Rumfærgen d. 32 december 2006

Når man tænker på hvordan Feynman næsten skamroste softwaren til rumfærgen og dem der skrev den, så er det næsten ikke til at forestille sig at computeren ikke ved hvor mange dage der er i et år.

Men alligevel: de tør ikke flyve hen over nytårs aften.

Mon de stadig flyver med en IBM 360 variant ?

phk

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Karsten Nyblad

Man skifter ikke bare computere i rumfærger, fly eller andre steder, hvor menneskers liv afhænger af om de virker. Hver gang man ændrer et eller andet, skal ændringen tjekkes, testes, tjekkes, testes, osv. i hoved og røv. Det koster en masse. Samtidigt er det eneste man er helt sikker på at få ud af at opdatere hardwaren risikoen for at der er fejl i den nye. Prøv lige at være chef for NASA og skulle forklare et kongresudvalg, at en rumfærge faldt ned, fordi nogle teknikkere syntes, det kunne være cool at udskifte computerne.

Derudvoer så skal computere til rumfart testes yderligere, for man skal være sikker på, at de virker i omgivelser med forøget stråling. Det gør, at man designer computersystemerne med flere år gammelt hardware.

Så du kan være sikker på, at NASA ikke bare lige udskifter computerne i rumfærgen. Airbus gør det ikke bare lige i deres fly, og den københavnske Metro skifter ikke bare deres systermer i deres tog.

  • 0
  • 0
#3 Karsten Nyblad

Hvor har jeg skrevet det? Jeg har alene kommenteret på, om Shutlerne stadig bruger de gamle computere, og det er mit gæt, at de gør det.

Mon problemet ikke nærmere er, at man har valgt computere her på jorden, hvor klokken bliver resat hvert år? Hvis jeg skulle designe rumfærgens computere, ville jeg forsøge at undgå at skulle håndtere, at klokken skulle resetes. Men en bedre løsning havde nok været et system, hvor hverken klokken på jorden eller klokken i rumfærgen skulle resættes.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere