Så er det sidste chance: Hvem skal vinde EA-prisen 2014?

DANSK IT præmierer for andet år i træk den virksomhed, som har udmærket sig ved at skabe resultater, sammenhæng og struktur ved hjælp af Enterprise Arkitektur. Konkurrencen er åben for alle virksomheder og organisationer. Sidste år vandt Pandora for deres arbejde med en fælles, velkommunikeret og forstået referencemodel på tværs af Pandora.

Jeg sidder, sammen med de øvrige medlemmer af DANSK IT’s fagråd for Business & IT Alignment, i dommerpanelet hvor vi i år især vil lægge vægt på, at virksomheden:
* har brugt EA som væsentlig element til support for forretningsstrategien
* har demonstreret synlig sammenhæng mellem mål og midler
* har udviklet et forståelses- og metodeapparat, som dokumenterer og vejleder forretningsudviklingen og it-understøttelsen
* har fundet en balance mellem de korte og langsigtede investeringer
Jo flere af disse mål der er nået, og jo mere overbevisende de er nået, desto større sandsynlighed vil der være for at komme i betragtning til prisen.

Vi har fået flere gode kandidater ind, men vil gerne give dig som læser af version2 muligheden for at indstille din yndlings-kandidat. Indstillinger til prisen skal være DANSK IT i hænde senest den 6. november. Det er ok hvis den er kortfattet, for hvis den er tilstrækkelig interessant kan vi følge op med uddybende spørgsmål.

Indstillinger til EA-prisen 2014 sendes til Anders Klejnstrup Møller fra Dansk IT (akm(at)dit.dk)

Prisen bliver uddelt på DANSK IT’s EA-konference den 18. november.

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere