anders lisdorf bloghoved

Robotterne kommer… og hvad så?

Vi har netop passeret den dag, som de to hovedpersoner i Tilbage til fremtiden kommer frem til i 2015. Det er altid sjovt, at se hvor langt fra eller tæt på fremtidsvisioner egentlig viste sig at være og på hvilke punkter. Tilbage til fremtiden var lidt optimistiske med hensyn til de flyvende biler, men ramte plet med video konferencer på store fine skærme og sågar et hover board findes (selvom det måske ikke heeelt er på samme niveau).

Både i filmverdenen, medieverdenen og tech verdenen spås der om fremtiden. Uden at sige for meget kan man sige, at der er en vis konsensus om at robotter og maskiner kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtiden. Her har vi heldigvis masser af bud fra de dystopiske hvor robotterne fuldstændig har overtaget styringen som i Matrix og mennesket ufrivilligt er kørt ud på et sidespor til den lidt mere positive hvor mennesket frivilligt er er kørt ud på et sidesport, men hvor det stadig er robotterne som gør alt arbejdet og mennesket blot passivt forsørges, som i Wall-E. Der findes også visioner, hvor mennesket ikke er kørt helt så langt ud på et sidespor som Bladerunner eller I Robot. Men i alle versioner vil maskiner spille en større rolle.

På lang sigt er det nok svært, at sige om vi ender i den ene eller anden fremtidsvision, men hvad sker der egentlig på lidt kortere sigt når maskinerne kommer? er det en god eller dårlig ting? vil vi få øget arbejdsløshed eller vil vi bare komme til at lave noget andet? en ny rapport fra Boston Consulting Group (BCG) har undersøgt dette og regnet på scenarier frem mod 2025. De kalder det for industri 4.0.

Tag Tyskland for eksempel

BCG har taget Tyskland, som eksempel på, og regnet på, hvad der ville ske under forskellige forudsætninger. Først har de opstillet 10 use cases i 23 industrier, som de har brugt som udgangspunkt. Det er for eksempel Big data driven quality kontrol, Robot-assisted production, Self organizing production, Smart supply network etc. For hver af disse use cases er der nogle negative og positive effekter. F.eks. vil use casen om big data drevet kvalitetskontrol nok lede til job tab for kvalitetetskontrollører, men til gengæld vil der være brug for flere dataloger. På samme måde vil robot assisteret produktion lede til nye jobs som robot operatør og vedligehold.

Man tænker dernæst, at denne automatisering vil lede til vækst i en eller anden grad, for hvis den ikke gjorde ville der ikke være nogen, som investerede i det. Væksten kommer primært fra nye forretningsmodeller og effektivisering. De har kigget på tre vækstscenarier: 0,5%, 1% og 1,5% vækst for industrien. Det er ikke just kinesiske vækst rater, men dog noget som kan mærkes for det enkelte firma.

Hvis man så kigger på forskellige scenarier for udbredelse (30%, 50% og 70%) i industrien vil man også få forskellige resultater. Det giver en matrix på 3 vækstscenarier gange 3 udbredelsesscenarier, dvs. 9 scenarier. På disse kan man regne på netto effekten. Her er det interessant at i 7 ud af de 9 scenarier er effekten positiv, kun to scenarier giver en lille negativ effekt. Disse ligger begge i det lave vækstscenarie.

Hvis man tager basisscenariet (1% vækst og 50% adoption) og anvender det på Tyskland, vil det netto give 350.000 nye jobs eller en øgning på ca. 5%. Det er dog ikke ligeligt fordelt hvilke kategorier af jobs, der vil blive efterspurgt. Generelt set vil efterspørgslen stige mest for ansatte med IT og software kompetencer og jobbet med den største vækstrate vil være Industrial data scientist.

De kategorier, som rammes hårdest er ikke overraskende produktion, mens administration og ledelse er uændret. Lidt overraskende måske er det at salg og service, samt logistik ser ud til at stige. De kategorier som er de store vindere er R&D and human interface design samt IT and data integration.

Den nye virkelighed

Meget vil antageligvis være som det plejer, men nogle job vil ændre sig meget og helt nye forretningsmodeller og job-typer vil opstå. Et eksempel på et job, som vil ændre sig, er den mobile service tekniker. I dag bruges kun en lille del af en teknikers tid på værdiskabende aktiviteter, da en stor del af arbejdet går ud på rejse, diskutere med kolleger om problemet og løsningen, bestiling af reserve dele osv. Læg dertil at maskinen ofte er stoppet og derfor ikke produktiv indtil teknikeren har fikset den. I den nye virkelighed, vil der være mulighed for proaktiv vedligeholdelse. Teknikeren kan kigge på datastrømme fra maskinen, og ved hjælp af kunstig intelligens blive vejledt i, hvornår en maskine er på vej til at få det dårligt. Han kan bestille reserve dele på forhånd, som så er klar når han kommer derud. Når han er derude kan augmented reality hjælpe ham til at løse opgaven hurtigere.

Der vil også opstå helt nye jobs, som f.eks. robot koordinator. Hvem vil ikke gerne sidde ved en familie middag og sige at man er robot koordinator? En robot koordinator skal overvåge robotter og lave vedligeholdelse, men også løse akutte problemer. Hvis en robot går i stykker, er han ansvarlig for at få den udskiftet. Denne nye rolle kan man heldigvis omskole eksisterende arbejdere til.

Denne ændrede virkelighed har store konskvenser for virksomheders organisering, uddannelsessystemet og efteruddannelse, rekruttering og så videre, så det er på tide at begynde på planlægningen. Præcist hvordan det ender kan vi jo ikke vide med sikkerhed. Hvor meget der er flyvende biler, og hvor meget der er telekonferencer, må vi jo vende tilbage til om 10 år.

PS: højhastighedsinternet i udkantsdanmark, samt mikroradarer og selvkørende biler fra Google er ikke det, som rykker i fremtiden ifølge BCG. Just saying….

Kommentarer (8)
Baldur Norddahl

Kina er verdens fabrik. Med flere robotter forsvinder incitamentet til at outsource til Kina. Vi kan lave det ligeså godt eller bedre hjemme. På den måde kan de få negativ effekt på Kina og positiv effekt på vesten.

Kineserne har set det komme, så de gør alt de kan for at opgradere kompetencer, så de også kan være med når værdien af billig arbejdskraft svinder ind.

På sin vis tror jeg ikke der er nogen der vil savne de kinesiske fabrikker, hvor arbejdsforholdene kan tangere til slaveri.

Martin Bøgelund

PS: højhastighedsinternet i udkantsdanmark, samt mikroradarer og selvkørende biler fra Google er ikke det, som rykker i fremtiden ifølge BCG. Just saying….

Ret mig hvis jeg tager fejl, men titlen "Man and Machine in Industry 4.0 - How Will Technology Transform the Industrial Workforce Through 2025?" peger jo ikke ligefrem direkte mod den industrielle arbejdsstyrke, men derimod hen til oplevelses- eller service-branchen.

En selvkørende Google-bils software vil dog uden tvivl kunne anvendes til logistiske transportopgaver - bilen er jo ligeglad med om den transporterer mennesker eller pizzaer, og hvis vi hælder softwaren ind i en lastbil, har vi jo netop en løsning indenfor logistik, som du endog selv fremhæver som noget der vil stige. Du noteres hermed for 1 stk selvmål for Google-bilen.

Højhastighedsinternet i Udkantsdanmark vil også sagtens kunne understøtte industrialisering med robotter dér. Desuden er der hele IoT som et selvstændigt område, og "kollektiv bevidsthed" og swarm teknologi indenfor robotverdenen er jo faktisk også noget man kan binde op på "connected anywhere", så også den del vil have indflydelse på hvor og hvordan vi anvender robotteknologi. Så også her kan du godt pakke sammen; digital infrastruktur er nærmest en forudsætning for at høste alle de digitale gevinster.

Mikroradarer er en teknologi som kan finde anvendelse indenfor human robotic interface, så også her må du erkende et selvmål; for at vi kan interagere med vores dimser - herunder robotter - skal de udstyres med sensorer af den ene eller anden art, og mikroradarer er blot ét blandt flere bud. Og du nævner jo selv human interface design som én af de store vindere - her tænkes der jo ikke kun på nye ikoner i din Windows, hvis det var det du forestillede dig...?

Kenneth Kristensen

Din overskrift er så perfekt det gør næsten helt ondt, det var netop den følelse jeg sad med efter at have læst PS'et..

@Anders: Jeg havde faktisk en god følelse af at læse igennem indtil den sidste del. Indrømmet går jeg ikke så meget op i emnet så aner ikke om det er "bullshit as usual" fra din side. At du så viser din sande karakter i PS'et det er jo bare sørgeligt, men umiddelbart er det her da et skridt i den rigtige retning for dig..

Palle Due Larsen

Videokonferencer, techverdenen, robotassisteret, robotoperatør, vækstrater, nettoeffekten, softwarekompetencer, servicetekniker, reservedele, robotkoordinator og familiemiddag er alle ét ord.
Som et hint, så prøv at høre om du lægger tryk på begge dele af sammensætningen eller kun den først, så kan du høre det skal være ét eller to ord. F.eks. lamme frikadeller og lammefrikadeller.

Anders Lisdorf

Guys...kom nu!

Jeg driller bare ; )

Glem den sidste sætning, det var bare en intern joke for at se, om i læste helt til slut ; )

I har faktisk (lidt) ret. En selvkørende bil vil faktisk være rigtig god til at optimere logistik specielt i en industriel kontekst hvor miljøet er meget forudsigeligt, som det er på en fabrik eller på motorveje om natten måske.

Mikroradarer er en lille brik i det store spil, men helt klart en brik. Jeg tror ikke jeg har sagt, at det ikke vil kunne bruges til noget. Jeg tror bare ikke det vil vise sig at være særligt vigtigt.

Nu stod der under alle omstændigheder ikke noget om højhastigheds internet i udkantsdanmark i rapporten, men den handlede jo også om Tyskland. Stadigvæk snakker vi om fabrikker og industriområder, og jeg er stor tilhænger at at give målrettet støtte til netop disse, som vitterligt har brug for det i stedet for at ALLE skal have det. Så jeg er enig i betragtningerne.

@Kenneth det er ikke bullshit. Jeg bulshitter aldrig

Anders Lisdorf

Jeg anerkender kritikken, og skal forsøge at gøre det bedre i fremtiden.
Hvis vi skal prøve at kigge lidt sprogvidenskabeligt på det, så kan man altid hive retskrivningsorbogen frem og finde ud af, hvordan folk historisk set har talt. Opdelingen i flere ord i stedet for sammensatte ord er en generel tendens, der ret beset er en anglicisme. Mange af os er efterhånden mere vant til at skrive på engelsk, hvor man skal dele ordene op. Dette bliver naturligt appliceret på modersmålet. Sprog er en levende størrelse, og jeg forudser da også, at vi i 2025, som rapporten handler om, vil have en dansk retskrivning, der tillader, at man ikke skriver alle ord som sammensatte ord. På den måde kan man sige, at jeg måske bare er forud for min tid.

Christian Nobel

Nu stod der under alle omstændigheder ikke noget om højhastigheds internet i udkantsdanmark i rapporten, men den handlede jo også om Tyskland. Stadigvæk snakker vi om fabrikker og industriområder, og jeg er stor tilhænger at at give målrettet støtte til netop disse, som vitterligt har brug for det i stedet for at ALLE skal have det.

Det har ikke foresvævet dig at der kan være en fordel i at der også er højhastigheds internet uden for disse industriøer - vejen frem er i hvert fald ikke at give målrettet støtte til udvalgte (af hvem) områder, men få udbredt højhastigheds internet til hele landet, således at erhverv ikke er afgrænset til at blive etableret i isolerede ghettoer.

I øvrigt skal der ikke gives støtte til noget som helst, men der skal tages et opgør med firkantede regler som er en forhindring for fornuftigt offentligt-privat samarbejde, og der skal stilles krav til at infrastrukturudbydere af alle arter lægger tomrør ned når de skamferer vores gader og stræder.

Log ind eller Opret konto for at kommentere