anja thrane bloghoved

Sådan bliver du narret: når UX går over på den mørke side

Vi UX-specialister betragter os selv som brugernes fortalere med det hellige mål at skabe brugergrænseflader, der giver gode oplevelser, og hvor brugeren altid er i kontrol. Desværre bliver vores evner nogle gange udnyttet i mørkets tjeneste - det man i UX fagsprog kalder ’dark patterns’.

Illustration: Privatfoto

Dark patterns udnytter, at vi ofte klikker på knapper uden at læse teksten, og for eksempel tegner en ekstra forsikring eller får lagt flere ting i indkøbskurven, end vi bevidst ville vælge. Man udnytter altså mønstrene i en intuitiv brugergrænseflade til at narre brugeren.
Eksemplet er fra Pixmania.com (onlineshop med forbrugerelektronik), hvor brugeren meget let kan klikke sig videre til check-out uden lige at se det lille flueben ved 3 års garanti, der allerede er placeret for at ’hjælpe’ brugeren til at vælge denne forsikring.

Se flere eksempler på darkpatterns her:Darkpatterns.org

Stort problem i Storbritannien

I Storbritannien har man netop haft fokus på ’dark patterns’ i BBC’s forbrugerprogram, BBC Watchdog BBC Watchdog og her bliver ’dark patterns’ snart forbudt i følge af implementeringen af EU forbrugerdirektiv. Eksemplet fra dette program er da også mere groft end noget, jeg har oplevet i danske webshops: når man har valgt sin vare og går til check-out placeres et ekstra produkt i kurven, eksempelvis et magasin. Dette er først synligt senere i check-ud forløbet, og man skal som bruger gå tilbage til kurven for at fjerne dette, og derefter fortsætte check-ud forløbet.

Eksemplet kommer fra 90% of everything

Andre måder at vildlede brugerne på

Jeg har heldigvis aldrig oplevet noget lignende i danske webshops, men dark patterns handler også om de mindre åbenlyse vildledninger af brugeren. Det kan være at gemme vigtige informationer væk på undersider, således at informationen kun kan findes ved at søge på bestemte ord i søgefeltet. Et særligt grelt eksempel er, når begrebet endda skal staves lidt forkert, før søgningen giver resultat. Informationen findes altså på sitet, men er ikke umiddelbart tydelig eller tilgængelig for brugeren.

Det kan også være at lave teksten ved opt-in være så vildledende skrevet, at brugeren ikke forstår konsekvenserne af deres valg, men bare sætter fluebenet, fordi dette typisk er det bedste valg. Eksempelvis skal man være opmærksom på ikke ved et uheld at få installeret Ask, når man endnu en gang skal opdatere Java.

Et eksempel jeg selv oplever en del gange er, at man ikke kan framelde sig nyhedsbreve (læs: spam mail) uden at logge sig ind på den brugerprofil, man aldrig har oprettet. Jeg modtager selv nogle meget irriterende mails fra et flyselskab, men alle mine forsøg på at afmelde nyhedsmailen ender med, at jeg skal indtaste brugernavn og adgangskode – som jeg ikke aner, hvad er – og der er intet link til at få dette tilsendt. Et andet eksempel er, at ’unsubscribe’ er skrevet med så svag grå farve, at det næsten er usynligt – og signalerer, at linket er inaktivt.

Hvis I har oplevet eksempler på danske sites med Dark Patterns, vil jeg gerne høre om dem.

Virker Dark Patterns i længden?

Nej, det mener jeg absolut ikke, at de gør. Brug af Dark Patterns er en meget kortsigtet strategi. Som bruger bliver man irriteret og frustreret over at miste kontrollen, og det betyder, at man ikke ønsker at bruge sitet igen, og at man fraråder andre brugere at anvende det. Det samme gælder de irriterende mails, der nu ryger direkte i ’slettet post’, så jeg ikke længere ser de budskaber, afsenderen insisterer på at sende til mig.

Brug i stedet patterns til at hjælpe brugeren til at bevare kontrollen og skab dermed loyale brugere, der har lyst til at anvende løsningen igen og igen.

Lyst til at læse mere om, hvorfor Dark Patterns fungerer så godt? Se artiklen her: Hvorfor fungerer Dark Patterns

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Thomas Kjeldsen

RyanAir har et købsforløb, hvor man virkelig får lov til at fjerne flueben. Nogle gange endda mere end een gang, da ting på mystisk vis ikke altid bliver fravalgt, selvom man netop har fravalgt det. Helt sikkert på grund af en teknisk fejl, jo.

Pointshop har iflg http://magnuskjoeller.dk/ekstra-bladet-velkommen-pa-forsiden/ et betalingsvindue med titlen "Sikker betaling" (se screenshot nummer to fra oven). Her nævnes det - med utydelig farve og i en længere sætning - at det forresten er et abonnement til 270kr som kunden er ved at købe, og ikke en engangsbetaling på 1kr.

  • 1
  • 0
#6 Kai Birger Nielsen

På Lån og Sparbanks netbank kan man lægge ting i udbakken, selv om man ikke har tilmeldt udbakke. Såvidt jeg kan se, så kan man kun fjerne ting fra udbakken igen ved at tilmelde funktionen. Dvs hver gang jeg logger på netbanken, bliver jeg mindet om hvor kikset programmeret, den er :-)

Tilsvarende har jeg bedt om at det skal koste en kode fra papkortet at logge ind. På Danske Banks netbank opkræver den brugernavn, adgangskode og papkode og lukker mig ind. På Lån og Spars netbank opkræver den brugernavn og adgangskode og siger Nå ja, du vil også have papkode og så viser den brugernavnet og vil have adgangskode og papkode.

I gamle dage var Dell's hjemmeside til privatkundekøb et godt eksempel på dark side. Det krævede en sikker hånd at få produkterne til den annoncerede pris, men det kunne godt lade sig gøre.

  • 0
  • 0
#7 Lasse Hillerøe Petersen

For en del år siden oplevede jeg et dark pattern på en vist ganske stor og kendt dansk webshop - g---a.dk.

Jeg var ved at bestille nogle dvder, og nået til betalingsflowet - en række af dialogbokse naturligvis. Ved en af de sidste bokse (jeg har ikke lige mine screenshots handy - men jeg har dem stadig et sted), var der et afkrydset felt om tilmelding til nyhedsbrev (=reklamer). Jeg nåede lige at klikke "næste" da jeg bemærkede det. Nå, "no big deal" tænkte jeg, der var jo en "Forrige"-knap nederst i dialogboksen, så jeg kunne vel stadig nå at slå det fra. Den klikkede jeg på, og kom da også tilbage til den forrige dialogboks - MEN: afkrydsningsfeltet til nyhedsbrevet var ikke tilstede mere. Jeg afbrød selvfølgelig handlen på stedet. Men til min store overraskelse VAR jeg nu tilmeldt nyhedsbrevet.

Jeg skrev til G---a, som ikke mente de havde gjort noget forkert, og de mente jeg bare skulle afmelde mig nyhedsbrevet på normal vis. Jeg mente at min skriftlige klage til dem burde være tilstrækkelig, men de blev altså ved med at sende nyhedsbrevet, som derfor lige siden er smidt i mit spamfilter. Naturligvis har jeg aldrig nogen sinde handlet hos G---a (jeg kan ikke skrive "siden dengang", da jeg jo netop ikke handlede med dem) - og jeg fortæller gerne denne historie når snakken falder på webshops, reklamer/markedsføring og UX-design.

Da jeg som sagt ikke har handlet der nogensinde, ved jeg jo ikke om de har rettet op på deres adfærd i mellemtiden, derfor har jeg anonymiseret dem lidt. Men mig kommer de aldrig til at sælge noget til...

  • 0
  • 0
#9 Ivo Santos

Jeg syntes at Lasse H. eksempel lyder som et godt eksempel på Dark Patterns som artiklen omhandler, og derfor kom jeg til at tænke på at hvis man nu vendte det hele 180 grader på hovedet.

Det jeg tænker på at Lasse H. kunne have gjort var at køre et stykke javascript kode som ændre på de betingelser man som handlende normalt skal acceptere, derefter skal man huske at printe de pågældende betingelser ud, så man har de ændrede betingelser på papir. Det kunne for eksempel være at man skal have 1000 kroner per sendt nyhedsmail, hvilken burde betyde at Lasse H. burde tjene 1000 kr. per gang. Hvor vidt ovenstående ide er tilladt rent juridisk skal jeg så ikke kunne svare på da jeg ikke selv er jurist.

  • 0
  • 0
#10 Lars Dam

Læste lige artiklen i bunden af listen. I bunden af denne står der to ting:

  1. Respect privacy, confidentiality, and anonymity

Hvad mener du? Fortæl os om dine erfaringer med Dark Patterns på vores Facebook side.

er dette ikke i modstrid...?

vh. ld

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere