Jesper sandal header

Sådan spiser man en elefant

Hvis du kommer fra en Google-søgning efter opskrifter på retter med elefant, så bliver du lige så skuffet, som jeg blev, da jeg føjede 'elephant recipes' til min Google-historik i forbindelse med min research til dette blogindlæg.

I stedet handler det om den fortærskede metafor og retoriske spørgsmål:

»Hvordan spiser man en elefant? En bid af gangen.«

Det er et ualmindeligt flabet svar og et rigtigt dårligt billede. Alligevel dukker elefanten jævnligt op, når jeg taler med it-folk, der har været ansvarlige for store it-projekter.

Elefanten, der skal fortæres, er af uvist hvilken grund blevet til den moderne version af Julles mere ligefremme 'del og hersk', altså at man kan overvinde et uoverskueligt problem ved at dele det op i mindre problemer.

Men at spise en elefant 'en bid af gangen' er helt ærligt ikke noget særlig godt svar. Det er lidt ligesom:

»Hvordan bygger man en atomreaktor? Et søm af gangen.«

Jeg har modtaget instruktioner til samling af kinesiske kopier af Ikea-møbler, der var mere brugbare.

Så svært er det at spise en elefant

Illustration: Wikimedia

Der er jo i virkeligheden langt større praktiske problemer ved at spise en elefant end blot at få stoppet den i vommen.

Det første problem, der melder sig, er at finde en elefant og 'overtale' den til at lade sig spise. For slet ikke at tale om at få lov til at spise den. Der er formentligt temmelig meget papirarbejde, der skal udfyldes, før man kan få tilladelse til at æde et tykhudet bæst fra Serengeti.

Men lad os antage, at man finder en elefant, der er villig til at tage udfordringen op. Hvilke redskaber skal du bruge? Du kommer ikke langt med en steakkniv. Motorsav og økse er bedre. Det nævner projektlederne slet ikke noget om.

Elefantspisningen er et billede, der bliver brugt om store problemer, så lad os tage det værst tænkelige tilfælde: En afrikansk elefant på 7 ton.

Selv med hjælp fra en motorsav vil én mand skulle bruge adskillige dage på at slagte elefanten og skære den ud i nogenlunde håndterbare stykker. Det mest moderne samlebåndssvineslagteri med hjælp fra robotter gør det muligt at slagte knapt 12 slagtesvin pr. medarbejder pr. dag. Der er lang vej fra 12 svin op til en hel elefant, så vi skal nok regne med mindst fem dages arbejde ved håndkraft.

Før vi går videre, skal vi også definere, hvor meget af elefanten der skal spises? Førnævnte gris er vi ret gode til at udnytte. Mellem flæskesvær, sylte, røde pølser og griseører er der ikke meget, der smides ud. Elefanten er lidt et andet problem.

Stødtænderne er temmelig ufordøjelige, men hvis du kan male dem til et pulver, kan du måske tilsætte dem til resten af kødet. Elefanter har som bekendt også temmelig meget hud. Jeg tvivler på, at den er velegnet til elefantflæskesvær.

Spis hurtigere!

Selv hvis du nøjes med at spise musklerne, så er der stadig flere ton kød, der skal fortæres. Den største burger fra Den Sorte Gryde bruger 900 gram kød. Lad os blot antage, at du opgiver at fortære 60 procent af elefanten og nøjes med 2.800 kilogram muskler.

Det giver 3.111 burgere. Hvis du kan klemme tre af dem ned hver eneste dag, vil det stadig tage dig mere end 1.000 dage eller mere end 2½ år at spise elefanten i burgerform.

Står du indsmurt i elefantblod på Serengeti med din motorsav og en tilladelse fra myndighederne i Tanzania til at spise en elefant, så har du imidlertid et akut problem: Din elefant kan ikke holde sig frisk i to år. Bakterier, maddiker og insekter vil kaste sig over kadaveret, medmindre du gør noget for at konservere det.

I min googling fandt jeg blot én opskrift på en ret med elefant. Den foreslog, at man kunne bruge tørret elefant ifølge en traditionel afrikansk opskrift. Åbenbart lufttørrer de lokale kødet med salt og honning. Senere kan man så bruge det i en suppe.

Så du skal altså skære små tre ton kød i tynde strimler, gnide det med salt og honning og lufttørre det, hvis du ikke har taget en kølelastbil med ud på savannen eller har lyst til at spise fordærvet eller mumificeret elefant.

Spis langsommere!

Tre store elefantburgere om dagen er langt fra de kostråd, staten har udstedt. Når du nu skal spise elefant i flere år, så er det måske værd at gøre kosten lidt sundere.

Så skal du ned på omkring 300 gram kød pr. dag for en spinkel softwareudvikler. Det er dårligt nyt. Med blot 300 gram elefant pr. dag vil det tage dig 25 år at tygge dig gennem de 40 procent af elefanten.

Det er vel at mærke, når vi ser bort fra anbefalingen om, at du bør spise fisk én gang om ugen.

Jeg håber, at du enten vælger at tørre kødet, eller får forhandlet dig til en god elpris med den lokale leverandør i Tanzania. Hvis vi antager, at elefantkødet har en massefylde på 0,9 kg/l og en A++ kummefryser kan rumme i gennemsnit 250 liter, så skal du bruge 10 styk.

Det giver i løbet af 25 år godt 48.500 kilowatttimer. Altså målt ud fra en fryser, der står i en dansk parcelhusgarage og ikke på savannen omkring ækvator. Dertil kommer energi til tilberedning.

Så hvad er svaret på spørgsmålet 'hvordan spiser man en elefant?'

»Få hjælp af din landsby, så I kan få ædt den, før den rådner. Er du alene, så nøjes dog for fanden med en ged eller en lille antilope.«

Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klavs Klavsen

Og en bid af gangen, er jo netop en metafor for det du her viser - at man opdeler i delproblemer, og løser dem én af gangen.

Og som du illustrerer her - så er det netop et godt billede - for hvis man forsøgte at sætte sig for at spise en elefant, en bid af gangen - ville man opdage behovet, for at opdele problemet i delproblemer.

  • 4
  • 0
Jesper Stein Sandal

Men problemet er jo, at man har valgt en elefant, som er en umulig opgave for én mand.

Havde man i stedet sagt: "Hvordan spiser man en citronmåne? En bid af gangen." - så havde man opnået samme effekt med et mere realistisk scenarie.

Resultatet af at prøve at proppe en hel citronmåne i kæften er ikke kønt. ;-)

-Jesper

(Skribenten fraråder, at man forsøger at spise en citronmåne på én gang. Det kan resultere i livstruende, pinlige eller ulækre situationer, som kun bør udføres af tåber og dokumenteres grundigt på Youtube)

  • 7
  • 3
Christian Nobel

Jeg var på Vækstfondens årsmøde i går, og en at talerne var Dan Barry, tidligere NASA-astronaut og professor i robotteknologi på Singularity University i Silicon Valley, som i dag beskæftiger sig med robot udvikling.

Hans holdning var helt klart, at den tsunami af udvikling der foregår inden for robetter, og især robot software i dag, ikke kunne ske hvis det ikke havde været for open source miljøet, og det meget store antal af mennesker der udvikler af lyst.

Han var også af den helt klare holdning, at den store udbredelse af robotteknologi aldrig ville kunne lade sig gøre, hvis man baserede sig på proprietær teknologi.

Overført til denne kontekst kan man sige, at hvis mange nok interesserer sig reelt for at spise elefanten, så kan rigtig mange munde mættes, hvorimod hvis en enkelt slagter elefanten og tror han har fundet en guldgrube, så risikerer han at knække halsen på projektet.

  • 4
  • 0
Jens Rasmussen

Assumption is the mother of all fuckups.

Hvordan spiser man en elefant? Det siges ikke at det skal goeres af en person. Ligesom de fleste stoerre it-projekter.

BTW, har de triple-burgere hos den sorte gryde nu om dage??? Vildt. De folk, jeg kender, der har ordnet en dobbelt, har alle vaeret 190+cm, saa din antagelse holder nok ikke helt (som du ogsaa senere kommer ind paa).

Fint billede af en fembenet elefant.

  • 3
  • 0
Erik Gotfredsen

Følgende påstand fremgår af artiklen: "Elefanten, der skal fortæres, er af uvist hvilken grund blevet til den moderne version af Julles mere ligefremme 'del og hersk', altså at man kan overvinde et uoverskueligt problem ved at dele det op i mindre problemer.".
Jeg formoder at skribenten med "Julle" forsøger at tilskrive delog hersk metoden til Julius Cæsar.
Det er der vist ikke noget belæg for!
Og så skulle metoden handle om at dele uoverskuelige problemer op i mindre problemer.
jeg henviser til wihipedia for en mere autoriseret forklaring http://da.wikipedia.org/wiki/Del_og_hersk-metoden
´
Venligst

  • 0
  • 0
Claus Jepsen

Den væsentlige fordel ved at dele elefanten op i bidder, er at få defineret hvad elefanten består af!

Nedbrydning er gavnligt for at få defineret scope. En bro over Storebælt er uoverskueligt og diffust. Først ved at bryde det op i delprojekter, bliver det håndgribeligt, konkret og praktisk gennemførligt.

Det er iøvrigt relevant uanset projektmodel, da det er et udtryk for forventningsafstemning af det reelle behov.

For at blive i metaforen: Når først bidderne er identificeret, kan man vurdere hvilken fremgangsmåde der er hensigtsmæssig: Udskæringer til grill-steaks, udskæringer der skal koges eller tilberedes specielt til bestemte retter. Herefter kan vi estimere tilberedningstid og lave en plan for fortæringen.

  • 0
  • 0
Flemming Sørensen

Jeg synes faktisk at du temmelig godt demonstrere validiteten af den metafor. Hvis det er et tilpas stort projekt, så er sammenligningen med en citronmåne jo helt hen i vejret, men sammenligningen med en elefant passer meget godt. Hvis du skal skrive et helt (general-purpose) styresystem selv, så er det en uoverkommelig opgave, der vil tage rigtig mange år, selv hvis du grovæder (bruger alt din tid på det), og det vil ende med at rådne op, eller blive mumificeret (forældet). Hvis du der i mod får hele landsbyen (den globale, altså) til at hjælpe, så bliver opgaven jo netop langt mere overkommelig. Ligesom den elefant der holder udviklerne i live...

Så er det da selvfølgelig rigtigt nok, at det kunne være en fordel at spise en ged i stedet, men hvad hjælper det, hvis det er elefantkød man har lyst til?

  • 2
  • 0
Sascha Dibbern

Hvorfor er man så metaforisk her ?

Som it-konsulent (eller hyæne i den vilde natur) ved man godt, hvordan et så stort problem tilgåes.

Forudsætninger:
1. Mod
2. Pragmatisme
3. Sult

Metode
1. undersøge og analysere problemet -> gå rundt og kig og snuse til det
2. finde den elefantens / problemet blødeste kropsdel -> røvhullet
3. stikke hovedet ind og tygge løs

Hvis I ikke tror på det,så se mere på http://www.youtube.com/watch?v=BlN7fWVKotk

Mvh.

En problemløser ;-)

  • 0
  • 0
Jens Bech Madsen

Efter min opfattelse har du misforstået metaforen om at spise en elefant. Del og hersk-princippet har intet med elefanten at gøre.

Spisning af elefant er et billede på en uoverskuelig stor rutinemæssig opgave. Den bedste måde at få den løst på er udføre arbejdet. I stedet for at kredse om opgaven, så skal man bare komme i gang. Det er den eneste måde at få det overstået på: en bid af gangen.

Det er ligesom at sidde i kassen i Bilka (altså før "max 2 i kø"). Man skal ikke lade sig slå ud af at køen af mennesker virker uoverskuelig. Man skal bare klø på. Før eller senere er man igennem.

Og præcist derfor er elefanten et bedre billede end citronmånen, hvis der ellers menes den citronmåne jeg kender. Så stor en opgave er det heller ikke...

Rent bortset fra det er det jo ret interessant at tænke på hvor meget kød der egentligt er på et dyr. Prøv at lave tilsvarende udregning for en gris eller en ko. Sådan en bandit i fryseren tager det overraskende lang tid at komme igennem.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize