Rejsekortet: Laver de grin med mig ?

Jeg begynder at have en mistanke om at jeg bliver udsat for VIP behandling hos Rejsekortet, men jeg er ikke helt sikker på at de har luret hvilke ting jeg tænder på og af på.

Alle der har lyttet blot en lille smule til mig i "digitus magistrans" mode ved at jeg er en store fan af "end-to-end" princippet i systemdesign.

I kan derfor selv gætte jer til hvad jeg synes om følgende lille fodnote fra oversigtssiden på mine to rejsekort:

Illustration: Privatfoto

Store inkompetente organisationer afslører altid deres største frygt igennem deres forsikrende og bortforklarende fodnoter, så mens jeg lige hvilede hjernen et øjeblik, trænede jeg den mentale disciplin der hernede går under navnet "roe-regning".

I ved allerede hvor det her bærer hen, gør I ikke ?

Taget i betragtning at de har computere til opgaven, er det jo næppe fordi de ikke kan finde ud af addition og subtraktion hos rejsekortet, men fordi de regner på nogle andre tal end dem der står på skærmen.

Er der nogen blandt publikum med en uddannelse i brugergrænseflader der vil give en karakter for den præstation ?

Opmærksomme læsere vil finde ud af at der mangler et beløb på hhv. 45.36+50.00 og 18.00 kroner.

D. 30 marts, sendte jeg en email til rejsekortets kundeservice og oplyste dem om, at den manglende registrering de havde fra dagen i forvejen svarede til at jeg havde checket ud på Tåstrup (ikke høje!) station, da dette ikke var blevet registreret udløste det naturligvis en dummebøde således at den samlede pris var rejsen til Høje Tåstrup (45,36) + dummebøden.

Taget i betragtning at vi er en indkøringsfase, havde jeg egentlig regnet med at få et hurtigt svar af typen, "Tak, vi har rettet det".

Det fik jeg ikke.

Idag modtog jeg denne email:

Kære Poul-Henning Kamp Tak for din e-mail af 30. marts 2011. Vi har undersøgt sagen med vores tekniske afdeling, på den pågældende dato har der ikke været fejl på udstyr på Høje Taastrup st. På grund af den lange svartid har vi dog valgt at kompenserer din rejse alligevel. Vi overfører forudbetalingen på kr 50 til din nemkonto i løbet af 7-10 hverdage. Med venlig hilsen N N Rejsekort Kundecenter DSB

For det første virker det lidt underligt at de har undersøgt automaterne på Høje Tåstrup når jeg tydeligt skrev til dem at det var Tåstrup station jeg checkede ud på.

For det andet er det lidt suspekt at jeg pludslig er begyndt at få svar på månedgamle henvendelser efter at mine skriverier er kommet til Rejsekortets ledelses opmærksomhed.

For det tredje kan vi notere os at ikke alene dummebøden på 50,00 er forsvundet, sporløst, fra oversigten også hele rejsen fra Slagelse er væk.

Den kun svagt bekymrende forklaring er at direktøren for rejsekortet har meddelt at "Ham der skriver på V2 skal have VIP behandling så vi ikke får mere dårlige presse fra den side" og en eller anden i IT afdelingen løste det problem med "DELETE FROM rejse WHERE..." i databasen.

I så fald har de totalt fejlvurderet hvilke ting jeg tænder totalt af på.

Den rigtig bekymrende forklaring er at kundeservice rutinemæssigt har brugt den officielt i systemet indbyggede funktion og at denne efterlader data vildt inkonsistente og uden noget der blot ligner sporbarhed for kunden.

Nuvel. Som jeg lærte af Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen igår, er Rejsekortet omfattet af loven om betalingsmidler.

Så hvorfor sker refusionen til min "nem-konto" og ikke til rejsekortet ?

Men det er værre endnu:

Dette kort er til firmabrug. Jeg kunne ikke se nogen steder man kunne oprette et rejsekort under et firma, så det er oprettet under mit CPR nummer i stedet for mit firmas CVR nummer.

Nu får jeg en refusion for 50,00 kroner til min private nem-konto, som revisoren skal føre tilbage til firmaregnskabet.

Andre 45.36 kroner er forsvundet ud i den blå luft.

Min revisor er 100 gange hurtigere og bedre til roe-regning end jeg selv er og han har en meget konsekvent holdning til bilag. Der er nul chance for at han overser problemet.

Og jeg som troede at jeg bare kunne printe oversigten fra Rejsekortet ud hver måned...

Og hvad betyder det her lige for en forbrugers mulighed for at bruge rejsekortet som alibi i en kriminalsag ?

De 18,00 kroner på det andet kort har jeg ingen ide til den diagnose på, med mindre de er ved at VIP behandle den klage jeg sendte igår om overlydsrejsen på det kort.

Jeg er ret sikker på at min blog er tikket ind på lystavlen hos Rejsekortets ledelse og derfor er her to helt simple spørgsmål til dem, til forbrugerstyrelsen og til finanstilsynet:

  1. Tager I pis på mig, eller er det her sådan det skal virke ?

  2. Det svar mener I ikke seriøst, vel ?

phk

Kommentarer (47)
Jens Holm

Nogle gange skulle man tro at det var politikens "At tænke sig" der udgav de her blogindlæg om rejsekortet.. Det eneste nemme i det her, er da navnet på den konto, hvor de overfører forkert konteret beløb, suk

Kai Birger Nielsen

Jeg har en tilsvarende Goddag mand. Økseskaft! dialog med BRF Kredit og DanID, fordi man får en gammel version af reglerne for NemID, hvis man forsøger at logge ind på BRFs webservice Mine Lån med NemID og ikke har tilvalgt "NemID til offentlig digital signatur".

Jeg har bare opgivet dem som inkompetente.

BRF's låneberegner viser også at jeg kan omlægge mit lån:

En omlægning kan være interessant for dig!

                Dit nuværende lån    Dit omlagte lån  

Ydelse før skat/md. 6.100 kr 6.400 kr
Restløbetid 10 år 0 år
1. års afdrag 54.100 kr 0 kr

Roeregning viser at de nok ikke helt har testet den applikation i bund. (Retfærdighedsvis skal siges at de erkendte fejlen uden forbehold.)

Ask Holme

Jeg syntes der er markant forskel på de 2 ting. Ja brugeren bør få de rigtige betingelser, men så er det vel heller ikke værre end at BRF kan blive tvunget til at følge de betingelser de viser.

Hvad låneomlæggeren gælder så står der vist normalt at den slags beregnere giver et ca. bud på lånemuligheder og at man skal kontakte sin rådgiver for et egenligt tilbud. Det forbehold kan jeg godt leve med og dermed også at den i nogle tilfælde giver vanvittige resultater (den er et stykke legetøj)

Men det problem PHK påpeger befinder sig ikke i et stykke legetøj, men derimod i maskinrummet på noget der frit kan trække penge fra et af dine betalingskort! og som åbenbart udnytter denne mulighed efter forgodtbefindende (eller noget der minder om det).

Når det gælder den slags ting bør man kræve ligeså skrappe krav som der bliver til banker og lignende.
Hvordan fanden er det fx acceptabelt at man ikke kan få en kvittering for ind/ud-check ? Det gør jo holdningen hos kundeservice vanvittig. Man har selv bevisbyrden for at have checket ud korrekt og de har sørger for at man ikke kan løfte den...
Jeg håber 1) at ikke holder i byretten og 2) at forbrugerrådet vælger at kører en gruppesag for nogle folk, for de færreste gør det nok selv når det drejer sig om en halvtredser eller lignende

peter hansen

Ja, undskyld jeg blander mig, men det virker som om selskaberne bag Rejsekortet bare forsøger at forlænge ventetiden indtil 2012, hvor en afløser er på vej :
http://www.wired.co.uk/news/archive/2011-02/24/tfl-contactless-card-paym...

I hvert fald finder jeg det pudsigt, at der kunne være tale om et sammenfald : de fleste betalingskort i Danmark skal udskiftes i 2012; kunne man ikke tænke sig, at disse nye kort da vil have RFID indbygget, som omtalt i artiklen ?

Bare en tanke...

Ask Holme

Det skal du næppe regne med og selvom det skete ville det jo ikke erstatte andet end selve det fysiske rejsekort (altså det kort man render rundt med). Hele systemet med scannere på stationer og i busser med tilhørende forretningslogik etc. vil jo være præcis det samme... Og de problemer PHK beskriver handler jo ikke om at der er noget galt med hardwaren i hans fysiske kort.

Carsten Sonne

Jah ... Det er jo ikke så godt det der, Poul-Henning. Kønt, kan man ikke kalde det. Alt det der med CVR nummer, det må du altså holde op med. Helt ærligt, hvad er det også for en virksomhed, der sender sine ansatte med det offentlige ?

:-)

Hans Schou

¤PHK

Jeg er ret sikker på at min blog er tikket ind på lystavlen hos Rejsekortets ledelse

jo for 1½ måned siden. Da skrev Systemdirektør Gregers Mogensen for Rejsekortet et par gange:
http://www.version2.dk/bruger/117116
http://www.rejsekort.dk/Om+Rejsekort/Organisation

Lidt ærgerligt at han holdt op med at skrive, for det er altid mest interessant at få nogle fakta. Nogle af hans svar afleder dog flere spørgsmål end de fjerner, men det er dog den rette vej at gå.

Gregers Mogensen:
http://www.version2.dk/artikel/18350-rejsekortet-er-ren-marx-brothers#po...

Rejsekortsystemet er specificeret til at kunne håndtere de forventede politiske ønsker, og det kan det.

Det er lidt sjovt. At nogen tror at de kan lave et system der kan håndtere alle politiske ønsker i fremtiden. Politikerne er meget fantasifulde, men også realistiske. Hvis de stiller nogle krav som teknisk/økonomisk ikke kan opfyldes, så finder de på noget andet.

Carsten Sonne

Politikerne er meget fantasifulde, men også realistiske.

Ikke hverken fantasifulde eller realitiske nok til at skabe en rejsekort, der virker. I sidste ende, er ansvaret politisk. At gøre Gregers Mogensen til syndebuk, er meningsløst. I offentlige sager er den slags et forhold mellem regering & politikere samt respektive embedsfolk og/eller statsejede virksomheders ansatte.

Skyd på politikerne. Du (eller dine medborgere) har selv valgt dem.

Steen Thomassen

Det skal du næppe regne med og selvom det skete ville det jo ikke erstatte andet end selve det fysiske rejsekort (altså det kort man render rundt med). Hele systemet med scannere på stationer og i busser med tilhørende forretningslogik etc. vil jo være præcis det samme... Og de problemer PHK beskriver handler jo ikke om at der er noget galt med hardwaren i hans fysiske kort.

Jeg vil gerne supplere Ask. Hardwaren er fra Thales, som af en af de store leverandøre af terminaludstyr. Og de har leveret udstyr til Hongkong, Paris, Bangkok og Holland. Og de har kunne håndtere alle de dominerene kortformater som Sony, Calypso, Mifare (som rejsekort bruger) og NFC. Den ydre forskel at det er pakket ind et pænere design som rejsekort har fået lavet - det tekniske er der ingen forskel.

At man i London kan bruge bankkort med RFID er kun en opgradering. Men om man kan få systemet med rabatter mv til at fungere - det kræver at rejsekortet kan skrive egne data ind i bankkort fra Visa og Mastercard - eller kan det jo bruges det til som et småpengekort til løse kunder som fx turister.

Problemerne, som PHK er blevet ramt af, ligger i backoffice delen, der er blevet designet til danske forhold.

Jesper Lund

At man i London kan bruge bankkort med RFID er kun en opgradering.

Er forbrugerne virkelig interesseret i et betalingskort hvor der kan hæves penge blot kortet er i nærheden af en scanner (altid længere afstande end vi får at vide, se blot RFID passet), hvor du ikke kan styre hvad der hæves og hvor du ikke får en kvittering til senere dokumentation? Aka blancochecken.

Jeg synes at det er et skræmmende koncept, og det gælder sådan set både RFID kreditkortet (som ikke kommer i min tegnebog) og rejsekortet. Når man som PHK er nødt til at gennemgå sine kontoudtog minutiøst, er det ikke blevet nemmere at bruge kollektiv trafik. Og fejlene synes at have et bias i en bestemt retning, dvs. det bliver hellere ikke billigere.

P.S. når der ikke bruges PIN koder el.lign., er der i øvrigt ikke nogen selvrisiko ved misbrug af et betalingssystem/kort (det må også gælde rejsekortet), så spørgsmålet er om de danske banker er interesseret i RFID kreditkort når det kommer til stykket? Den danske forbrugerbeskyttelse er på mange punkter bedre end den udenlandske (i Danmark har det f.eks. ingen betydning for risikofordelingen at der bruges 3D Secure, mens 3D Secure i andre lande er brugt til at flytte bevisbyrden over på forbrugeren).

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Jesper,

r forbrugerne virkelig interesseret i et betalingskort hvor der kan hæves penge blot kortet er i nærheden af en scanner (altid længere afstande end vi får at vide, se blot RFID passet), hvor du ikke kan styre hvad der hæves og hvor du ikke får en kvittering til senere dokumentation?

Generelt er vi nok ikke, men overordnet set kan der sagtens være tilfælde, hvor det giver fint mening. Eksempler på dette er jo den kollektive trafik, hvor det ikke giver mening at få kvittering hver gang pga tidspres ved stoppestederne. Andre eksempler er Storebælt, hvor man heller ikke skal indtaste kode eller bekræfte beløb (her er dog mulighed for kvittering, hvis det ønskes).

Nogle gange opvejer effektivitet de eventuelle ulember, der måtte være ved en givet ting.

(og så har jeg i øvrigt ingen kvalificeret mening om Rejsekort (udover det kuriøse at jeg sandsynligvis var kommet på dette projekt, hvis jeg havde fortsat ved Accenture) ... og jeg er personligt glad for, at det ikke er hovedstaden selv, der har været testområde for Rejsekortet.

Christian Panton

Hardwaren er fra Thales, som af en af de store leverandøre af terminaludstyr. Og de har leveret udstyr til Hongkong, Paris, Bangkok og Holland. Og de har kunne håndtere alle de dominerene kortformater som Sony, Calypso, Mifare (som rejsekort bruger) og NFC. Den ydre forskel at det er pakket ind et pænere design som rejsekort har fået lavet - det tekniske er der ingen forskel.

Efter kritikken vedrørende brugen af Mifare Classic (hvor sikkerheden er ikke-eksisterende) udtalte de fra Rejsekort' side at netop læserne kun kunne bruges til dette formål. Der findes ellers drop-in-replacements til Mifare Classic som fx. Mifare DESfire.

Rejsekortprojektet bærer i sin helhed præg af gammeldags EDB tænkning. Specifikationen er over 12 år gammel. Det blev oprindeligt tænkt som en fælles nordisk standard, men der er efterhånden ikke mange fælles standarder mellem JoJo i Malmø og Rejsekortet. Nu hvor det binære dataformat på kortet er blevet den sidste bastion for sikkerheden, er specifikationen gjort hemmeligt. Jeg kan afsløre så meget - at hvis den oprindelige specifikation af måned-i-året felter stadig bruges, kommer rejsekortet til at lide under et 2021 problem.

Tankegangen leder mig hen på dagene TDC's monopol, hvor security through obscurity var det eneste som holdt nysgerrige tilbage. Det skulle ikke undre mig hvis vi fløjede en tone på 2600 Hz ind i kortlæseren, at vi kunne rejse til halv pris.

Steen Thomassen

Efter kritikken vedrørende brugen af Mifare Classic (hvor sikkerheden er ikke-eksisterende) udtalte de fra Rejsekort' side at netop læserne kun kunne bruges til dette formål. Der findes ellers drop-in-replacements til Mifare Classic som fx. Mifare DESfire.

Jeg har kigget på deres svar fra sidste år. Jeg kan ikke set af Rejsekort A/S's redegørelse at det er hardware der gør forskellen. Deres argument er, at Mifare Classic er den de flest bruger. Men jeg er enig i at de burde skifte til Mifare DESfire e.lign på sigt. Men det er nok vigtigere at få rullet systemet ud og få taget det i brug, samt at få alt den nødvendige funktionalitet på plads.

Poul-Henning Kamp Blogger

Rejsekortet har ikke noget hardware problem jeg lige kan få øje på. (OK: at aflade bussens startbatteri med batch-overførsler om natter er måske ikke så smart...)

Ikke dermed sagt at det ikke kunne gøres anderledes og/eller smartere. Men det er ikke det der er problemet lige nu.

Problemet er at back-office systemet sutter, fordi det skal implementere alle krigsstier i den offentlige transport i Danmark.

Eks: Man kan godt bruge rejsekort fra Slagelse til Næstved, hvis man tager toget over Ringsted, men ikke hvis man tager den direkte bus...

Poul-Henning

Christian Panton

Hardwarevalget for mig var et eksempel på Das System tankegang. I stedet for at forsøge at gennemføre den simplest mulige løsning (og bruge energi for på at lobby'e for valget), vælger man et gigantisk kompleks som er umuligt at implementere både i front og backoffice. Det har gjort at de er blevet bundet meget hårdt op på et uheldigt hardware valg. Som Poul-Henning tidligere har nævnt:

  • Lokale og nationale inkompatible zonesystemer.
  • Man skal løse en differentialeligning for at regne rabat ud.
  • Ingen hensynstagen til dem der bruger systemet mest: Pendlerne - med fx. mangel på fast-pris produkter.

Derudover har jeg mine egne pet-peeves:

  • Kortets sikkerhed var problematisk før det kom ud af alpha-test.
  • At man nu ikke længere kan rejse uden at blive registeret elektronisk i en central database.
  • Der gik næsten 6-7 års udviklingsarbejde før man så det første produkt.

Det virker som ganske som om at de har glemt at stoppe op og konfrontere gamle vaner. "De sagde de ville bevare takstsystemerne" - ja så lad os endelig ikke tale dem imod.

Med disse tiltag har man effektiv hindret folk i at kunne overskue hvad rejser kommer til at koste, ja, de kan ingen gang - som vi har set PHK skrive om, selv finde ud af hvad det skal koste.

Carsten Sonne

I IT systemer, er en af de mest grundlæggende byggesten, modellen der beskriver den virkelighed systemet skal virke i. Hvorvidt modellen defineres som datamodel, objektmodel eller en anden type, gør ingen forskel for modellens funktion, som primær grundramme for systemet.

Simple modeller bygges ved at afspejle generelle principper i domænet. Den største forhindring i opbygningen af en simpel model, er særtilfælde, idet de ikke kan modelleres som generelle principper. Som oftest kan særtilfælde alligevel generaliseres igennem dialog med eksperter på domænet. Særtilfælde er typisk et udtryk for misforståelser, bygget på antagelser, som viser sig ikke at holde ved nærmere eftersyn.

Undtagelsesvis kan være særinteresser på spil. De gør det svært at elimineres tilhørende særtilfælde. Jo flere særtilfælde en model skal rumme, jo mindre simple bliver. En sådan type kompleksitet i systemets grundlæggende model, medføre ofte at samspil og forhold i modellen overses. Værre er at den overliggende databehandling (læs: logik) ligeledes kompliceres – og brugergrænseflader tilsvarende.

Særhed kommer i en anden form end særtilfælde. Et systems domæne er sjældent unikt. Alligevel kan systemejer dog syntes at han/hendes verden er helt speciel. Herved forhindres inddragelse af erfaring og teknik fra tilsvarende domæner. Den dybe tallerken må opfindes på ny.

Det er ikke første gang verden ser et billetsystem til offentlig transport implementer i IT. Tilsvarende findes adskillige andre systemer i et utal af varianter, bygget som var de, det eneste af sin type i verden. Eliminering af særinteresser/særtilfælde/særheder giver et system væsentlig større chance for succes, ikke kun i udførelse, med også i anvendelse. En helt grundlæggende mekanisme, der ikke syntes at være forstået blandt designere af systemer – hverken af de der specificere eller de der implementere.

Særheder og mangle på konformitet, kan kuldsejle selv den bedste ide.

Carsten Sonne

Den egentligt modstander er modstand mod forandring - på engelsk "resistance to change". Formegentlig forsaget af mangle på tillid og inkompetence. Forandring kan oftest opleves som forandring for forandrings skyld - specielt hvis der ikke er stærke kompetence bag.

Inerti gør man klogest i at tages alvorligt.

http://www.calvin.org.nz/site/Resource/Courses/Leadership/07Rogers.htm

Nikolaj Brinch Jørgensen

Rigtigt nok Carsten,

Men husk at oftest kan det være en god idé IKKE at forsøge 100% at modellere det eksisterende system. Men derimod skabe et nyt system som er mere effektivt, fordre effektiv brug af ny teknologi, og lader sig nemmere implementere og vedligeholde.

Særtilfælde mv. kan meget ofte elimineres, når det nye system skal modelleres, ved simpelthen at lave nogle nye processer for hvorledes tingene fremadrettet skal gøres.

Ved en sådan modellering er det ofte en rigtig skidt idé at have de eksisterende proces-udøvere med, da de meget ofte vil tage udgangspunkt i hvordan de hidtil har gjort, og dermed trække i retningen af særtilfælde og en model der sådan set bare ligner den gamle, men nu med f.eks. IT (det er også i denne gruppe af mennesker der vil ligge den største modstand mod forandringer).

Carsten Sonne

Nikolaj,

Jeg forstår hvad du mener. Til det vil sige: Det virkeheden der skal modeleres - eller domænet, som det også kaldes. Processer er noget andet en virkeligheden. Det samme er arbejdsgange, selv om de selvfølgelig griber ind i hinanden. En stor del af virkeligheden, har systemejer ikke evner til at påvirke.

I eksemplet med billetsystemet. En billet er en billet. En passager er en passager - dog måske i forskellige udgaver. Skinner er skinner og tog er tog. Uanset hvordan man vil skrue sit afregningssystem sammen, så er overstående bestanddele af den virkelighed systemet skal operere i.

Den største udfordring er at gennemskue virkeligheden, eller problemet (problemdomænet). Dernæst af præsentere en virkelighed, som måske ikke helt stemmer over ens med en systemejers opfattelse af virkeligheden. Men det er jo sådan set ikke så meget anderledes en resten af tilværelsen. Der kan man dog oftest bare vælge at tie :-)

Af erfaring vil jeg sige, med en vis ydmyghed, tålmodighed og et diplomatisk sindelag, kan man nå langt. Generelt: I dialog når man langt. Næstefter at gennemskue problemet, er den største udfordring at skabe bevidsthed. Det kræver helt andre kompetence end de tekniske.

Vh

Nikolaj Brinch Jørgensen

Hej Carsten,

I eksemplet med billetsystemet. En billet er en billet. En passager er en passager - dog måske i forskellige udgaver. Skinner er skinner og tog er tog. Uanset hvordan man vil skrue sit afregningssystem sammen, så er overstående bestanddele af den virkelighed systemet skal operere i.

Jeg er til dels enig i din betragtning. Men virkeligheden er subjektiv og individuel.
Jeg tror at dette blog-indlæg (plus alle de andre indlæg), netop har belyst at en billet ikke er en billet. Man har fejlet i sin tilgang til at modellere billet med tilhørende processer/arbejdsgange.
Der er heller ingen idé, overhovedet, i at forsøge at modellere en virkelighed uden interaktion (processer) - og det er som oftest dem der er besværlige (specielt dem der er lov bestemte og der ikke er mandat til at få lavet loven om).
Skinner og tog, passagere er det lidt sværere at lave om på, men billetten kan laves om lige så tosset vi vil (og det bliver gjort tit, ved zoneudviddelse og takstforhøjninger). Billetter er nemlig noget vi har opfundet, og det er da muligt at lave om på hvorledes disse skal fungere, hvad de skal dække mm. (luftfartsselskaberne har så stor indbyrdes konkurrence på pris, så de kan lave enormt meget om ret ofte).

Det handler for mig om at man skubber til den subjektive virkelighedsopfattelse så meget det er muligt, i modelleringen, for at det er muligt at realisere en implementation der er effektiv og gør effektivt brug af den teknologi der er til rådighed, samt er så optimal som muligt både for slutkunden (passageren), proces-udføreren (togføre/buschauffør) og økonomien.
Der er ikke noget som er mere farligt ved modellering end uudfordret vanetænkning.

I dialog når man langt. Næstefter at gennemskue problemet, er den største udfordring at skabe bevidsthed. Det kræver helt andre kompetence end de tekniske.

Til det kan jeg kun tilslutte mig!

PS: Tog kan også laves om, og det gør man hele tiden. IC3 indrettes efter billetsalg og belægning. Så både antallet af togstammer og de enkelte togs indretning laves om dynamisk. Det der er svært at flytte er nok skinnerne. Bus-ruter kan omlægges osv.

PPS: Jeg ved godt du taler om Domain Modelling, og jeg ved også godt hvad det er og at det ikke inkludere processerne i den strengeste forstand (så er vi mere i OOM-land).

Poul-Henning Kamp Blogger

Nu synes jeg der nærmer sig abstrakt flueknepperi...

Alle der har regnet på det, kommer frem til at de rejsende skal have en eller anden form for rejsehjemmel, om vi kalder det en billet eller noget andet er ikke vigtigt.

Det Rejsekortet dumper på, er at det er slagsmålet om fordelingen af penge bag scenen der har fået lov til at dominere designet.

Det handler om millimeter-præcis fordeling af penge imellem alle de forskellige trafikselskaber, det handler om at få 100% præcise trafiktællinger til forhandlinger med kommuner, det handler om en panisk angst for at blive snydt osv.

Det handler overhovedet ikke passagerenes oplevelse og gavn.

Selv ikke en helt simpel detalje som at lave et hul i det ene hjørne af kortet, så det kan fastgøres til børns jakker har man skænket en tanke...

Rejsekortet er til for systemets skyld, ikke for passagerernes.

Poul-Henning

Carsten Sonne

Nu synes jeg der nærmer sig abstrakt flueknepperi...

Fair nok. Jeg er af en anden opfattelse. Lur mig om modellen bag Rejsekortet ikke lider af fejldesign

[b]Why have you chosen CALYPSO for your ticketing system ?[/b]
The complexity of the Lisbon Region tariff system can be dealt by Calypso capabilities.

http://www.calypsonet-asso.org/index.php?rubrique=main_53

Selvfølgelig gør de mange selvstændige takstsystemer ikke opgaven nemmere. Det er klart.

Steen Thomassen

Jeg kan godt genkende det med det millimeter-præcise. Fx skal pendler, når periodekortet kommer i rejsekortsystemet, også tjek ind og ud fordi nogen skal opsamle data... har kunderne overhovedet gav af det?

Omkring den fysiske udformning kunne de på et tidspunkt tilbyde som et "kort" i en udformning i alternativ til i kreditkortformat. De kunne være runde eller en miniudgave lige til at sætte i en nøglering. Octopus har eksempler på det.

Ina Vink Slott

I lørdags købte jeg et flexkort på Holbæk Station til supplement af mit pendlerkort til københavn. Vi er flere i hustanden som vil bruge det, så vi har betalt 50 kr. ekstra for et sådan kort.
Kort efter modtog jeg en mail med link til "Aktivering af adgang til rejsekort selvbetjening". Jeg har fået tildelt et brugernavn, men skal selv vælge min adgangskode.
Det har jeg så forsøgt med alle mulige kombinationer. Det er ikke lykkedes endnu at finde på en adgangskode, som systemet vil acceptere. Der står intet på aktiveringssiden eller i mailen, om hvilke krav der er adgangskoden.
Nu har jeg så ringet til Rejsekortets Kundecenter. De vil sende mig et nyt link for det virker kun en gang. Jeg nåede lige at spørge, om der var specielle krav til adgangskoden.
Det var der:
Mellem 7-15 karakterer
Både små og store bogstaver
Mindst 1 tal

Jeg spurgte, hvorfor det ikke stod på siden eller i mailen. De beklagede og indrømmede, at de fik rigtig mange opringninger om det samme!

Der er nok en hel del af de fremtidige rejsekortbrugere, som også kommer til at ringe...

Leif Neland

Er forbrugerne virkelig interesseret i et betalingskort hvor der kan hæves penge blot kortet er i nærheden af en scanner (altid længere afstande end vi får at vide, se blot RFID passet), hvor du ikke kan styre hvad der hæves og hvor du ikke får en kvittering til senere dokumentation? Aka blancochecken.

Jeg synes at det er et skræmmende koncept, og det gælder sådan set både RFID kreditkortet (som ikke kommer i min tegnebog) og rejsekortet.

Det giver jo et marked for "sigøjnerpunge", foret med sølvpapir, ligesom etuiet til brobizzen, der spærrer for RFID-overførsler.

Jesper Lund

Det giver jo et marked for "sigøjnerpunge", foret med sølvpapir, ligesom etuiet til brobizzen, der spærrer for RFID-overførsler.

Jeg har en meget bedre ide: sig nej til RFID kreditkort!

Jeg er i øvrigt ikke bekendt med at de danske banker har planer om dette, og de risikerer også at drukne i indsigelser om småbeløb (uden pinkode, ingen selvrisiko ved misbrug).

Jeg har ikke studeret aftalegrundlaget for rejsekortet, men hvis det regnes for at være et e-wallet betalingsmiddel, må de samme regler gælde her: når der ikke anvendes en hemmelig kode svarende til pinkode, er der ingen selvrisiko, og man kan gøre indsigelse mod ethvert misbrug. Hvis rejsekortselskabet ikke får styr på deres systemer, kommer de til at drukne i indsigelser, som de er forpligtet til at behandle.

Gorm Jensen

Jeg mener, at der er tænkt på passagererne. Et af kriterierne er, at en rejse ikke må koste mere end den ville have gjort med klippekort, f.eks. her i hovedstadsområdet. Da man i sin tid konstruerede billetsystemet, var det udtænkt så zonesystem og tilhørende klippekort gjorde det muligt at kontrollere gyldighed udfra startklippet. Det gav ganske visse underligheder, som stadig er så forunderlige, at det kan blive anledning til en hel fjernsynsudsendelse.

Havde man nu gentænkt det med ny taksering og beynttet chancen til at få endnu flere til at tage bus og tog...

Et andet problem er så, at der er en virksomhed, som har lovet, at det kunne de sagtens implementere. Hvad var der sket, hvis ingen havde budt ind med en løsningen?

Jesper Lund

Jeg mener, at der er tænkt på passagererne. Et af kriterierne er, at en rejse ikke må koste mere end den ville have gjort med klippekort, f.eks. her i hovedstadsområdet.

Vil det sige at prisen per rejse med rejsekort svarer til prisen per klip på et klippekort?

Det er ikke hvad jeg har hørt.

Jeg bruger vel bus/tog/metro i København 1-2 gange om måneden, og hver rejse koster klippekortprisen, måske endda en pris som er 1-2 år gammel fordi jeg husker at købe mine klippekort før priserne stiger i januar (jeg har et ubrugt 2-zoner til 13 kr per rejse liggende i min skuffe).

Så vidt jeg har forstået rejsekort konceptet kommer jeg nærmest til at betale kontantbillet priser med det forbrug, og samtidig bliver mine rejser registreret af staten (og af trafikselskaberne til kundeprofilering).

Jesper Juhl

Noget af det der som pendler irriterer mig grusomt ved rejsekortet er, at det bliver meget mere besværligt.

Med mit nuværende månedskort med 7 navngivne zoner kan jeg uden at tænke nærmere over det sætte mig ind i et offentligt transportmiddel og gennemføre min rejse i de zoner kortet dækker lige så hyppigt som jeg måtte have lyst til. Jeg skal blot huske at have kortet på mig i tilfælde af kontrol.

I fremtiden skal jeg ud over at have kortet på mig også huske at checke ind og checke ud. Det er en byrde det gamle kort ikke påfører mig. Jeg rissikerer så "dummebøder" når jeg glemmer check ud. Jeg skal også betale for hver eneste rejse jeg foretager og har ikke, som i dag, en fast måneds pris på alle mine rejsebehov.

Og så har jeg hørt at det vist oven i købet skulle være dyrere at drive det nye system end det gamle.

Alt i alt virker det på mig som en gevaldig forringelse. Prøv igen.

Per Gøtterup

Det bliver lavet om, og derfor vil det nuværende månedskort-system køre videre indtil mindst 2014 hvor rejsekortet også vil kunne håndtere 'pendlerkort' som vistnok blot er en elektronisk udgave af de nuværende månedskort UDEN check ind/ud. Man kan godt checke ind og ud og så skal det fungere som tillægsbilletter gør det i dag, hvis man vil rejse udenfor de zoner man har fast.

Log ind eller Opret konto for at kommentere