Romanes eunt DOMUS

De fleste af jer kender formodentlig bedst ordet "domus" fra den udødelige grafitti i Life of Brian:

Illustration: Privatfoto

Men det er også navnet på operativsystemet på RegneCentralens RC7000 og RC3600 computere: Disk Operating Multiprogramming Utility System og dette lille blogindlæg er blot for at vise jer verdens formodentlig sidste DOMUS system:

Claus Bruun og jeg har brugt vintertorsdagene på at få dette system stykket sammen og køreklart og med lidt ekstra dage før deadline lykkedes det at have det klar til datamuseum.dk's store COMAL arrangement i dag.

Det eneste der ikke virkede var kortlæseren. Den virkede igår, men idag læser ét kort og går i baglås.

RC7000 er den første computer Børge Christensen så sine COMAL ideer ført ud i livet på og takket være "Kapacitetsudvalget" også den første computer som mange danskere i min generation fik et førstehåndsindtryk af.

På øjemål var der ca. 100 mennesker til arrangementet idag og de fik fire gode foredrag og en tåre i øjenkrogen ved gensynet med de mange COMAL systemer vi havde fået liv i.

Her er Mogens' billeder af hele opstillingen, inden folk myldrede ind:

Og selvfølgelig skulle RC4000 og GIER også lige startes når vi havde gæster:

Endelig et lidt rystet screen-shot af vinderen af en 30 år gammel konkurrence: Hvem kan skrive dette mønster med det mindste program:

Så vidt jeg forstod er løsningen to linier og en del tegn kortere end den forrige vinderløsning (hvis forfatter var til stede blandt publikum).

(Flere billeder her og her.)

COMAL var en genistreg, egentlig ikke nogen stor genistreg, men det er hverken længden eller bredden der gør en genistreg til noget særligt.

På det tidspunkt hvor Børge hiver de "moderne" strukturerede koncepter, WHILE ... DO ... DONE, IF ... THEN ... ELSE ... ENDIF osv. ind i BASIC, har alle pædagogiske kræfter sat deres øjne på PASCAL og andre "rigtige" strukturerede programmeringssprog.

Særligt havde alle fået mere end nok af linienumre, der af mange blev opfattet som helt unødvendige, når man fjernede GOTO.

Men når man står og underviser er linienumre en genistreg af samme årsag som Biblen omhyggeligt udmatrikuleret i vers: Der er brug for koordinater før man kan tale om specifikke detaljer i teksten.

Det er ulig meget nemmere og hurtigere at sige "Kig på linie 344" end at få en flok 9-klasse elever til at finde "Den anden LET i den IF der kommer efter WHILE ca. midt i"

Linienumre var også utroligt intuitive for eleverne når programmerne skulle rettes. (Her er det sikkert på sin plads at påpege, for yngre læsere, at dengang kunne man ikke bare flytte cursoren op og rette hvor man havde lyst til, man tastede linier ind som blev fortolket enkeltvis.)

Børges genistreg var simpelthen at lave et sprog med linienumre OG struktureret programmering, midt imellem BASIC og PASCAL.

I to runder var "datalære" tæt på at komme ind i folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne.

Første gang var alt klappet og klart, da regeringsmagten skiftede og den indkommende Hartling regering skiftede "datalære" ud med "fotolære", det lød meget billigere.

I andet forsøg skiftede Schlütter-regeringen på IBM's opfordring "datalære" ud med "tekstbehandling og regneark."

...og dermed tabte Danmark hele den talentmasse på gulvet, som virkelig skulle have kørt med klatten da PC og Internet brød igennem for alvor.

Det fordrag jeg aller helst ville have haft med til sidst idag, skulle have været en forsker der havde forsøgt at udrede COMAL sprogets økonomiske betydning for Kongeriget Danmark. I den korte periode med datalære "på forsøgsbasis" i midten af firsene blev fundamentet lagt til rigtig mange af nutidens danske IT firmaer.

phk

PS: Hvis nogen har RBMAT filen med MATRIX modulet til COMAL på RC7000/RC3600 vil vi meget gerne have en kopi.

Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Bjerregaard

Jeg har så også været en del af den heldige generation, kan jeg høre, som havde datalære på forsøgsbasis, på EFG i 80'erne. Vidste ikke at det kun var på forsøgsbasis. Men én ting er sikkert - det fag var med til at tænde en ild der ikke er slukket, jeg var hooked, og er jo stadig i faget. Før det kunne jeg kun læse Engelske computermagasiner, og drømme om at få råd til en zx spectrum en dag, men datalære var min første hands-on erfaring med computere. Vi lærte at planlægge programmer, skrive programmer (i COMAL selvfølgelig), og fik gudhjælpemig også lov at køre dem, på systemet, som vist var online med regnecentralen. Det var ren magi, og jeg fik lys i øjnene. Vores første program som jeg husker var et, som givet ens fødselsdag kunne printe en liste ud med helt gyldige CPR-numre. Det var en smart måde at fange opmærksomheden for fattige studerende :-)

  • 2
  • 0
Aage Andersen

for et fint arrangement. Jeg kunne ikke faa en forklaring paa virkemaaden af den cirkelformede regneskive til udlægning af skoleskemaer :-)
En imponerende samling af regnemateriel.

  • 2
  • 0
Donald Axel

Hvis du skulle lave et overblikskursus for "datalære" i dag, ville du så begynde med "motoren" eller med et programmeringssystem af en eller anden slags?

Når man hører hvor mange mennesker, der stejler overfor aritmetik "a + b = c" og andengradsligninger mv. så kan jeg forestille mig hvordan modstanden mod "datalære" har været formuleret.

Jeg ville tro at man kunne begynde med at fremstille symboler ved at forklare tallene filosofisk/naturvidenskabeligt (der er ikke to ting/masser/molekyler, der optager samme rum og sted på samme tid og den slags, førende til at 2 æbler er alligevel aldrig rigtig 2 æbler, men det er nu meget praktisk).

Min erfaring som kursusinstruktør er, at der findes IT-mennesker, som ikke ved hvad en funktion er, hverken matematisk funktion eller f(in){return x;}

Derfor mener jeg at det er nødvendigt med hands-on på alle begreber - fra CPU (forenkling, som engang fortalt i Politiken bog Bogen Om EDB red. William Cauchi) med derfra til lager/memory, variable, værdier, definition, declaration, instantiering/instantiation, function, procedure, scope, compile-time, run-time, mapning, index, sort/søgning, mv. så man ikke står med glasøjne og ser på noget, man ikke tør bruge.

Jeg har aldrig set Comal. Jeg vil tro at mange gymnasiaster ville gå forskrækkede tilbage fra linieorienteret skærmrepræsentation. Der er ikke ret mange der forbinder GUI med bagvedliggende alfanumeriske programmer - det er snarere "sort magi".

Men jeg kan forestille mig at netop hands-on her kunne give en meget sikker viden, kreativ viden, om det meste af hvad man kan med "symbol-behandlende computere"

  • 2
  • 0
Tommy Bell

Medmindre det handler om at optimere udførsel, så har jeg svært ved at se hvad de fleste har at bruge til hvordan en CPU fungere. Stop den viden ind på Datalogi og diverse elektronik studier.

Det rent praktiske er hvad der skal frem. Der er alligevel hverken overskud, tid, undervisere eller penge til den teoretiske + praktiske tilgang til det her emne.

Så hvad er vigtigst? Det må være at flere unge mennesker bliver udsat for det bagvedliggende system og ikke bare kigger på den pæne overflade.

Jeg har heller aldrig set COMAL, jeg har en basal forståelse af hvordan en CPU fungere, men det hjælper mig ikke i mit daglige arbejde. Der hjælper systemforståelse og analytisk tankegang mig.

Den her holdning med at alle skal vide hvordan IT,programmeringssprog, CPU'er osv. fungerer helt basalt, den kan jeg simpelthen ikke se logikken i.

Hvis den tankegang skal følges, så skal vi også alle have en forståelse for hvor økonomi fungere, og her tænker jeg aktier osv, fordi der er rigtigt mange mennesker der heller ikke kan få en økonomi til at hænge sammen.

De virker til også at tro at økonomi er "sort magi".

Min pointe med det er at, den tankegang med at alle skal vide noget om X, afhænger af brillen der ser. Jeg er ikke i tvivl om at alle fagområder, synes flere burde vide mere om deres område. Men et eller andet sted skal vi jo standse.

  • 1
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Jeg mener, man har gavn af at stifte bekendtskab med computerarkitektur på alle niveauer på den baggrund, at nogle af de skoleelever skal en dag sidde i stillinger, hvor de skal tage stilling til et IT problem uden at have dybdegående viden om IT.

Havde det været sket for dagens politikere, at de vidste hvad en computerarkitektur var, vidste der var en rimelig stor forskel på at skrive et program på en computer og skrive en SMS på mobilen, men også hvor nemt det er at lave et program med fejl i, og hvor svære de kan være at finde og at rette, ville de måske få større respekt for faget, og undgå godkendelse af glorificerede super-IT-projekter, der bruger år på at kuldsejle.

Det kan være en chef, der undgår fejlindkøb af computerudstyr til kommunen, og er istand til at gennemskue noget salgs-BS, eller den almindelige borgere, der skal stemme for eller imod softwarepatenter.

Det kan også udbygge din fantasi til at forestille sig, hvor et IT problem kører hen, f.eks. om vi nu skal have NemID, eller om det er en god idé at logge folks internetforbindelser.

IT rammer os efterhånden fra alle sider, og derfor er det gavnligt at have haft noget håndfast i skolen om det, og se, hvad er det egentligt, der styrer snart 90% af vores hverdag.

Jeg brugte COMAL 80, da jeg var lille, og det var fantastisk sjovt at tegne en efterligning af DR's TV prøvebillede på min Commodore 64 med turtle grafik. Sproget var pædagogisk og nemt at lære, men havde ikke den vilde performance. Man bliver ikke i stand til at skrive en ny FreeBSD kernel, for der skal mere til, men det var et fint sted at starte, hvis man ville have nogle succesoplevelser med programmering.

  • 3
  • 0
Erling Schmidt

Det er rigtigt, at to regeringsskifter spændte ben for indførelsen af datalære i folkeskolen i henholdsvis 1973 og 1982.
Op til den nye skolelov i 1975 var datalære med i det oprindelige lovforslag, men gled på grund af et regeringsskifte ud – mens fotolære kom ind...
I begyndelsen af 80’erne var trykket for at få legaliseret datalære i skolen stort, og en udvalg under grundskolerådet havde færdiggjort en betænkning, der anbefalede indførelsen af datalære. Denne betænkning ’forsvandt’ imidlertid i et ny regeringsskifte.
IBM kan nok have været skyldig i mange ting gennem tiden, men lige her havde de ikke noget med det at gøre.
I 1984 blev skoleloven endeligt ændret så datalære fik plads som valgfag i folkeskolen med 10 år spildt på en unødig forsinkelse....

  • 0
  • 0
Tommy Bell

@Henrik Mikael Kristensen: Problemstillingen ligger i at der er X antal tid i folkeskolen til at lære Y, hvis Y så bliver større end X kan tillade, så er der noget der skal droppes.

Skal det så være matematik? Eller billedkunst der droppes? for en af eleverne kan ende med at skulle forholde sig til at købe IT ind?

Jeg tvivler også stærkt på at en indkøbschef kan gennemskue de tekniske facetter af et tilbudsmaterialer fordi de har lært lidt om computerer, CPU'er osv.

Det skal der detajle viden til, og hvis det var detajleviden man havde, så sad man måske ikke som indkøber i kommunen? Dvs. nu er vi i den situation at indkøberen skal have detajleviden om, ja alt. hardware, software, netværk osv.

Indkøberen skal vel også kunne læse og skrive? Eller blev det droppet for at gøre plads til netværksviden?

  • 1
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

IBM kan nok have været skyldig i mange ting gennem tiden, men lige her havde de ikke noget med det at gøre.

Det var I allerhøjeste grad en IBM-styret lobby-aktivitet der sparkede datalære ud i 1985, det er et historisk faktum.

Vi har ovenikøbet den pågældende IBM medarbejder på DVD, pralende af bedriften fra DDHF's arrangement om IBM's jubilæum.

  • 2
  • 0
Gert Madsen

Den her holdning med at alle skal vide hvordan IT,programmeringssprog, CPU'er osv. fungerer helt basalt, den kan jeg simpelthen ikke se logikken i.


Nu har eleverne lært at bruge Microsoft Office, og Facebook, og jeg synes at vi kan ane resultatet.
Så det er vel ikke så svært at forestille sig at egentlig programmering kunne gøre det bedre.

Og glem det med tiden. Der spildes så meget tid i folkeskolen på at formattere tingene "rigtigt" i Word, at der er rigeligt tid til et par programmeringstimer.

Mht. økonomi, så mener jeg også at det er samme sag. Der er et stort behov for at vide noget om det, for at man kan klare sig i samfundet efter skolen.

Det er meget godt at ligge højt i PISA-undersøgelserne, men hvis eleverne ikke får de færdigheder, der er nødvendige for at kunne klare sig i samfundet, så har folkeskolen svigtet.

  • 0
  • 0
Allan Høiberg

Ingen tvivl om at COMAL var mere tilgængeligt end f.eks. JAVA nutildags - simpelthen fordi afstanden fra nul til det første kørende program uden behov for "magiske besværgelser" (void main() blablabla etc) var meget kortere - men jeg husker stadig berettigelsen af vittigheden, der gik noget i retning af "COMAL: Tre siders fejlmeldinger på fire sprog til et program på fem linier".

Mine COMAL-erfaringer blev gjort i ungdomsskolen på en COMET under CP/M, iført noget der lignede orange smedejernskabinet.

Det er enormt lidt, man kan finde om dét dyr online - men jeg kan se én på billederne. Har I monstro noget information liggende på en hjemmeside, bare af nostalgisk interesse?

  • 0
  • 0
Erling Schmidt

Det er klippefast at datalære først blev et legalt valgfag med "Lov nr 288 af 6. juni 1984 om ændring af lov om folkeskolen", hvor §1 stk.1. lyder: "I § 9 stk 1 ændres i nr. 6 'institutioner.' til institutioner,' og som nr 7 indsættes: '7) datalære."
Loven trådte formelt i kraft den 1. august 1984, men her var fagfordeling og skema forlængst lagt, så reelt tog skolerne fat i skoleåret 1985/86. Læseplanen for datalære kom i øvrigt først i foråret 1985,
Men det er rigtigt, at mange tilbød valgfaget i perioden forud for legaliseringen. Typisk brugte man tre metoder:
Forsøgsundervisning under Folkeskolens Forsøgsråd
Oprette valgfaget på10. klassertrin, hvilket var lovligt. Derefter udnytte en anden paragraf, der tillod samlæsning af valghold på tværs af årgangene så 8. og 9. årgang kunne komme med. Hvis holdene blev for store tog man skemamæssige hensyn ved opdelingen, så årgangene reelt havde hold hver for sig.
Den sidste metode var den såkaldte 'Mols-løsning', hvor man simpelthen oprettede datalære som valgfag - og lød forundret, hvis man blev konfronteret med, at dette ikke var helt efter reglerne....

  • 0
  • 0
Flemming Kaa Madsen

Det kunne blive ganske interessant hvis PHK fik startet en tråd op med:
"Hvis jeg blev kalif i stedet for kaliffen skulle der undervises i følgende indenfor området elektroniske systemer".

Mit bud: Del opgaven op i følgende 4 delområder:

Sikkerhed og samfund
Dette er et samfundsfag og spænder over feltet: Lær at lave gode kodeord. Send ikke billeder/tekst af sted som du ikke selv ville gå hen og hænge op i Brugsen. Derfor kan man ikke lave et rigtigt demokratisk valg med computere.

Software
Første eller andet fremmedsprog! Lær at tale som en computer.

Hardware
Et fysikfag. Hvilke dimser er en computer bygget op af og hvordan spiller de sammen.

Netværk
Samfunds- og fysikfag. Hvordan fungere et netværk? Hvad sker der når vi binder mange computere sammen. Både med computernetværket og med menneskerne der betjener sig af det.

Også er der selvfølgeligt det med at lære enkeltprogrammer at kende. Men jeg synes ikke at PC-kørekort er undervisning i elektroniske systemer.

  • 1
  • 0
Boie Mauritsson

Jeg har en Comet Computer som har Kørt med Børge Christensen's Comal 80 på, den er beregnet til at køre med cartridge med prg. på, den er fra HH Electronic APs Model 2002 serienummer 0061, jeg vil gerne sælge den til nogen der havde interesse i den da jeg mener den er ved at være "antik" så hvis interesse haves kan man byde på den. Mvh. Boie boie@boie.dk

  • 0
  • 0
Boie Mauritsson

Bare glem det, hvis jeg havde den første apple så ville du vel også have den gratis. jeg vil gerne slette beskeden den igen men kan ikke se hvordan jeg skal gøre de, jeg regnede med en symbolsk sum for at gemme den i 40 år samt det aller første EDB blad der overhovedet er udkommet i DK, kom kun engang for der var alt for få der havde interessen dengang, hvis du kan fortælle mig hvordan jeg sletter må du godt for der skal vist ikke mere malurt i dit bæger. Mvh. Boie

  • 0
  • 1
Bent Jensen

Er det ikke et spørgsmål om alderstrin også ?
Men Pascal/Comal/Basik var gode en gang, da der nu var det (eneste) der var på den givne enhed.
Men hvorfor ikke noget mere simple, til at lære logik, også springe over til noget man kan køre på en raspberry pi, eller en gammel android telefon.
Eller bliver det for besværligt ?

Der er da gang i det helt simple nogen steder.
http://klubkodesmart.dk/kodestafetten/tema-dage-om-programmering-i-0-1-2...
Men serfølgelig ikke på et opensource basis, og lyder måske også lidt dyrt.

Dem som kan lide dette, kommer jo hurtigt videre til noget de kan bruge uden i verden, og dem som måske ikke er klar eller har de "lyster" skal jo bare have en basisk forståelse, så de ikke tror at EDB er noget magi.

Her er steder som dette en god start synes jeg selv, håber det var det rigtige sted jeg fandt
http://www.codecademy.com/

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere