"Rigtige" nørder?

IT-branchen er i øjeblikket meget fokuseret på at deres rekrutteringsgrundlag bliver mindre og mindre og det resulterer i overskrifter som "it-branchen skriger på unge kvinder" og "millioner skal gøre danske nørder smarte".

I min omgangskreds giver det så diskussioner om, at de forringer it-uddannelserne ved ikke at stille krav til de studerende (man skal jo ikke forhindre folk i at blive færdige, når der er mangel på folk) og rekrutteringskampagner, som forsøger at tiltrække "de forkerte folk" som ikke kan klare studiet, fordi de ikke har interessen og kundskaberne.

Mit bedste bud er, at arbejdet i it-branchen er båret at interesse, interesse og en smule intelligens. De fleste videnjobs er jo skruet sammen på den måde - herunder nogen gange hårde arbejdstider og umulige deadlines, som man kompenserer for ved gode arbejdsvilkår eller spændende opgaver.

Min fokus på interesse kommer især når diskussionen drejer sig om rekruttering af flere folk til branchen: Jeg hører ofte argumentet, at der ikke er flere at rekruttere, fordi det ville kræve, at man rekrutterede "de forkerte" folk. Her menes der ofte at "de forkerte folk" er dem, der ikke ligner dem, der er i branchen i forvejen - man kan jo ikke tvinge folk til at have interessen, hvis de ikke har haft den hele tiden. De skal da være rigtige nørder!

Og selvfølgelig kan man ikke tvinge folk. Min påstand er bare, at mange flere ville have interessen, hvis de kendte mulighederne i it.

It er ikke kun for dem der har leget med computere siden de var 8 og som har computere som deres eneste interesse. Man skal faktisk ikke have forkundskaber for at starte på f.eks. datalogi, men man skal selvfølgelig have interessen, og det tror jeg, mange ville have, hvis de kendte til nogen af de problemstillinger, som man kan arbejde med i branchen. It er andet end at sidde og kode. It er også at snakke med mennesker, analysere problemstillinger, designe løsninger, tænke struktur, være innovativ, opfinde og en helt masse andet.

Kodeprocessen har de fleste også et underligt forhold til - det er jo ligesom at lære et nyt sprog (helt volapyk), men når det så er lært, er kodeprocessen utroligt kreativ og fyldt med tilfredstillende skaberglæde.

Jeg er selv endt i branchen via et matematikstudie, men mit studievalg var næsten tilfældigt. Jeg havde karaktererne til at komme ind de fleste steder og derfor var valget styret af interesser. Jeg kunne lige så godt have valgt jura, medicin, statskundskab eller arkæologi (skræmmende tanke i dag), men jeg er utrolig taknemmelig for tilfældet der førte mig til datalogi.

Men hvis man ikke skal forlade sig på tilfældet handler det om information - vi skal være bedre til at informere om hvad vi laver. Lad os få fat i de rigtige folk ved at fortælle om mulighederne i branchen og give gode eksempler på, hvad uddannelserne går ud på, og hvad man kan bruge dem til. Fortæl hvad forskellen er på en softwareingeniør, datamatiker og datalog er og lad de unge tage et informeret valg og se så om de ikke vil interessere sig for branchen. Det er jo en bred branche med plads til mange.

It er en del af alles hverdag - hvorfor er der så så mange, der ikke kender mulighederne i branchen?

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Meyer Andersen

Først og fremmest: godt debatoplæg.

Personligt har jeg siddet ved computeren siden jeg kunne klappe i mine små fingre forårsaget af min første runde fødselsdag. Egentlig troede jeg også, at jeg skulle studere matemtik (af interesse), men jeg er endt med at studere datalogi; jeg havde dog allerede tidligt en mistanke om, det ville ske.

Selv gør jeg meget for jævnligt at fremhæve, at man godt kan være "normal" og stadig studere datalogi. Det er nemlig en meget vigtig pointe, tror jeg (og godt den kom frem i dit indlæg). Egentlig skal man ikke anstrenge sig for det - jeg ville have mere svært ved at lade som om, at min eneste interesse var datalogi.

Et af de største problemer, tror jeg, er, at begrebet "it" i dag dækker så meget (målt på procentsatsen af ansatte i en it-branche). It er efterhånden blevet en fællesnævner på samme måde som "mennesker" (overdrivelse fremmer forståelsen). Hvis man skal foreklare, hvordan man kan arbejde med mennesker, så er der både undervisning, læger, kontorassistenter osv. Hvis man skal foreklare, hvad man laver i it-branche(n/rne), synes jeg efterhånden, at man har samme problem.

Samtidig anser mange stadig computeren for en magisk lille enhed, der gang på gang tryller, når man sætter den til noget. Samtidig er det lidt af et mirakel, at den faktisk gør det samme igen og igen (når man altså er heldig). Så jeg tror også, it er rent uhåndgribeligt at forholde sig til, hvis man ikke ved så meget om det, men blot er vant til at bruge det.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Jeg tro at mange, ligesom Therese, Mikkel og mig selv, er kommet til datalogi via et andet studie. På KU skulle man på naturvidenskab tidligere læse to fag sideløbende på bacheloruddannelsen, og mange tog datalogi som det andet fag, fordi det kan bruges i kombination med stort set hvad som helst. Mange af disse studerende valgte at fortsætte med datalogi som hovedfag, så der var en væsentlig rekruttering derfra.

Den tid er desværre forbi. På naturvidenskab på KU har man i de seneste tre år kun kunne vælge etfagsstudier (dog med mulighed for at supplere med kurser fra andre fag fra og med andet år). Resultatet er da heller ikke udeblevet: Hvor DIKU før denne ændring have over 200 nye studerende hvert år var optaget sidste år nede på 65! Og der er ikke nogen mærkbar trafik fra andre uddannelser til datalogi.

Der kan selvfølgelig være andre medvirkende årsager til nedgangen, men da nedgangen i optag på DIKU er større end på andre IT-uddannelser, er det nok en af de væsentligste årsager.

Og det er vel heller ikke så mærkeligt: Alle andre fag på naturvidenskab bygger direkte videre på fag, som man har haft lige siden folkeskolen, hvor datalogi for de fleste er noget helt ukendt. Så det er en stor satsning at skulle lægge alle sine karriereæg i en uddannelseskurv, som man ikke ved noget om. I "gamle dage" kunne man altid falde tilbage på det andet af de to fag, man læste sideløbende, men det kan man ikke længere.

Desværre er der ikke noget, der tyder på, at KU går tilbage til to sideløbende fag på bacheloruddannelsen. Så den eneste farbare løsning ser ud til at være, at DIKU skal udbyde en bred vifte af kombinationsuddannelser, som hver for sig skal forhandles med partnerne, godkendes i fakultetet og ministeriet, have egen studieleder, osv. Alt i alt et kæmpe arbejde, som vil tage lang tid at få gennemført.

Jeg tror ikke, at der er mangel på folk med de rette evner til at studere datalogi. Folk er ikke blevet dummere (eller er de?), så hvis DIKU kunne rekruttere over 200 pr. år indtil for et par år siden, hvorfor skulle der så ikke være over 200 potentielle studerende årligt nu? Men de skal have valg, der ikke er så tilsyneladende risikofyldte som nu. Det betyder enten, at datalogiundervisning skal være obligatorisk i folkeskole eller gymnasium (og det sker næppe), eller at det skal være muligt at læse datalogi sideløbende med et fag, som giver en karrieremæssig sikkerhedslinje (som vi håber de færreste bruger).

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du har ret i at et af vores problemer er, at it er så bredt - og dermed svært at forholde sig til. Jeg synes, man skulle forklare it til unge mennesker ved at eksemplificere (via. forbilleder og konkrete historier om it-brug), men her bliver problemet hurtigt, at så snart man fokuserer på en bestemt brug af it, så forsømmer man alle andre grene.

Jeg har ansvaret for en it-camp for teenagepiger i efteråret, hvor vi skal introducere dem til it (og til dels datalogistudiet). Det er en utrolig svær opgave, fordi vores introduktion bliver farvet af, hvad vi synes er spændende og dermed risikerer vi, at vi ikke får alle med, fordi de ikke deler vores interesser.

Hvis der sidder en pige der har en brændende interesse i f.eks. computergrafik, hardware eller grafteori, så er det ikke sikkert, vi når hende, fordi vi er nødt til at fokusere meget direkte på enkelte emner (og så har vi kun 3 dage).

Heldigvis er det jo en dialog, så det vigtigste er at man giver pigerne netværket og lysten til at søge flere informationer.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Lige på sømmet!

Og det tror jeg især går ud over optaget af piger - i min nærmeste omkreds af datalogipiger er der piger der startede på fysik, biologi og multimedie, men som siden valgte datalogi som hovedfag, hvilket de aldrig ville have gjort inden studiestart.

Jeg selv startede også med datalogi som sidefag - mest fordi man skulle have et sidefag og der var ingen oplagte andre steder på naturvidenskab. Desværre er Århus Universitet også gået væk fra to-fags-indgangene. De har dog indført et begreb der hedder fagpakker, hvor mange matematikere, fysikere og andre vælger noget datalogi, men de bliver ikke forpligtet lige med det samme - man kan gå et stykke tid inden man vælger en fagpakke så vidt jeg har forstået - og så er det ikke lige så oplagt at skifte studieretning.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

I har sikkert ret i at det er dårligt for optagelsen på datalogi studierne, men jeg kan ikke se hvorfor det er noget dårligt? Altså, jo, selvfølgelig er det dårligt for datalogi, men det er da godt for (i det her tilfælde) naturvidenskaben.

Det er trods alt ikke deres opgave at skaffe datalogistuderende.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Men det er da dårligt for de studerende, som gerne ville læse datalogi, men bare ikke vidste det. Jeg ville ikke have holdt ud på matematik - det er for abstrakt til mig. Alternativet til datalogi for mig var at droppe ud og så er del jo en hel del bedre deal at finde sin rette hylde :-).

For andre i min omgangskreds har det også været tilfældet at deres allerede valgte studie ikke passede helt godt til dem, men at datalogi var et langt bedre valg.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

"Alternativet til datalogi for mig var at droppe ud og så er del jo en hel del bedre deal at finde sin rette hylde :-)."

Det må man sige :)

Men det er vel stadig ikke meningen at uddannelsen skal ofre noget af kvaliteten for at gøre det nemmere at skifte væk fra den. (Her går jeg ud fra at de har lavet ændringen for at forbedre uddannelsen, hvilket måske er lidt naivt med tanke på nogle "forbedringer" jeg selv har set).

  • 0
  • 0
Mikkel Meyer Andersen

Jeg tror det ville hjælpe ekstremt meget, at lave et obligatorisk fag omhandlende it i folkeskolen. Det ville i hvert fald hjælpe til at gøre det mere alment accepteret, og så ville det få afmysificeret den magiske kraft godt og grundigt.

Derudover ville kurser omkring programmering - og måske endda også sværere matematik - på ungdomsskolerne også hjælpe, tror jeg.

Som Therese godt nok nævner, så er det svært at fortælle om alle grene i it. Jeg tror heller ikke der skal fortælles ligeligt om dem alle; jeg tror det er langt vigtigere at fokuser indædt på et par stykker, og så efterfølgende hurtigt opridse alternative ruter ind i eventyrland :-)

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

På KU var motivationerne for at skifte tofagsuddannelserne ud med etfagsuddannelser primært:

  • Nedsætte antallet af optagelsesområder. Man var bange for, at de mange valgmuligheder ville forvirre ansøgerne.

  • Undgå skemakonflikter, der kan opstå for studerende, der følger to fag samtidigt. En god pointe, men ikke et spørgsmål om faglig kvalitet.

  • Pres fra fag, der allerede havde etfagsstudier (f.eks. biologi), idet de ville undgå at skulle udbyde både fuldtidsstudier og bifagsstudier.

  • Man håbede, at det ville mindske studietiden, da man så, at mange var lang tid om at gøre deres bifag færdige. Et hæderligt forsøg, men det ser ikke ud til at have virket. Jeg tror mere, at mange studerende følte behov for i perioder kun at studere på deltid, og så var det naturligt at fravælge kurser på bifaget i stedet for hovedfaget. Men studerende har stadig dette behov, og fravælger derfor kurser alligevel. Nu er der bare ikke noget bifag at tage dem fra, så det bliver i stedet kurser på enefaget.

Så der var forskellige argumenter, men de var kun i ringe grad motiveret af faglige behov. Tværtimod har mange fag faglige problemer med etfagsstudier: Det har for nogle været svært at lave en passende faglig progression, og stof har ikke haft samme tid til at "bundfælde sig", inden man går over til et andet emne.

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Jeg tror, at en stor del af problemet med at skaffe folk nok i it-branchen handler om, at man helst vil have dataloger til at løse alle opgaver, der på nogen måde har relation til it. Men der er altså ingen garanti for, at du er mere kvalificeret til at opstille en mockup for et økonomistyringssystem, fordi du har kodet 100.000 linjer i Fortran, end hvis du har en kandidatgrad i filosofi.

It-branchen er nødt til at se ud over den gamle forestilling om, at it altid er noget, der er møgsvært at forstå. Der er dataloger derude, som har spildt hele denne uge på at udføre opgaver, som stort set ethvert logisk tænkende individ kunne have løst, efter et aftenskolekursus. Lad de sparsomme dataloger knokle med de opgaver, de er de bedste til at løse, og få øjnene op for alle de andre ressourcer, som kan løse nogle af de opgaver, hvor datalogerne alligevel ofte er de mindst egnede, og hvor et frisk perspektiv måske kunne vise sig at give bedre resultater.

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Nu er der jo generalister og specialister inden for alle fagområder, men ja, det er jo heller ikke alle journalister, der er lige gode pressefotografer eller for den sags skyld i stand til at stave og sætte kommaer...

Eller egnede til at blive sat på tv.

Eller skrive festsange til familiefester.

Pointen er, der er et overlap af færdigheder, som efterspørges inden for it, som det ikke nødvendigvis kun er dataloger, der kan besidde.

Og hvis der var mangel på journalister ("Ekstra! Ekstra! To torsdage i denne uge! Snekaos lammer Helvede! Gris lander i Kastrup!"), så ville det jo være dumt at sætte veluddannede journalister til at svare på debatindlæg på mediets websted. :)

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du har helt ret i at vi skal have fat i dem tidligere, Mikkel.

Der kunne man jo overveje at vi har et helt foreningsliv til at støtte fodbold, håndbold og den slags som fritidsinteresse mens computere næsten bliver opfattet som en usund interesse. Især for pigerne - det er jo unormalt. Hvis nu computerklubber og lignende tiltag fik foreningsstøtte kunne det være vi kunne fange flere til at have interessen - og komme af med det usunde image, fordi det pludselig blev en social ting "nede i klubben". Der kunne man også lære børnene lidt om etikken og sikkerhed på nettet, hvilket alle børn burde lære i dag.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Jeg ser så absolut heller ingen forbedringer ved et-fags-indgangene, men der er vel ingen chance for at gå tilbage til det gamle system?

Skemaproblemer er selvfølgelig ærgerlige for de studerende, men så stort et problem var det bare heller ikke da vi havde to-fagsuddannelserne - i hvert fald ikke i Århus, hvis man fulgte en af de "sædvanlige" kombinationer såsom matematik-datalogi. I dag har vi faktisk et større problem med det, fordi de har opfundet begrebet fagpakke, som man skal have en af på et andet studie (som vist kan være hvad som helst). Ændringen handler også om timingen - jeg tror nok, man skal vælge en fagpakke efter 1 år, hvor man i gamle dage fulgte kurser på begge valgte fag det første år. Det betød, at man fik snust til begge fag tidligt og kunne vente lidt med at vælge hovedfag uden at blive forsinket i studiet.

Jeg tror, du har helt ret i, at studerende også engang imellem har brug for ikke at læse på fuld tid. Der skal jo også være tid til et lærerigt (og monetært styrkende) studiejob, hvilket der sjældent er overskud til hvis man har 45 timer/uge på studiet, som fuld tid er forventet til hos os (og 45 timer er ikke altid nok). Der skal også være plads til sygdom, familiære problemer og familieforøgelse (hvilket ikke går under familiære problemer ;-)).

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du har helt ret i at vi skal være bedre til at uddelegere :-).

Mange "nørder" er vant til at arbejde solo og gøre det hele selv, men det er efter min mening langt at foretrække at arbejde i teams med forskellige interesser, så man kan koncentrere sig om det man er bedst til. Men det betyder også at det sociale bliver en kompetance - og formidling - og "at snakke så "normale" mennesker forstår det", og på mit studie virker det som om det er de områder, der bliver set lidt ned på. Det er i hvert fald ikke de kompetancer som bliver belønnet i systemet, som det ser ud i dag.

  • 0
  • 0
Kristian Larsen

Therese, det er vel fordi det ikke er dataloger som normalt udfører den funktion, men f.eks. en cand.merc.dat.

Når det så er sagt, så skader det jo selvfølgelig ikke at kunne.

@Jesper:
Pointen var blot at det vel er helt normalt at se tingene fra "sin egen snude" :)

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du mener vel ikke at dataloger aldrig arbejder i teams? Jeg snakker om hverdagssituationer hvor man skal kommunikere med folk der har en anden baggrund end ens egen - og det er vel ikke kun en cand. merc. dat. der skal kunne det?

  • 0
  • 0
Kim Schulz

Der findes rigtigt mange dataloger som overhovedet ikke kan kommunikere med andre folk. Da jeg selv blev færdiguddannet for et års tid siden var der en masse firmaer som indbudte til virksomhedspræsentationer, uformelle møde (f.eks. hvor de har lejet en bar eller cafe for en aften) osv. En interessant ting jeg oplevede her var at interessen faldt når folk sagde de var Dataloger frem for f.eks. Ingeniører (inde for IT fag). Jeg spurgte ind til dette og svaret var hver gang at det var for bøvlet at få Dataloger integreret i en arbejdsplads. Datalogerne var ofte for teoretiske, og havde en vi-kan-det-hele mentalitet som ikke passede ind i virksomhederne. Et enkelt af firmaerne var fra KBH og afholdt et sådanne bar-komsammen i Aalborg. De fortalte at de holdt lignende i KBH og Odense og da jeg spurgte hvorfor de ikke holdt i Århus var svaret at de havde prøvet flere gange med Dataloger fra AU men at de simpelthen ikke kunne få dem til at passe ind i virksomheden. Hvorfor netop det var AU de havde det sådan med skal jeg ikke kunne sige, men deres udtalelse overraskede mig en del.

I dag sidder dataloger på en forbløffende lille del af jobbene i IT branchen og personligt tror jeg at det tal bliver ved med at falde. Dataloger er (ofte) uddannet efter "den gamle skoles" principper som skulle bruges dengang man skulle bruge en computer Wizard der kunne bruge sin magi til at få tingene til at virke. Det er der ikke ret ofte brug for mere da computere er blevet lettere at bruge og mere "hvermandseje". Programmering er mere udbredt og værktøjer og metoder er blevet så gode at selv datamatikere kan finde ud af det i dag - de koster bare kun 2/3 når de kommer ud og er lettere at forme til virksomhedens behov.

Og ja det er en grov generalisering det her, for der findes da også Dataloger som er perfekte for virksomhederne - lige som der findes historikere som er moderne og med på noderne :-)

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Sjov historie, Kim.

Jeg tror det kommer meget an på virksomheden og hvilken datalog du får fat i. Jeg arbejder med folk fra både DTU, ITU, Ålborg Universitet og KU og jeg ser altså ikke den store forskel i deres sociale evner.

Jeg har også flere gange mødt virksomheder som foretrækker dataloger fra Århus (og ja, det er vel netop dem der søger hvor jeg er :-)) - jeg har faktisk netop fået en email fra et firma i Zürich, som næsten kun vil have dataloger fra Århus (se evt. min private blog på http://www.daimi.au.dk/~therese , hvis der er nogen Århusdataloger der er interesseret i et job i Zürich - det er et af de nyeste indlæg)

Jeg ved ikke om vi bliver uddannet efter "den gamle skoles" principper - det håber jeg godt nok ikke (det lyder ikke positivt) :-), men jeg ved ikke hvad du mener med det, så jeg kan ikke afvise det.

Du siger, at programmering er hver mands eje og det er det sikkert i nogen situationer, men jeg vil helst have ren ret habil programmør (om det så er selvlært, datamatiker eller en datalog) til at programmere programmer til sygehusvæsnet, militæret og lignende. Der er helt klart situationer hvor det er overkill at sætte en datalog på opgaven, men en af de ting jeg har lært på mit studie, er at it-projekter oftest er komplicerede og svære. Om en lang uddannelse så hjælper på evnen til at håndtere det, er så et godt spørgsmål - der findes vel også nogle naturtalenter, som ikke behøver uddannelse.

Jeg har ikke det mindste mod datamatikere (en af mine bedste venner er en af slagsen ;P - dvs. min kæreste), men din forudsigelse om at datamatikere overtager arbejdsmarkedet tror jeg nu ikke på. Nu er der stor forskel på datamatikeruddannelserne rundt omkring, så det er svært at sige noget generelt, men vi har flere datamatikere der læser videre på universitetet og det ser ud til at de har meget svært ved fag som algoritmer og datastrukturer og mere generelt fag som træder lidt tilbage og fokuserer på mere komplicerede elementer af kode. Det gør dem jo ikke til dårlige it-folk, men der er nok nogle opgaver, som de ikke ville egne sig til.

Nu kom jeg også til at generalisere - det er svært at lade være - hvis jeg har trådt nogen over fødderne håber jeg de vil blande sig i debatten :-).

  • 0
  • 0
Kim Schulz

"Gamle skole principper" er såmænd både positivt og negativt. Positivt i den forstand at det (i hvert fald for mig) betyder at man har indblik i teorien bag forskellige programmeringsbegreber - også set historisk. Negativt betyder det dog også at det man lærer med stor sandsynlighed ikke er det man kommer til at bruge ude i erhvervslivet. Viden skader dog heldigvis aldrig så det kan forhåbenligt altid bruges i ens "værktøjskasse" (personligt ville jeg ikke være foruden min undervisning i Fortran, SML, ASM osv).

Jeg ser dog også den omvendte tendens hvor uddannelserne forsøger at være lidt for trendy og undervise i alt det nye. Dette giver sig specielt til udtryk på f.eks. den "nye"(første årgang er netop udklækket) Software Ingeniør uddannelse som efter min mening har helt glemt hvad uddannelse går ud på. Der bruges efter min mening uforholdsmæssigt meget tid på at undervise i buzzwords som C#,Java, XML, AJAX, (indsæt selv flere) hvorimod de programmeringsmessige grundbegreber bliver negligeret. F.eks. har de droppet undervisningen i SML[1], C[2] kurset er kortet ned til en bagatel, der bruges ikke megen tid på at give indblik i hvorfor en computer rent faktisk virker som den gør (hvordan det nu lige er med de bit og bytes osv) osv osv osv. Til gengæld har de et helt semesters undervisning i brug af et regnskabsprogram (Navision muligvis, men er ikke sikker) og bruger en hel del tid på webdesign/udvikling.
I den sidste ende kommer der en flok nyuddannede ud som måske nok kan bruges netop nu - men kun såfrem det pågældende Buzz ikke er stoppet - og ellers vil skulle uddannes fra bunden af igen for at kunne bruges til ret meget andet.

Forresten behøver man slet ikke kunne programmere for at være Datalog. Jeg kender flere som har klaret sig igennem studiet uden at kunne kode andet end til husbehov og alligevel få ganske gode karaktergennemsnit.

[1] Fordelen ved SML er at stort set ingen kan det på forhånd og derfor bliver nødt til at følge med for at kunne lave noget i det = alle lærer de samme programmeringsprincipper og hæmmes ikke af selvlærte fejlfyldte principper.

[2] På trods af at C ikke omtales så meget mere, så er det stadig en af de sprog som bruges til mest udvikling på verdensplan.

  • 0
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

Der har været flere indlæg om tidlig introduktion til datalogi. Jeg er helt sikker på, at det er vejen frem - også af andre grunde end at trække folk til faget.

For eksempel undrer det mig, at man ikke lærer at bruge regneark i folkeskolen. Jeg lærte det i sin tid kun i skolen fordi jeg havde valgt "datalære" som valgfag, men det er da et utroligt nyttigt værktøj for alle - om ikke andet til husholdningsbudgettet.

Heldigvis er der ved at komme mere fokus på brug af datamater i folkeskolen, men der er stadig mange flere ting, som kunne være til nytte for alle at lære. Og for nogen kunne det endda lægge kimen til en senere interesse.

På min ønskeliste for ting, som alle skulle lære i skolen er:
* Regneark
* Video-/lyd-redigering
* Myresnak/Lego Mindstorms i formningstimen
* Basal dataorganisering (simple databaser)
* Informationssøgning
* Datasikkerhed

Andre forslag, anyone?

Så kommer problemet med at skaffe kompetente lærere, men noget af det kan løses ved at skrive nogle egnede lærebøger.

  • 0
  • 0
Kim Schulz

Jeg er kun delvist enig i at vi skal have introduceret mere IT i f.eks. folkeskolen. Lad os tage dig eksempel med regnearket. Eleven lærer basal brug af regneark, indskrivning af beregninger, brug af funktioner, tegning af grafer osv. Hvad får han ud af det? han lærer at bruge det pågældende program. Men hvad med matematikken? Hvis regnearket løser multiplikationerne, divisionerne og selv de simple funktioner, hvordan lærer eleven så at regne?. Problemet er allerede kendt fra klasser hvor regnemaskinen bliver introduceret på et for tidligt tidspunkt - og ja eleven vil altid tage den lette løsning og bruge regnemaskine/computer. Lærer de at bruge tekstbehandling, ja så lærer de ikke at stave, for der er det alt for let at få stavekontrollen til at tage over.

Jeg kender det fra mig selv. Jeg er venstrehåndet og skrev grimt da jeg gik i folkeskolen. Som den første (sammen med en enkelt anden) på skolen fik jeg lov til at skrive alle mine danskopgaver på computeren og kun en enkelt skulle afleveres håndskrevet. Dette betød at jeg slap for at bekymre mig om at skrive pænt og læseligt, men kunne i stedet få lov at lege med fonte og opsætninger. Da jeg kom videre på HTX var vi igen forsøgsklasser som brugte computere i stort set al undervisning (årgangen efter mig fik sågar hver deres bærbare computer) og igen fik jeg stort set intet skrevet i hånden.
I den sidste ende, så står jeg nu her 15år efter og har en håndskrift som en 12årig. Når der skal skrives postkort til familen, så får kæresten lov at skrive dem og alt andet korespondance foregår via computer og evt. udprint.

Det som jeg tror de unge i folkeskolen kunne have godt af er at få fortrolighed med computeren (mange har det, flere kunne bruge det). Dette kan læres ved basal brug som små lærerige spil, informationssøgning, fremstilling af enkelte multimedia effekter (hjemmeside, små videoklip) og lignende. De skal kort sagt lære at en playstation/XBox/Wii ikke er en computer/PC (i ordets oprindelige forstand) og at en computer kan bruges til mere end blot spil.

Vi er godt på vej, men vi skal passe på at vi ikke skyder os selv i foden og få lavet en generation af hjælpeløse individer som ikke kan klare noget uden computer/mobil/spillemaskine/gps/osv.

  • 0
  • 0
Kim Schulz

jeg sagde ikke at datamatikerne overtager arbejdsmarkedet - tvært imod! jeg forsøgte blot at antyde at behovet på arbejdsmarkedet er ændret fra at nogle få genier styrede tingene og til en verden hvor man med få midler(læs: kort, fokuseret uddannelse) kan nå rigtigt langt.
Datamatiker uddannelsen er, som du selv nævner, en meget blandet affære som, alt efter uddannelsessted, giver eleven vidt forskellige egenskaber. Jeg er ikke sikker på at de alle er lige meget værd - men sådan er det vist på de fleste uddannelser.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Tjaaa - hvis du ser tidligere i tråden så snakkede vi faktisk om at det at arbejde i teams medførte at det er en fordel at kunne kommunikere :-). Så vi snakkede både om kommunikation og at arbejde i teams. Dermed er det mit argument at dataloger skal kunne kommunikere fornuftigt fordi det er sjældent man får lov til at passe sig selv og udføre sine opgaver.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du har nok ret i at undervisningen på universitetet ud fra din definition er af "den gamle skole", Kim. Vi går ikke så meget op i populære programmeringssprog, som vi går op i at man skal lære sprog fra forskellige programmeringsparadigmer og at de første 5 sprog er de sværeste. Jeg var igennem 5 sprog på de første 2 år med fokus på et sprog som reference og jeg skal da ikke kunne sige hvilken effekt undervisning i Prolog, SML, Beta, C og alle de andre sprog har haft på mig, men det gør da at jeg ikke er bange for at sætte mig ind i et nyt sprog, for det har jeg gjort før.

Vi har ikke nogen undervisning i .NET selv om det nok kunne være efterspurgt af de studerende. Det tror jeg har meget at gøre med leverandøren af .NET og at det bliver betragtet som endnu et framework af mange, som man kunne vælge at sætte sig ind i. Vi koncentrerer os meget om værktøjerne til at opsøge viden istedet for specifik viden om noget der lige er oppe i tiden. Det er jo svært at sige hvilke trends der overlever.

Om det kræver at man kan kode som datalog? Det bliver i hvert fald svært at klare sig godt i vores bachelorprojekt i Århus, som er "kod en compiler" uden at kunne kode :-) (et af de bedste kurser jeg har haft!).

Som jeg ser det så har du defineret "den gamle skole" som undervisning der fokuserer på de grundlæggende ting og ikke buzz og så tror jeg nok man kan sige at vi bliver undervist efter "den gamle skole", og det ser jeg udelukkende som positivt.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Jeg kunne ikke være mere enig med Jørgen i behovet for tidlig fokus på basale kompetancer, men når der gælder problemet med kompetente lærere, kan man så ikke prøve med kompetente (børnevenlige) computerprogrammer og centralt definerede opgaver?

Man skulle skrive nogle flere computerprogrammer der havde fokus på at lære børn de basale kompetancer og som henvendte sig specielt til dem. Og de skulle laves specifikt til de forskellige alderstrin.

Derudover så kunne man jo overveje at lave workshops eller inspirationsdage til lærerne, hvor de kunne gennemprøve en foruddefineret opgave, som de så kunne bringe til børnene. Så kunne de blive undervist først og få de simple kompetancer der skulle til for at gennemføre lige det undervisningsforløb med børnene. Det svære med lærere er jo at få dem til at tage et længere undervisningsforløb i forhold til computere, men en enkelt dag engang imellem kunne man måske nok forhandle om.

  • 0
  • 0
Kim Schulz

Problemet er balancegangen mellem at kunne alt det grundlæggende (sprogteori, datastrukturer, algoritmer osv) og så også have noget der kan udgøre det for den "manglende" erfaring man ofte har som nyuddannet. Hvis man har arbejdet med en del nye ting også, så vil man på sit CV også kunne skrive ord som rent faktisk vil fænge et firmas HR medarbejder ved jobansøgningen. De[1] gider ikke bruge et år på at oplære dig i de rette sprog og værktøjer når de allerede har rigeligt at se til med at sætte dig ind i firmaet procedurer og lignende. Som du tidligere har nævnt, så kunne et studiejob afhjælpe noget af dette, men desværre så giver et studiejob sjældent adgang til at rode med "the real thing"[2].
Kurser om at lave compilere er super hyggelige og også ganske lærerige. Desværre så er det kun en promille af os som kommer ud og rent faktisk laver en compiler igen i et job. Parsere, jooe muligvis, men ikke compilere. Sådan er det faktisk med mange af de projekter der findes på universiteterne (har jeg erfaret efter at jeg kom ud i det afslappende erhvervsliv).

[1] her tales ikke om f.eks. KMD der hjernevasker alle deres nyansatte til at være SAP droner :-)
[2] hovedproduktet, kernesystemet, you name it.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere