Jesper sandal header

Sådan laver du en bootable USB-stick til Windows 8

Nu har Microsoft frigivet den første rigtige betaversion af Windows 8, men hvad gør du, hvis din fine Ultrabook, billige netbook eller din gamle pc ikke har et dvd-drev?

Microsoft har frigivet Windows 8 Consumer Preview som en ISO-fil, der er beregnet til at blive brændt på en dvd. Det giver selvsagt et problem, hvis man ikke har et dvd-drev. Men der er håb, hvis blot man har en USB-stick med mindst 4 GB plads.

Man skal dog være opmærksom på, at alle eksisterende data på stick'en bliver slettet.

Det første skridt er naturligvis at downloade den ISO-fil, man har brug for. Microsoft lader dig vælge mellem en 32 bit og en 64 bit version, og medmindre man vil teste virkelig gammel software eller hardware, så er 64 bit-versionen den bedste.

For at få ISO-filen, der er beregnet til en brændbar dvd over på en USB-stick, og få USB-sticken til at blive bootable, så man kan installere direkte fra den, skal man bruge Microsofts Windows 7 USB/DVD Download Tool.

Navnet gør det ikke indlysende, men det kan hentes her og gør det muligt at lave en bootable USB-stick. Opdatering, oktober 2014: Værktøjet er ikke længere tilgængeligt hos Microsoft, men kan hentes her.

Efter man har installeret værktøjet, skal man starte det og vælge den ISO-fil, man har downloadet. Derefter skal man vælge sin USB-stick og sige ja til, at alle data bliver slettet.

Derefter er det blot at vente på, at sticken bliver formatteret og programmet får kopieret alle data over på den.

Når det er overstået, skulle man gerne have en USB-stick, der kan sættes i pc'en og bootes fra, så man kan køre installationen.

Selvom programmet ind i mellem siger, at det ikke lykkedes at gøre USB-stick'en bootable, så prøv den alligevel, før du starter forfra eller finder en anden løsning. Det ser ud til at være en fejl.

Man skal dog inden installationen være opmærksom på, at man ofte skal ændre boot-rækkefølgen i pc'ens BIOS eller ved at trykke på en tast under opstarten, så pc'en booter fra USB-sticken i stedet for harddisken.

Hvis man har mere lyst til at installere Linux, så findes der et væld af forskellige programmer til at lave live-sticks og installationsmedier som eksempelvis LiveUSB Install.

Relateret indhold

Kommentarer (13)
Magnus Boye

Du kan ikke gøre USB sticken bootable hvis ISO'en indeholder en 64-bit-version af Windows og dit nuværende system er 32 bit.
Løsningen er installere 32-bit boot loaderen vha. bootsect.exe som ligger på Windows (32 bit) 7/8 CD'en.

Thomas Sørensen

Jeg har lige købt et nyt usb stick på downtown, hvor jeg kunne få dette usb stick billigt. http://www.mysecuritycenter.com/dk/products/my-secure-usb
Men, det er jo sådan et sikker usb stick med kryptering og sådan noget på. Er der nogle der kender til my security centers usb-stick, og kan jeg også bruge den til at lave bootable usb stick?

Jakob Dahl

fra en prompt i windows
->diskpart
når den skifter til diskpart
->list disk
->sel disk <disk nummer på USB>
->clean
->create partition primary
->active
->format FS=NTFS quick

Så har man en en bootable usb og kan copy/paste hvad man nu har lyst til over på den

Jakob Dahl

Najs, så du siger at man kan lave en live-USB med Windows?

Det er kommandoen
active
Der markerer partitionen som bootable
Så kan man kopiere det indhold man nu har lyst til over på den bagefter, f.eks. en installations dvd til windows.
Hvis du med live-USB mener windows to go fungerer det lidt anderledes.
Der er en forklaring på technet her
http://technet.microsoft.com/en-us/library/jj721578.aspx

lArs hAnsen

Hvis man vil lave en version som kan installeres som UEFI er fremgangsmetoden lidt anderledes. USB sticken skal da være være formateret i FAT32 format men det kan man ikke med USB download tool.

kør diskpart:
list disk
select disk x (hvor x er USB drevet)
clean (sletter disken så vær sikker på at du har valgt den rigtige)
create partition primary
active
format fs fat32 quick (skal være fat32 for at UEFI virker)
assign
exit

Kopier nu hele indholdet af ISO filen til kataloget på USB filen og du har nu mulighed for at lave en UEFI installation (hvis ellers din BIOS understøtter det)

Log ind eller Opret konto for at kommentere