jesper løffler

Regulering af tech – et helikopterperspektiv

Til eventuelle nytilkomne vil jeg lige nævne, at dette er indlæg nr. 2 på denne nyetablerede blog med fokus på samspillet mellem tech og jura.

Som nærmere beskrevet i det første indlæg vil jeg i de kommende måneder fokusere på juridiske aspekter ved den digitale transformation mange virksomheder i disse år er godt i gang med eller på vej ind i.

I senere indlæg vil jeg således dykke ned i konkrete juridiske problemstillinger relateret til udnyttelse af nye teknologier, men i dette indlæg flyver vi op i den juridiske helikopter, og ser på nogle overordnede tendenser i relation til regulering af ny teknologi.

Det danske perspektiv

Teknologiudnyttelse ligger generelt højt på dagsordenen, både i Danmark og i EU. De fleste lovgivnings-initiativer relateret til teknologi kommer fra EU, hvilket bl.a. skyldes, at det typisk er globale teknologier, der er tale om.

Der findes dog også områder uden EU-regulering, eller hvor EU-reguleringen åbner op for nationale sær-regler, og her har det danske Folketing således frihed til at fastsætte national regulering. I denne kategori ligger bl.a. de regler, der regulerer offentlige myndigheder, og der er iværksat adskillige lovgivningsinitiativer med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for digitalisering indenfor det offentlige, herunder:

  • Vi har i Danmark i snart 20 år haft en såkaldt ”fællesoffentlig digitaliseringsstrategi”, der udstikker de overordnede strategier ift. digitalisering af det offentlige Danmark. Den gældende strategi har været gældende siden 2016 og skal fornys i år, og bør være lige på trapperne, dog muligvis med forsinkelse som følge af COVID19.

  • Dernæst blev der i 2018 indgået en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, med en overordnet målsætning om, at al ny lovgivning så vidt muligt skal tage højde for og understøtte arbejdet med øget digitalisering.

I Danmark har vi også nedsat en såkaldt ”TechDK Kommission”, der har fået til opgave at se på, hvordan vi i Danmark skal gribe reguleringen af nye teknologier an.

Kommissionen, der er nedsat af DJØF og har Stine Bosse som formand, kommer bl.a. med ”konkrete forslag til, hvordan vi regulerer og videreudvikler eksisterende teknologi til at skabe et samfund i balance” samt ”udvikler en model for, hvordan vi som samfund skal forholde os til pt. uforudsigelig og endda ukendt teknologi, således at det er samfundet der tager kontrollen over teknologien fra start”.

Kommissionen har p.t. arbejdet i godt og vel et år, og har indtil nu offentliggjort to rapporter, én med et økonomisk fokus og én med fokus på demokrati.

EU’s data-strategi

EU-Kommissionen offentliggjorde d. 19.2.2020 et dokument med overskriften ”A European strategy for data”. Strategien er på i alt 35 sider, så i det følgende skal alene fremhæves de væsentligste hovedtræk:

Om baggrunden for strategien siger Kommissionen bl.a., at data udgør kernen i den digitale transformation vores samfund gennemgår i disse år. Kommissionens fremhæver også de udfordringer, der er forbundet med, at en stor del af de eksisterende data kontrolleres af ganske få (ofte ikke-EU) virksomheder, og varsler derfor flere tiltag med henblik på at vende denne udvikling. Endelig fremhæver strategien også vigtigheden af, at vi i vores iver efter udnyttelse af data, ikke glemmer at respektere de grundlæggende EU-retlige principper og regler – og fremhæver endda at EU’s strenge krav til databeskyttelse og cybersikkerhed kan udgøre en konkurrencefordel i data-kapløbet mod resten af verden:

"Citizens will trust and embrace data-driven innovations only if they are confident that any personal data sharing in the EU will be subject to full compliance with the EU’s strict data protection rules… The EU can become a leading role model for a society empowered by data to make better decisions – in business and the public sector. To fulfil this ambition, the EU can build on a strong legal framework – in terms of data protection, fundamental rights, safety and cyber-security – and its internal market with competitive companies of all sizes and varied industrial base."

Strategien signalerer således, at vi i de kommende måneder/år vil komme til at se endnu flere lovgivnings-initiativer fra EU med fokus på data.

Samtidig med offentliggørelsen af data-strategien offentliggjorde Kommissionen i øvrigt også en strategi for AI, men den vender vi tilbage til i et senere indlæg.

Næste indlæg

Efter denne hurtige overflyvning, dykker vi i næste indlæg ned i et konkret reguleringsområde, nemlig regler og håndhævelse i relation til online tracking og AdTech.

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Madsen

Hej Jesper.

Kommer du ind på brugen af digitalisering til at flytte ansvar over på borgeren/kunden? Jeg tænker på feks. E-boks, hvor den enkelte borger må bære konsekvensen af nedetid, selvom borgerne hverken har indflydelse på driften, eller valget af leverandør. Ved papirpost er det afsenderens ansvar at brevet kommer frem. Konstante ændringer af alenlange forretningsbetingelser, fordi det er blevet billigt, og ingen sælger/ekspedient skal vente på at de læses igennem. Sammenholder man det med time-out, som der typisk er, hvor man skal godkende, så bliver det åbenlyst at man vil undgå at nogen læser dem.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere