres bedst gennem brug i undervisning.

Idag risikere vi i stedet for Microsoft analfabeter, bruger der kun kan betjene google produkter.

Måske starte med at læere dem at installere et sikkert, gratis og åben OS. Så er de da kommet langt.

https://www.youtube.com/watch?v=bnE4F-IYnHg

  • 0
  • 2
Mikael Sørensen

At det i mange år, IKKE har være datalogi eller EDB på skoleskemaet i folkeskolen, men i stedet et fag som tekst behandling, hvor undervisning i et kommercielt produkt var det vigtigst.

De seneste mange år har det vist snarere været iPads. Men samme pointe.

Dog kan man sige, at sådan har det vel hele tiden været? Dengang det virkelig hed EDB, var det jo heller ikke lige meget, om det var IBM, BBC Micro, Apple, Regnecentralen eller en anden producent.

I dag er der så heldigvis kommet nye ting til som f.eks. Arduino og masser af open source, som bør gøre det nemmere end nogensinde - hvis der så bare blev sat nok pris på folkeskolen til, at der også var plads til at uddanne og fastholde lærere, der kunne undervise i moderne EDB.

  • 1
  • 0
Tobias Volfing

Vi skal ikke oplære vores børn i at bruge bestemte værktøjer eller teknologier - vi skal give dem den grundige forståelse der skal til for at bruge alskens værktøjer, og lære at bruge nye. Sagt på en anden måde, vi skal lære vores børn at bruge hovedet.

Løsningen er ikke at erstatte undervisning i Word med Arduino leg. Selvfølgelig kan der indgå værktøjer, men omdrejningspunktet skal ikke være at lære det enkelte værktøj at bruge.

  • 1
  • 0
Ditlev Petersen

Vi skal ikke bare indføre programmering og sikkerhed fra 1. klasse.
Hvis vi haster noget ind i skolerne "move fast and break things", så kan det gå lige som sidst. Der er ikke lærere nok. eller de behersker ikke faget. Så nogle elever piner sig igennem, andre smadrer ting (sådan rent softwaremæssigt) og lærerne "søger andre udfordringer". Og så har man nogle maskiner stående, som man kan vise frem for besøgende. Så går der 20-30 år til.

Og nej, man kan ikke trække på it-folk i almindeligt arbejde. De er koncentreret omkring de store byer (ingen it-undervisning i Ulfborg, Lemvig, Hurup, Fjerritslev ... måske kan det lade sig gøre i Sennels og Thisted. Og meget få af dem (os) er ligefrem gode pædagoger.

Det er bedre at finde ud af, hvad man præcist vil. F.eks. køre det vist ret ambitiøse forsøg færdig. Og så uddanne lærerne.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize